Europa-Kommissionen > ERN > Konkurs > Spanien

Seneste opdatering : 06-06-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Konkurs - Spanien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de? 1.
2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af proceduren for insolvensbehandling? 2.
3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i konkursbehandlingen? 3.
4. Hvilken retsvirkning har indledningen af proceduren? 4.
5. Hvilke særlige regler gælder for bestemte kategorier af fordringer? 5.
6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne? 6.
7. Hvilke regler gælder der for anmeldelse, anerkendelse og konkursorden? 7.
8. Hvilke regler gælder der for rekonstruktion af virksomheder? 8.
9. Hvilke regler gælder der for likvidation? 9.
10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren? 10.

 

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de?

I den nye konkurslov af 9. juli (Ley concursal 22/2003, de 9 de julio) er der kun fastsat én retlig procedure til behandling af den krise, der opstår, når en skyldner bliver insolvent, og denne procedure kaldes for "konkurs". Skyldner er insolvent, når han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Konkurs er den eneste procedure, der gælder for såvel private skyldnere som for erhvervsdrivende, uanset om skyldner er en fysisk eller juridisk person. Dens hovedformål er at sikre, at så mange som muligt af kreditorernes fordringer bliver fyldestgjort, selvom loven i bestræbelserne på at nå dette mål søger at finde løsninger, der sikrer, at virksomheden og arbejdspladserne kan reddes.

Når der er truffet afgørelse om konkurs, går den generelle fase i proceduren ud på at fastslå skyldners aktiver og udarbejde en kreditorliste med kreditorerne opført i konkursorden. Når opgørelsen og kreditorlisten er godkendt, kan der vælges en af følgende to juridiske løsninger:

  • der kan indgås en akkord mellem skyldner og de almindelige kreditorer, hvor eftergivelsen af gælden højst må andrage 50 %, og/eller henstanden med betalingen højst må være 5 år
  • virksomheden træder i likvidation, idet det i første omgang skal forsøges at afhænde virksomheden eller produktionsenhederne med det formål at anvende salgsprovenuet til at betale fordringerne i den aftalte rækkefølge.

2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af proceduren for insolvensbehandling?

Det kræves i loven som en subjektiv betingelse, at skyldner, uanset om denne er en fysisk eller juridisk person, har retsevne. De eneste, der ikke er omfattet af konkurs, er foretagender eller organer, der er en del af statens offentlige forvaltning.

TopTop

Den objektive betingelse eller økonomiske situation, som skyldner skal befinde sig i for at blive erklæret konkurs, er insolvens, idet der herved ikke så meget forstås en ubalance i formueforholdene, som at skyldner er ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Konkursen kan begæres af skyldner, hans kreditorer eller partnere, der personligt hæfter for skyldnervirksomhedens gæld. Hvis konkursen begæres af skyldner, er der tale om en frivillig konkurs, og når den begæres af de øvrige berettigede, kaldes den for en tvungen konkurs.

Skyldner kan ikke kun anmode om at blive erklæret konkurs, når han er insolvent, men også i tilfælde af en truende konkurs. Men denne ret bliver til en forpligtelse for skyldner, når insolvensen bliver en realitet, idet han har to måneder til formelt at udfærdige sin begæring. Begæringen skal vedlægges en juridisk og økonomisk rapport, en opgørelse over hans bo, en kreditorliste og årsregnskabet for de sidste tre år, såfremt han er erhvervsdrivende. Dommeren gennemgår den indsendte dokumentation, og hvis insolvensen eller den truende insolvens er retfærdiggjort, erklærer han skyldneren for konkurs.

Hvis det er kreditorerne, der begærer konkursen, hører dommeren først skyldner, så han kan tage til genmæle. For at gøre det nemmere at godtgøre insolvensen nævnes der i loven en række ydre omstændigheder (f.eks. manglende betaling af bestemte fordringer eller fordringerne i almindelighed, skyldnersvig eller frugtesløse udlæg i skyldners ejendele), der i sig selv godtgør insolvenssituationen. Skyldner kan tage til genmæle, ikke kun hvis han benægter den ydre omstændighed, men også fordi han reelt ikke er insolvent. Hvis skyldneren ikke modsætter sig det, erklærer dommeren ham konkurs, og hvis han modsætter sig det, afholdes der et retsmøde til bevisførelse, hvorefter dommeren træffer sin afgørelse.

TopTop

Den spanske konkurslov bemyndiger i overensstemmelse med forordning 1346/00 om insolvens dommeren i hvis område, skyldner har sine hovedinteresser, der i tilfælde af juridiske personer formodes at være sammenfaldende med hans forretningssted, til at afgøre konkurssagen. I denne forbindelse har en eventuel ændring af forretningsstedet inden for de sidste seks måneder dog ingen virkning.

Hvis der begæres territorial konkurs for en skyldner, hvis hovedinteresser er beliggende i udlandet, er den kompetente dommer handelsretsdommeren, i hvis område skyldnerens virksomhed er beliggende.

Konkursafgørelsen skal offentliggøres generelt og registreres, herunder i det officielle lovtidende og i et større dagblad i skyldnerens provins. Den skal også registreres i civil- og handelsregistret samt i de registre, hvor skyldnerens rettigheder er registreret.

3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i konkursbehandlingen?

Dommeren leder konkurssagen. Det påhviler dommeren at indlede og afslutte sagen, fremme behandlingen, overvåge konkursbestyrelsens handlinger og afgøre alle de stridigheder, der måtte opstå i løbet af sagen.

Konkursbestyrelsen spiller en kompleks rolle, idet den udover at være et teknisk organ, der informerer og samarbejder med dommeren, også repræsenterer alle kreditorernes generelle interesser og kontrollerer forvaltningen af og dispositionen over skyldners formue.

Når konkursen er blevet erklæret, skal kreditorerne anmelde deres fordringer inden for en frist på en måned ved hjælp af en skrivelse, der vedlægges det dokument, hvori fordringen godtgøres. Kreditorerne kan møde op og tage del i sagen, selvom de skal gøre det formelt via en procesfuldmægtig. En sådan repræsentation i form af en procesfuldmægtig og juridisk bistand er dog ikke nødvendig for at anmelde fordringer og deltage i den skiftesamling, der indkaldes med henblik på afstemning om akkorden.

TopTop

Skiftesamlingen indkaldes, når der, efter at boopgørelsen og kreditorlisten er blevet godkendt, foreslås en akkord med henblik på vedtagelse. Alle de almindelige kreditorer indgår i skiftesamlingen, og for at den kan nedsættes, skal halvdelen af de simple passiver være repræsenteret.

Skyldner bevarer sin egen repræsentation i forbindelse med konkursen og har pligt til at bistå konkursbestyrelsen efter behov.

4. Hvilken retsvirkning har indledningen af proceduren?

Når konkursen er blevet erklæret, omfatter den alle skyldners formueretlige ejendele og rettigheder, såvel nuværende som kommende, med undtagelse af ejendele og rettigheder, der ikke kan gøres til genstand for udlæg. Konkursdekretet skal registreres i de registre, hvor disse ejendele og rettigheder er registreret.

For at sikre skyldnerens formues integritet kan dommeren vælge at fratage skyldneren retten til at forvalte og råde over formuen og indsætte konkursbestyrelsen i hans sted, eller han kan lade skyldneren bevare disse funktioner under konkursbestyrelsens tilsyn.

Skyldners økonomiske eller erhvervsmæssige aktivitet fortsætter, medmindre dommeren træffer afgørelse om at afslutte den, hvis den kan være skadelig.

Vedtagelsen af enhver foranstaltning, der begrænser skyldners grundlæggende rettigheder (f.eks. adgang til hans korrespondance, modtagelse og registrering, husarrest…) skal begrundes, idet den trufne foranstaltning skal være absolut nødvendig for at nå det nødvendige mål, og den må ikke vare længere end absolut nødvendigt.

Alle fordringer, der forelå før konkursdekretet, er omfattet af konkursen. Kreditorerne skal anmelde deres fordringer, så de kan blive anerkendt og klassificeret. Efter konkursdekretet påløber der ikke længere renter på konkursfordringerne, medmindre de er omfattet af en tinglig sikkerhed.

TopTop

Ethvert retligt krav på fordringer skal indgives til konkursdommeren, hvorved voldgiftsaftalers retsvirkning suspenderes. Retlige krav og voldgiftsprocedurer, der er indledt før konkursdekretet, skal imidlertid fortsætte, indtil der afsiges dom eller voldgiftskendelse, idet der med henblik på fuldbyrdelsen af disse rettes henvendelse til konkursboet.

Når konkursdekretet er afsagt, kan der ikke gøres udlæg i de af skyldners ejendele og rettigheder, der er berørt af konkursen, og der kan ikke foretages nye udlæg, idet kreditorerne skal henvende sig til konkursboet for at få fyldestgjort deres fordringer. Undtagelsesvis kan fuldbyrdelse af løn- og administrative krav, der er påbegyndt før indledningen af konkursen, fortsætte, medmindre de vedrører ejendele, der er nødvendige for at fortsætte skyldnerens virksomhed eller erhvervsmæssige aktivitet.

Konkursdekretet er ikke i sig selv en begrundelse for at hæve en kontrakt, idet kontraktbestemmelser, der giver parterne ret til at hæve kontrakten på denne baggrund, er ugyldige. Ovennævnte er ikke til hinder for, at kontrakterne kan hæves af andre årsager, f.eks. manglende opfyldelse af kontrakten. Men i disse tilfælde skal anmodningen om ophævelse af kontrakten, når konkursdekretet er afsagt, indgives til konkursdommeren.

Arbejdskontrakter berøres ikke af konkursdekretet, medmindre kompetencen til at godkende sager om beskæftigelsesregulering og ændring af arbejdsbetingelserne overdrages til dommeren. Dommeren er også bemyndiget til at nedsætte de aftalte erstatninger i tilfælde af ophævelse af kontrakter for den øverste ledelse.

TopTop

5. Hvilke særlige regler gælder for bestemte kategorier af fordringer?

I princippet berører konkursen ikke kreditorer, hvis fordringer er beskyttet af en tinglig sikkerhed i en ejendel eller rettighed tilhørende skyldneren, som kan underlægges konkursen, idet de bevarer deres fortrinsret til betaling eller til at gøre deres tinglige sikkerhed gældende uden for konkursen. Den tinglige sikkerhed kan fuldbyrdes på et hvilket som helst tidspunkt, idet ejendelen udtages af konkursboets aktiver.

Hvis dette imidlertid kan berøre skyldners virksomheds- eller erhvervsmæssige aktivitet, suspenderes fuldbyrdelsen af den tinglige sikkerhed, indtil der vedtages en akkord, der ikke berører denne tinglige sikkerhed, eller også indledes der en likvidation. Fuldbyrdelsen kan dog aldrig suspenderes i mere end et år. Når denne periode er gået, kan fuldbyrdelsen indledes eller genoptages, men det er konkursdommeren, der behandler fuldbyrdelsessagen.

En sådan suspendering gælder også for sager om generhvervelse af løsøre, der er solgt på afbetaling, eller som er leaset ud, samt sager om ophævelse af købekontrakter vedrørende fast ejendom på grund af manglende betaling af den udsatte betaling af prisen.

Det er forbudt for den konkursramte skyldner at afdrage på en enkelt kreditors fordringer og gæld.

Når konkursdekretet er afsagt, påløber der ikke længere renter på fordringerne, med undtagelse af fordringer, der er omfattet af en tinglig sikkerhed, og lønkrav, selvom sidstnævnte anses for simple fordringer.

6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne?

Loven fastsætter en såkaldt mistænkelig periode på to år forud for afsigelse af konkursdekretet.

TopTop

De dispositioner, som skyldneren har foretaget med formuen i denne periode, kan annulleres, såfremt de er skadelige. Generelt er det bobestyrelsen, der har bevisbyrden for, at der er sket skade.

For at fremme denne annullering anser loven imidlertid i nogle tilfælde skaden for iuris tantum og i andre tilfælde for iuris et de iure. Alle vederlagsfrie gaver og dispositioner i levende live samt betaling af fordringer, der først forfaldt efter afsigelse af konkursdekretet, anses for skadelige, uden at der kan føres modbevis. Der anses også at foreligge en skadelig handling ved stiftelse af tinglige rettigheder over allerede eksisterende forpligtelser og i forbindelse med vederlagsfrie retshandlinger, der er foretaget sammen med slægtninge, og såfremt der er tale om en juridisk person, sammen med de facto et de jure administratorer, relevante partnere eller selskaber i koncernen. I disse tilfælde kan der dog føres modbevis.

Virkningen af en sådan annullering er en gensidig tilbagelevering af ydelserne, og såfremt det ikke er muligt at tilbagelevere den afhændede ejendel, skal dens værdi på disponeringstidspunktet med tillæg af de renter, der siden da er påløbet, tilbagebetales. Hvis der imidlertid er handlet i ond tro, er erhververen også forpligtet til at erstatte skader og tab.

Annulleringen kan finde sted samtidig med andre reintegrerende handlinger (ugyldighed, omstødelse, ophævelse på grund af skyldnersvig osv.). Det er i alle tilfælde konkursdommeren, der skal træffe afgørelse ved hjælp af en sekundær retssag, der behandles sideløbende med konkursen. Dette konkursbispørgsmål behandles ved hjælp af en fase med skriftlige anbringender (stævning og svarskrift) og et retsmøde til førelse af relevante beviser, hvorefter dommeren afgør sagen ved dom. Denne procedure vedrørende bispørgsmål anvendes til at afgøre enhver form for borgerlig domssag inden for konkursens rammer og finder sted samtidig med behandlingen af konkursen.

TopTop

Det er konkursbestyrelsen, der har den aktive legitimation til at rejse denne sag, og det er kun i de tilfælde, hvor den ikke rejser den, at andre kreditorer, der tidligere har anmodet konkursbestyrelsen om at rejse den, har legitimitet hertil. Sagen anlægges mod skyldneren og erhververen af den overdragne ejendel eller rettighed. Hvis ejendelen er gået videre til en ny erhverver, og det ønskes at få den leveret tilbage til boet, er det nødvendigt at stævne den nye erhverver og i så fald bevise, at han ikke har handlet i god tro.

7. Hvilke regler gælder der for anmeldelse, anerkendelse og konkursorden?

Bobestyrelsen skal senest to måneder efter afsigelse af konkursdekretet udarbejde en kreditorliste, hvori skyldnerens fordringer anerkendes og opstilles i konkursorden. Forud herfor skal kreditorerne anmelde deres fordringer senest en måned efter den generelle offentliggørelse af konkursdekretet. De skal til dette formål sende et underskrevet brev til konkursbestyrelsen, der vedlægges en faktura eller dokument, hvori fordringen anerkendes. Hvis anmeldelsen sker for sent, kan det betyde, at fordringen fortaber sin oprindelige klassificering og bliver til en simpel fordring.

Når konkursbestyrelsen undersøger skyldners regnskaber, skal den ikke kun tage hensyn til de anmeldte fordringer, men også til alle de fordringer, den har kendskab til. Hvis en fordring er anerkendt ved dom eller administrativt, kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved dens eksistens, men kun ved klassificeringen.

I henhold til loven findes der tre typer af fordringer, nemlig privilegerede, almindelige og simple fordringer. Almindelige fordringer er fordringer, der ikke er privilegerede eller simple.

TopTop

Blandt de privilegerede fordringer skelner konkursloven mellem særlige privilegier og generelle privilegier. Særligt privilegerede kreditorer har fortrinsret til betaling i forbindelse med en konkret ejendel eller rettighed, i lighed med fordringer, der er omfattet af en tinglig rettighed. Generelt privilegerede kreditorer har fortrinsret til betaling i forbindelse med den del af skyldners formue, som indgår i konkursboets aktiver, i henhold til følgende konkursorden:

  1. Krav på løn, med visse begrænsninger.
  2. Tilbageholdelser af skat og socialsikringsbidrag, som den konkursramte skyldner skylder i kraft af en lovbestemt forpligtelse.
  3. Krav for arbejde, der ikke er udført i skyldners tjeneste, og for udnyttelse af ophavsret.
  4. Krav fra skatteforvaltningen og den sociale sikringsordning på op til 50 % af de respektive beløb.
  5. Krav som følge af erstatningsansvar uden for kontrakt.
  6. 1/4 af det krav, som den kreditor, der har begæret konkursen, har anmeldt.

Simple fordringer bliver ikke fyldestgjort, før de privilegerede og almindelige fordringer er fyldestgjort. Simple fordringer er fordringer, der er anmeldt for sent, renter, bøder og sanktioner, og fordringer fra personer og andre, der har et særligt forhold til skyldneren (i tilfælde af fysiske personer er det skyldners slægtninge, og i tilfælde af juridiske personer er det de facto et de jure administratorer, selskaber i koncernen, partnere med en relevant andel i selskabet osv.).

8. Hvilke regler gælder der for rekonstruktion af virksomheder?

Normalt sikres rekonstruktionen af virksomheden med henblik på at bevare den og fortsætte den på markedet ved at vælge akkordløsningen. Når den generelle fase, hvor aktiverne og passiverne opgøres, er afsluttet, kan skyldner foreslå sine kreditorer en akkord, hvis væsentligste indhold består i en eftergivelse på højst 50 % af gælden og/eller en henstand på højst fem år. Dette indhold kan suppleres med alternative forslag til kreditorerne om omlægning af fordringerne til anparter i selskabet, hel eller delvis afhændelse af virksomheden, såfremt køberen påtager sig at opfylde akkorden, eller endda fusion eller opsplitning af skyldnervirksomheden.

TopTop

Akkorden forelægges sammen med et forslag til betaling og en overlevelsesplan for virksomheden, som bobestyrerne skal informere nærmere om.

Akkorden forelægges for kreditorerne, der indkaldes til en skiftesamling, hvor de kan vedtage eller forkaste akkordforslaget. For at det kan vedtages, skal kreditorer, der repræsenterer halvdelen af de ordinære passiver, have stemt for forslaget.

Den af kreditorerne vedtagne akkord skal senere godkendes af dommeren, der som minimum skal undersøge eventuelle indsigelser og sikre, at alle retsforskrifter vedrørende akkordens indhold og afstemningsformen er overholdt.

Den gældseftergivelse og/eller henstand, der er vedtaget i akkorden, gælder for de almindelige og simple kreditorer, men ikke for de privilegerede.

Konkursen afsluttes ikke, før akkorden er fyldestgjort, og indtil det er sket, giver manglende opfyldelse mulighed for at indlede en likvidation.

Samtidig med at konkursdommeren behandler konkurssagen, kan han anmodes om at foretage en regulering af beskæftigelsen i form af en kollektiv opsigelse eller suspension af arbejdskontrakterne, eller om at nedsætte erstatningsbeløbet, såfremt det er nødvendigt for at overvinde krisen. Der kan også anmodes om en betydelig ændring af arbejdsbetingelserne, såfremt det skønnes nødvendigt for at overvinde virksomhedens krise.

9. Hvilke regler gælder der for likvidation?

Likvidation er en alternativ løsning til akkord og er af subsidiær karakter. Der indledes kun en likvidation, hvis der udtrykkeligt begæres en sådan, og såfremt akkorden ikke bliver vedtaget, godkendt eller fyldestgjort.

TopTop

En likvidation er ensbetydende med opløsning af selskabet eller af den juridiske person.

Likvidationsordningen er meget fleksibel, for den kan omfatte såvel salg af virksomheden eller af produktionsenhederne som enkeltstående eller partivis afhændelse af forskellige af skyldners ejendele og rettigheder. Konkursbestyrelsen kan forelægge en særlig likvidationsplan, og i modsat fald skal de retsforskrifter, der giver fortrinsret til et salg af virksomheden eller af produktionsenhederne med henblik på at bevare virksomheden og arbejdspladserne, finde anvendelse. Såvel likvidationsplanen som afhændelserne skal godkendes af dommeren.

Virksomhedens køber overtager virksomheden uden gæld, med undtagelse af lønkrav, selvom dommeren kan eftergive ham eventuelle fordringer, der er blevet betalt af løngarantifonden.

Det provenu, der er opnået ved salg af en ejendel, som sikrer en særligt privilegeret fordring, bruges til fyldestgørelse heraf, før de øvrige fordringer fyldestgøres. Derefter betales generelt privilegerede kreditorer med det provenu, der er opnået ved salget af de øvrige ejendele, i den anførte konkursorden. Hvis der er noget tilbage, betales de almindelige kreditorer pro rata, og hvis der stadig er noget tilbage, betales de simple kreditorer.

Der findes dog andre fordringer, de såkaldte massekrav, der er opstået efter konkursdekretet, og som skal fyldestgøres i takt med, at de forfalder, og såfremt der ikke findes nogen likviditet, når aktiverne sælges, skal de dækkes forud for de øvrige konkurskreditorer, med undtagelse af særligt privilegerede kreditorer for så vidt angår provenuet for salget af særligt belånte aktiver.

TopTop

10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren?

Konkursen afsluttes enten med en fuldstændig fyldestgørelse af akkorden eller ved likvidation af skyldners ejendele og rettigheder, idet kreditorerne fyldestgøres med det opnåede provenu. I dette tilfælde kan konkursen ikke afsluttes, så længe der stadig er ejendele eller forventninger om ejendele eller rettigheder, der bliver leveret tilbage til boets aktiver. Konkursen kan heller ikke afsluttes, så længe vurderingen af konkursen ikke er afsluttet.

Formålet med vurderingen er at behandle de årsager, der gav anledning til konkursen. Konkursen kan betegnes som hændelig eller forsætlig. Den anses for hændelig, såfremt den ikke er forsætlig. Konkursen betegnes som forsætlig, såfremt der i forbindelse med insolvensens opståelse eller forværring har været tale om forsæt eller grov uagtsomhed fra skyldners side, eller i tilfælde af juridiske personer, fra deres de facto et de jure administratorers eller likvidatorers side. For at lette bevisførelsen fastsætter konkursloven dog en række adfærdsformer, som i visse tilfælde er ensbetydende med forsæt, uden at der kan føres modbevis, og som i andre tilfælde tillader, at der føres modbevis. Hvis konkursen betegnes som forsætlig, betyder det, at skyldneren, eller i tilfælde af juridiske personer, disses de facto et de jure administratorer eller likvidatorer, midlertidigt fortaber rettigheden til at foretage handelstransaktioner og administrere andres ejendom. De af denne betegnelse omfattede personer og deres medskyldige fortaber ligeledes deres økonomiske rettigheder i forbindelser med konkursen. Vurderingen kan også indeholde en straf til de de facto et de jure administratorer, der har været i de sidste to år før afsigelsen af konkursdekretet, om, at de helt eller delvist skal betale de konkursfordringer, der ikke er blevet fyldestgjort ved likvidationen.

Det påhviler udelukkende konkursbestyrelsen og den offentlige anklagemyndighed at udarbejde vurderingen. Kreditorerne kan kun møde ved indledningen af sagen for at fremsætte deres anbringender. Hvis det i vurderingen foreslås, at der er tale om forsæt, meddeles dette til skyldneren og de øvrige berørte personer, så de kan tage til genmæle. Hvis de modsætter sig vurderingen, afholdes der et retsmøde til fremførelse af de relevante beviser, hvorefter dommeren træffer sin afgørelse ved dom.

Ved afslutningen af konkursen giver dommeren en redegørelse over for konkursbestyrelsen, så den kan anfægtes eller vedtages ad rettens vej.

Hvis konkursen er afsluttet, fordi der ikke findes nogle aktiver, der kan realiseres, kan konkursen genåbnes på et senere tidspunkt, hvis der fremkommer nye ejendele eller rettigheder. I tilfælde af en juridisk person skal det altid ske, mens det i tilfælde af en fysisk person skal ske, hvis ejendelene eller rettighederne fremkommer inden for de første fem år efter konkursens afslutning.

« Konkurs - Generelle oplysninger | Spanien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 06-06-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige