Europa-Kommissionen > ERN > Sagsanlæg ved domstolene > Tjekkiet

Seneste opdatering : 13-01-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Sagsanlæg ved domstolene - Tjekkiet

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol? 1.
2. Kan jeg stadigvæk nå at anlægge sag? 2.
3. Er det en tjekkisk domstol, jeg skal gå til? 3.
4. Hvis ja, hvilken af de tjekkiske domstole skal jeg så henvende mig til, i betragtning af min og modpartens bopæl eller andre forhold? 4.
5. Hvilken type domstol skal jeg gå til i Tjekkiet i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om? 5.
6. Kan jeg selv gå til domstolen, eller skal jeg gå gennem en mellemmand og f.eks. lade mig repræsentere af en advokat? 6.
7. Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til - direkte til domstolen eller det lokale dommerkontor eller en anden myndighed? 7.
8. Hvilket sprog skal jeg indgive stævning på? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail? 8.
9. Findes der særlige blanketter, der skal bruges, når man vil anlægge en sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives? 9.
10. Skal der betales retsafgifter? 10.
11. Skal jeg betale sagsomkostningerne? Hvis ja, skal advokaten da betales med det samme? Kan jeg få retshjælp? 11.
12. Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, at den er korrekt anlagt? 12.
13. Kan jeg få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår jeg skal møde i retten)? 13.

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol?

Enhver kan gå til domstolene for at søge beskyttelse af en rettighed, som er blevet truet eller krænket. Det er dog altid en god ide at forsøge at løse en tvist ved en mindelig ordning. Der findes også forskellige alternative metoder, som kan bruges til at løse tvister. På nogle privatretlige områder giver staten mulighed for, at parterne i et privatretligt forhold kan forelægge en retlig tvist for et af det offentlige uafhængigt organ. I Tjekkiet er der ved lov nr. 216/1994 fastsat bestemmelser om voldgift. I øjeblikket er der ved at blive udarbejdet en lov om mediation i andre sager end straffesager. Voldgiftsbehandling resulterer i en voldgiftsafgørelse, som er bindende for begge parter i sagen, og en rettighed i henhold til en sådan voldgiftsafgørelse kan tvangsfuldbyrdes. For yderligere oplysninger henvises til "Alternativ konfliktløsning - Tjekkiet".

Selv efter at en sag er anlagt ved domstolene, er det muligt at anmode retten om at foretage forligsmægling, hvis sagens art giver mulighed herfor (§§ 67-69 og § 99 i den civile retsplejelov). Et godkendt retsforlig har de samme virkninger som en endelig dom. Det giver på samme måde en ret, som kan tvangsfuldbyrdes med retsvæsenets hjælp. Ne bis in idem-princippet finder tilsvarende anvendelse på godkendte retsforlig.

2. Kan jeg stadigvæk nå at anlægge sag?

Forældelsesfristen kan variere fra sag til sag, og det er derfor bedst at kontakte en advokat i god tid. En sag skal anlægges ved den kompetente domstol, inden forældelsesfristen er udløbet (der skal indgives en stævning til retten inden for den gældende frist).

TopTop

Hvis den i loven fastsatte forældelsesfrist er udløbet, medfører det ikke, at skyldnerens forpligtelse bortfalder, men den afsvækkes. Det betyder, at dens opfyldelse ikke kan gennemtvinges, hvis skyldneren fremsætter indsigelse om, at kravet er forældet. De generelle bestemmelser om forældelsesfrister er fastsat i §§ 100-114 i lov nr. 40/1964 (den civile retsplejelov). De forældelsesfrister, der gælder i forbindelse med kommercielle forpligtelser, er omhandlet i §§ 387-408 i lov nr. 513/1991 (lov om handelsforhold). Den generelle forældelsesfrist er på tre år, og begynder at løbe på den dag, hvor der for første gang kunne være indledt retsforfølgning med henblik på gennemtvingelse af den pågældende rettighed. I forbindelse med kommercielle forpligtelser er den generelle forældelsesfrist på fire år. Der findes andre særlige forældelsesfrister, hvis længde afhænger af arten af den rettighed, der gøres gældende.

Se også "Procesfrister - Tjekkiet".

3. Er det en tjekkisk domstol, jeg skal gå til?

Se "Retternes kompetence".

4. Hvis ja, hvilken af de tjekkiske domstole skal jeg så henvende mig til, i betragtning af min og modpartens bopæl eller andre forhold?

Domstolenes kompetence afgøres efter reglerne om stedlig, saglig og funktionel kompetence. De forskellige domstoles saglige kompetence er afgørende for, hvilken type domstol der skal behandle en given sag i første instans. I civilretlige sager ligger den saglige kompetence hos distriktsretterne, som skal behandle en sådan sag i første instans. Den stedlige kompetence fastlægger kompetencefordelingen mellem domstole af samme type, dvs. at den er afgørende for, hvilken bestemt førsteinstansret, der skal behandle en given sag og træffe afgørelse i den. Den stedligt kompetente domstol er den almindelige domstol (hjemtinget) for den person, der anlægges sag mod (sagsøgte), medmindre loven fastsætter andet.

TopTop

En sagsparts hjemting afhænger af, om der er tale om en fysisk person (eller rettere en fysisk person, som driver forretningsvirksomhed) eller en juridisk person (der findes særlige bestemmelser, der fastlægger hjemtinget for staten, kommunerne og de lokale myndigheder). Generelt er en fysisk persons hjemting den distriktsret, inden for hvis område den pågældende bor, eller hvis den pågældende ikke har nogen fast bopæl, den distriktsret, inden for hvis område den pågældende person for tiden opholder sig. Hvis en fysisk person har flere bopæle, omfatter hjemtinget alle de distriktsretter, inden for hvis område den pågældende person lever med henblik på der at have varig bopæl. For en juridisk person er hjemtinget den distriktsret, inden for hvis område den juridiske person har sit registrerede hjemsted. Hvis den saglige kompetence til at behandle en sag i første instans ligger hos en regionsret, er den stedligt kompetente ret den regionsret, inden for hvis område den pågældende parts hjemting befinder sig. Den funktionelle kompetence fastlægger kompetencen for de forskellige domstole, der efterfølgende involveres i behandlingen af den pågældende sag, hvis der indgives en almindelig eller ekstraordinær appel (den fastlægger med andre ord, hvilken ret der skal træffe afgørelse i en almindelig eller ekstraordinær appelsag).

5. Hvilken type domstol skal jeg gå til i Tjekkiet i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Som anført ovenfor (se spørgsmål 4) indebærer reglerne om den saglige kompetence, at det i civilretlige sager normalt er distriktsretterne, der har kompetencen i første instans. Den eneste afvigelse fra denne regel er, at regionsretterne behandler og træffer afgørelse i de sager, der er anført i § 9, stk. 2 og 3, i den civile retsplejelov. Det betyder navnlig, at regionsretterne behandler sager, der som følge af deres art kræver en særlig ekspertise, eller som er meget komplicerede med hensyn til de faktiske omstændigheder og anvendelsen af retsreglerne (f.eks. beskyttelse af en enkeltperson eller tvister, der vedrører loven om ophavsret eller bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger i it-systemer). Desuden behandler regionsretterne i første instans de handelsretlige sager, der er anført i § 9, stk. 3, i den civile retsplejelov. I alle andre handelsretlige sager, som ikke er opregnet i nævnte bestemmelse, er det distriktsretterne, der behandler sagen og træffer afgørelse i den.

TopTop

6. Kan jeg selv gå til domstolen, eller skal jeg gå gennem en mellemmand og f.eks. lade mig repræsentere af en advokat?

I Tjekkiet er det normalt ikke obligatorisk at lade sig repræsentere af en advokat i civilretlige sager.

Enhver, der kan sagsøge eller sagsøges, dvs. enhver der har rets- og handleevne (§§ 8-10 i den civile retsplejelov), kan optræde i retten. En fysisk person opnår fuld rets- og handleevne, når vedkommende når myndighedsalderen, som er atten år. Inden dette tidspunkt kan en person kun blive myndig ved at indgå ægteskab. En part, der ikke har fuld rets- og handleevne, skal lade sig repræsentere i retten. En person kan have mistet retten til at sagsøge eller blive sagsøgt, hvis vedkommende ved en ret er blevet erklæret umyndig eller har fået begrænset sin rets- og handleevne.

Hvis fysiske personer ikke har rets- og handleevne, skal en repræsentant handle på deres vegne. En part i en retssag kan lade sig repræsentere af :

  1. en retlig repræsentant (§ 22 i den civile retsplejelov)
  2. en person, som repræsenterer parten i kraft af en advokatfuldmagt (§§ 24-28a i den civile retsplejelov)
  3. en repræsentant, som er udpeget ved en retsafgørelse (§§ 29-31 i den civile retsplejelov). Beføjelsen til at handle som repræsentant følger enten af loven eller af en afgørelse truffet af en statslig myndighed (retlig repræsentant) eller af en aftale om advokatfuldmagt. Enhver, der optræder som repræsentant for en part i en retssag, skal forelægge bevis for, at vedkommende har beføjelse hertil.

7. Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til - direkte til domstolen eller det lokale dommerkontor eller en anden myndighed?

En stævning (anmodning om at indlede en sag) skal indgives til den ret, der har saglig, stedlig og funktionel kompetence. Adresserne på de tjekkiske domstole kan findes på det tjekkiske justitsministeriums websted: http://portal.justice.cz/uvod/Justice.aspx?id=soud ceština - English.

TopTop

8. Hvilket sprog skal jeg indgive stævning på? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

Parterne i en sag er ligeberettigede og har ret til at benytte deres modersmål i retten (§ 18 i den civile retsplejelov). En stævning (anmodning om at indlede en sag) kan forelægges på sagsøgerens modersmål. For at fremskynde behandlingen af et krav er det imidlertid tilrådeligt at vedlægge en oversættelse til tjekkisk af alle de dokumenter, der indgives til retten.

En anmodning om at indlede en sag kan forelægges skriftligt, mundtligt (til protokollering) på rettens modtagelseskontor, elektronisk eller ved telegram eller fax. En anmodning kan fremsættes mundtligt i sager vedrørende tilladelse til at indgå ægteskab, faderskabssager, sager om nødvendigheden af samtykke fra et barns forældre ved adoption, adoptionssager, sager der også kan indledes uden stævning, og i sager om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse truffet i sådanne sager. Enhver distriktsret skal udfærdige en protokol om en sådan anmodning og straks sende den til den kompetente ret. En sådan anmodning har samme virkning, som hvis den var blevet fremsat direkte over for den kompetente ret. En stævning, der indgives i elektronisk form eller ved telegram eller fax, skal følges op af originalen eller en identisk kopi i skriftlig form, som skal være retten i hænde inden for en frist på tre dage. Denne forpligtelse gælder ikke for stævninger i elektronisk form, som er forsynet med en avanceret elektronisk signatur omfattet af et anerkendt certifikat (i overensstemmelse med lov nr. 227/2000).

TopTop

9. Findes der særlige blanketter, der skal bruges, når man vil anlægge en sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Der er ikke foreskrevet særlige blanketter til indgivelse af stævning (anmodning om at indlede en sag). En stævning skal indeholde generelle og specifikke oplysninger.

De generelle oplysninger omfatter angivelse af den ret, stævningen er rettet til, og navnet på den person, der indgiver den. Desuden skal det klart af stævningen fremgå, hvilket krav der fremsættes (hvad den vedrører), og den skal være dateret og underskrevet. De specifikke oplysninger omfatter navne, fornavne og adresser på sagens parter (i tilfælde af en juridisk person også forretningsnavn og registreret hjemsted). Hvis parterne lader sig repræsentere i sagen, skal der også anføres oplysninger om repræsentanterne. Stævningen skal endvidere indeholde en beskrivelse af de væsentligste omstændigheder og beviser. Det skal af stævningen klart fremgå, hvad sagsøgeren ønsker at opnå. Hvis stævningen vedrører kommercielle forhold, skal den også indeholde angivelse af identifikationsnummeret for den pågældende juridiske person og for den berørte fysiske person, der driver forretningsvirksomhed.

Hvis stævningen ikke indeholder de foreskrevne oplysninger eller er uforståelig eller uklar, opfordrer retten den pågældende part til at afhjælpe disse mangler inden for den foreskrevne frist. Hvis parten ikke gør dette, suspenderer retten sagen.

Der skal indgives det nødvendige antal kopier af en stævning, så retten har en kopi, og hver part i givet fald kan modtage en kopi.

TopTop

10. Skal der betales retsafgifter?

Der opkræves retsafgifter for retssager ved de tjekkiske domstole, nemlig for de handlinger, der er anført i oversigten over retsafgifter, og for handlinger, der udføres af domstolene eller domstolsadministrationen. Størrelsen af disse retsafgifter er fastsat ved lov nr. 549/1991 om retsafgifter. Retsafgifterne er fastsat som absolutte beløb eller som en bestemt procentdel af værdien af sagens genstand.

Visse sager (hovedsageligt sager, der ikke vedrører en tvist) er fritaget for retsafgifter. Disse sager, der som følge af sagens genstand er fritaget for retsafgifter, omfatter bl.a. sager vedrørende værgemål, adoption, forældremyndighed, gensidige underholdsforpligtelser mellem forældre og børn m.v. For sådanne sager opkræves der ingen afgifter.

Sagsøgeren er personligt fritaget for at betale retsafgifter i sager, der vedrører fastsættelse af underholdsbidrag, erstatning for personskade i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme m.v. Hvis en sagsøger, der er personligt fritaget for at betale retsafgifter, får medhold i sagen, skal sagsøgte betale afgifterne.

Desuden kan der indrømmes individuelle fritagelser under hensyntagen til en parts økonomiske forhold. Hvis sagsøgeren er i økonomiske vanskeligheder som følge af langtidsarbejdsløshed, alvorlig sygdom eller andre lignende forhold, kan der til retten indgives anmodning om helt eller delvis fritagelse for retsafgifter. Anmodningen bør så vidt muligt indgives sammen med stævningen. Når retten tager stilling til en anmodning om fritagelse for retsafgifter, tager den hensyn til vedkommendes økonomiske og sociale forhold, størrelsen af de pågældende retsafgifter, arten af det fremsatte krav m.m. Der kan dog ikke indrømmes fritagelse i forbindelse med chikanøse eller åbenbart grundløse stævninger eller sager, hvor en rettighed påberåbes uden nogen udsigt til, at retten kan give medhold. Se også "Retshjælp - Tjekkiet".

TopTop

En retsafgift skal betales, når der indgives stævning. Hvis den ikke betales i forbindelse med indgivelsen af stævningen, opfordrer retten den pågældende part til at betale afgiften og oplyser vedkommende om, at hvis den ikke betales inden for den foreskrevne frist, vil sagen blive suspenderet.

11. Skal jeg betale sagsomkostningerne? Hvis ja, skal advokaten da betales med det samme? Kan jeg få retshjælp?

Se "Retshjælp - Tjekkiet".

12. Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, at den er korrekt anlagt?

En sag anses for at være påbegyndt på den dag, hvor retten modtager stævningen eller træffer afgørelse om at indlede en sag uden stævning. Når retten har modtaget stævningen, er sagen anlagt. Retten sender ikke nogen særlig bekræftelse på, at sagen er anlagt. Hvis kravet (stævningen) forelægges personligt på rettens modtagelseskontor, kan der anmodes om en bekræftelse af forelæggelsen i form af et stempel på en kopi af stævningen. Hvis de indgivne processkrifter udviser mangler, vil retten opfordre parterne til at afhjælpe dem. Hvis parterne ikke gør dette inden for den af retten foreskrevne frist, vil sagen blive suspenderet.

13. Kan jeg få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår jeg skal møde i retten)?

Der er ikke i lovgivningen fastsat nogen frister for, hvornår retten skal træffe afgørelse i en sag. Når sagen er anlagt, behandler retten sagen, også selv om der ikke indgives andre processkrifter. Retten skal forkynde stævningen (anmodningen om at indlede en sag) personligt for sagens øvrige parter. Under sagens forløb vejleder retten sagens parter om deres rettigheder og pligter. Hvis det er nødvendigt at foretage en given processuel handling, fastsætter retten en frist, inden for hvilken den pågældende processuelle handling skal være foretaget. Sagens parter og deres repræsentanter har adgang til at konsultere rettens dossier, bortset fra protokollen om stemmeafgivningen, og til at tage udskrifter eller kopier heraf. Retsformanden kan give enhver, der har en retlig interesse i sagen eller kan anføre andre seriøse grunde for sin anmodning, tilladelse til at konsultere dossieret og til at tage udskrifter eller kopier heraf, medmindre der er tale om et dossier, hvis indhold er omfattet af en tavshedspligt i henhold til særlige bestemmelser i lovgivningen.

« Sagsanlæg ved domstolene - Generelle oplysninger | Tjekkiet - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 13-01-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige