Europa-Kommissionen > ERN > Konkurs > Luxembourg

Seneste opdatering : 30-06-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Konkurs - Luxembourg

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de? 1.
1.a) Definition af insolvens 1.a)
1.b) De forskellige procedurer for insolvensbehandling 1.b)
2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte procedurer ved insolvens? 2.
2.a) Grundlæggende betingelser 2.a)
2.b) Offentlig forkyndelse 2.b)
3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de enkelte procedurer? 3.
3.a) Konkurs (Faillite) 3.a)
3.b) Tvangsakkord uden for konkurs (Concordat) 3.b)
3.c) Betalingsudsættelse (Sursis) 3.c)
3.d) Indsættelse af bostyre (Gestion contrôlée) 3.d)
3.e) Gældssanering (Règlement collectif des dettes) 3.e)
4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af de forskellige procedurer? 4.
5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af fordringer? 5.
6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne? 6.
7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer? 7.
8. Hvilke regler gælder der for omstruktureringsforanstaltninger? 8.
8.a) Gældssanering (Règlement collectif des dettes) 8.a)
8.b) Indsættelse af bostyre (Gestion contrôlée) 8.b)
9. Hvilke regler gælder der for likvidation? 9.
10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren? 10.

 

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de?

1.a) Definition af insolvens

I henhold til de luxembourgske regler er insolvens – ligesom i Belgien – defineret som det forhold, at skyldnerens passiver overstiger aktiverne.

1.b) De forskellige procedurer for insolvensbehandling

Luxembourg opererer med fem forskellige insolvensprocedurer. De tre vedrører udelukkende erhvervsdrivende (fysiske eller juridiske personer), og én kan kun anvendes på ikke-erhvervsdrivende fysiske personer.

Den sidste procedure vedrører udelukkende notarer, og eftersom de udgør en særskilt faggruppe, er den ikke medtaget i denne redegørelse.

Ud over disse procedurer findes der i luxembourgsk lov en procedure (artikel 593ff. i handelsretten), som på visse betingelser kan give en erhvervsdrivende betalingsudsættelse.

Indsættelse af et bostyre (administration) har til formål at redde en virksomhed efter anmodning fra den erhvervsdrivende selv. Proceduren kan dog også anvendes, hvis en skyldner ønsker den bedst mulige realisering af sine aktiver.

Konkursproceduren (faillite) tager sigte på at få realiseret de samlede aktiver hos en skyldner, der er blevet insolvent.

Tvangsakkord uden for konkurs (concordat préventif de faillite) er under visse omstændigheder en mulighed for en skyldner, som opfylder betingelserne for at blive erklæret konkurs. Hvis skyldneren ved akkorden giver afkald på sine aktiver, har proceduren i lighed med konkursproceduren til formål at realisere aktiverne.

TopTop

Denne procedure adskiller sig imidlertid fra konkursproceduren ved, at skyldneren undgår konsekvenserne af en konkursprocedure.

Der findes en særlig gældssaneringsprocedure for notarer, der i tilfælde af alvorlig svækkelse af kreditten kan få saneret deres forretningsaktiviteter eller sikre sig den bedst mulige realisering af aktiverne.

Den normale gældssaneringsprocedure (règlement collectif des dettes) kan udelukkende benyttes af insolvente ikke-erhvervsdrivende fysiske personer. Formålet er at give den person, der anmoder om gældssanering, mulighed for at få saneret sine økonomiske forhold i henhold til en plan for indfrielse af gælden.

2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte procedurer ved insolvens?

2.a) Grundlæggende betingelser

Ved indsættelse af et bostyre afhænger betingelserne af skyldnerens status, idet der skal være tale om en erhvervsdrivende, og vedkommende skal være i god tro.

Den pågældendes kredit skal være alvorligt svækket.

På trods af dette krav om svækkelse af kreditten, skal der dog bestå en mulighed for at reorganisere aktiviteterne, så gælden nedbringes.

Hvad angår konkursproceduren, afhænger betingelserne ud over skyldnerens status som erhvervsdrivende af, at han er trådt i betalingsstandsning, og at hans kredit er alvorligt svækket.

Betingelserne ved tvangsakkord uden for konkurs er de samme som ved konkurs, dog med den forskel, at en skyldner, der anmoder om akkord, uforsætligt skal være kommet i økonomiske vanskeligheder og således være i god tro (artikel 2 i lov af 14. april 1886 om tvangsakkord uden for konkurs).

TopTop

En erhvervsdrivende, som på grund af ekstraordinære omstændigheder ikke kan indfri sin gæld, kan ved den kompetente ret anmode om betalingsudsættelse.

Der gives ikke betalingsudsættelse, hvis skyldnerens økonomiske forhold er af en sådan art, at det er muligt at skabe balance mellem passiver og aktiver.

Gældssaneringsproceduren kan udelukkende benyttes af ikke-erhvervsdrivende fysiske personer, som ikke forsætligt har gjort sig insolvente. En skyldner, der anmoder om gældssanering, skal desuden kunne tage lovligt ophold i Luxembourg.

Procedurerne for indsættelse af bostyre (artikel 1 i storhertugelig anordning af 25. maj 1935, der supplerer lovgivningen om betalingsudsættelse, tvangsakkord uden for konkurs og konkurs med ordningen om indsættelse af bostyre), tvangsakkord uden for konkurs (artikel 3 i lov af 14. april 1886 om tvangsakkord uden for konkurs), gældssanering (artikel 3 i lov af 8. december 2000 om forhindring af insolvens og om gældssanering i tilfælde af insolvens) og betalingsudsættelse kan udelukkende iværksættes efter anmodning fra skyldneren selv.

Konkursproceduren kan derimod indledes på flere måder.

Ifølge loven skal en skyldner, over for hvem der er indledt konkursprocedure, erkende forholdet over for den stedligt kompetente ret (artikel 440 i handelsloven).

I henhold til artikel 442 i samme lov kan en erhvervsdrivendes kreditorer dog også begære den pågældende erklæret konkurs.

I henhold til samme artikel kan retten på eget initiativ erklære en erhvervsdrivende konkurs (især hvis der ikke har kunnet opnås tvangsakkord uden for konkurs).

TopTop

2.b) Offentlig forkyndelse

Der er i forbindelse med konkurs, tvangsakkord uden for konkurs, betalingsudsættelse og indsættelse af bostyre fastsat krav om offentlig forkyndelse.

Det kan ske ved opslag og/eller i pressen.

3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de enkelte procedurer?

3.a) Konkurs (Faillite)

I lighed med de øvrige procedurer, der er omhandlet i denne redegørelse, og som vedrører erhvervsdrivende, behandles konkurssager af den tribunal d’arrondissement (byret), der har den stedlige kompetence i handelssager.

Det er denne ret, der afsiger konkursdekret, fastsætter datoen for betalingsstandsningen, udpeger de forskellige intervenienter (kommitteret dommer, kurator) og fastsætter datoen for anmeldelse af fordringer og datoen for afslutningen af konkursbehandlingen.

Forvaltningen af aktiverne overlades til en kurator, der udpeges af retten. Det er hans opgave at realisere skyldnerens aktiver og fordele provenuet mellem kreditorerne under overholdelse af reglerne om privilegerede fordringer og tinglige rettigheder.

Kuratoren udøver sine funktioner under tilsyn af en kommitteret dommer udpeget af retten.

Når der er afsagt konkursdekret, mister skyldneren retten til selv at forvalte sine formuegoder og kan ikke længere foretage eller modtage betalinger eller på anden måde råde over sine ejendele.

3.b) Tvangsakkord uden for konkurs (Concordat)

Når der er indgivet konkursbegæring, udpeger retten en af sine dommere til at undersøge forholdene hos den, der har fremsat begæringen, og udarbejde en redegørelse.

TopTop

Retten vil på grundlag af denne redegørelse kunne udsætte konkursbehandlingen for at give skyldneren mulighed for at indlede akkordforhandlinger.

Retten vil efterfølgende kunne stadfæste eller afvise akkordforslaget.

I forbindelse med denne procedure udpeger retten en af sine dommere til dels at udarbejde en redegørelse om skyldnerens forhold, dels at føre tilsyn med akkordforhandlingerne.

Som det er tilfældet ved konkurs, vil skyldneren ikke længere kunne overdrage eller opgive sine formuegoder, optage lån eller på anden måde stifte forpligtelser uden tilladelse fra den tilsynsførende dommer (artikel 6 i lov af 14. april 1886).

3.c) Betalingsudsættelse (Sursis)

Retten udpeger en kommitteret dommer, der skal udarbejde en redegørelse til retten om skyldnerens økonomiske forhold, og vil på grundlag af denne redegørelse kunne give skyldneren betalingsudsættelse. I så fald udpeger retten en eller flere kommitterede dommere, der skal føre tilsyn med skyldnerens økonomiske aktiviteter under udsættelsen.

Under denne betalingsudsættelse kan skyldneren ikke længere overdrage eller opgive sine formuegoder, optage lån eller på anden måde stifte forpligtelser.

3.d) Indsættelse af bostyre (Gestion contrôlée)

Begæring om indsættelse af et bostyre indgives af skyldneren til tribunal d’arrondissement i den retskreds, hvor den pågældende har sin hovedvirksomhed, eller selskabet har sit hovedsæde.

Hvis betingelserne er opfyldt, udpeger retten en af sine dommere til at udfærdige en redegørelse om skyldnerens økonomiske forhold.

TopTop

Skyldneren mister fra dette øjeblik retten til at råde over sine formuegoder (f.eks. sælge eller pantsætte dem), medmindre han indhenter en skriftlig godkendelse fra den af retten udpegede dommer.

Når dommeren har afleveret sin redegørelse, kan retten enten afvise eller antage begæringen.

Hvis begæringen afvises, kan retten i samme afgørelse erklære skyldneren konkurs.

I modsat fald sættes skyldnerens formue under administration af en eller flere bobestyrere beskikket af retten (bobestyrerne er ikke nødvendigvis dommere ved den pågældende ret). Bobestyrerne skal opgøre skyldnerens formuegoder og vurdere forholdet mellem hans aktiver og passiver.

Bobestyrerne udarbejder dernæst et forslag til omstrukturering af virksomheden eller et forslag til realisering af aktiverne.

Dette forslag meddeles skyldnerens kreditorer, medskyldnere og kautionister.

Når retten får forelagt forslaget, kan den enten afvise det (og erklære skyldneren konkurs) eller godkende det (hvorved det bliver bindende for alle parter, dvs. skyldneren, hans kautionister og medskyldnere og kreditorerne).

3.e) Gældssanering (Règlement collectif des dettes)

Der er to forskellige instanser involveret i denne procedure, afhængigt af om der er tale om en frivillig aftale om gældssanering eller en af retten påbudt gældssanering.

I første tilfælde hører sagen under Service d’information et de conseil en surendettement (“SIC”), som undersøger skyldnerens økonomiske forhold og sammen med skyldneren og dennes kreditorer udarbejder et udkast til en omstruktureringsplan for virksomheden.

TopTop

Denne plan forelægges derefter en forligskommission (Commission de médiation), som foreslår de involverede parter (skyldner og fordringshavere) en saneringsplan, der omfatter en hel serie foranstaltninger, som kan spænde fra simpel betalingshenstand eller gældsomlægning til hel eller delvis eftergivelse af gæld.

Lykkes det ikke at få en frivillig aftale i stand, kan proceduren fortsætte med en tvangssanering.

Denne procedure iværksættes af en juge de paix (fredsdommer) i den retskreds, hvor skyldneren har sin bopæl.

Parterne indkaldes for fredsdommeren, som kan forlange, at de fremlægger alle nødvendige dokumenter og oplysninger for at få opgjort skyldnerens samlede formue (aktiver og passiver).

På grundlag af disse oplysninger fastsætter dommeren en saneringsplan, som omfatter foranstaltninger, der gør det muligt for skyldneren at opfylde sine forpligtelser.

Den af dommeren fastsatte saneringsplan kan højst løbe i syv år og kan i visse tilfælde annulleres (især hvis skyldneren ikke opfylder de forpligtelser, der er ham pålagt i henhold til planen).

4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af de forskellige procedurer?

I forbindelse med tvangsakkord uden for konkurs, konkurs, betalingsudsættelse og indsættelse af bostyre suspenderes alle tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger mod skyldneren og hans formuegoder. Der er imidlertid ingen luxembourgsk lov, der forbyder fordringshaverne at forsøge at bevare og beskytte skyldnerens aktivmasse.

Ved ingen af disse procedurer kan skyldneren råde frit over sine formuegoder.

TopTop

I visse tilfælde kan skyldneren dog disponere med en godkendelse fra den af retten udpegede tilsynsførende (hvor det drejer sig om betalingsudsættelse eller indsættelse af bostyre).

En skyldners begæring til SIC om gældssanering indebærer ipso jure ophævelse af enhver mulighed for fuldbyrdelsesforanstaltninger over for skyldnerens formuegoder, medmindre det gælder manglende betaling af underholdsbidrag (artikel 3 i lov af 8. december 2000).

Hvis der ikke opnås en frivillig aftale om gældssanering, kan den fredsdommer, der får forelagt sagen med henblik på tvangssanering, suspendere alle fuldbyrdelsesforanstaltninger på samme vilkår som nævnt ovenfor.

5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af fordringer?

I princippet er der ingen af de procedurer, der er omhandlet her, der ophæver de af skyldneren indgåede kontrakter.

Der er dog visse undtagelser fra denne regel i forbindelse med konkurs. I dette tilfælde ophæver et af retten afsagt konkursdekret indgåede arbejdsaftaler (artikel 30 i lov af 24. maj 1989 om arbejdskontrakter).

De forskellige omhandlede procedurer, bortset fra tvangsakkord uden for konkurs, ophæver heller ikke fordringshavernes privilegier.

Ved at deltage i afstemningen om tvangsakkord mister de privilegerede fordringshavere således deres forrang i forhold til fordringshavere med tinglige rettigheder (artikel 10 i lov af 14. april 1886).

I tilfælde af konkurs og indsættelse af bostyre er der mulighed for at få dækket to fordringer under forudsætning af, at de var påvist og forfaldne, inden afsigelsen af konkursdekretet eller afgørelsen om indsættelse af bostyre, eller at det drejer sig om sammenhængende gældsposter hidrørende fra samme kilde (Tribunal d’arrondissement de Luxembourg, 14. maj 1986, nr. 32046 på retslisten).

TopTop

Aftaler om indfrielse af gældsposter er ugyldige, hvis de i forbindelse med en konkursbehandling er indgået i mellemperioden før konkursdekretet.

I forbindelse med indsættelse af bostyre, tvangsakkord uden for konkurs og betalingsudsættelse er det ikke tilladt at få indfriet gældsposter fra det tidspunkt, hvor skyldneren er frataget retten til at råde over sin formue og sine ejendele.

6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne?

I forbindelse med konkurs, indsættelse af bostyre, betalingsudsættelse og tvangsakkord uden for konkurs mister skyldneren retten til at udføre bestemte handlinger, det gælder især retten til at modtage og foretage betalinger.

Med undtagelse af konkursbehandlingen gælder forbuddet kun, hvis skyldneren ikke har en godkendelse fra den af retten udpegede tilsynsførende.

Enhver handling i strid med dette forbud er ugyldig.

I forbindelse med konkurs kan retten desuden erklære handlinger, skyldneren måtte have udført i mellemperioden før konkursdekretet, for ugyldige.

Mellemperioden er defineret som tidsrummet fra det øjeblik, skyldneren har indstillet sine betalinger og frem til afsigelse af konkursdekret. Alle skyldnerens handlinger i denne periode vil kunne erklæres ugyldige. Er der tale om handlinger, der skader fordringshaverne, skal det kunne bevises, at skyldnerens medkontrahenter var vidende om, at han var gået i betalingsstandsning.

7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer?

I forbindelse med konkursbehandling offentliggøres konkursdekretet på forskellig måde (i pressen og ved opslag i retten) for at informere den konkursramtes kreditorer om situationen og opfordre dem til at anmelde deres fordringer (artikel 472 i handelsloven).

TopTop

Kreditorerne skal derefter anmelde deres fordringer til det pågældende dommerkontor og fremlægge relevant dokumentation (artikel 496 i handelsloven).

Fordringerne kontrolleres af den kurator, der har fået til opgave at forestå likvidationen af konkursboet. Kuratoren kan eventuelt afvise fordringer (artikel 500 i handelsloven).

I forbindelse med tvangsakkord uden for konkurs skal en skyldner, som indgiver begæring om akkord, i begæringen oplyse navn og adresse på sine kreditorer samt fordringernes beløbsmæssige størrelse (artikel 3 i lov af 14. april 1886).

Fordringshaverne informeres ved rekommanderet brev (artikel 8 i lov af 14. april 1886). Brevet indeholder desuden en indkaldelse til akkordforhandlinger.

Indkaldelsen offentliggøres også i pressen.

Under akkordforhandlingerne oplyser fordringshaverne den beløbsmæssige størrelse af deres fordringer.

Som nævnt indebærer deltagelse i afstemningen om akkord, at privilegerede fordringshavere mister deres forrang i forhold til fordringshavere med tinglige rettigheder (artikel 10 i lov af 14. april 1886).

Når der bevilges betalingsudsættelse, skal skyldneren ligeledes fremlægge en liste med navn og adresse på kreditorerne og den beløbsmæssige størrelse af deres fordringer.

Fordringshaverne indkaldes ved rekommanderet brev (artikel 596 i handelsloven) og ved annoncering i pressen.

På selve mødet skal de oplyse den beløbsmæssige størrelse af deres fordringer (artikel 597 i handelsloven).

I forbindelse med indsættelse af bostyre sker der ikke anmeldelse og anerkendelse af fordringer. Skyldneren oplyser i sin begæring til retten navn og adresse på sine kreditorer.

TopTop

Kreditorerne informeres efterfølgende af retten om den plan for omstrukturering af virksomheden eller realisering af aktiverne, som er udarbejdet af de af retten udpegede kommitterede.

8. Hvilke regler gælder der for omstruktureringsforanstaltninger?

8.a) Gældssanering (Règlement collectif des dettes)

SIC gennemgår sagen og udarbejder sammen med skyldneren og dennes kreditorer et udkast til en omstruktureringsplan.

Dette udkast forelægges for forligskommissionen, som foreslår de involverede parter (skyldner og fordringshavere) en saneringsplan, der omfatter en hel serie foranstaltninger, som kan spænde fra simpel betalingshenstand eller gældsomlægning til hel eller delvis eftergivelse af gæld.

Hvis der opnås enighed om vilkårene for en omstrukturering, undertegnes planen af de involverede parter og forligskommissionens formand og er dermed godkendt. Vilkårene i denne plan kan kun rent undtagelsesvis ændres.

Hvis der ikke seks måneder efter, at skyldneren har indgivet begæringen, har kunnet opnås enighed om en omstruktureringsplan, meddeler SIC skyldneren, at det ikke er lykkedes at finde en mindelig løsning.

Når sagen derefter er indbragt for retten, fastlægger dommeren en omstruktureringsplan, som omfatter en række foranstaltninger, der skal gøre det muligt for skyldneren at indfri sine forpligtelser.

Den af dommeren fastsatte saneringsplan kan højst løbe i syv år og kan i visse tilfælde annulleres (især hvis skyldneren ikke opfylder de forpligtelser, der er ham pålagt i henhold til planen).

TopTop

8.b) Indsættelse af bostyre (Gestion contrôlée)

De(n) udpegede kommitterede udarbejder en opgørelse over skyldnerens formuegoder og vurderer forholdet mellem aktiver og passiver.

De(n) pågældende udarbejder dernæst en plan for omstrukturering af virksomheden eller realisering og udlodning af aktiverne.

Planen for realisering af aktiverne skal respektere den lovfæstede rangorden mellem privilegerede fordringer og pantefordringer.

Dette forslag meddeles skyldnerens kreditorer, medskyldnere og kautionister.

Når retten får forelagt forslaget, kan den enten afvise det (og erklære skyldneren konkurs) eller godkende det (hvorved det bliver bindende for alle parter – skyldneren, hans kautionister og medskyldnere og kreditorerne).

Retten er dog forpligtet til at forkaste planen, hvis et flertal af kreditorerne modsætter sig den (dette flertal skal samtidig repræsentere mindst 50 % af de samlede fordringer).

Hvis planen for omstrukturering eller realisering af aktiverne godkendes, får skyldneren atter fuld råderet over sin formue og sine ejendele.

9. Hvilke regler gælder der for likvidation?

Reglerne for likvidation vedrører primært den situation, hvor aktiverne skal realiseres efter et konkursdekret. Ifølge loven om tvangsakkord uden for konkurs gælder reglerne om likvidation i forbindelse med konkurs dog også ved tvangsakkord med overdragelse af aktiver.

Ved konkurs forestår kuratoren likvidationen af skyldnerens aktiver og passiver. Han afhænder desuden skyldnerens formuegoder.

TopTop

Derefter skal kuratoren fastlægge rækkefølgen af privilegerede fordringshavere; efter dem kommer de øvrige fordringshavere. Så indkalder han alle involverede parter til regnskabsaflæggelsen og forelægger dem konkursregnskabet.

Efter regnskabsaflæggelsen kan kuratoren begynde at fyldestgøre fordringshaverne i den rækkefølge, der er fastsat i referatet fra hans regnskabsaflæggelse og underskrevet af den kommitterede dommer og justitssekretæren ved den behandlende ret.

10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren?

Ved konkurs kan kuratoren, når alle betalinger er effektueret, begære konkursboet sluttet, hvorefter der afsiges en kendelse om boets slutning, der, som navnet siger, afslutter konkursbehandlingen.

Ved tvangsakkord uden for konkurs, betalingsudsættelse og indsættelse af bostyre afsluttes proceduren ved rettens afgørelse om at efterkomme begæringen om den pågældende procedure.

Retten kan ved afsigelsen af konkursdekret idømme den konkursramte skyldner to former for sanktioner: dels strafferetlige sanktioner, dels civilretlige sanktioner.

Hvis retten konstaterer, at konkursen skyldes alvorlige og markante fejl fra skyldnerens side, kan den forbyde vedkommende at udøve erhvervsvirksomhed både direkte og med en anden person som mellemmand. Det omfatter også forbud mod at udøve en funktion, der er forbundet med beslutningsbeføjelser i en virksomhed.

Blandt de øvrige civilretlige sanktioner over for konkursramte virksomheder er muligheden for at udvide konkursen til at omfatte virksomhedens ledelse, sanktioner i medfør af artikel 1382 og 1383 i den borgerlige ret (almindeligt erstatningsansvar) og artikel 59 og 192 i loven om erhvervsdrivende virksomheder.

Ved svigagtig fallit kan der iværksættes strafferetlige sanktioner mod den konkursramte.

« Konkurs - Generelle oplysninger | Luxembourg - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 30-06-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige