Europa-Kommissionen > ERN > Sagsanlæg ved domstolene > Østrig

Seneste opdatering : 24-10-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Sagsanlæg ved domstolene - Østrig

Du har en tvist med en virksomhed, en erhvervsdrivende, din arbejdsgiver, et familiemedlem eller en anden person i dit eget land eller i udlandet - i den situation er der en række spørgsmål, du må stille dig selv.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol? 1.
2. Kan jeg stadigvæk nå at anlægge sag? 2.
3. Er det en østrigsk domstol, jeg skal gå til? 3.
4. Hvis ja, hvilken af de østrigske domstole skal jeg så henvende mig til, i betragtning af min og modpartens bopæl eller andre forhold? 4.
5. Hvilken type domstol skal jeg gå til i Østrig i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om? 5.
6. Kan jeg selv gå til domstolen, eller skal jeg gå gennem en mellemmand og f.eks. lade mig repræsentere af en advokat? 6.
7. Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til - direkte til domstolen eller det lokale dommerkontor eller en anden myndighed? 7.
8. Hvilket sprog skal jeg indgive stævning på? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail? 8.
9. Findes der særlige blanketter, der skal bruges, når man vil anlægge en sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives? 9.
10. Skal der betales retsafgifter? Hvis ja, hvornår skal de betales? Skal advokaten betales med det samme? 10.
11. Kan jeg få retshjælp? (se 'Retshjælp') 11.
12. Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, at den er korrekt anlagt? 12.
13. Kan jeg få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår jeg skal møde i retten)? 13.

 

FØR DU ANLÆGGER SAG

1. Er det nødvendigt at gå til en domstol?

Det kan være bedre at bruge 'Alternativ konfliktløsning'.

2. Kan jeg stadigvæk nå at anlægge sag?

Der gælder nemlig forskellige forældelsesfrister, alt efter hvilken type sag der er tale om. Spørgsmålet om forældelse kan afklares af en advokat eller ved henvendelse til et informationskontor.

3. Er det en østrigsk domstol, jeg skal gå til?

Se 'Domstolenes kompetence'.

4. Hvis ja, hvilken af de østrigske domstole skal jeg så henvende mig til, i betragtning af min og modpartens bopæl eller andre forhold?

Se 'Domstolenes kompetence - Østrig'.

5. Hvilken type domstol skal jeg gå til i Østrig i betragtning af sagens art og det beløb, det drejer sig om?

Se 'Domstolenes kompetence - Østrig'.

HVORDAN ANLÆGGES SAGEN?

6. Kan jeg selv gå til domstolen, eller skal jeg gå gennem en mellemmand og f.eks. lade mig repræsentere af en advokat?

Hvis du vil anlægge sag ved en Bezirksgericht (der normalt behandler sager, der drejer sig om beløb på op til 10 000 €, skal du gøre brug af en advokat, hvis dit krav overstiger en værdi på 4 000 EUR. Der er dog visse sager ved en Bezirksgericht, hvor denne pligt til at gå gennem en advokat - uanset hvilket beløb der er tale om (altså også sager, der drejer sig om mere end 10 000 €) - ikke gælder. Der er bl.a. tale om faderskabssager, sager om underholdsforpligtelser og skilsmissesager samt sager mellem ægtefæller eller mellem forældre og deres børn, sager om skel mellem nabogrunde og om servitutter samt forstyrrelse af ejendomsret og lejemålstvister angående boliger og forretningslokaler, herunder parkeringspladser og garager, tvister angående forpagtning af fast ejendom samt tvister angående aftaleforholdet mellem rederier, vognmænd, hotelværter og deres kunder (rejsende eller gæster).

Advokattvangen gælder heller ikke i sager, der afgøres udenretsligt (via alternativ konfliktløsning).

TopTop

I de tilfælde, hvor der ikke er advokattvang ved Bezirksgericht, kan enhver altså selv udtage stævning og indbringe sagen for retten.

Hvis du vil anlægge sag for en Landesgericht, skal stævningen normalt altid være underskrevet af en advokat. Alle sager, som en Bezirksgericht ikke er kompetent til at pådømme, skal anlægges for en Landesgericht, uanset hvilket beløb der er tale om. Det gælder især sager om industrielle ejendomsrettigheder, konkurrencesager og sager, hvor forbrugerorganisationer ønsker et forbud nedlagt.

Der er dog ingen advokattvang i arbejds- eller socialretlige sager (såkaldte ASGG-sager) ved Landesgericht - heller ikke når en lønmodtager ønsker at rejse sag mod sin arbejdsgiver.

7. Hvem skal jeg helt konkret henvende mig til - direkte til domstolen eller det lokale dommerkontor eller en anden myndighed?

Stævningen sendes til rettens postadresse.

Hvis du ikke gør brug af en advokat, kan du også selv inden for domstolens åbningstider indlevere stævningen til den kompetente afdeling af den Bezirksgericht, der skal behandle sagen, eller Bezirksgericht på dit hjemting, hvor stævningen (under en dommers opsyn) føres til protokols. Hvilken afdeling, der er kompetent, er fastlagt forinden i den opdeling, retten har foretaget, og du kan få oplysning herom telefonisk eller ved henvendelse til retten inden for dens åbningstider. De enkelte retters åbningstider (mindst en halv dag hver uge) kan findes på justitsministeriets hjemmeside de under søgeordet "Gerichtsdatenbank" eller kan søges oplyst pr. telefon, i hvert fald inden for åbningstiderne (normalt alle hverdage fra kl. 8.00 til kl. 16.00).

8. Hvilket sprog skal jeg indgive stævning på? Kan jeg gøre det mundtligt, eller skal det være skriftligt? Kan jeg gøre det pr. fax eller e-mail?

Ved alle retter er det tysk, der er sproget. Ved bestemte retter er brug af burgenlandkroatisk, ungarsk eller slovensk desuden tilladt for sprogminoriteter.

Stævningen eller procesindledelsesskriftet skal indgives skriftligt. Er der ikke advokatpligt, kan den også indgives mundtligt - som nævnt under spørgsmål 7 - til den kompetente Bezirksgericht, som fører den til protokols. Hvis en stævning sendes til retten med fax eller e-mail, kan retten kræve den berigtiget og indgivet på ny. Hvis man forinden er anmeldt systemet (hvilket kun kan betale sig, hvis man anlægger mange sager i Østrig), kan man desuden indgive stævning elektronisk, gennem domstolenes lukkede elektroniske system (ERV).

9. Findes der særlige blanketter, der skal bruges, når man vil anlægge en sag? Hvis ikke, hvordan gøres det så? Hvilke oplysninger skal gives?

Kun i de sager, der anlægges med henblik på nedlæggelse af et betalingspåbud, findes der særlige blanketter, der skal bruges. Fra 1. januar 2003 skal krav om betaling af beløb på op til 30 000 € gøres gældende som betalingspåbudssager ("Mahnverfahren"). Blanketterne hertil kan fås ved henvendelse til retten eller downloades fra justitsministeriets hjemmeside.

Der findes blanketter til frivillig brug i sager om opsigelse af lejekontrakter på boliger eller forretningslokaler.

TopTop

Ved indgivelse af enhver stævning kan du i princippet vedlægge alle dokumenter, der kan underbygge dit krav som bilag (alle bilag vedlægges i samme antal eksemplarer som selve stævningen, se herom nærmere under spørgsmål 12). Desuden skal eventuelle aftaler om lovvalg eller værnetingsklausuler vedlægges. Det samme gælder skriftlige aftaler om stedet for en aftales opfyldelse, hvis sagsøger vil støtte ret på dem, ligesom også andre særlige kompetenceregler eller processuelle regler (f.eks. ved veksler i vekselsager) skal vedlægges.

10. Skal der betales retsafgifter? Hvis ja, hvornår skal de betales? Skal advokaten betales med det samme?

Ved ethvert sagsanlæg skal der betales retsomkostninger, så snart sagen anlægges. Disse omkostninger beregnes efter en fast skala ved anlæg af sager ved første instans og er principielt uafhængige af sagens videre forløb. Størrelsen afhænger normalt af, hvilket beløb sagen drejer sig om. Retsafgifterne skal betales sammen med stævningens indgivelse - på stedet enten kontant eller med kredit- eller betalingskort, eller ved indbetaling af beløbet på den pågældende rets bankkonto med angivelse af, at beløbet er til dækning af "Gerichtsgebühren" samt parternes navne.

Hvornår og hvordan advokatsalæret skal betales, afhænger af, hvad der er aftalt mellem dig og din advokat. Det samme gælder salærets størrelse (medmindre man har aftalt at følge loven om advokathonorarer ("Rechtsanwaltstarifgesetz") eller advokaternes almindelige honorarregler ("Autonome Honorarrichtlinien"). Det er normalt først i det øjeblik, hvor der er afsagt retskraftig dom i sagen, at man kan forlange sagsomkostninger dækket af modparten, hvis man har vundet sagen.

11. Kan jeg få retshjælp? (se 'Retshjælp')

Allerede før selve sagsanlægget er der adgang til retshjælp
  • inden for rammerne af domstolenes retsinformationsservice, der er gratis, og hvor man kan henvende sig inden for domstolenes åbningstider, samt justitsministeriets telefonsvartjeneste
  • inden for rammerne af den rådgivningsservice, de østrigske advokatkamre eller de af dette udpegede advokater stiller til rådighed, og hvor den første konsultation er gratis.

Til selve sagsanlægget og den videre proces kan du ansøge om retshjælp hos domstolen (den domstol, der skal behandle sagen, eller domstolen på dit hjemting), hvis du opfylder de økonomiske og materielle betingelser.

TopTop

DET VIDERE FORLØB

12. Hvornår betragtes min sag som anlagt? Modtager jeg en bekræftelse fra myndighederne om, at den er korrekt anlagt?

En sag anses for at være anlagt, når stævningen er indgivet til den (i det mindste teoretisk) kompetente ret, og denne ret ikke omgående har afvist den eller krævet en ny indgivet korrekt (dvs. når sagen opfylder betingelserne for at blive behandlet). Stævningen skal i princippet indgives i lige så mange eksemplarer, som der er parter i sagen (et eksemplar til retten og et til hver part). Er den behæftet med form- eller indholdsmangler, vil retten normalt kræve en ny og fuldstændig stævning indgivet, hvilket skal ske inden for en bestemt frist. Det er kun, hvis man har anmodet herom, at der udsendes en bekræftelse på stævningens indgivelse, inden for det elektroniske domstolssystem (ERV) sker det dog automatisk.

13. Kan jeg få præcise oplysninger om sagens videre forløb (f.eks. om hvornår jeg skal møde i retten)?

I sager om betalingspåbud ansøges der allerede på den blanket, der skal benyttes til at anlægge sagen, om et retskraftigt betalingspåbud. Sagsøger modtager derfor automatisk enten et fuldbyrdelsesdokument eller en kopi heraf, eller han modtager meddelelse om, at modparten har rejst indsigelse inden for den gældende frist, som oftest forbundet med en indkaldelse til en mundtlig retsforhandling (hvorefter den egentlige proces indledes). I Bezirksgericht-sager gælder der for øjeblikket ingen nedre grænse for indkaldelsesfristen, i Landesgericht-sager har den siden 1. januar 2003 skullet være på mindst 3 uger.

I sager angående opsigelse af lejemål på bolig eller forretningslokaler skal der særskilt ansøges om en retskraftig opsigelseskendelse. Hvis den indstævnte inden for den gældende frist (fire uger) rejser indsigelse, bliver sagsøger normalt indkaldt til en mundtlig retsforhandling.

Undtagen i særlige typer sager (betalingspåbud, lejemålsopsigelse, mandatopsigelse) er fremgangsmåden ved sager for Bezirksgericht normalt den, at stævningen fremsendes til den indstævnte sammen med en indkaldelse til retsmøde, samtidig med at sagsøger også modtager indkaldelse til retsmøde. Ved Landesgericht fremsender retten stævningen til sagsøgte sammen med en opfordring til at afgive skriftligt svar (med henvisning til, at brug af en advokat er obligatorisk). Indgiver sagsøgte ikke noget svar inden for den fastsatte frist, afsiges der - efter sagsøgers anmodning - en udeblivelsesdom, i modsat fald stilles sagen i bero. Foreligger der et rettidigt svarskrift fra sagsøgte, får sagsøger tilsendt en kopi af det, ofte sammen med en indkaldelse til retsmøde.

Oplysninger om det tidsmæssige forløb af retshandlingerne og udviklingen i sagen kan til enhver tid fås ved telefonisk henvendelse til den ansvarlige afdeling i retten (dommerkontor) inden for normal åbningstid under henvisning til sagsnummeret.

På det indledende retsmøde, hvor sagens parter principielt også skal være til stede, hvis deres advokat ikke er tilstrækkeligt inde i sagen, drøftes sagens videre forløb (også det tidsmæssige) med parterne, hvorefter retten fastlægger en tidsplan, som føres til protokols. Parterne (deres advokater) får tilsendt en kopi af denne tidsplan. Alle ændringer i tidsplanen meddeles parterne og drøftes eventuelt også med dem.

Yderligere oplysninger

Generelle oplysninger om domstolenes organisation og retssystemet i Østrig kan findes på:

Der kræves i begge tilfælde kendskab til tysk. På begge hjemmesider er der desuden links til advokatkamrenes hjemmesider (der også findes på engelsk).

« Sagsanlæg ved domstolene - Generelle oplysninger | Østrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 24-10-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige