Europa-Kommissionen > ERN > Sagsanlæg ved domstolene > Ungarn

Seneste opdatering : 24-04-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Sagsanlæg ved domstolene - Ungarn

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Forestil dig en situation, hvor du er involveret i en tvist med en virksomhed, en handelsdrivende, din arbejdsgiver, et familiemedlem eller en hvilken som helst anden person i Danmark eller i udlandet. Som hjælp til at løse problemet kan du stille dig selv en række spørgsmål:



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol? 1.
2. Kan jeg stadig nå at anlægge sag? 2.
3. Er det en ungarsk domstol, jeg skal gå til? 3.
4. Hvis ja, hvilken ret i Ungarn skal jeg henvende mig til i betragtning af min og modpartens bopæl eller andre forhold? 4.
5. Hvilken type domstol skal jeg gå til i Ungarn i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om? 5.
6. Kan jeg selv gå til domstolen, eller skal jeg gå gennem en mellemmand og f.eks. lade mig repræsentere af en advokat? 6.
7. Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til - direkte til domstolen eller det lokale dommerkontor eller en anden myndighed? 7.
8. Hvilket sprog skal jeg indgive stævning på? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail? 8.
9. Findes der særlige blanketter, der skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal medtages? 9.
10. Skal der betales retsafgifter? Hvis ja, hvornår skal de betales? Skal advokaten betales med det samme? 10.
11. Kan jeg få retshjælp? 11.
12. Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, at den er korrekt anlagt? 12.
13. Kan jeg få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår jeg skal møde i retten)? 13.

 

INDLEDENDE SPØRGSMÅL, INDEN SAGEN ANLÆGGES

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol?

Det kan være bedre at anvende alternative procedurer for bilæggelse af tvister. Se under dette emne.

2. Kan jeg stadig nå at anlægge sag?

Tidsfristerne for at anlægge en sag varierer afhængig af sagens art. Spørgsmålet kan besvares af en advokat, en juridisk rådgiver eller en instans til oplysning af borgerne.

3. Er det en ungarsk domstol, jeg skal gå til?

Se under Retternes kompetence.

4. Hvis ja, hvilken ret i Ungarn skal jeg henvende mig til i betragtning af min og modpartens bopæl eller andre forhold?

Se Retternes kompetence - Ungarn.

5. Hvilken type domstol skal jeg gå til i Ungarn i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Se under Retternes kompetence - Ungarn.

ANLÆGGELSE AF EN SAG

6. Kan jeg selv gå til domstolen, eller skal jeg gå gennem en mellemmand og f.eks. lade mig repræsentere af en advokat?

Generelt kan en sag ved første instans indbringes direkte, uden at det er nødvendigt at rådføre sig med en advokat. I artikel 73/A i lov nr. III, af 1952 om de civile retsplejeregler er nævnt de sager, hvor det er obligatorisk at være repræsenteret af en advokat. Der er typisk tale om sager i forbindelse med appelsager ved en højere retsinstans. Når en part ikke er repræsenteret, har den pågældendes retsforhandlinger i sådanne sager ingen virkning, og parterne er derfor normalt repræsenteret af en advokat under retsforhandlingerne.

TopTop

Der er selvfølgelig mulighed for at indgive stævningen via en anden autoriseret repræsentant (f.eks. en advokat), som parten eller dennes retlige repræsentant har udnævnt. Hvis andet er fastsat i loven, og personlig deltagelse f.eks. er obligatorisk i forbindelse med sagen, er det ikke muligt at anvende en autoriseret repræsentant. Reglerne for, hvem den autoriserede repræsentant kan være, hvem der er udelukket fra listen over mulige autoriserede repræsentanter og de præcise regler for at autorisere en repræsentant er fastsat i loven om de civile retsplejeregler under reglerne for repræsentation.

7. Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til - direkte til domstolen eller det lokale dommerkontor eller en anden myndighed?

Stævningen såvel som alle andre dokumenter til retten indgives direkte til den ret, der behandler sagen, og under alle omstændigheder i et eksemplar mere end det antal parter, der er involveret i retssagen.

8. Hvilket sprog skal jeg indgive stævning på? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

I henhold til loven er det officielle sprog i retssager ungarsk. Under retsforhandlingerne på ungarsk er parterne og alle andre personer, der er involveret i retssagen – naturligvis med undtagelsen af retten (professionel dommer, retsassessor og retssekretær) – har ret til at anvende deres modersmål, et regional‑ eller minoritetssprog i andet end officielle spørgsmål, således som det er fastsat i internationale aftaler, uafhængig af deres kendskab til ungarsk.

TopTop

Efter at Ungarn har tilsluttet sig det europæiske charter for regional‑ eller mindretalssprog, er landet forpligtet til at tillade følgende for så vidt angår kroatisk, tysk, rumænsk, serbisk, slovakisk og slovensk:

  • En part, der giver personligt fremmøde ved retten, kan anvende sit regional‑ eller minoritetssprog uden at skulle betale ekstra herfor.
  • Der kan indgives dokumenter og beviser på regional‑ eller minoritetssprog, om nødvendigt med hjælp af tolke og oversættelser.
  • Retsdokumenter, der udarbejdes i lande, der deltager i chartret, og dokumenter, der udarbejdes af parterne, erklæres ikke ugyldige, blot fordi de er udarbejdet på et regional‑ eller minoritetssprog, og de kan anvendes mod en tredjepart, som ikke taler dette sprog.

Retten er forpligtet til at garantere alle parter og andre personer, der er involveret i retssagen, retten til at anvende deres eget sprog ved brug af tolke‑ eller oversætterbistand. Med henblik på den mundtlige høring af en part, en ekspert og et vidne (artikel 113, 167 og 177 i lov om de civile retsplejeregler) skal retten sikre tolkebistand under sagen på grundlag af artikel 184, stk. 1, i loven om de civile retsplejeregler. Retten anvender en oversætter til at udarbejde en certificeret oversættelse af en stævning på et andet sprog end ungarsk. Lovens bestemmelser om eksperter skal anvendes hensigtsmæssigt i forbindelse med tolke‑ og oversætterbistanden.

Stævninger, der indgives på sprog, der ikke er omfattet af internationale aftaler, skal vedlægges en certificeret oversættelse til ungarsk.

Generelt skal stævningen indgives skriftligt med post eller personligt (i administrationens kontoråbningstider eller på et hvilket som helst tidspunkt i arbejdstiden ved at lægge den i boksen ved indgangen til retten) ved den ret, der behandler sagen; en part, der ikke er repræsenteret af en advokat, kan imidlertid også indgive stævningen og andre anmodninger i forbindelse med tvisten mundtligt, og dette skal registreres i et formelt dokument ved den lokale eller regionale ret, der er kompetent. I så tilfælde giver dommeren, justitssekretæren eller en dommer under uddannelse, der handler på rettens vegne, parterne de nødvendige oplysninger og indstævner dem på stedet for at afhjælpe mangler. Efter at stævningen er registreret i et formelt dokument, finder lovbestemmelserne for skriftlige stævninger anvendelse.

TopTop

På nuværende tidspunkt har en part ikke mulighed for at indgive en stævning til retten med fax eller e-mail.

9. Findes der særlige blanketter, der skal bruges, når man vil anlægge sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal medtages?

Der anvendes ikke særlige blanketter til at anlægge en sag.

I sager, hvor betalingskravet ikke overstiger 200 000 HUF, kan kravet kun gøres gældende ved hjælp af et betalingspåbud. I så tilfælde skal kravet om et betalingspåbud indgives på en særlig blanket til det formål.

En retssag indledes ved hjælp af en stævning. Den udgør den primære måde at sikre sig rettens beskyttelse af subjektive rettigheder på via et civilt søgsmål. Den skriftlige stævning indeholder det krav, sagsøger indbringer for retten. Mindstekravene hertil er fastsat i artikel 121 i loven om de civile retsplejeregler. Følgende skal altid præciseres i stævningen:

  1. hvilken ret sagen anlægges ved
  2. parternes og deres repræsentanters navn og faste adresse og en beskrivelse af dem
  3. hvilken ret der ønskes håndhævet med en præsentation af fakta og beviser, der tjener som grundlag herfor
  4. det grundlag, hvorpå det kan fastslås, at retten er kompetent
  5. den påstand, der søges anerkendt af retten (det retlige krav)
  6. hvorvidt der er forsøgt mægling i tvisten mellem parterne.

Stævningen kan derfor indeholde mere, end der kræves i lovbestemmelserne, men ikke mindre. Der kan være visse ekstra krav, der gør sig gældende afhængig af sagens art (f.eks. et skøde).

10. Skal der betales retsafgifter? Hvis ja, hvornår skal de betales? Skal advokaten betales med det samme?

Der skal betales retsafgifter ved civile retssager. Størrelsen heraf er fastsat i kapitel VI i lov nr. XCIII af 1990 om afgifter. I forbindelse med civile søgsmål skal der betales retsafgifter, når stævningen indgives. Hvis sagsøger ikke betaler retsafgifterne ved indgivelsen af stævningen eller betaler mindre end det i loven fastsatte beløb efter indgivelsen af stævningen, anmoder retten den pågældende om at betale det resterende beløb og meddeler, at hvis alle retsafgifter ikke betales, vil stævningen blive afvist.

TopTop

Dette vedrører ikke sager, hvor sagsøger er fritaget for retsafgifter eller har ret til at udsætte betalingen heraf.

Med fritagelse for retsafgifter menes enten, at den person, der er forpligtet til at betale afgifterne, er fritaget herfor, eller det henviser til selve retsafgifterne. Ved personlig fritagelse fra retsafgifter som et gode menes, at parten er fritaget for at betale, betale på forhånd og dække disse afgifter. I loven om afgifter fastsættes det, hvilke retsundergivne der kan blive helt fritaget for afgifter, f.eks. den ungarske stat, kommuner, budgetmyndigheder, ikke-statslige organisationer, offentlige organer og offentlige virksomheder, kirker og kirkesammenslutninger.

I tilfælde af fritagelse for visse specifikke omkostninger er begge parter – uanset om der er tale om en fysisk eller en juridisk person – fritaget for at betale retsafgifter uanset deres indkomst eller økonomiske situation, og uanset om der var tale om god eller ond tro i forbindelse med tvisten eller resultatet af tvisten. Selv om der ikke findes internationale aftaler eller aftaler om gensidighed, har en udenlandsk part også ret til denne type fritagelse for omkostninger. På grundlag af den nuværende lovgivning gives der fritagelse for specifikke omkostninger f.eks. i følgende sager:

  • sager, hvor retten afviser stævningen på eget initiativ uden at foretage en indstævning
  • modkrav i forbindelse med skilsmissesager
  • sager i forbindelse med, at en person erklæres død, hvis personen forsvandt eller døde i forbindelse med en krig, en naturkatastrofe m.m.

Retten til at udsætte betalingen af retsafgifterne udgør kun en mindre form for retshjælp. Sagsøger eller andre deltagere i retssagen, der opnår denne ret, er kun fritaget for at betale afgifterne på forhånd eller at betale sagsomkostningerne, og i så tilfælde betaler den pågældende part eller andre deltagere sagsomkostningerne ved retssagens afslutning, efter at retten har pålagt dem det.

TopTop

Ved fritagelse for omkostninger forstås også fritagelse for at betale sagsomkostninger, og en part, som på grund af sin økonomiske situation ikke er i stand til at betale disse, har ret til at blive fritaget herfor. En part, der fritages for at betale omkostninger, er også fritaget for at betale sagsomkostninger.

Advokatens salær og hvornår dette skal betales afhænger af, hvad der er aftalt mellem parten og advokaten.

11. Kan jeg få retshjælp?

Se retshjælp.

VIDERE FORLØB

12. Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, at den er korrekt anlagt?

En sag anses officielt for at være anlagt, når stævningen kommer retten i hænde. Retten informerer ikke parterne om, at sagen er indledt. Efter at have modtaget stævningen undersøger retten, om den indeholder alle de nødvendige oplysninger, der er fastsat i loven. Hvis en part har en retlig repræsentant, hvis stævningen ikke indeholder alle de nødvendige oplysninger, den retlige repræsentants autorisation ikke er vedlagt, eller parten ikke betaler retsafgifterne, skal retten afvise stævningen uden at foretage en indstævning. I andre tilfælde, hvor stævningen ikke er fuldstændig, skal retten indkalde den pågældende part for at få afhjulpet manglen, eller den træffer midlertidige foranstaltninger (f.eks. indhenter dokumenter fra andre myndigheder og træffer foreløbige foranstaltninger for så vidt angår bevismaterialet) for at få sagen gennemført så hurtigt som muligt.

Efter at eventuelle mangler er afhjulpet eller de foreløbige foranstaltninger er truffet, men senest 30 dage efter, at stævningen er indgivet, beslutter retten, hvornår høringen skal afholdes og indkalder parterne den dag. I tilfælde af en stævning eller en mundtlig stævning forkynder den samtidig en kopi af den formelle registrering af stævningen for parterne. Parterne er således informeret om retssagen ved hjælp af denne stævning.

13. Kan jeg få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår jeg skal møde i retten)?

Retten træffer foranstaltning til at fastsætte datoen for høring senest 30 dage efter, at den har modtaget stævningen, og den indkalder parterne den dag. I tilfælde af en stævning eller en mundtlig stævning får parterne samtidig en kopi af den officielle registrering af stævningen. I henhold til loven om de civile retsplejeregler tilsiger retten ud over forkyndelsen af stævningen sagsøgte at besvare stævningen skriftligt den dag, høringen foregår og under ingen omstændigheder senere end den dag. Den pågældende part kan få yderligere oplysninger om retssagen afhængig af sagens art.

« Sagsanlæg ved domstolene - Generelle oplysninger | Ungarn - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 24-04-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige