Europa-Kommissionen > ERN > Sagsanlæg ved domstolene > Italien

Seneste opdatering : 18-01-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Sagsanlæg ved domstolene - Italien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Hvis man har en tvist med en virksomhed, en erhvervsdrivende, en arbejdsgiver, et familiemedlem eller en anden person i ens eget land eller i udlandet, kan der opstå en række spørgsmål:



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol? 1.
2. Kan jeg stadigvæk nå at anlægge sag? 2.
3. Er det en italiensk domstol, jeg skal gå til? 3.
4. Hvis ja, hvilken af de italienske domstole skal jeg så henvende mig til, i betragtning af min og modpartens bopæl eller andre forhold? 4.
5. Hvilken type domstol skal jeg gå til i Italien i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om? 5.
6. Kan man selv gå til domstolen, eller skal man gå gennem en mellemmand og f.eks. lade sig repræsentere af en advokat? PDF File (PDF File 35 KB) 6.
7. Hvem skal man helt konkret henvende sig til - direkte til domstolen eller det lokale retskontor eller en anden myndighed? 7.
8. Hvilket sprog skal stævningen indgives på? Kan det gøres mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan man gøre det pr. fax eller pr. e-mail? 8.
9. Findes der særlige blanketter, som skal bruges for at udtage stævning? Hvis ikke, hvorledes gør man så? Hvilke oplysninger skal stævningen indeholde? 9.
10. Skal der betales retsafgifter? Hvis ja, hvornår? Skal advokaten betales med det samme? 10.
11. Kan man få retshjælp (se 'Retshjælp') 11.
12. Hvornår betragtes en sag som anlagt? Får man en bekræftelse fra myndighederne om, at den er korrekt anlagt? 12.
13. Kan man få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår man skal møde i retten)? 13.

 

Før man anlægger sag:

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol?

Det kan være bedre at bruge en 'Alternativ konfliktløsning'. Se dette.

2. Kan jeg stadigvæk nå at anlægge sag?

Der gælder nemlig forskellige forældelsesfrister, alt efter hvilken type sag der er tale om. Spørgsmålet om forældelse kan afklares af en advokat eller ved henvendelse til et informationskontor.

3. Er det en italiensk domstol, jeg skal gå til?

Se 'Retternes kompetence'

4. Hvis ja, hvilken af de italienske domstole skal jeg så henvende mig til, i betragtning af min og modpartens bopæl eller andre forhold?

Se 'Retternes kompetence - Italien'

5. Hvilken type domstol skal jeg gå til i Italien i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Se 'Retternes kompetence - Italien'

Hvordan anlægger man sag

6. Kan man selv gå til domstolen, eller skal man gå gennem en mellemmand og f.eks. lade sig repræsentere af en advokat? PDF File (PDF File 35 KB)

7. Hvem skal man helt konkret henvende sig til - direkte til domstolen eller det lokale retskontor eller en anden myndighed?

Sagsøgere, som er kvalificeret til personligt at møde i retten, kan henvende sig til fredsdommeren ved direkte fremmøde og anmode om høring af deres argumenter; disse indføres straks af retssekretæren i retsprotokollen og forkyndes for den sagsøgte af sagsøger selv.

TopTop

Retssekretæren opretter samtidig officielt sagen.

Sædvanligvis sker der det, at sagsøgeren på et tidspunkt - eventuelt uden for retsmøderne - aftaler med dommeren, hvornår sagen skal behandles. Hvis sagsøger møder op med en advokat, som han har givet fuldmagt ved et særskilt offentligt dokument eller ved en privat aftale, som samme advokat har erklæret gyldig, påhviler det advokaten at indgive de nødvendige dokumenter (i første række registreringsanmodningen) til det retskontor, hvor sagen er rejst.

Sagen er anlagt, så snart registreringsanmodningen, den originale stævning, fuldmagten og de udvekslede dokumenter er indgivet til retskontoret.

Hvis sagsøgeren selv fører sagen, skal han oplyse sin bopæl eller oplyse valgt adresse i den kommune, hvor den pågældende domstol har sæde.

Registreringsanmodningen skal indeholde oplysning om parterne, fuldmagten, sagens genstand, datoen for stævningen og det retsmøde, der er fastsat for parternes første høring.

Dette er et uomgængeligt krav for en korrekt gennemførelse af sagen.

Det er retssekretærens opgave at kontrollere indholdet af de forelagte dokumenter og at indsætte alle dokumenter, som indgives af parterne under sagen, samt referater af retsmøderne, dommerens kendelser, undersøgelsesdokumenter og dommen i sagsdossieret.

Når præsidenten har modtaget dette, udpeger han en undersøgelsesdommer eller forestår selv sagens oplysning.

8. Hvilket sprog skal stævningen indgives på? Kan det gøres mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan man gøre det pr. fax eller pr. e-mail?

Italiensk er obligatorisk i alle procedurer.

TopTop

Ved høring af parter, der ikke taler italiensk, udpeger dommeren en edsvoren tolk.

En person, som ikke taler italiensk, og som er bosat i et område med et anerkendt mindretalssprog har ret til at bruge sit eget sprog og få oversat alle sagens akter, inklusive dommen (originalen hertil skal affattes på italiensk).

Vidner og eksperter, som af den ene eller anden grund bidrager til sagen med mundtlige eller skriftlige erklæringer, skal også have en tolk til rådighed.

Som allerede nævnt i svaret på spørgsmål 1 kan en part møde personligt og fremlægge sine argumenter mundtligt, hvis det beløb, sagen vedrører, ikke er højere end 516,45 EUR.

Dommeren kan også give tilladelse til, at en part fører sin sag uden repræsentation også i sager vedrørende højere beløb, hvis sagsanlæggets art og betydning tillader dette.

For så vidt angår retssager, der forelægges byretten, skal det nævnes, at sagsøgeren i individuelle arbejdsretlige tvistemål selv kan udarbejde stævningen, idet det blot kræves, at den udfærdiges skriftligt og under overholdelse af de formkrav, der gælder for stævninger, der udarbejdes med henblik på sådanne sager, og opfølges med oprettelse af et sagsdossier, under overholdelse af de sædvanlige formaliteter.

I sager af denne art, som har store social betydning, åbner loven også mulighed for, at stævningsforslaget kan forelægges mundtligt i retten. Dommeren lader straks et referat udarbejde, som sagsøgeren derefter selv forkynder for sagsøgte.

I visse tilfælde kan man også, medens retssagen løber, møde personligt for en dommer for at fremlægge sine argumenter.

TopTop

Fredsdommere har således mulighed for at indkalde parterne i undersøgelsesfasen og frit forhøre dem med henblik på at opnå et forlig.

Der er tale om en følge af det generelle princip i retsplejeloven om, at en dommer 'på et hvilket som helst trin af processen' kan indkalde parterne til et retsmøde, hvor han frit kan udspørge dem og de begge har mulighed for at fremlægge deres synspunkter.

Retsplejelovens bestemmelser om proceduren i første instans indebærer, at undersøgelsesdommeren ved første høring frit udspørger de tilstedeværende parter og søger at opnå et forlig, hvis sagens art tillader dette.

Udebliver en part uden gyldig grund, kan domstolen tage hensyn hertil i sin dom.

Ved første høring ved appeldomstolen med henblik at opnå et forlig mellem parterne kan dommeren på tilsvarende vis "indkalde parterne til personligt fremmøde, når dette er nødvendigt".

Formålet med sådanne tiltag er ikke at få et part til at tilstå, men at afklare sagens omstændigheder uden forsvarsbistand.

Uformelle høringer har særlig betydning i sager vedrørende socialretlige spørgsmål (obligatorisk bistand), og det er et alment accepteret princip, at sådanne høringer er en af dommerens opgaver, også i forbindelse med appelsager.

Alene dommeren kan tage initiativ til sådanne høringer, idet retten ikke er bundet af eventuelle anmodninger fra parterne.

Loven kræver også personligt fremmøde i sager, der vedrører personligt forbud eller inhabilitet, eller hvor pårørende til en savnet eller formodet død person eller andre personer erhverver rettigheder eller pålægges pligter.

TopTop

Der gælder samme krav i forbindelse med skilsmisse og separation i tilfælde, hvor domstolen søger at opnå forlig eller regulere ægtefællernes ejendomsforhold.

Det erkendes i loven, at en befuldmægtiget advokat spiller en uundværlig rolle i retssager, men det fastslås dog samtidig, at der er et praktisk behov for direkte kontakt mellem dommeren og parterne under en retssag, f.eks. hvor dommeren søger at opnå et forlig eller høre oplysninger fra parternes egen mund.

Mange retskontorer kan modtage fax-meddelelser og e-mail, men der findes endnu ikke noget landsdækkende system, som giver mulighed for at indsende dokumenter og anmodninger med den fornødne sikkerhed.

9. Findes der særlige blanketter, som skal bruges for at udtage stævning? Hvis ikke, hvorledes gør man så? Hvilke oplysninger skal stævningen indeholde?

Der findes ingen særlige blanketter til udfærdigelse af stævninger.

Det er i parternes egen interesse, at de fremlægger deres argumenter så korrekt og så forståeligt som muligt.

Sagsdossieret, der i første række består af registreringsanmodningen, indgives af sagsøger til retskontoret; heri indsættes parternes dokumenter og dommerens afgørelse.

Der er nøje fastsat i loven, hvad de enkelte dokumenter skal indeholde.

Registreringsanmodningen skal således indeholde oplysninger om parterne, den befuldmægtigede advokat, anmodningens genstand, stævningsdato og datoen for det første retsmøde.

I retskontorets dossier indsættes i løbet af sagen registreringsanmodning, kopi af stævning og indlæg, referater af retsmøder, dommerens kendelser, undersøgelsesdokumenter, samt kopi af dommen.

TopTop

Sagsøgerens dossier skal indeholde stævningsoriginal, fuldmagt og udvekslede dokumenter.

Den sagsøgtes dossier skal indeholde svarskrift, den forkyndte kopi af stævningen, fuldmagt og udvekslede dokumenter.

Samtlige disse dossierer indsættes i en aktmappe, som opbevares af den herfor ansvarlige retssekretær. Han afviser dossierer, der ikke indeholder de foreskrevne dokumenter.

10. Skal der betales retsafgifter? Hvis ja, hvornår? Skal advokaten betales med det samme?

Ved civile søgsmål skal der forud betales en fast registreringsafgift til finansministeriet. Dens størrelse afhænger af sagsanlæggets art, af sagsbeløbets størrelse, og af hvilken instans der er tale om.

Fritaget for denne afgift er en række procedurer, som er anført i loven.

De fritagne procedurer er udvalgt af parlamentet på grundlag af politiske kriterier og forholdets art og sociale betydning.

Der er bl.a. tale om følgende:

  • berigtigelse af personregisteroplysninger
  • fuldbyrdelsessager vedrørende deponering og frigivelse
  • erstatningssager i forbindelse med langvarig sagsbehandling
  • en række familieretlige sager
  • sager vedrørende beløb på under 1 033 EUR
  • sager vedrørende løsøre af en værdi på under 2 500 EUR
  • retssikrende foranstaltninger under en retssags forløb
  • sager vedrørende en domstols faglige og stedlige kompetence.

Derudover er der lagt stempelafgift på en række dokumenter, som kan bruges i forbindelse med retssager, men som ikke nødvendigvis udstedes med henblik herpå, såsom vitterlighedsdokumenter, kontrakter om bilkøb, offentliggørelse af testamente og optagelse på listen over faglige eksperter.

TopTop

Sådanne dokumenter er belagt med en afgift, hvis størrelse afhænger af dokumentets art og brug.

De er derfor fritaget for den faste afgift, når de indsættes i akterne i en sag.

Der findes ingen regler eller fast praksis for forholdet mellem en part og dennes repræsentanter. Dette fastlægges frit af de involverede selv.

11. Kan man få retshjælp (se 'Retshjælp')

Gratis retshjælp (fri proces) står til rådighed i civile retssager for personer i ringe økonomiske kår.

Retshjælp står til rådighed i alle instanser og faser af processen for personer, der kan godtgøre, at deres årlige skattemæssige indkomst ikke overstiger 9 269,22 EUR.

For andre oplysninger om, hvordan man ansøger om retshjælp og vælger forsvarer, og om eventuel fortabelse af denne ret samt appel heraf, henvises til den detaljerede rapport om rammebestemmelserne for retshjælp i Italien.

Det videre forløb

12. Hvornår betragtes en sag som anlagt? Får man en bekræftelse fra myndighederne om, at den er korrekt anlagt?

En sag er korrekt anlagt, når stævningen er korrekt forkyndt for den sagsøgte og sagsøger korrekt har anmodet om registrering af sagen ved det pågældende retskontor.

Når registreringsanmodningen er indgivet, indfører retssekretæren sagen i retsbogen og opretter sagsdossieret, hvori han indsætter parternes sagsakter.

Ved sagsanlæg i første instans skal sagen være registreret senest ti dage efter at stævningen er blevet forkyndt for sagsøgte af den befuldmægtigede advokat eller af sagsøger selv i de tilfælde, hvor dette tillades af loven.

TopTop

Retssekretærerne ved alle domstole bistår gerne med råd og vejledning i, hvordan lovens formaliteter overholdes.

Dommerne udtaler derimod sig kun i forbindelse med domsafsigelsen.

Et ukorrekt sagsanlæg kan forringe sagsøgerens stilling på mange måder (f.eks. ved at sagen afvises, forældes, eller begrænses).

Ved første retsmøde påhviler det undersøgelsesdommeren at kontrollere, at det kontradiktoriske princip er overholdt. Om nødvendigt beordrer han supplerende foranstaltninger, hvis dommen er af retlig betydning for flere parter, eller hvis sagen anlægges af eller mod flere parter som led i et uopsplitteligt forhold.

Det kan også fastsættes, at stævningen skal forkyndes på ny, hvis den viser sig at være ugyldig, hvorved substans- og procedurefejl bortfalder med tilbagevirkende kraft.

Eventuelle fejl i stævningen er under alle omstændigheder uden betydning, hvis sagsøgte møder i retten.

Det påhviler undersøgelsesdommeren at kontrollere, at begge parter har opfyldt sagsformaliteterne, og i givet fald sørge for, at eventuelle fejlbehæftede sagsakter og dokumenter bringes i orden.

Der kan fastsættes en frist for berigtigelse af fejl i forbindelse med repræsentation, bistand eller bemyndigelse, medmindre sagsfristen allerede er overskredet.

Det er også muligt, at den sagsøgte ikke møder i retten, og at undersøgelsesdommeren finder en fejl, der gør stævningsforkyndelsen ugyldig. I så fald får sagsøgeren fastsat en ny frist for et fornyet sagsanlæg. Overholdes denne, er den oprindelige ugyldighed uden betydning.

Det er således klart, at lovens sigte er at forhindre forms- og procedurefejl ved sagsanlæggets begyndelse, da disse medfører risiko for, at sagen annulleres, og at undersøgelsesdommerens tidskrævende arbejdsindsats bliver formålsløs.

TopTop

13. Kan man få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår man skal møde i retten)?

De forskellige retsmøder afholdes på dage og tidspunkter, som fredsdomstolens formand årligt fastsætter ved dekret efter byretspræsidentens godkendelse og efter aftale med den offentlige anklager.

Ved begyndelsen af hvert kvartal fastsættes det, hvornår der afholdes undersøgelsesmøder og retsforhandlinger, og hvilke dommere der varetager disse.

Ved byretten fastsætter præsidenten ved dekret, med godkendelse fra appeldomstolens førstepræsident, dato og tidspunkt for parternes første fremmøde.

Dette dekret opslås i alle retslokaler.

Den dommer, der udpeges til at undersøge sagen, fastsætter tidspunktet for de følgende retsmøder.

Ved appelretten fastsætter præsidenten ved dekret, ved retsårets begyndelse og midtvejs gennem dette, dato og tidspunkt for retsmøder, hvor parterne møder i nye sager, og for retsmøder vedrørende sagens oplysning.

Meddelelser til offentligheden opslås i retslokalerne senest den 30. november; de bliver hængende hele det følgende retsår.

Parterne kan også indhente oplysning på retskontoret om, hvilken dommer der er udpeget til at behandle sagen.

Ved kassationsretten fastsætter præsidenten på samme måde en tidsplan for retsmøderne, hvorefter præsidenten for den pågældende afdeling fastsætter, hvornår de enkelte sager kommer til behandling.

Parternes advokater og den offentlige anklager tilsendes meddelelse herom.

Advokaterne får også tilsendt meddelelse om, hvilken dommer der skal behandle sagen. Fører den pågældende part selv sin sag, sendes indkaldelse og meddelelser til den bopæl, han har oplyst, eller den adresse han har valgt.

« Sagsanlæg ved domstolene - Generelle oplysninger | Italien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 18-01-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige