Europa-Kommissionen > ERN > Konkurs > Sverige

Seneste opdatering : 29-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Konkurs - Sverige

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de? 1.
2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte procedurer ved insolvens? 2.
3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de enkelte procedurer? 3.
4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af de forskellige procedurer? 4.
5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af fordringer? 5.
6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne? 6.
7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer? 7.
8. Hvilke regler gælder der for virksomhedssanering og gældssanering? 8.
9. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren? 9.

 

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de?

Insolvens defineres i den svenske konkurslov (1987:672) som det forhold, at man ikke er i stand til at betale sin gæld, efterhånden som den forfalder, og at denne situation ikke er midlertidig. Den, der er insolvent, kan erklæres konkurs, uanset om der er tale om en virksomhed eller en privatperson.

Alternative løsninger inden der indtræder insolvens

Både virksomheder og privatpersoner kan indgå frivillige aftaler med kreditorerne om at nedsætte gælden. Sådanne aftaler er ikke specielt lovregulerede, men behandles på samme måde som andre former for aftaler.

Virksomheder kan begære virksomhedssanering i henhold til loven om sanering af virksomheder (1996:764). Virksomhedssanering kan kun bevilges, hvis det må antages, at virksomheden ikke kan betale sin forfaldne gæld, eller at dette snart vil være tilfældet. Der skal desuden være rimelig grund til at antage, at formålet med en virksomhedssanering kan opnås. Skyldneren skal enten have indgivet begæring om virksomhedssanering eller have givet sit samtykke til en sådan begæring (se spørgsmål 8).

Både ved konkurs og virksomhedssanering kan der indgås en aftale med kreditorerne om, at kun en bestemt del af gælden skal betales. En sådan aftale kan være frivillig, men den kan også besluttes af domstolen, og den er i så fald bindende for alle kreditorer (tvangsakkord).

Privatpersoner kan begære gældssanering i henhold til loven om gældssanering (2006:548). Betingelserne herfor er, at man har bopæl i Sverige, at man har så megen gæld, at man ikke kan forventes at blive i stand til at betale gælden inden for en overskuelig fremtid, og at det vil være rimeligt at bevilge gældssanering (se spørgsmål 8).

TopTop

2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte procedurer ved insolvens?

En skyldner (det være sig en privatperson eller en virksomhed), som er insolvent, dvs. ikke er i stand til at betale sin forfaldne gæld, kan, hvis denne situation ikke er midlertidig, erklæres konkurs.

Konkursbegæring indgives til domstolen det sted, hvor skyldneren har sin bopæl eller, hvis skyldneren er en virksomhed, sit hjemsted. Begæringen kan indgives af skyldneren selv eller af en kreditor. Domstolen afsiger et konkursdekret og udpeger en konkursforvalter. Konkursdekretet skal offentliggøres i Post- och Inrikes Tidningar (det svenske statstidende) samt i et eller flere lokale dagblade.

3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de enkelte procedurer?

Domstolen

Konkursproceduren er en domstolsprocedure. Det er domstolen, som træffer afgørelse om, at en konkursprocedure skal indledes eller afsluttes. Visse beslutninger i forbindelse med proceduren skal også træffes af domstolen.

Konkursforvalteren

Konkursforvalteren forvalter konkursboet og skal i den forbindelse varetage kreditorernes samlede rettigheder og afvikle konkursboet så hurtigt som muligt. Konkursforvalteren får rådigheden over skyldnerens formue, afhænder aktiver og fordeler konkursboets midler blandt kreditorerne i overensstemmelse med den i loven fastlagte konkursorden.

Tilsynsmyndigheden

Tilsynsmyndigheden (som er en del af Kronofogdemyndigheten) fører tilsyn med forvaltningen af konkursboet.

Konkursskyldneren

Konkursskyldneren (virksomhedsledelsen i en virksomhed) har ifølge loven pligt til at samarbejde med og give oplysninger til konkursforvalteren, domstolen og tilsynsmyndigheden. Konkursskyldneren skal over for domstolen aflægge ed på, at de forelagte opgørelser over boet er korrekte. Fra det tidspunkt, hvor der afsiges konkursdekret, og indtil konkursskyldneren har aflagt ed på, at opgørelserne er korrekte, må vedkommende ikke forlade landet uden domstolens tilladelse.

TopTop

Kreditorerne

Konkursforvalteren skal varetage kreditorernes samlede rettigheder. I vigtigere spørgsmål skal forvalteren høre de kreditorer, der særligt berøres, og kreditorerne skal ved offentliggørelse af en meddelelse indkaldes til et kreditormøde med edsaflæggelse i domstolen. I konkursloven (1987:672) findes der nærmere bestemmelser om kreditorernes rettigheder under konkursproceduren.

4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af de forskellige procedurer?

Hele skyldnerens formue indgår i konkursboet og skal anvendes til at betale gælden i så vid udstrækning som muligt. En privatperson, der erklæres konkurs, har dog i henhold til retsplejeloven ret til at beholde visse personlige ejendele, som er omfattet af det trangsbeneficium, der ikke kan gøres til genstand for udlæg.

Konkursskyldneren kan ikke råde over den formue, som konkursboet omfatter. Han kan således ikke indgå aftaler eller f.eks. afhænde aktiver eller betale gæld, som henhører under konkursboet. Efter afsigelsen af konkursdekretet kan der ikke ved individualforfølgning søges fuldbyrdelse i konkursboets aktiver, medmindre den pågældende fordring er sikret ved en panteret.

Artikel 21 og 22 i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000

Artiklerne omhandler bekendtgørelse henholdsvis registrering af afgørelser om indledning af insolvensbehandling, i begge tilfælde i andre EU-medlemsstater. Når der i en anden medlemsstat er truffet afgørelse om at indlede en insolvensbehandling, og skyldneren har et driftssted i Sverige, skal der gives meddelelse om afgørelsen til Bolagsverket (det svenske virksomhedsregister). En sådan meddelelse skal også gives i visse andre tilfælde. Bolagsverket skal bekendtgøre afgørelsen i Post- och Inrikes Tidningar.

TopTop

Bolagsverket skal også underrette andre offentlige registre som nævnt i artikel 22. Den pligt til at sørge for registrering, som er omhandlet i artikel 22, stk. 2, påhviler i Sverige konkursforvalteren eller i givet fald den administrator, der forestår virksomhedssaneringen.

5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af fordringer?

Modregning

Den som har en fordring på skyldneren, kan modregne denne i en fordring, som skyldneren måtte have på vedkommende. Betingelserne herfor er, at fordringerne skal være af samme art (f.eks. at begge fordringer er pengefordringer), og at skyldnerens fordring skal være opstået inden afsigelsen af konkursdekretet.

Fortrinsret

Den, som har en sikkerhed, der giver særlig fortrinsret, har ret til at modtage betaling af aktiverne forud for andre kreditorer. Der kan f.eks. være tale om en panteret i en bestemt formuegenstand.

Den, som har en sikkerhed, der giver generel fortrinsret, har ret til at modtage betaling af aktiverne forud for andre kreditorer med en mindre vidtgående fortrinsret eller helt uden nogen form for fortrinsret. En sådan generel fortrinsret opnås f.eks. i forbindelse med virksomhedspant. Fordringer, som ikke er omfattede af nogen fortrinsret, behandles alle lige ved fordelingen af konkursboets midler.

Virksomhedspant

Virksomhedspant er en sikkerhed, som giver en generel fortrinsret. Den er dog begrænset på den måde, at fortrinsretten kun giver sikkerhed i 55 procent af værdien af de aktiver, der er tilbage, når kreditorerne med en bedre fortrinsret har modtaget deres betaling.

TopTop

Arbejdsaftaler

Ved konkurs ophører arbejdsaftaler ikke automatisk med at gælde, men konkursforvalteren kan træffe beslutning om eventuelle opsigelser. Ansattes krav på løn og andre former for vederlag har for en vis periode en generel fortrinsret. Hovedregelen er, at løn og andre former for vederlag, som er optjent fra tre måneder forud for indgivelsen af konkursbegæringen til domstolen og indtil en måned efter afsigelsen af konkursdekretet, er omfattet af fortrinsretten. Krav på løn eller andre former for vederlag, som har fortrinsret, er endog i en vis udstrækning omfattet af en "løngaranti", som indebærer, at den ansatte kan få erstatning fra staten, hvis konkursboets midler ikke er tilstrækkelige til at betale sådanne krav. Løngarantien er begrænset til et bestemt beløb. Den kan også give ret til udbetalinger i forbindelse med en virksomhedssanering.

6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne?

Efter afsigelsen af konkursdekretet kan skyldneren ikke længere råde over de aktiver, der tilhører konkursboet. Hvis skyldneren alligevel begunstiger en kreditor på de andre kreditorers bekostning, kan skyldneren straffes. Konkursforvalteren har også flere muligheder for at omstøde en retshandel, som skyldneren har indgået inden afsigelsen af konkursdekretet, hvis den har skadet kreditorernes stilling.

Hvis skyldneren har begunstiget en kreditor på andre kreditorers bekostning, kan den af skyldneren indgåede retshandel omstødes, hvis skyldneren ved retshandelen blev insolvent, og den begunstigede kreditor havde kendskab eller burde have haft kendskab hertil. For at kunne omfattes af bestemmelsen, skal transaktionen have fundet sted inden for de seneste fem år forud for indgivelsen af konkursbegæringen. Hvis der er foretaget betaling til en af skyldnerens nærtstående, f.eks. et familiemedlem, gælder begrænsningen på de fem år dog ikke.

TopTop

Betalinger af gæld, som har fundet sted inden for de seneste tre måneder inden indgivelsen af konkursbegæringen, kan under visse omstændigheder kræves tilbagebetalt. Det er tilfældet, hvis betalingen er foretaget med usædvanlige betalingsmidler (dvs. med andet end penge), eller hvis betalingen er foretaget inden forfaldsdatoen eller med et så stort beløb, at dette væsentligt forværrede skyldnerens økonomiske situation. Det gælder dog ikke, hvis betalingen kan anses for at være normal. Det betyder, at betaling af gæld, efterhånden som den forfalder, normalt ikke kan kræves tilbagebetalt.

7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer?

En kreditor, som indgiver konkursbegæring, skal indkaldes til et møde med edsaflæggelse ved domstolen. De øvrige kreditorer indkaldes ved bekendtgørelsen af konkursdekretet. Skyldneren har pligt til at oplyse konkursforvalteren, domstolen og tilsynsmyndigheden om, hvilke kreditorer han har.

Hvis det skønnes, at aktiverne er tilstrækkelige til, at der kan ydes betalinger til de kreditorer, der ikke har nogen fortrinsret, skal der indledes en registreringsprocedure. Det er konkursforvalteren, som foreslår registrering af alle kreditorer, og det er domstolen, som træffer afgørelse herom. Fristen for registreringen fastsættes af domstolen og skal være på mellem fire og ti uger. Afgørelsen om registreringsproceduren skal offentliggøres i Post- och Inrikes Tidningar samt i et eller flere lokale dagblade. Kreditorerne kan derefter skriftligt anmelde deres fordringer til domstolen.

8. Hvilke regler gælder der for virksomhedssanering og gældssanering?

Virksomhedssanering

Virksomheder, som anses for at være levedygtige på længere sigt, men som er kommet ud i så store økonomiske vanskeligheder, at de ikke kan betale deres gæld, når den forfalder, kan gøres til genstand for en virksomhedssanering. Begæring herom kan indgives af virksomheden eller af en kreditor. Domstolen træffer afgørelse om virksomhedssanering og udpeger en administrator, som skal undersøge, om forudsætningerne for en fortsat drift af virksomheden er til stede, og om der kan opnås en økonomisk ordning med kreditorerne.

TopTop

Under en virksomhedssanering har skyldneren fortsat rådighed over sin formue. Skyldneren må dog ikke betale gæld, påtage sig nye forpligtelser eller afhænde aktiver af væsentlig betydning uden administratorens samtykke. Så længe proceduren løber, kan der ikke foretages individualforfølgning af skyldneren. Endvidere må skyldneren ikke erklæres konkurs, medmindre der er særlige grunde til at antage, at en kreditors rettigheder alvorligt skades. Proceduren for virksomhedssanering løber i tre måneder og kan forlænges med tre måneder ad gangen. Hvis der ikke indledes forhandlinger om en akkord, kan proceduren dog højst vare et år.

Hvis der ikke på frivillig basis kan opnås en ordning med kreditorerne, kan domstolen træffe afgørelse om en tvangsakkord, hvilket indebærer, at fordringerne tvangsmæssigt nedsættes. De kreditorer, som har en fortrinsret, deltager ikke i akkordforhandlingerne. Et akkordforslag, som giver kreditorerne mindst 50 % af fordringernes beløb, anses at være vedtaget, hvis mindst 60 % af de stemmeberettigede kreditorer (som også repræsenterer mindst 60 % af fordringernes samlede beløb) godkender forslaget. Hvis akkordforslaget giver mindre dækning, anses det at være vedtaget, hvis 75 % af de stemmeberettigede kreditorer (som også repræsenterer mindst 75 % af fordringernes samlede beløb) godkender det. En vedtagen akkord er bindende for alle de kreditorer, som var berettigede til at deltage i akkordforhandlingerne.

Gældssanering

En privatperson, der har så megen gæld, at vedkommende ikke kan forventes at blive i stand til at betale gælden inden for en overskuelig fremtid, kan indgive begæring om gældssanering. En yderligere betingelse er, at det under hensyntagen til skyldnerens personlige og økonomiske forhold skal være rimeligt at træffe afgørelse om gældssanering.

TopTop

Gældssanering indebærer, at al den gæld, som omfattes af proceduren, nedsættes eller helt bortfalder. Begæring om gældssanering indgives til Kronofogdemyndigheten. Alle de kreditorer, som omfattes af et forslag til gældssanering, skal have mulighed for at udtale sig om forslaget. En afgørelse om gældssanering skal blandt andet fastsætte, hvor stor en del af gælden skyldneren skal betale. Den skal også indeholde en betalingsplan, der som regel omfatter en periode på fem år.

Under betalingsplanens gennemførelse skal den, som har fået bevilget gældssanering, leve på et eksistensminimum. Hvis den pågældende ikke har indkomster, der overstiger dette eksistensminimum, skal vedkommende ikke betale noget, hvilket er tilfældet i ca. en tredjedel af sagerne.

9. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren?

Reglerne om, hvordan et konkursbo skal afvikles, findes i konkursloven. Når aktiverne er blevet solgt, skal midlerne fordeles. Hvis konkursboets midler ikke er tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved konkursproceduren, afslutter domstolen proceduren. Hvis der stadig er et overskud efter dækningen af omkostningerne, afsluttes proceduren med, at domstolen fastsætter, hvor store beløb de enkelte kreditorer skal have under hensyntagen til de indbyrdes prioriteter, der gælder i henhold til loven om fortrinsret (1970:979).

Hvis skyldneren er en virksomhed eller en anden juridisk person, og proceduren afsluttes uden overskud, opløses den pågældende juridiske person ved afslutningen af proceduren. Er der et overskud, finder likvidationen sted i forbindelse med udbetalingen til kreditorerne.

« Konkurs - Generelle oplysninger | Sverige - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 29-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige