Europa-Kommissionen > ERN > Sagsanlæg ved domstolene > Belgien

Seneste opdatering : 30-10-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Sagsanlæg ved domstolene - Belgien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Du har en tvist med en virksomhed, en erhvervsdrivende, din arbejdsgiver, et familiemedlem eller en anden person i dit eget land eller i udlandet - i den situation opstår der en række spørgsmål



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol? 1.
2. Kan jeg stadigvæk nå at anlægge sag? 2.
3. Er det en belgisk domstol, jeg skal gå til? 3.
4. Hvis ja, hvilken af de belgiske domstole skal jeg så henvende mig til, i betragtning af min og modpartens bopæl eller andre forhold? 4.
5. Hvilken type domstol skal jeg gå til i Belgien i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om? 5.
6. Kan jeg selv gå til domstolen, eller skal jeg gå gennem en mellemmand og f.eks. lade mig repræsentere af en advokat? 6.
7. Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til - direkte til domstolen eller det lokale dommerkontor eller en anden myndighed? 7.
8. Hvilket sprog skal jeg indgive stævning på? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail? 8.
9. Findes der særlige blanketter, der skal bruges, når man vil anlægge en sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives? 9.
10. Skal der betales retsafgifter? Hvis ja, hvornår skal de betales? Skal advokaten betales med det samme? 10.
11. Kan jeg få retshjælp? 11.
12. Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, at den er korrekt anlagt? 12.
13. Kan jeg få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår jeg skal møde i retten)? 13.

 

FØR DU ANLÆGGER SAG

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol?

Det kan være bedre at bruge 'Alternativ konfliktløsning'.

2. Kan jeg stadigvæk nå at anlægge sag?

Der gælder nemlig forskellige forældelsesfrister, alt efter hvilken type sag der er tale om. Spørgsmålet om forældelse kan afklares af en advokat eller ved henvendelse til et informationskontor.

3. Er det en belgisk domstol, jeg skal gå til?

Se 'Domstolenes kompetence'.

4. Hvis ja, hvilken af de belgiske domstole skal jeg så henvende mig til, i betragtning af min og modpartens bopæl eller andre forhold?

Se 'Domstolenes kompetence - Belgien' .

5. Hvilken type domstol skal jeg gå til i Belgien i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Se 'Domstolenes kompetence - Belgien' .

HVORDAN ANLÆGGES SAGEN?

6. Kan jeg selv gå til domstolen, eller skal jeg gå gennem en mellemmand og f.eks. lade mig repræsentere af en advokat?

  • I princippet skal parterne i en sag give møde personligt eller gennem en advokat, for den belgiske retsplejelovs (Code judiciaire) § 728 fastsætter, at "når en retssag indledes og behandles, skal parterne møde personligt for retten eller gennem en advokat".
  • Undtagen i sager ved Cour de Cassation (retsplejelovens §§ 478 og 1080) kan parterne møde personligt ved alle de belgiske domstole og selv fremlægge deres sag. Retten kan dog forbyde dem at gøre det, hvis den finder, at en part er så ophidset eller så uerfaren, at vedkommende ikke vil kunne procedere sin sag med den fornødne anstand eller klarhed (retsplejelovens § 758).

    TopTop

    Hvis man ikke ønsker at gå til domstolen alene, kan man lade sig bistå af en advokat.
    Men en juridisk person som f.eks. en virksomhed kan kun give personligt møde (gennem sine ansvarlige organer) eller lade sig repræsentere af en advokat og kan ikke falde ind under den ovennævnte undtagelse i retsplejelovens § 728, stk. 2.

  • Retsplejeloven giver i princippet advokater eneret til at repræsentere parterne i en retssag. I henhold til retsplejelovens § 440 omfatter denne eneret til at repræsentere parterne retten til at procedere, give møde og fremlægge den pågældendes sag. Advokater har også monopol på at underskrive ensidige begæringer, jf. dog retsplejelovens § 1026, stk. 5.

    Men i sager ved Cour de Cassation skal man bistås af en advokat med møderet for Kassationsdomstolen (dvs. en advokat med titel af "avocat à la Cour de Cassation"), medmindre der er tale om et civilretligt krav i forbindelse med en straffesag (retsplejelovens § 478).

  • Loven fastsætter en række undtagelser fra princippet i retsplejelovens § 728, stk. 2 og 3, om, at parterne ved indledning og behandling af en retssag skal give møde personligt eller gennem en advokat.

    Retten til at repræsentere en part i en retssag omfatter retten til at indlede den.

    I sager for en juge de paix, handelsret og arbejdsret kan en part ikke alene lade sig repræsentere af en advokat, men også af sin ægtefælle eller af en slægtning, der i så fald skal have en af retten anerkendt særlig fuldmagt hertil (retsplejelovens § 728, stk. 2).

    Ved en arbejdsret (retsplejelovens § 728, stk. 3):

    TopTop

    • kan en lønmodtager være repræsenteret af en repræsentant for en arbejdstagerorganisation (fagforening) med skriftlig fuldmagt. Fagforeningsrepræsentanten kan udføre alle de fornødne formaliteter på lønmodtagerens vegne, procedere sagen, modtage alle oplysninger under sagens behandling og få forkyndt dommen
    • kan en selvstændig også være repræsenteret af en repræsentant for en brancheorganisation i sager angående vedkommendes rettigheder og forpligtelser som selvstændig erhvervsdrivende eller handicappet
    • i sager anlagt på grundlag af lov af 7. august 1974 om mindsteløn og lov af 8. juli 1976 om offentlige bistandskontorer (CPAS/OCMW) kan en part bistås eller repræsenteres af en repræsentant for en organisation, der varetager rettighederne for den kategori af personer, denne lovgivning er rettet mod.

    Bortset fra de ovennævnte undtagelser findes der et begrænset antal andre undtagelser, navnlig med hensyn til sager om bortførelse af børn og forældremyndighed på grundlag af:

    • Haag-konventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige aspekter ved internationale barnebortførelser, når der anlægges sag for at få tilbagegivet barnet eller for at få håndhævet en forældremyndighed eller samværsret, der består i en anden stat, eller for at få tillagt samværsret
    • den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed.

    Sagsøger kan være repræsenteret af anklagemyndigheden (retsplejelovens § 1322quinquies), når vedkommende har henvendt sig til den centrale myndighed.

    Anlægges sagen via den centrale myndighed, der er udpeget i henhold til en af de nævnte konventioner, er det anklagemyndigheden, der indgiver stævning. Foreligger der en interessekonflikt for anklagemyndigheden, er det en af den centrale myndighed udpeget advokat, der indgiver stævning.

    TopTop

  • Bortset fra de ovennævnte almindelige betragtninger angående mulighederne for selv at føre en sag eller lade sig repræsentere af en advokat, sondres der også på grundlag af den måde, hvorpå retssagen indledes.

    Efter belgisk ret er der mange måder at indlede en sag på. Sagen kan indledes med en almindelig stævning (citation), med frivilligt fremmøde, med en såkaldt kontradiktorisk begæring (requête contradictoire") eller med en ensidig begæring (requête unilaterale)(se nedenfor). Det er med indgivelsen af stævningen med henblik på at gøre sine krav gældende, at en sag indbringes for domstolen. Der er normalt tale om et dokument forkyndt af en stævningsmand.

    Sagen er normalt indbragt for den kompetente domstol, når en stævningsmand har forkyndt stævningen (retsplejelovens § 700). Frivilligt fremmøde, kontradiktorisk begæring og ensidig begæring er undtagelser fra denne regel.

    I de nedenstående to tabeller gives en oversigt over, hvem der kan anlægge sag, og om vedkommende skal være repræsenteret af en advokat, alt efter hvordan sagen anlægges.

    Sagsanlægger, alt efter hvordan sagen anlægges:

Anlægsmåde Sagsanlægger
Stævning (retsplejelovens § 727-730) Sagsøger (eller sagsøgers advokat) anmoder stævningsmand om at forkynde stævning
Frivilligt fremmøde (retsplejelovens § 706) Sagens parter (eller deres advokater) møder i retten
Kontradiktorisk begæring (retsplejelovens § 1034bis - 1034sexies) Sagsøger (eller dennes advokat) indleder selv sagen
Ensidig begæring (retsplejelovens § 1025-1034) Sagsøger (eller dennes advokat)

Repræsentation ved advokat eller ej, afhængigt af anlægsmåden:

Anlægsmåde

Advokat

Stævning
Frivilligt fremmøde

Ikke obligatorisk

Kontradiktorisk begæring
Ensidig begæringObligatorisk inden for almindelig ret til undertegning af begæringen , og begæringen kan undtagen i de i loven nærmere fastsatte tilfælde kun indgives af en advokat (retsplejelovens § 1027, stk. 1)
  • Med hensyn til sagens genstand gælder, alt efter sagsanlægsmåden:

    Den normale måde at anlægge en sag på er at udtage en stævning, uanset hvad sagen drejer sig om.

    Den kontradiktoriske begæring (retsplejelovens § 1034bis - 1034sexies) kan bruges i de i loven nærmere fastsatte situationer. De vigtigste bestemmelser herom findes i retsplejelovens §§ 704, 813, 1056(2), 1193bis, 1320, 1344bis, 1371bis og 1454(2) samt i civillovbogens §§ 228, 331, 331bis, 340f og 487ter.

    Der er tale om:

  • frivillig intervention ;
  • visse former for salg af fast ejendom ;
  • underholdsbidrag (betalingspåbud, forhøjelser og nedsættelser, ophør) ;
  • forpagtning og udlejning ;
  • evaluering af retsomkostninger;

Disse begæringer fremsættes skriftligt og indgives eller sendes anbefalet til dommerkontoret. Parterne indkaldes af dommerkontoret til det af retten berammede retsmøde.

  • Ensidige begæringer (retsplejelovens §§ 1025-1034) kan kun indgives i de i loven nærmere fastsatte tilfælde. De vigtigste bestemmelser herom findes i retsplejelovens §§ 584, 585, 588, 594, 606, 708, 1149, 1168, 1177, 1186-1189, 1192 og 1195. Denne fremgangsmåde benyttes også, når der ikke kan indgives kontradiktorisk begæring på grund af en af parternes fravær.

    Ensidige begæringer indgives således primært i ensidige retssager, f.eks. i tilfælde af absolut nødvendighed.

    TopTop

    Når en sag anlægges efter en ensidig begæring, skal denne for at være gyldig være underskrevet af en advokat, medmindre andet gælder i henhold til loven.

    I princippet er en advokats medvirken således obligatorisk ved ensidige begæringer.

    Frivilligt fremmøde - når sagens genstand falder ind under disse domstoles kompetence, kan parterne give frivilligt møde for:

  • tribunal de première instance (den almindelige førsteinstansdomstol) ;
  • arbejdsretten (tribunal du travail) ;
  • handelsretten (tribunal de commerce) ;
  • juge de paix
  • politiretter, der behandler borgerlige sager.

I sager med frivilligt fremmøde skal parternes erklæring om, at de ønsker sagen behandlet ved retten, underskrives af dem nederst på den af dommeren udfærdigede retsprotokol.

Denne sagsanlægsmåde kan benyttes, uanset hvad sagen drejer sig om, og gør det muligt at spare både tid og penge.

7. Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til - direkte til domstolen eller det lokale dommerkontor eller en anden myndighed?

Hvis man ønsker at anlægge en retssag, kan man henvende sig direkte i den pågældende domstols reception eller dommerkontor.

Når sagen indledes med en stævning, forkyndes den af stævningsmanden, som anmoder dommerkontoret om at opføre den på retslisten ved fremvisning af den originale stævning eller en kopi af den (retsplejelovens § 718). Dommerkontoret fører en retsliste over alle sager. Sagen skal opføres på retslisten senest en dag før den er berammet. Denne retsliste er et offentligt tilgængeligt dokument (retsplejelovens § 719). Det betyder, at sagsøgte kan tjekke, om den sag, han er indstævnet i, er opført på retslisten.

TopTop

I sager med frivilligt fremmøde skal parterne eller deres advokat anmode om sagens optagelse på retslisten.

Kontradiktoriske begæringer indgives til eller sendes anbefalet til dommerkontoret af sagsøger eller dennes advokat i så mange eksemplarer, som der er parter (retsplejelovens § 1034quinquies).

Ensidige begæringer sendes af advokaten til den kompetente domstol i to eksemplarer. De kan også indgives på dommerkontoret (retsplejelovens § 1027).

8. Hvilket sprog skal jeg indgive stævning på? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

  • Med hensyn til brugen af sprog henvises der til loven af 15. juni 1935 om brug af sprog i retssager (bekendtgjort i Moniteur belge/Belgisch Staatsblad af 22. juni 1935). Denne lov indeholder regler om, hvilke sprog der kan bruges ved de belgiske civil- og handelsretter.

    Hvilket sprog, der skal bruges, afhænger principielt af, hvor domstolen ligger. Ifølge lovens § 42 findes der tre sprogregioner: den fransksprogede region, den flamsksprogede region og den tysksprogede. Desuden er der hovedstadsområdet Bruxelles, der er tosproget (fransk/flamsk) og består af følgende kommuner: Anderlecht, Auderghem, Berchem-Sainte-Agathe, Bruxelles, Etterbeek, Evere, Forest, Ganshoren, Ixelles, Jette-Saint-Pierre, Koekelberg, Molenbeek-Saint-Jean, Saint-Gilles, Saint-Josse-ten-Noode, Schaerbeek, Uccle, Watermael-Boitsfort, Woluwé-Saint-Lambert og Woluwé-Saint-Pierre.

    Under visse omstændigheder kan en sag dog overføres til en jurisdiktion, hvor der anvendes et andet sprog. Desuden kan sagssproget undertiden ændres, normalt ved sagens indledning.

    TopTop

  • Formulering: når sagen anlægges med en stævning, en kontradiktorisk begæring eller en ensidig begæring, skal det ske skriftligt, og der gælder visse formkrav. Så snart sagen er opført på retslisten, åbnes et dossier - det såkaldte sagsdossier. Det gives videre til den dommer, der skal prøve sagen, og er der tale om en appelsag eller en henvisning til Cour de Cassation, sendes det også til den pågældende domstols dommerkontor.

  • Der er for øjeblikket ikke mulighed for at indgive stævning pr. fax eller e-mail.

    Der er endnu ikke vedtaget gennemførelsesforanstaltninger til lov af 20. oktober 2000 om indførelse af telekommunikation og elektronisk signatur i retssager og udenretslige procedurer, som blev bekendtgjort i Moniteur belge/Belgische Staatsblad den 22. december 2000.

9. Findes der særlige blanketter, der skal bruges, når man vil anlægge en sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

  1. Der findes ikke nogen fortrykte blanketter. Men der er visse oplysninger, der skal gives i stævningen, for at den er gyldig.
  2. For at være gyldig skal stævningen (eller begæringen) opfylde kravene i retsplejeloven. De oplysninger, der skal stå, drejer sig primært om navn og adresse på sagens parter, sagens genstand, den domstol, der skal pådømme sagen, og datoen for retsmødet.

I henhold til retsplejelovens § 43 og 702 skal en stævning mindst indeholde:

  • stævningsmandens underskrift ;
  • sagsøgers fulde navn og bopæl ;
  • sagsøgtes fulde navn og bopæl eller adresse ;
  • sagens genstand og kort redegørelse for sagsøgers påstande ;
  • hvilken dommer, der skal påkende sagen ;
  • dato, måned, år og sted for stævningens forkyndelse
  • tid og sted for retsmødet.

En kontradiktorisk begæring skal ifølge retsplejelovens § 1034ter indeholde:

TopTop

  • angivelse af dato, måned og år ;
  • sagsøgers fulde navn, stilling samt eventuelle status som erhvervsdrivende med angivelse af handelsregisternummer;
  • den indstævntes fulde navn, stilling samt eventuelle status som erhvervsdrivende ;
  • sagens genstand og kort redegørelse for sagsøgers påstande ;
  • hvilken dommer, der skal påkende sagen ;
  • sagsøgers eller dennes advokats underskrift.

En ensidig begæring skal (jf. retsplejelovens § 1026) indeholde:

  • angivelse af dato, måned og år ;
  • indgiverens fulde navn, stilling og bopæl samt eventuelt navn, stilling og bopæl for den advokat, der repræsenterer vedkommende ;
  • sagens genstand og kort redegørelse for sagsøgers påstande ;
  • hvilken dommer, der skal pådømme sagen ;
  • advokatens underskrift, medmindre andet gælder ifølge loven.

Er der tale om frivilligt fremmøde ved underretter (byret, arbejdsret, handelsret, "juge de paix" eller politiret i en civilsag), udfærdiger dommeren en protokol, og nederst på denne underskriver parterne deres erklæring om, at de ønsker sagen behandlet ved retten, jf. retsplejelovens § 706.

10. Skal der betales retsafgifter? Hvis ja, hvornår skal de betales? Skal advokaten betales med det samme?

  1. Ja, der skal betales retsafgifter. De omfatter bl.a. stempel- og registreringsafgift, gebyrer for retsdokumenter og tinglysning af dommen (retsplejelovens § 1018).
  2. Ved sagsanlægget skal der betales en registerafgift, som i første omgang betales af sagsøger. Registerafgiften omfatter betaling for sagens optagelse på retslisten, affattelse af dokumenterne og attesterede kopier. I alle endelige domme tillægges den ene part - normalt den af dem, der taber sagen - alle sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 1017. Men retten kan også tage forbehold for omkostningerne. I så fald beregnes de på begæring af den part, der først anmoder om det, af den dommer, der afsagde dommen.
  3. Retsomkostningerne omfatter ikke advokatsalærer. De afhænger af, hvad der er aftalt mellem advokaten og klienten. Parterne betaler altså hver især salær til deres advokat.

11. Kan jeg få retshjælp?

(se 'Retshjælp')

DET VIDERE FORLØB

12. Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, at den er korrekt anlagt?

  • Sagen er anlagt ved retten i det øjeblik, hvor den er opført på retslisten - det gælder også i sager med frivilligt fremmøde.

    Ensidige begæringer og stævninger i summariske sager i hastetilfælde opføres i særlige registre, og det er når dette er sket, at sagen er anlagt.

    TopTop

  • Der fremsendes ikke nogen egentlig bekræftelse til sagsøger. Men parterne har adgang til retslisten og kan derved tjekke, om deres sag er blevet berammet. Når en sag først er optaget på retslisten, har retten pligt til at behandle og pådømme den.

13. Kan jeg få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår jeg skal møde i retten)?

Normalt vil advokaten - hvis man er repræsenteret af en advokat - kunne give oplysninger om udviklingen i sagen. Man kan desuden få oplysninger på dommerkontoret ved den ret, sagen er anlagt ved. Desuden står der også en række oplysninger i stævningen, bl.a. hvornår det første retsmøde finder sted, og hvem der er dommer i sagen.

Oplysning om det indledende retsmøde gives helt i begyndelsen:

  • når der er udtaget stævning, underretter stævningsmanden sagsøgeren om, hvornår det indledende retsmøde finder sted
  • ved kontradiktoriske begæringer eller frivilligt fremmøde er det justitssekretæren, der underretter parterne
  • ved ensidige begæringer er der intet retsmøde. Hvis dommeren ønsker at stille spørgsmål, kan man dog blive indkaldt til møde af justitssekretæren.

I den næste fase forberedes sagen. Hver part har en i loven (retsplejelovens § 747, stk. 1) fastsat frist til at indlevere akter og processkrifter. Overholdes de gældende frister ikke, findes der et sanktionssystem, jf. retsplejelovens § 747, stk. 2.

Når sagen er klar til behandling, anmoder parterne om at få den berammet. Hvornår det sker, afhænger af arbejdsbyrden ved retten og den tid, der kan afsættes til sagen. I nogle sager er det nødvendigt med visse processuelle skridt (f.eks. høring af sagkyndige, høring af parter, vidner osv.), og det er derfor umuligt at sige noget om, hvor længe sagen vil tage. Det kan blive nødvendigt at udsætte sagen, eller den kan blive opgivet.

Ved afslutningen af retshandlingerne optager dommeren sagen til dom. Dommen skal normalt falde senest en måned efter, jf. retsplejelovens § 770.

Yderligere oplysninger

De bestemmelser og tekster, der er nævnt på denne side, findes i en ajourført version under "Législation consolidée" på netstedet Service Public Fédéral JUSTICE.de en fr.

« Sagsanlæg ved domstolene - Generelle oplysninger | Belgien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 30-10-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige