Europa-Kommissionen > ERN > Sagsanlæg ved domstolene > Nederlandene

Seneste opdatering : 22-05-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Sagsanlæg ved domstolene - Nederlandene

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Du er i konflikt med en virksomhed, en erhvervsdrivende, din arbejdsgiver, et familiemedlem eller en anden person i dit hjemland eller i udlandet. For at løse denne konflikt må du stille dig selv en række spørgsmål:



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

Spørgsmål forud for et sagsanlæg Spørgsmål forud for et sagsanlæg
1. Er det nødvendigt at gå til domstolene? 1.
2. Er det ikke for sent at gå til domstolene? 2.
3. Skal jeg anlægge sag i Nederlandene? 3.
4. Hvis det er tilfældet, ved hvilken domstol i Nederlandene skal jeg da anlægge sag? Afhænger det af min bopæl eller den anden parts bopæl eller af andre forhold i forbindelse med min sag? 4.
5. Ved hvilken domstol i Nederlandene skal jeg anlægge sagen i betragtning af arten af mit søgsmål og det involverede beløb? 5.
Procedurer for sagsanlæg Procedurer for sagsanlæg
6. Kan jeg selv anlægge sag, eller skal jeg benytte en fuldmægtig som f.eks. en advokat? 6.
7. Hvem skal jeg rent konkret henvende mig til? Skal jeg gå direkte til domstolens reception eller dommerkontoret eller til en anden myndighed? 7.
8. Hvilket sprog skal jeg formulere mig på? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller pr. e-mail? 8.
9. Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man ønsker at anlægge sag (udtage stævning)? Hvis nej, hvad skal stævningen så indeholde? 9.
10. Skal der betales retsafgifter til retten? Hvis ja, hvornår skal de betales? Skal advokaten betales med det samme? 10.
11. Kan jeg få retshjælp? (se under "Retshjælp") 11.
Opfølgning Opfølgning
12. Hvornår betragtes mit søgsmål som anlagt formelt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne? 12.
13. Kan jeg få præcise oplysninger om tidsplanen for de forskellige faser i proceduren, der følger efter sagsanlægget (for eksempel hvornår jeg skal møde i retten)? 13.

 

Spørgsmål forud for et sagsanlæg

1. Er det nødvendigt at gå til domstolene?

Det kan være nyttigt at overveje alternative måder til at få løst konflikten - se under "Alternativ konfliktløsning".

2. Er det ikke for sent at gå til domstolene?

Forældelsesfristerne for sagsanlæg er forskellige, alt efter hvilken sag der er tale om. Forældelsesspørgsmål kan besvares af en advokat eller ved henvendelse til et informationskontor (Juridisch loket). Se under "Retshjælp – Nederlandene".

3. Skal jeg anlægge sag i Nederlandene?

Se under "Retternes kompetence".

4. Hvis det er tilfældet, ved hvilken domstol i Nederlandene skal jeg da anlægge sag? Afhænger det af min bopæl eller den anden parts bopæl eller af andre forhold i forbindelse med min sag?

Se under "Retternes kompetence – Nederlandene".

5. Ved hvilken domstol i Nederlandene skal jeg anlægge sagen i betragtning af arten af mit søgsmål og det involverede beløb?

Se under "Retternes kompetence – Nederlandene".

TopTop

Procedurer for sagsanlæg

6. Kan jeg selv anlægge sag, eller skal jeg benytte en fuldmægtig som f.eks. en advokat?

I Nederlandene skal parterne i civilsager, herunder handelssager, som hovedregel være repræsenteret af en advokat. Hvis man skal anlægge sag, skal man repræsenteres af en advokat. Dette gælder, uanset om der er tale om en sag, der indledes ved en stævning, en sag, der indledes ved en begæring, en sag om foreløbige forholdsregler eller f.eks. et misligholdelsessøgsmål eller en udeblivelsessag.

De eneste undtagelser er tvister, der vedrører beløb på eller under 5 000 EUR, eller krav, hvis størrelse ikke kan fastslås, men hvor det pågældende beløb efter alt at dømme ikke overstiger 5 000 EUR. I sådanne sager har dommeren ved "kanton"-afdelingen kompetencen, hvilket medfører, at parterne selv kan føre sagen og ikke behøver at være repræsenteret af en advokat. Dette gælder bl.a. også sager vedrørende ansættelseskontrakter, agenturaftaler og leje- eller afbetalingsaftaler uanset kravets størrelse. Stævningen vedrørende en sag ved "kanton"-afdelingen skal dog forkyndes af en foged (stævningsmand) ("deurwaarder").

7. Hvem skal jeg rent konkret henvende mig til? Skal jeg gå direkte til domstolens reception eller dommerkontoret eller til en anden myndighed?

De dokumenter, der er nødvendige for at anlægge en sag, kan sendes til den kompetente rets dommerkontor. Det skal understreges, at sager, der indledes ved en stævning, og sager, der indledes ved en begæring, ikke er det samme. Hvis der er tale om sager, der indledes ved en stævning, skal stævningen først forkyndes for den indstævnte, hvorefter forkyndelsesdokumentet indleveres til dommerkontoret. En foged skal sørge for begge dele. Derefter behandles sagen i henhold til retslisten. I forbindelse med en sag, der indledes ved en begæring, indleveres begæringen direkte til dommerkontoret, som står for den øvrige behandling af sagen. (Jf. Forkyndelse – Nederlandene).

TopTop

8. Hvilket sprog skal jeg formulere mig på? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det gøres skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller pr. e-mail?

I Nederlandene er retssproget nederlandsk. Følgelig skal stævningen eller den begæring, hvorved sagen indledes, være affattet på nederlandsk. Der gøres en undtagelse for dokumenter, der vedrører sager indbragt for en domstol i Friesland. Sådanne dokumenter kan være affattet på frisisk.

Dokumenterne kan også tilsendes dommerkontoret pr. fax. Dokumenter, som dommerkontoret modtager pr. fax før kl. 24.00 på den dag, hvor fristen udløber, betragtes som indsendt rettidigt. Loven udelukker ikke, at dokumenterne kan indsendes ved hjælp andre moderne kommunikationsmidler som f.eks. e-mail.

9. Findes der særlige blanketter, som skal bruges, når man ønsker at anlægge sag (udtage stævning)? Hvis nej, hvad skal stævningen så indeholde?

Der findes ingen krav om særlige blanketter i henhold til nederlandsk lov.

Loven omfatter dog visse krav til indholdet af stævningen eller den begæring, hvorved sagen indledes.

Hvis en af parterne refererer til et dokument i en stævning, en skriftveksling eller et officielt bekræftet dokument, skal der vedlægges en kopi af dette dokument.

10. Skal der betales retsafgifter til retten? Hvis ja, hvornår skal de betales? Skal advokaten betales med det samme?

Når retssagen indledes, skal der betales en retsafgift. Afgiftens størrelse afhænger af sagens art og størrelsen af det beløb, den vedrører. I praksis vil advokaten lægge beløbet ud og opkræve det på sin regning efter sagens afslutning. Hvis det i forbindelse med sagen er nødvendigt at inddrage en sagkyndig (som f.eks. en revisor, en speciallæge eller en teknisk konsulent, bestemmer dommeren normalt, at omkostningerne skal afholdes af den tabende part (i f.eks. familieretlige sager afholdes omkostningerne dog normalt af den part, som har foranlediget dem). Dette gælder også omkostninger forbundet med indkaldelse af vidner og andre former for bevisførelse.

TopTop

Advokatens honorar er baseret på timebetaling. I princippet er advokaternes honorar ikke fastsat ved lov i Nederlandene. Før retssagen indledes, bør man bede sin advokat om oplysninger om honorarets størrelse eller søge rådgivning hos det nederlandske advokatsamfund ("Nederlandse Orde van Advocaten"). De fleste advokater beder om et forskud og opkræver løbende deres honorar under retssagen. Ved sagens afslutning opkræver de restbeløbet.

11. Kan jeg få retshjælp? (se under "Retshjælp")

Man kan få retshjælp i Nederlandene. På webstedet for De Raad voor Rechtsbijstand Nederlands (retshjælpsrådet) findes der oplysninger om, hvem der er berettiget til retshjælp og vilkårene herfor.

Opfølgning

12. Hvornår betragtes mit søgsmål som anlagt formelt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne?

En sag, der indledes ved en stævning, betragtes som anlagt, når stævningen forkyndes. Sagsøgeren skal indlevere forkyndelsesdokumentet til dommerkontoret senest på kontorets sidste åbningsdag før den i stævningen nævnte frist ifølge retslisten. Dommerkontoret sørger for at opføre sagen på retslisten for en afdeling, som kun beklædes af en enkelt dommer.

Hvis ikke forkyndelsesdokumentet indleveres til dommerkontoret inden for denne frist, slettes sagen fra retslisten, medmindre der igen udtages en gyldig stævning inden for en frist på to uger, efter den dato der oprindeligt blev opført i retslisten.

En sag, der indledes ved en begæring, betragtes som anlagt, når begæringen er indgivet til dommerkontoret.

Som hovedregel modtager man ikke en bekræftelse fra myndighederne. Er der fejl i stævningen, får sagsøger i visse tilfælde mulighed for at rette fejlen. Det samme gælder sager, der indledes ved en begæring. Dommerkontoret er imidlertid ikke forpligtet hertil.

13. Kan jeg få præcise oplysninger om tidsplanen for de forskellige faser i proceduren, der følger efter sagsanlægget (for eksempel hvornår jeg skal møde i retten)?

Dommerkontoret eller den kompetente dommer kan ikke give detaljerede oplysninger om tidsplanen for proceduren, da denne afhænger af forhold uden for deres kontrol. Som regel kan advokaten eller dommerkontoret dog sige, hvornår sagen forventes at blive behandlet, men disse oplysninger er på ingen måde bindende.

Yderligere oplysninger

Følgende websteder er relevante:

  • De Raad voor Rechtsbijstand Nederlands
  • Justitie English - Nederlands
  • Nederlandse Orde van Advocaten English - Nederlands
  • De Rechtspraak English - Nederlands

« Sagsanlæg ved domstolene - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 22-05-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige