Europa-Kommissionen > ERN > Sagsanlæg ved domstolene > Letland

Seneste opdatering : 20-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Sagsanlæg ved domstolene - Letland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol? 1.
2. Kan jeg stadig nå at anlægge sag? 2.
3. Skal jeg henvende mig til en lettisk domstol? 3.
4. Hvis ja, hvilken lettisk domstol skal jeg henvende mig til? Afhænger det af min eller modpartens bopæl eller andre forhold? 4.
5. Hvilken type domstol skal jeg så henvende mig til i Letland? Afhænger det af sagens art og det omtvistede beløb? 5.
6. Kan jeg selv anlægge en sag, eller kan jeg overlade det til en befuldmægtiget, f.eks. en advokat? 6.
7. Hvor skal jeg helt konkret henvende mig? Til domstolens eller justitssekretærens kontor eller et andet sted? 7.
8. På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan den indgives pr. fax eller e-mail? 8.
9. Skal der anvendes særlige blanketter for at anlægge en sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Er der særlige oplysninger, der skal angives? 9.
10. Skal jeg betales retsafgifter? Hvis ja, hvornår skal de betales? Skal jeg betale advokaten, når jeg indgiver stævningen? 10.
11. Har jeg krav på retshjælp? 11.
12. Hvornår er min sag officielt anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, at sagen er korrekt anlagt? 12.
13. Vil jeg få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår jeg skal møde i retten)? 13.

 

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol?

Det kan være bedre at bruge 'Alternativ konfliktløsning'. Se dette emne.

2. Kan jeg stadig nå at anlægge sag?

Der kan være forskellige forældelsesfrister for de forskellige typer sager. Spørgsmålet afklares ved henvendelse til en advokat eller et borgerinformationskontor.

3. Skal jeg henvende mig til en lettisk domstol?

Se Domstolenes kompetence.

4. Hvis ja, hvilken lettisk domstol skal jeg henvende mig til? Afhænger det af min eller modpartens bopæl eller andre forhold?

Se Domstolenes kompetence - Letland.

5. Hvilken type domstol skal jeg så henvende mig til i Letland? Afhænger det af sagens art og det omtvistede beløb?

Se Domstolenes kompetence - Letland.

HVORDAN ANLÆGGES SAGEN?

6. Kan jeg selv anlægge en sag, eller kan jeg overlade det til en befuldmægtiget, f.eks. en advokat?

Sagsøger kan selv anlægge sagen eller anvende en befuldmægtiget. En anmodning om godkendelse af den befuldmægtigede kan vedlægges stævningen.

TopTop

7. Hvor skal jeg helt konkret henvende mig? Til domstolens eller justitssekretærens kontor eller et andet sted?

Sager anlægges ved henvendelse til justitssekretærens kontor – enten personligt eller via den befuldmægtigede. Sagsanlæg modtages i domstolens kontortid af det personale, der arbejder under den øverste dommer. Det vil sædvanligvis være den øverste dommers assistent eller justitssekretæren. Sagsanlæg kan også sendes med post til justitssekretærens kontor.

8. På hvilket sprog skal jeg indgive stævning? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan den indgives pr. fax eller e-mail?

Retsplejeloven fastsætter, at dokumenter på fremmedsprog, der indgives af sagsparterne, skal være ledsaget af en autoriseret oversættelse til lettisk. Sager kan således anlægges på et fremmedsprog, hvis der vedlægges en autoriseret oversættelse på lettisk. Stævninger indgives skriftligt til domstolen. De kan sendes med post, men ikke pr. fax eller e-mail.

9. Skal der anvendes særlige blanketter for at anlægge en sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Er der særlige oplysninger, der skal angives?

Der findes ingen særlige formularer til indgivelse af en stævning, men det skal ske skriftligt. Retsplejeloven fastsætter en række mindstekrav til stævningen, men der er ikke specifikke krav til, hvordan oplysningerne skal fremstå. I henhold til retsplejeloven skal en stævning indeholde:

  1. Navnet på den domstol, hvortil stævningen er indgivet
  2. Fulde navn, personnummer og bopæl for sagsøger og i givet fald for dennes repræsentant, samt for sagsøgte og andre tredjeparter, eller hvis det drejer sig om en juridisk person, dennes navn, registreringsnummer og adresse (officielle adresse). Sagsøgtes personnummer eller registreringsnummer skal også oplyses, hvis det er kendt
  3. Sagens genstand
  4. Kravets størrelse, hvis sagen vedrører pengekrav, og en redegørelse for beregningen af det beløb, der skal godtgøres, eller som tvisten vedrører
  5. De forhold, hvorpå sagsøger baserer sine krav, og beviser for disse forhold
  6. Den retsakt, som sagen er baseret på
  7. Sagsøgers påstande
  8. En liste over de dokumenter, der er vedlagt sagen
  9. Datoen for sagsanlægget samt andre oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af sagen.

Retsplejeloven har separate bestemmelser for stævninger i specifikke sager (f.eks. skilsmissesager), eller som er underlagt særlige procedurer (adoptionsbevilling eller ophævelse heraf, beskyttelse af aktiver eller værgemål).

TopTop

Stævningen skal være underskrevet af sagsøger eller dennes repræsentant. Hvis en sag anlægges af en repræsentant, der handler på sagsøgers vegne, skal stævningen være ledsaget af en fuldmagt eller et andet dokument, der bekræfter, at repræsentanten er bemyndiget til at anlægge sagen.

Stævningen indgives til domstolen med kopier til alle sagsøgte og tredjeparter.

En stævning skal også være ledsaget af dokumentation, der bekræfter:

  1. Betaling af statsafgifter og andre retsafgifter svarende til de beløb og procedurer, som er fastsat i loven.
  2. Overholdelse af udenretslige procedurer forud for retssagen, hvis påkrævet af loven.
  3. Sagens omstændigheder.

10. Skal jeg betales retsafgifter? Hvis ja, hvornår skal de betales? Skal jeg betale advokaten, når jeg indgiver stævningen?

Der skal betales retsafgifter (statsafgifter, sagsbehandlingsafgifter, udgifter i forbindelse med undersøgelsen), inden der indgives stævning. Det kan ske ved bankoverførsel. Hvis sagsøger får helt eller delvis medhold, eller hvis sagsøger trækker sagen tilbage, fordi sagsøgte har tilbudt en mindelighed løsning, efter at sagen er blevet anlagt, idømmer retten sagsøgte at betale de løbende sagsomkostninger (udgifter til retshjælp, fremmøde i retten og indsamling af beviser) til sagsøger. Hvis sagsøger ikke vinder sagen, hæfter han for sagsøgtes løbende sagsomkostninger.

Procedurerne for betaling af honorarer til sagfører eller advokat aftales indbyrdes med klienten.

11. Har jeg krav på retshjælp?

Se Retshjælp.

TopTop

12. Hvornår er min sag officielt anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, at sagen er korrekt anlagt?

Stævninger og anden korrespondance, der modtages med post, samt dokumenter, der afleveres personligt i domstolens kontortid, indføres i registeret over indgående post på modtagelsesdagen. En sag betragtes derfor for at være officielt anlagt fra den dag, hvor stævningen er modtaget i retten. Hvis en stævning ikke er udformet korrekt, eller hvis de nødvendige dokumenter ikke er vedlagt, træffer dommeren en begrundet afgørelse om at afvise sagen. En kopi af afgørelsen sendes til sagsøger, og der fastsættes en frist til afhjælpning af manglerne. Fristen skal være på mindst 20 dage fra den dato, hvor afgørelsen blev sendt. Hvis sagsøger afhjælper manglerne inden den fastsatte frist, anses stævningen for at være indgivet på den dato, hvor den først blev modtaget i retten. Hvis sagsøger ikke afhjælper manglerne inden den fastsætte frist, anses stævningen for ikke at være indgivet, og den returneres til sagsøger. Hvis en stævning returneres til sagsøgte, kan den indgives igen for retten, men indgivelsesdatoen ændres.

Myndighederne sender ingen særlig bekræftelse, hvis stævningen er korrekt udformet, men man følger visse procedurer, som viser, at stævningen er korrekt. Hvis en stævning er udformet korrekt, og alle de nødvendige dokumenter er vedlagt, træffer dommeren, senest tre dage efter at stævningen er modtaget i retten, afgørelse om at acceptere stævningen og anlægge sagen. Når sagen er anlagt, sendes stævningen og de vedlagte dokumenter til sagsøgte med angivelse af en frist for indgivelse af dennes svarskrift. Når dommeren har modtaget svarskriftet, fremsendes kopier heraf til sagsøger og tredjeparter. Dommeren kan også anmode om sagsøgers kommentarer til sagsøgtes svarskrift. Efter modtagelsen af svarskriftet, eller når fristen for indgivelse heraf er overskredet, træffer dommeren afgørelse vedrørende sagens forberedelse og fastsætter datoen for retsmødet. Justitssekretæren sender de involverede parter en indkaldelse til retsmødet.

13. Vil jeg få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår jeg skal møde i retten)?

Parterne indkaldes til et retsmøde og underrettes på forhånd om datoen og stedet for mødet eller eventuelle særlige procedurer ved en indkaldelse, der sendes til de adresser, der er angivet i stævningen. Hvis retten ikke kender sagsøgtes adresse, offentliggøres der en indkaldelse i Letlands statstidende, Latvijas Vēstnesis.

« Sagsanlæg ved domstolene - Generelle oplysninger | Letland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 20-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige