Europa-Kommissionen > ERN > Erstatning til ofre for forbrydelser > Østrig

Seneste opdatering : 30-08-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Erstatning til ofre for forbrydelser - Østrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Erstatning fra skadevolderen 1.
1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)? 1.1.
1.2. I hvilken fase af sagen? 1.2.
1.3. Hvordan gøres disse krav gældende, og over for hvem? 1.3.
1.4. I hvilken form skal erstatningskravene indgives (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)? 1.4.
1.5. Er der mulighed for at få gratis retshjælp før og/eller under sagen? 1.5.
1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet? 1.6.
1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har offeret for en forbrydelse så krav på særlig bistand til fuldbyrdelse af dommen over for skadevolderen? 1.7.
2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder 2.
2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder? 2.1.
2.2. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der er ofre for bestemte forbrydelser? 2.2.
2.3. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der har lidt bestemte skader? 2.3.
2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning? 2.4.
2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land? 2.5.
2.6. Kan offeret kræve erstatning i Østrig, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? I bekræftende fald på hvilke betingelser? 2.6.
2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet? 2.7.
2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende? 2.8.
2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne? 2.9.
2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet? 2.10.
2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskrav overholdes visse frister? 2.11.
2.12. Hvilke skader falder ind under disse bestemmelser? 2.12.
2.13. Hvordan beregnes erstatningen? 2.13.
2.14. Er der minimums/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse? 2.14.
2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer) på grund af samme skade, i erstatningen fra staten? 2.15.
2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet? 2.16.
2.17. Kan der udbetales forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.17.
2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted? 2.18.
2.19. Kan offeret få gratis retshjælp til indgivelse af ansøgningen? 2.19.
2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til? 2.20.
2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp? 2.21.

 

1. Erstatning fra skadevolderen

1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)?

I straffesager kan personer, der har lidt skade som følge af en strafbar handling, gøre erstatningskrav gældende ved at erklære, at de på grund af disse krav indtræder som part i straffesagen. Erstatningskravet kan vedrøre en formueretlig skade, som offeret har lidt som følge af en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale. Den blotte krænkelse af ideelle interesser er ikke tilstrækkelig.

1.2. I hvilken fase af sagen?

Ifølge § 47, stk. 1, i retsplejeloven for straffesager (Strafprozessordnung) kan en skadet person indtil påbegyndelsen af selve domsforhandlingen indtræde i straffesagen med de civilretlige krav, der er en følge af den strafbare handling. Ifølge retspraksis kan en indtræden i sagen imidlertid også tillades under selve domsforhandlingen.

1.3. Hvordan gøres disse krav gældende, og over for hvem?

Når skadelidte indtræder i sagen med de civilretlige krav (adhæsion som civil part i sagen), som er en følge af den strafbare handling, er der ikke tale om et officielt sagsanlæg med stævning på samme måde som ved et civilt søgsmål. Det er tilstrækkeligt at indgive en erklæring – der ikke er undergivet særlige formkrav - ved hvilken den pågældende fremsætter ønske om at indtræde i straffesagen med henblik på at kræve erstatning for den lidte skade. Retsplejeloven for straffesager foreskriver ingen særlig procedure for adhæsion som civil part i sagen. Det kan ske ved at afgive en mundtlig erklæring herom, når man indgiver anmeldelse, eller når man afhøres som vidne af sikkerhedsorganerne (politiet, gendarmeriet) eller undersøgelsesdommeren under straffesagens forberedelse, eller - se punkt 1.2. – endog under selve domsforhandlingen. Det er ligeledes muligt at indgive en skriftlig adhæsionserklæring, og det er i den forbindelse ikke nødvendigt at være repræsenteret af en advokat. Ved en sådan adhæsionserklæring bliver skadelidte civil part og dermed part i straffesagen (Strafprozessordnung § 47, stk. 1).

TopTop

1.4. I hvilken form skal erstatningskravene indgives (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)?

Erklæringen om at indtræde som civil part i straffesagen skal ikke nødvendigvis indeholde en angivelse af størrelsen af det krævede erstatningsbeløb, men det er selvfølgelig hensigtsmæssigt at angive det krævede beløb. Afhænger kravet af forskellige faktiske omstændigheder eller forskellige retlige spørgsmål (f.eks. hospitalsudgifter og erstatning for svie og smerte), så skal erstatningskravet senest specificeres under domsforhandlingen.

1.5. Er der mulighed for at få gratis retshjælp før og/eller under sagen?

Personer, der har lidt skade, kan – uanset om der indledes en straffesag - få gratis juridisk rådgivning ved alle underretter (Bezirksgerichten) og under ordningen med "advokaters forhåndsrådgivning". Derudover er alle de i en straffesag medvirkende myndigheder forpligtede til at oplyse de skadelidte om deres rettigheder i forbindelse med straffesagen (Strafprozessordnung § 47a, stk. 1), til at underrette dem om den verserende straffesag, hvis det er tvivlsomt, at de er bekendt hermed (Strafprozessordnung § 365, stk. 1), og til på eget initiativ at tage hensyn til den skade, den strafbare handling har medført, og til de øvrige omstændigheder i sagen, der er af betydning for de civilretlige følger (Strafprozessordnung § 365, stk. 1). Under straffesagen kan enhver civil part lade sig repræsentere af en advokat, men der er intet krav herom. Mindreårige personer, som har været offer for mishandling eller seksuelt misbrug, har under ordningen for "Prozessbegleitung" (rådgivning og hjælp under sagens forløb) ret til gratis at lade sig repræsentere af en advokat fra tidspunktet for deres anmeldelse og indtil afslutningen af straffesagen. Der findes ikke nogen generel ordning med gratis advokatrepræsentation for civile parter.

TopTop

1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet?

Retten skal ved behandlingen af straffesager på eget initiativ tage hensyn til de skader, som den strafbare handling har medført, og til alle andre omstændigheder, som kan være af væsentlig betydning for de civilretlige følger (Strafprozessordnung § 365, stk. 1). Retten er også forpligtet til at foretage mindre omfattende undersøgelser, hvis beviserne i straffesagen ikke i sig selv er tilstrækkelige til at begrunde en pålidelig afgørelse vedrørende erstatningskravene (Strafprozessordnung § 366, stk. 2). Ved rettens behandling af straffesager og sager om erstatningskrav, som vedrører skader forvoldt ved den strafbare handling, og som fremsættes i forbindelse med straffesagen (adhæsionsproces), gælder i Østrig den såkaldte undersøgelsesgrundsætning (inkvisitionsmaksimen), dvs. at det ikke er sagens parter, men derimod dommeren, der på eget initiativ skal undersøge omstændighederne i sagen. Det påhviler derfor retten at optage alle de beviser, der måtte være nødvendige for at kunne træffe afgørelse om erstatningskravet.

1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har offeret for en forbrydelse så krav på særlig bistand til fuldbyrdelse af dommen over for skadevolderen?

Den "Prozessbegleitung" for ofre for forbrydelser, som støttes af det østrigske justitsministerium, og som både kan omfatte juridisk og psykologisk rådgivning og hjælp, ydes om nødvendigt i hele perioden indtil straffesagens afslutning. Denne form for hjælp til ofre ydes dog ikke under et eventuelt efterfølgende civilretligt søgsmål eller under en sag om tvangsfuldbyrdelse af en dom om et tilkendt erstatningsbeløb.

TopTop

Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at rettens afgørelser i tvangsfuldbyrdelsessager normalt træffes uden forudgående mundtlige forhandlinger, så der principielt ikke bliver tale om afhøring af offeret. I de få tilfælde, hvor offeret ifølge loven skal afgive vidneforklaring, skal dette ikke nødvendigvis ske mundtligt, idet der også er mulighed for at afgive udtalelserne i form af en skriftlig erklæring. En mundtlig vidneforklaring kan afgives under tilstedeværelse af en advokat eller en betroet person, og uden at de øvrige personer, der skal afhøres, er til stede. Derved undgås det, at offeret konfronteres med gerningsmanden.

2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder

2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder?

Staten yder erstatning i henhold til forbundsloven af 9. juli 1972 om støtte til ofre for forbrydelser, østrigsk lovtidende nr. 288/1972, (Verbrechensopfergesetz - VOG).

2.2. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der er ofre for bestemte forbrydelser?

En sådan erstatning fra staten er betinget af, at der foreligger en forsætlig strafbar handling med en strafferamme på over seks måneders frihedsberøvelse.

2.3. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der har lidt bestemte skader?

Generelt gælder, at den under punkt 2.2. beskrevne strafbare handling skal have medført legems- eller helbredsskade.

TopTop

Erstatning på grund af tabt arbejdsfortjeneste som følge af nedsat arbejdsevne ydes kun, hvis det må forventes, at denne tilstand vil strække sig over mindst seks måneder, eller hvis der foreligger grov legemsbeskadigelse i den i straffeloven omhandlede forstand.

2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning?

I henhold til VOG har underholdsberettigede efterladte også ret til at få erstatning.

2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land?

Der ydes erstatning til østrigske statsborgere, uanset det sted hvor forbrydelsen er begået.

Derudover har statsborgere i EØS-lande ret til erstatning, hvis forbrydelsen har fundet sted i Østrig. Hvis forbrydelsen har fundet sted i udlandet, er det en betingelse, at sådanne ofre som følge af etableringsfriheden og den frie bevægelighed i henhold til EØS-aftalen har deres sædvanlige opholdssted i Østrig.

2.6. Kan offeret kræve erstatning i Østrig, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? I bekræftende fald på hvilke betingelser?

Som beskrevet under punkt 2.5. ydes der i henhold til VOG også på bestemte betingelser erstatning ved forbrydelser begået i udlandet.

2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet?

Ansøgere er generelt forpligtede til at medvirke til at opklare forbrydelsen og til at finde gerningsmanden. Forsætlig undladelse heraf medfører tab af retten til erstatning.

TopTop

2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende?

Ansøgninger i henhold til VOG kan indgives uafhængigt af politiets efterforskning og straffesagens forløb.

2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne?

Erstatning fra staten i henhold til VOG er ikke betinget af, at der er taget civilretlige skridt med henblik på at få erstatning fra gerningsmanden.

Ved fastsættelsen af en erstatning i henhold til VOG skal der dog tages hensyn eventuelle erstatningsbeløb, der måtte være opnået fra gerningsmanden.

2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet?

Der kan også ydes erstatning fra staten, selv om gerningsmanden er ukendt, såfremt det efter al sandsynlighed må antages, at der foreligger en strafbar handling som beskrevet i punkt 2.2.

2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskrav overholdes visse frister?

For de enkelte ydelser er der fastsat ansøgningsfrister på seks måneder eller to år fra tidspunktet for forbrydelsen. Ved senere ansøgning yder der normalt erstatning med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen.

TopTop

2.12. Hvilke skader falder ind under disse bestemmelser?

Ifølge VOG kan ydelserne omfatte følgende:

  • Erstatning for mistet arbejdsfortjeneste eller underhold
  • Lægebehandling
  • Ortopædiske hjælpemidler
  • Rehabilitering
  • Støtte til pleje og godtgørelser til blinde
  • Godtgørelse af begravelsesomkostninger.
2.13. Hvordan beregnes erstatningen?

Ydelserne fra staten jf. punkt 2.12 beregnes i det væsentlige på grundlag af civilretlige kriterier (kriterierne for skadeserstatning).

Ved erstatning for mistet arbejdsfortjeneste og underhold udlignes det som følge af forbrydelsen lidte indkomsttab indtil en fastsat maksimumsgrænse. Ved støtte til pleje og godtgørelser til blinde ydes der et standardbeløb til dækning af dermed forbundne ekstraudgifter.

2.14. Er der minimums/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse?

Principielt findes der ingen minimums- eller maksimumsgrænse for den erstatning, staten yder. For erstatning for mistet arbejdsfortjeneste og underhold er der dog fastsat maksimumsbeløb for den månedlige indkomst.

2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer) på grund af samme skade, i erstatningen fra staten?

Ved fastsættelsen af erstatningen i henhold til VOG tages der hensyn til erstatningsbeløb fra gerningsmanden samt til statslige og sociale ydelser. Der foretages derimod ikke fradrag for udbetalinger fra private ulykkesforsikringer.

TopTop

2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet?

I VOG er det fastsat, hvilke handlinger der medfører nedsættelse eller bortfald af retten til erstatning fra staten (f.eks. medvirken ved forbrydelsen, slagsmål, undladelse af at begrænse skaden - se også punkt 2.7).

2.17. Kan der udbetales forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Hvis der er et påtrængende økonomisk behov, kan der udbetales forskud på erstatningen.

2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted?

På webstedet for Bundesministerium für soziale Sicherheit, Generationen und Konsumentenschutz kan der under Leistungen/Behinderung/Entschädigung Deutsch - English findes oplysninger om VOG. Der gælder ingen særlige formkrav for ansøgninger om erstatning i henhold til VOG.

2.19. Kan offeret få gratis retshjælp til indgivelse af ansøgningen?

Den myndighed, der er ansvarlig for anvendelsen af VOG, rådgiver naturligvis om de former for erstatning, det er muligt at opnå, og er også behjælpelig ved indgivelsen af en ansøgning.

Det er imidlertid ikke muligt at få advokatbistand stillet til rådighed i henhold til VOG.

2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til?

Ansøgninger skal indgives til Bundessozialamt, som har en afdeling i hver delstat. For ansøgere i udlandet skal ansøgningen indgives til afdelingen i Wien, Babenbergerstraße 5, 1010 Wien.

2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp?

Som den vigtigste af de private organisationer, der beskæftiger sig med at hjælpe ofre for forbrydelser, kan nævnes "Weisser Ring". Yderligere oplysninger kan findes på denne organisations websted under Weisser Ring: Die Kriminalitätsopferhilfe Deutsch.

« Erstatning til ofre for forbrydelser - Generelle oplysninger | Østrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 30-08-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige