Europa-Kommissionen > ERN > Sagsanlæg ved domstolene > Luxembourg

Seneste opdatering : 04-05-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Sagsanlæg ved domstolene - Luxembourg

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Du har en tvist med en virksomhed, en erhvervsdrivende, din arbejdsgiver, et familiemedlem eller en anden person i dit eget land eller i udlandet - i den situation opstår der en række spørgsmål



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol? 1.
2. Kan jeg stadigvæk nå at anlægge sag? 2.
3. Er det en luxembourgsk domstol, jeg skal gå til? 3.
4. Hvis ja, hvilken af de luxembourgske domstole skal jeg så henvende mig til, i betragtning af min og modpartens bopæl eller andre forhold? 4.
5. Hvilken type domstol skal jeg gå til i Luxembourg i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om? 5.
6. Kan jeg selv gå til domstolen, eller skal jeg gå gennem en mellemmand og f.eks. lade mig repræsentere af en advokat? 6.
7. Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til - direkte til domstolen eller det lokale dommerkontor eller en anden myndighed? 7.
8. Hvilket sprog skal jeg indgive stævning på? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller pr. e-mail? 8.
9. Findes der særlige blanketter, der skal bruges, når man vil anlægge en sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal der gives? 9.
10. Skal der betales retsafgifter? Hvis ja, hvornår skal de betales? Skal advokaten betales med det samme? 10.
11. Kan jeg få retshjælp? (se "Retshjælp") 11.
12. Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, at den er korrekt anlagt? 12.
13. Kan jeg få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår jeg skal møde i retten)? 13.

 

FØR DU ANLÆGGER SAG

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol?

Det kan være bedre at bruge "Alternativ konfliktløsning".

2. Kan jeg stadigvæk nå at anlægge sag?

Der gælder nemlig forskellige forældelsesfrister, alt efter hvilken type sag der er tale om. Spørgsmålet om forældelse kan afklares af en advokat eller ved henvendelse til et informationskontor.

3. Er det en luxembourgsk domstol, jeg skal gå til?

Se "Domstolenes kompetence"

4. Hvis ja, hvilken af de luxembourgske domstole skal jeg så henvende mig til, i betragtning af min og modpartens bopæl eller andre forhold?

Se "Domstolenes kompetence" - Luxembourg

5. Hvilken type domstol skal jeg gå til i Luxembourg i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Se "Domstolenes kompetence" - Luxembourg

HVORDAN ANLÆGGES SAGEN?

6. Kan jeg selv gå til domstolen, eller skal jeg gå gennem en mellemmand og f.eks. lade mig repræsentere af en advokat?

Svaret afhænger af sagsgenstandens værdi og art.

TopTop

Det kan skematiseres på følgende måde, bortset fra særlige undtagelser foreskrevet ved lov:

  1. Hvis tvisten angår beløb på under 10 000 EUR, henhører den i princippet under "justices de paix" (fredsdommere). Ved disse domstole kan parterne give personligt fremmøde eller lade sig repræsentere, således at repræsentanten - hvis denne ikke er advokat - skal godtgøre at have fået tillagt et særligt mandat.
  2. Hvis tvisten angår beløb på over 10 000 EUR, henhører den i princippet under "tribunal d'arrondissement" (førsteinstansret). Ved disse domstole skal man være repræsenteret af en advokat (advokattvang), bortset fra hastesager og handelssager hvor parterne kan møde personligt men også lade sig bistå eller repræsentere. Ved "cour supérieure de justice" (appelret) skal man være repræsenteret af en advokat.
  3. Uanset sagsgenstandens værdi - der endda kan være over 10 000 EUR - henhører visse sager under fredsdommerens kompetence. Det gælder f.eks. arbejdsretlige tvister, tvister mellem lejere og udlejere, ansøgninger om gældssanering, tvister om underholdsbidrag, bortset fra tvister knyttet til en begæring om skilsmisse eller separation. I de tilfælde kan parterne selv indbringe sagen ofte ved indgivelse af en begæring (forenklet procedure, der er mindre kostbar end ved "tribunal d'arrondissement") og møde personligt for fredsdommeren.

7. Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til - direkte til domstolen eller det lokale dommerkontor eller en anden myndighed?

Svaret afhænger af de forhold, der er skitseret ovenfor.

TopTop

Hvad angår tvister efter punkt 1 kan parterne henvende sig direkte til den kompetente fredsdommer (konkret er det den ledende justitssekretær, der modtager stævninger).

Hvad angår tvister efter punkt 2 skal parterne i princippet henvende sig til en advokat, der på klientens vegne udtager stævning mod modparten via en foged. Advokaten indleverer stævningen til "tribunal d'arrondissement" eller den kompetente højere retsinstans.

8. Hvilket sprog skal jeg indgive stævning på? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller pr. e-mail?

Ved domstolene kan der anvendes fransk, tysk og luxembourgsk med forbehold af særbestemmelser for visse områder. I praksis er fransk det mest benyttede sprog.

Bortset fra visse sjældne undtagelser ved fredsdommerne (f.eks. betalingsordrer) skal begæringer indgives skriftligt. Det er ikke muligt at fremsende dokumenter med fax eller e-mail.

9. Findes der særlige blanketter, der skal bruges, når man vil anlægge en sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal der gives?

Generelt vil svaret på dette spørgsmål afhænge af den sondring, der er opstillet under det første spørgsmål.

For visse særlige områders vedkommende (f.eks. anmodninger om betalingsordrer for skyldige beløb eller ubetalte fakturaer) er der særlige blanketter, der skal udfyldes.

I princippet skal indkaldelse for fredsdommere, stævninger ved "tribunal d'arrondissement" og akter vedrørende anke til højere retsinstanser indeholde visse obligatoriske oplysninger for at være gyldige, ligesom de skal udformes efter præcise regler. Der findes ikke særlige blanketter i den henseende.

TopTop

10. Skal der betales retsafgifter? Hvis ja, hvornår skal de betales? Skal advokaten betales med det samme?

Der skal i princippet betales retsafgifter, når retssagen er afsluttet. Dommeren kan også bestemme, at der skal betales en garanti (forskud) af en eller flere af parterne (f.eks. i forbindelse med en syns- og skønsforretning beordret af domstolen).

Klientens betaling af honorar til advokaten sker i henhold til en aftale mellem de to parter. Normalt betales der et forskud til advokaten.

11. Kan jeg få retshjælp? (se "Retshjælp")

DET VIDERE FORLØB

12. Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, at den er korrekt anlagt?

Svaret på dette spørgsmål vil endnu en gang afhænge af den sondring, der er opstillet under det første spørgsmål.

Hvis sagsøger selv har indbragt sagen for domstolen i de tilfælde, hvor loven tillader det, vil sagsøger af domstolen blive underrettet om sagens videre forløb i retssystemet.

Hvis sagen skal indbringes eller er indbragt af en advokat på en klients vegne, vil domstolen underrette advokaten om sagens videre forløb i retssystemet, da advokaten repræsenterer klienten. Advokaten kan oplyse sin klient om sagsforløbet, i det omfang der foreligger oplysninger herom.

13. Kan jeg få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår jeg skal møde i retten)?

Se også svar på ovenstående spørgsmål.

Varslet for fremmøde i retten er i princippet fastsat ved lov, således at det kan fastsættes eller aftales imellem parterne ud over de varsler, som dommeren bl.a. kan fastsætte for indkaldelse af en part eller tredjemand til at give fremmøde.

Yderligere oplysninger

« Sagsanlæg ved domstolene - Generelle oplysninger | Luxembourg - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 04-05-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige