Konkurs - Nederlandene

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Hvilke former for insolvensbehandling findes der, og hvilket sigte har de?  2. Hvilke betingelser knytter der sig til de enkelte former for insolvensbehandling?  3. Hvilken rolle spiller parterne i forbindelse med de enkelte former for insolvensbehandling?  4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af de forskellige procedurer?  5. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med de enkelte kategorier af fordringer?  6. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med retshandler, som er til skade for fordringshaveren?  7. Hvilke betingelser knytter der sig til anmeldelse og prøvelse af fordringer?  8. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med reorganisation og omstrukturering?  9. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med likvidation?  10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren?

 

1. Hvilke former for insolvensbehandling findes der, og hvilket sigte har de?

I konkursloven opereres der med tre forskellige typer retslig insolvensbehandling: konkurs, akkord og gældssanering.

For Nederlandenes vedkommende er alle tre typer omhandlet i bilag A, B og C til den europæiske konkursforordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000, EFT L 160 af (ændret i januar 2005, KOM(2004) 827).

Typer

I tilfældet med konkurs skal debitor (virksomhed eller privatperson) befinde sig i en situation, hvor han har standset betalingerne (ifølge artikel 1 i konkursloven (KL)).

I tilfældet med akkord må debitor forudse, at han ikke vil være i stand til at fortsætte med at betale sin gæld (artikel 214 i KL). Akkord anvendes kun for virksomheder.

I tilfælde med anvendelse af loven om gældssanering for fysiske personer – se artikel 284 i konkursloven gælder følgende:

• det kan enten med rimelighed forudses, at personen ikke vil være i stand til at betale sin gæld
• eller personen befinder sig i en betalingsstandsningssituation.

Mål

Det eneste mål med konkursbehandlingen er likvidation af de disponible aktiver med henblik på fordeling blandt kreditorerne.

Målet med akkord er ikke likvidation men sanering for at forhindre likvidation.

Der er to formål med rettens behandling af gældssanering: likvidation af de disponible aktiver og omstrukturering af gældsbyrden.

2. Hvilke betingelser knytter der sig til de enkelte former for insolvensbehandling?

Hvornår?

• Konkurs: når debitor befinder sig i en situation, hvor han har standset betalingerne. Det betyder, at der i det mindste foreligger en forfalden gæld og en støtteerklæring fra en anden kreditor (artikel 6 KL).

Konkursloven kræver såvel ved konkursbehandling som akkord ingen (retslig eller udenretslig) administrativ procedure. Dog kræver retten et veldokumenteret andragende.

Top

• I tilfælde af akkord skal debitor kunne forudse, at han ikke kan fortsætte med at betale sin forfaldne gæld (artikel 214 KL).
• Der gælder flere kriterier for gældssaneringsordningen:

Ifølge loven skal der gennemgås en udenretslig fase, inden den retslige gældssaneringsordning kan bringes i anvendelse. Det skal af en standarderklæring fra kommunen fremgå, at man har forsøgt at nå til en mindelig ordning med en forklaring på, hvorfor dette eventuelt ikke er lykkedes. Gældshjælp på lokalt plan indgår i den såkaldte 'mindelige' fase.

Følgende gælder ved gældssanering:

1. Der skal være tale om en uinddrivelig gæld, dvs. at der ikke er udsigt til, at den nogensinde vil blive betalt.
2. Debitor skal vedlægge gældssaneringsbegæringen en af kommunen udfyldt standarderklæring, som han skal underskrive personligt, og skal tillige indgive en komplet begæring til retten som omhandlet i artikel 285 KL.
3. Gælden skal være opstået eller forblevet ubetalt i god tro. Dette åbne kriterium fortolkes i hvert tilfælde af dommeren. Gæld, som er opstået i forbindelse med kriminalitet, betragtes ikke som opstået i god tro. I overensstemmelse med højesterets retspraksis og retningslinjerne på det juridiske område er det vigtigt, at der ikke er gjort noget forsøg på at stille kreditorerne ufordelagtigt, at gælden ikke er opstået eller forblevet ubetalt for ganske nylig, at gælden, hvor det overhovedet har været muligt, til dels er blevet afbetalt, og at der ikke kan påvises noget konsekvent mønster for gældsstiftelse uden nogen udtalt forbedring.

For hvem?

• Konkurs er åben for såvel fysiske personer som juridiske personer.
• Akkord indrømmes ikke fysiske personer, som ikke udøver et selvstændigt erhverv eller driver en virksomhed, og indrømmes heller ikke forsikringsvirksomheder.
• Gældssanering tillades kun for fysiske personer.

Det betyder, at alle privatpersoner i princippet kan indgive en begæring, hvilket også gælder for virksomheder, som ikke drives i form af en juridisk person, f.eks. enmandsforetagender.

Top

• Debitor kan selv begære konkursbehandling, eller kreditor kan gøre det, eller den offentlige anklager i offentlighedens interesse.
• Debitor kan selv begære akkordbehandling, forudsat at vedkommende ikke er en fysisk person. Kreditorer kan ikke begære akkordbehandling.
• Fysiske personer kan begære gældssanering, hvis de har en gældsbyrde af en sådan størrelse, at der ikke er nogen udsigt til tilbagebetaling, og de indgiver en fyldestgørende begæring til retten og af dommeren anses for at handle i god tro. Kreditorer kan ikke begære gældssanering.

Retssekretæren offentliggør i statstidende en række oplysninger fra domstolens afgørelse om indledning af konkurs-, akkord- eller gældssaneringsbehandlingen. Det drejer sig f.eks. om debitors navn, adresse og bopæl samt navn på den udpegede dommer og bobestyreren.

3. Hvilken rolle spiller parterne i forbindelse med de enkelte former for insolvensbehandling?

Retten træffer de mest vidtgående beslutninger i konkursbehandlingen og gældssaneringsordningen, f.eks. om tilladelse til eller afslag på adgang til proceduren og eftergivelse af gæld i forbindelse med gældssanering, eller suspension af konkursbehandlingen eller eventuel midlertidig indstilling af gældssaneringen. Retten kan også sætte bobestyreren eller kuratoren fra bestillingen, hvis de forsømmer deres retslige forpligtelser.

Retten udpeger en dommer til at træffe de talrige afgørelser om forvaltning og tilsyn med boet, så længe behandlingen står på. Denne fører tilsyn med bobestyrer eller kurator, giver tilladelse til bestemte handlinger og tager stilling til eventuelle klager fra interessenter.

Top

Så snart retten har indledt en insolvensbehandling, udpeger den såvel en dommer som en kurator (i forbindelse med konkurs) eller en bobestyrer (i forbindelse med akkord eller gældssanering). Kuratorens og bobestyrerens opgaver er beskrevet således i loven: de skal føre tilsyn med, at debitor efterlever lovens krav, og administrere og likvidere boet. Dette gælder, uanset om debitor er en privatperson eller en virksomhed.

I forbindelse med akkord forvaltes boet af bobestyreren sammen med debitor.

• Debitor kan på eget initiativ erklære sig konkurs, men for det meste sker det på foranledning af en kreditor. Hvis en konkursbegæring fra kreditor afvises, kan kreditor anke sagen, hvis den godkendes, har debitor ankeret. Kuratoren kan på kreditorernes vegne ugyldiggøre bestemte retshandler, som debitor har foretaget indtil et år forud for konkursen, og som har været til skade for kreditor, f.eks. salg af et værdifuldt gode til under markedsprisen. Kreditormødet giver kreditorer mulighed for at gøre sig gældende. Kreditorer kan indgive klage over kuratoren til den udpegede dommer (artikel 69 KL).

Indsatspligt i forbindelse med gældssanering: en debitor, som har fået adgang til gældssanering, skal i tre år gøre den størst mulige indsats for sine kreditorer for at tilføre boet så mange midler som muligt. I tre år skal han tilbagebetale sin gæld til kreditorerne med alle til rådighed værende midler, bortset fra et beløb svarende til 95 % af det gældende bistandsniveau.

Oplysningspligt i forbindelse med konkurs og gældssanering: fyldestgørende og korrekt oplysning af kurator og bobestyrer om alt, hvad han har kendskab til eller indser er af betydning for den rette afvikling af proceduren.

Top

• En kreditor kan ikke appellerede en dom, ved hvilken en debitor har fået tilladelse til gældssanering. Dog kan han indgive en begæring til retten om, at sagen midlertidig stilles i bero (artikel 350 KL), f.eks. fordi der er opstået ny gæld under gældssaneringen, eller hvis der er noget der antyder, at debitor søger at stille kreditor ufordelagtigt. Han kan også komme til orde på kreditormødet eller indgive en klage over sagens gang hos den udpegede dommer. Kreditor kan også appellere en dom, ifølge hvilken debitors resterende gæld bortfalder ved udløbet af gældssaneringsfirsten (artikel 355 KL). En kreditor skal respektere dommen, selvom han ikke selv har deltaget i gældssaneringsproceduren (artikel 358 KL).

4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af de forskellige procedurer?

Boet omfatter al debitors ejendom på tidspunktet for afsigelsen af dommen om henførsel under ordningen, såvel som al ejendom, som han erhverver under konkursbehandlingen eller gældssaneringen, jf. artikel 20 og 295 KL. Personlige ejendele, som er nødvendige til livets ophold, medregnes sammen med de andre goder, der er beskrevet i artikel 21 og 295, stk. 4, KL, ikke i boet.

Standstill-princippet gælder både i forbindelse med konkurs og gældssanering: ved konkurserklæringen eller begyndelsen på gældssaneringen fastfryses alle de af boet berørtes retsstilling.

Ved afsigelsen af dommen, ved hvilken debitor får adgang til konkurs- eller gældssaneringsbehandlingen, mister debitor retten til at disponere over sine aktiver: aktiverne tilhører fra det øjeblik boet, som forvaltes af kuratoren eller bobestyreren. Han mister også retten til at foretage transaktioner med aktiverne eller lade sådanne foretage. Han er forpligtet til på anmodning af kuratoren eller bobestyreren at aflevere alle aktiver, som tilhører boet. For visse retshandler som f.eks. kredittransaktioner skal debitor indhente tilladelse hos kuratoren eller bobestyreren.

Top

Kreditorerne er ikke forpligtet til at anmelde alle fordringer til kuratoren eller bobestyreren. Hvis man vil have del i indtægterne, som udbetales til kreditorerne på basis af en såkaldt distributionsliste, gør man vel i at opgive alle sine fordringer.

Hvis debitor efter en gældssanering indrømmes gældseftergivelse, gælder dette for alle kreditorer, også for dem, som ikke har opgivet deres fordringer til bobestyreren. Det gælder dog med en vigtig begrænsning: gældssaneringsordningen anvendes kun på fordringer, som består på tidspunktet for den dom, ved hvilken debitor får adgang til ordningen (artikel 299 i KL, standstill-princippet). Fordringer, som opstår efter dette tidspunkt, betragtes som ny gæld og falder derfor ikke ind under gældssaneringen og kan ikke komme i betragtning med hensyn til eftergivelse.

I tilfælde af konkurs kan dommeren på anmodning af hver interessent bestemme, at tredjepart ikke kan udøve sin ret til fyldestgørelse i maksimalt en måned, hvilken frist kan forlænges med endnu en måned, en såkaldt afkølingsperiode. Kuratoren kan da danne sig et billede af boet. Denne beslutning kan således også berøre pantekreditorer eller personer med ejendomsforbehold.

Der kan gives midlertidig adgang til gældssanering i afventning af en endelig retsafgørelse. Denne juridiske mulighed bruges sjældent af dommeren, kun i akutte nødsituationer som f.eks. truende udsættelse.

Så snart der midlertidigt eller endeligt er erklæret gældssanering, gælder der et generelt moratorium over for kreditorerne hvad angår udøvelse af rettigheder. Allerede trufne pantsættelsesforanstaltninger falder bort, og påbegyndte fuldbyrdelsesforanstaltninger suspenderes. Der påløber heller ikke fra det tidspunkt lov- eller kontraktbestemte renter. Også i forbindelse med gældssanering kan den udpegede dommer på anmodning af hver interessent beordre en afkølingsperiode.

Top

Alle løbende insolvensbehandlinger registreres i det centrale insolvensregister (Centraal Insolventie Register (CIR)) hos Raad voor de Rechtspraak i Haag og kan konsulteres på følgende adresse: www.rechtspraak.nl/registers  - .

5. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med de enkelte kategorier af fordringer?

• Goder, der er leveret med et ejendomsforbehold, omfattes ikke af konkurs- eller gældssaneringsboet, se artikel 20 og 295 KL, men kan dog blive berørt af en eventuel domstolsafgørelse om en afkølingsperiode, se nedenfor.
• Den udpegede dommer i konkursbehandlingen kan på anmodning af hver interessent beordre en afkølingsperiode, som gælder for alle tredjeparters beføjelse til at kræve udlevering af goder tilhørende boet.
• Virksomheder, som ikke drives som juridisk person, kan i princippet også få adgang til gældssanering. Sådanne virksomheder bliver ifølge retspraksis i princippet altid likvideret i forbindelse med gældssanering. Genoptagelse af aktivitets- eller erhvervsudøvelse som omhandlet i artikel 311 KL sker derfor i forbindelse med gældssanering ikke hurtigt. Af hensyn til risikoen for et for stort massekrav kan kuratoren eller bobestyreren som standardforholdsregel opsige eventuelle løbende arbejdskontrakter i debitors virksomhed.
• Hvad angår kreditorernes rettigheder, henvises der til spørgsmål 2.
• Den indbyrdes rangorden af privilegerede kreditorer i forhold til konkurrerende kreditorer er ved gældssanering forskellig fra konkurs, nemlig ifølge artikel 349, stk. 2 KL i forholdet 2:1. Privilegerede kreditorer er således bedre stillet ved konkurs. En mere specifik rangorden mellem kategorier af privilegerede eller konkurrerende kreditorer som i forbindelse med konkurs findes ikke i forbindelse med gældssanering.

Gældssanering kan i princippet ikke anvendes i forbindelse med fordringer, som er sikret ved pant eller hypotek; selv i forbindelse med konkurs kan pantekreditoren handle, som om der ikke forelå konkurs (se vedrørende konkurs artikel 57, 58 og 59 KL, som gælder tilsvarende for gældssanering).

Top

6. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med retshandler, som er til skade for fordringshaveren?

Hvis debitor forud for konkursen eller gældssaneringen har foretaget visse frivillige retshandlinger, som han vidste eller burde vide ville stille kreditorerne ufordelagtigt, kan kuratoren eller bobestyreren anlægge en omstødelsessag (actio pauliana) til fordel for boet, jf. artikel 42 og 43 KL.

En debitor (og også en kreditor eller bobestyreren) kan indbringe gældssaneringssagen for domstolen med henblik på midlertidig afslutning. Betingelserne herfor er beskrevet i artikel 350 KL. Hyppigst forekommende er midlertidig afslutning med den begrundelse, at der er opstået en overdreven ny gæld, eller fordi debitor søger at stille sine kreditorer ufordelagtigt eller vildlede bobestyreren med urigtige eller ufuldstændige oplysninger. De juridiske konsekvenser er, at debitor da efterfølgende erklæres konkurs.

Der findes ingen lovfæstet frist for konkursbehandlingen. De fleste konkurser er afviklet inden for 1½ år, de fleste på grund af manglende indtægter og for det meste på basis af en forenklet procedure uden kontrol. Komplicerede store konkurser tager ofte længere tid. Dommeren fører tilsyn med kuratorens fremskridt, således at afviklingen sker inden for den rimelige frist, som EVRM kræver.

Gældssanering tager som regel tre år. I ekstraordinære tilfælde kan det tage længere tid, men aldrig over fem år. Gældssaneringen kan undtagelsesvis også vare kortere tid, dog mindst et år, hvis retten ikke har nogen anledning til at holde et kreditormøde. I sidstnævnte tilfælde tales der således om forenklet gældssanering, som er forbeholdt sager, med hensyn til hvilke det står fast for kreditorerne, at de ikke kan forvente at få indfriet deres krav.

Top

7. Hvilke betingelser knytter der sig til anmeldelse og prøvelse af fordringer?

• Retssekretæren offentliggør i statstidende en meddelelse om indledning af en konkurs- eller gældssaneringsprocedure med angivelse af navn på kuratoren eller bobestyreren, debitor og den udpegede dommer samt hvornår der eventuelt vil blive afholdt et kreditormøde.
• Der opbevares i et offentligt register en række basisoplysninger om alle indledte konkurs-, akkord- og gældssaneringsprocedurer. Dette register (Centraal Insolventieregister - CIR og Landelijk Register Schuldsanering - LRS) kan, hvad angår konkurs, konsulteres på www.rechtspraak.nl /registers  - , og hvad angår gældssanering hos Raad voor Rechtsbijstand i Haag på www.wsnp.rvr.org .
• Der bliver ikke altid afholdt et kreditormøde i forbindelse med konkurs- og gældssaneringsprocedurer. Retten bestemmer - for det meste på anmodning af kuratoren eller bobestyreren - om det i betragtning af boets tilstand er rimeligt at følge en sådan fremgangsmåde, eller om en forenklet afvikling er tilstrækkelig. Se i øvrigt besvarelsen af spørgsmål 5.
• Hvis der afholdes et kreditormøde, underretter kuratoren eller bobestyreren alle kendte kreditorer herom. Kreditorerne kan anmelde deres fordringer med dertil hørende dokumentation. Kontrollen af alle fordringer sker som i forbindelse med konkurs i overensstemmelse med artikel 10 og 116 KL. Kreditorer, hvis fordringers eksistens og størrelse er anerkendt, opføres på en liste over anerkendte fordringer.
• I forbindelse med gældssaneringsbehandlinger består der udelukkende en forskel mellem privilegerede og konkurrerende fordringer; der er ingen rangfølge inden for de to kategorier som i forbindelse med konkurs (artikel 349, stk. 2, KL).

8. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med reorganisation og omstrukturering?

Det er muligt inden for rammerne af en konkursprocedure at genstarte en virksomhed. Kuratoren skal opsige arbejdskontrakterne (artikel 40 KL) for så vidt muligt at begrænse yderligere gæld for boet, og fordi den sædvanlige beskyttelse mod afskedigelse ved virksomhedens konkurs – i modsætning til akkord – ikke gælder. Kuratoren kan videreføre den konkursramtes virksomhed, hvis dette er i boets interesse.

Top

Formålet med en akkord er at reorganisere virksomheden. Fristen er på 1½ år med mulighed for en forlængelse. Debitor skal i forbindelse med forvaltnings- og rådighedsdispositioner have en fuldmagt fra bobestyreren. Debitor kan under akkordproceduren ikke tvinges til at betale sin gæld. Pantsættelsesforanstaltninger vedrørende ikke-privilegerede fordringer falder bort. Akkord anvendes i realiteten ikke i forbindelse med privilegerede fordringer.

Det essentielle ved gældssaneringsproceduren er, at der foretages en komplet sanering af debitors eksisterende gæld, når denne er en fysisk person. Dommerkendelsen betyder, at kreditorerne ikke kan gøre deres rettigheder gældende. Allerede trufne pantsættelsesforanstaltninger falder bort, og påbegyndte fuldbyrdelsesforanstaltninger suspenderes (artikel 301 KL). Der påløber heller ikke fra det tidspunkt lov- eller kontraktbestemte renter (artikel 303 KL). Hvis debitor i løbet af treårsperioden betaler alt, hvad han kan af sin gæld, kan resten af gælden ved retskendelse omdannes til fordringer uden retskraft (artikel 358 KL). Det betyder, at kreditor ikke længere kan kræve restgælden betalt.  

I forbindelse med konkurs leder kuratoren reorganisationen og genstarten. Ved akkord varetages dette af debitor og bobestyreren i fællesskab. Ved konkurs er der ingen tidsfrist, medens der ved akkord i princippet er tale om 1½ år. Reorganisationen har større chance for at lykkes i forbindelse med konkurs, da der ikke gælder retlig beskyttelse mod afskedigelse, medens det er tilfældet i forbindelse med akkord. Retten skal i alle tilfælde godkende reorganisationsplanen.

Top

En gældssanering varer tre år og sker på basis af reorganisationsplanen (artikel 343 KL). Retten opstiller denne plan ud fra en model, i teorien på basis af et udkast fra debitor, og den beskriver, hvilke forpligtelser der påhviler debitor. I praksis forløber de fleste gældssaneringer uden en sådan plan, fordi man skønner, at proceduren er for omstændelig. Loven vil da også snarest blive ændret på dette punkt (lovforslag 29 942), således at saneringsplanen ikke længere bliver en del af proceduren.

9. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med likvidation?

Såvel konkursbehandlingen som gældsaneringsproceduren er rettet mod likvidation af de disponible aktiver. Det modsatte gælder i forbindelse med akkord, hvor det netop drejer sig om at bevare aktiverne og i princippet afhjælpe virksomhedens midlertidige betalingsproblemer.

Ved konkurs kan kuratoren fastsætte en rimelig frist, efter hvilken pantekreditoren kan udøve sine rettigheder.

Ved konkurs er hovedreglen, at aktiverne afhændes ved offentligt salg, medmindre dommeren også tillader privat salg (artikel 176 KL). Kuratoren har beføjelse til at foreskrive likvidation (artikel 68 KL). Ved gældssanering skal bobestyreren derimod i princippet altid indhente fuldmagt fra dommeren til at foreskrive likvidation, men igen er offentligt salg som regel ikke nødvendigt. Likvidation af de disponible aktiver kan også ske ved en konkurs- eller gældssaneringsoverenskomst.

Som regel foretager kuratoren eller bobestyreren kun en enkelt udlodning til kreditorerne og dette ved procedurens afslutning. Gældssaneringen og konkursbehandlingen afsluttes formelt, når den endelige fordelingsliste bliver bindende. Kuratoren eller bobestyreren underretter kreditorerne herom. Kreditorerne kan gøre indsigelse mod denne liste.

Top

Såvel for konkurs som for gældssanering findes der en forenklet procedure. Det er en fremgangsmåde uden kreditormøde. Ved konkurs gælder det krav, at indtægterne skal være utilstrækkelige til at indfri konkurrerende fordringer.

10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren?

I hovedsagen er forskellen mellem konkurs og gældssanering, at de uindfriede fordringer ved afslutning af konkursbehandlingen fortsat består og stadig kan kræves betalt af kreditorerne (artikel 195 KL). Dette sker, når den endelige fordelingsliste bliver bindende, dvs. når en kreditor ikke længere kan gøre indsigelse. Konkurs afsluttes med en overenskomst eller ved en forenklet afvikling (indstillelse på grund af manglende indtægter) eller ved fordeling mellem kreditorerne efter kontrol af deres fordringer.

En akkordprocedure afsluttes enten ved debitors tilbagetrækning af sin anmodning eller ved en overenskomst, som godkendes af retten.

Gældssaneringen kan give et positivt eller negativt resultat:

• Hvis en kreditor nøje overholder gældssaneringsforpligtelserne (ved at holde bobestyreren fuldstændigt informeret, i tre år tilføre boet så mange midler som muligt, tage arbejde henholdsvis forblive i arbejde), kan retten ved den endelige afgørelse beslutte at lade den resterende gæld bortfalde. Det indebærer (artikel 358 KL), at kreditorerne ikke længere ad rettens vej kan kræve restgælden betalt.
• Hvis en debitor ikke overholder sine gældssaneringsforpligtelser, kan gældssaneringen midlertidigt afsluttes uden gældseftergivelse. Da befinder debitor sig juridisk set i en konkurssituation (se artikel 350 KL). Det kan f.eks. ske, hvis debitor under gældssaneringen pådrager sig en overdreven ny gæld, eller hvis han søger at stille sine kreditorer ufordelagtigt.

Den omstændighed, at en person er gået konkurs eller har været genstand for en gældssanering eller akkord, forbliver i nogen tid registreret i Bureau Krediet Registratie (BKR) i Tiel og i Centraal Insolventie Register (CIR) hos Raad voor de Rechtspraak i Haag (www.rechtspraak.nl /registers  - ). For kreditgivere er dette altid en relevant risikofaktor. Der er ingen juridiske hindringer for genstart af en virksomhed. For privatpersoner gælder det, at der efter en gældsaneringsprocedure med positivt resultat igen er udsigt til gode finansielle forhold i fremtiden, nu da gælden er afviklet.

En operatør, som på væsentlig måde har bidraget til konkursen ved sin tydeligt ringe forvaltning af virksomheden, kan af kuratoren civilretligt drages til ansvar.  Strafferetten indeholder bestemmelser om svigagtig konkurs. Der gælder ingen specifikke sanktioner over for virksomheder/fysiske personer, som ikke overholder deres gældssaneringsforpligtelser.

« Konkurs - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

Top

Seneste opdatering : 06-07-2007