Europa-Kommissionen > ERN > Konkurs > Italien

Seneste opdatering : 15-01-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Konkurs - Italien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der? 1.
2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte insolvensprocedurer? 2.
3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de enkelte procedurer? 3.
4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af en procedure? 4.
5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af formuegoder? 5.
6. Hvilke regler gælder der for retshandler, som skader kreditorerne? 6.
7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer? 7.
8. Hvilke regler gælder der for omstruktureringsforanstaltninger? 8.
9. Hvad er en likvidationsprocedure? 9.
10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af likvidationsproceduren? 10.

 

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der?

  • Der foreligger insolvens, når en erhvervsdrivende ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

    Efter italiensk ret betragtes insolvens som et faktisk forhold, der kan danne grundlag for konkurs eller indledning af andre procedurer, som tager sigte på at fratage skyldneren rådigheden over sine aktiver og realisere disse til fyldestgørelse af kreditorerne.

  • I det italienske retssystem findes der to procedurer, hvorved konkurs eventuelt kan undgås.

    Den ene er en frivillig akkord mellem skyldneren og kreditorerne, som bevirker, at førstnævnte fortsat kan drive sin virksomhed ved eventuelt at overdrage en del af virksomhedens aktiver til kreditorerne, og/eller ved at disse giver skyldneren henstand med betalingen eller helt eller delvis giver afkald på fordringerne og/eller renterne.

    Den anden er fastsat i konkursloven og betegnes præventiv akkord. Skyldneren foreslår kreditorerne en sådan akkord på grundlag af en gældssanerings- eller rekonstruktionsplan, som han har udarbejdet. Forslaget behandles derefter af retten på det sted, hvor virksomheden har sit hovedsæde. Retten kan enten godkende proceduren ved en kendelse eller afvise forslaget og af egen drift erklære virksomheden konkurs. Hvis akkorden godkendes, bevarer skyldneren rådigheden over sine aktiver og skal i så fald drive sin virksomhed under en tilsynsførendes kontrol.

    De formelle procedurer, der følger af insolvens, er: konkurs, præventiv akkord og administrativ tvangslikvidation. Sidstnævnte anvendes på bestemte virksomheder, der ifølge lovgivningen ikke kan erklæres konkurs på grund af deres betydning for offentligheden (f.eks. kreditinstitutter, store forsikringsselskaber).

    TopTop

2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte insolvensprocedurer?

Den eneste grundlæggende betingelse er, at der foreligger insolvens.

  • Kreditorerne, anklagemyndigheden eller skyldneren kan begære personer eller selskaber, der driver erhvervsvirksomhed, erklæret konkurs. De nævnte personer og den relevante tilsynsmyndighed kan begære administrativ tvangslikvidation af selskaber, der er undergivet denne særlige procedure. Det er kun skyldneren, der kan foreslå præventiv akkord.

Hvad offentlighedskravet angår, meddeles konkursdekretet alle interesserede parter og bekendtgøres ved indførelse i virksomhedsregistret på det sted, hvor virksomheden har sit hovedsæde. Enhver, der har interesse deri, kan få adgang til dette register, også ad elektronisk vej.

Kendelsen om godkendelse af præventiv akkord bekendtgøres ved opslag i retten, ved indførelse i virksomhedsregistret og, hvis skyldneren er i besiddelse af offentligt registreringspligtige ejendomme eller løsøregenstande, ved indførelse i de relevante offentlige registre. Desuden kan retten offentliggøre kendelsen i en eller flere nærmere angivne aviser.

Retten kan i sin kendelse vedtage eventuelle andre former for bekendtgørelse.

3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de enkelte procedurer?

Følgende instanser medvirker ved konkursbehandling: retten, skiftedommeren, kuratoren og kreditorudvalget.

Retten træffer afgørelse ved dekret, når det drejer sig om begæringer om konkurs eller administrativ tvangslikvidation, og ved kendelse, når det drejer sig om begæringer om godkendelse af præventiv akkord. Retten behandler også konkurs, medvirker ved behandlingen af administrativ tvangslikvidation og godkender akkord i henhold til beføjelser, der er fastsat ved lov.

TopTop

Skiftedommeren skal overvåge og kontrollere, at proceduren gennemføres korrekt.

Kuratoren træffer de fornødne dispositioner i forbindelse med proceduren og afvikler aktiverne.

Kreditorudvalget fører tilsyn med kuratorens arbejde og godkender hans dispositioner og afgiver udtalelse i henhold til loven eller på rettens eller skiftedommerens begæring.

Efter udstedelsen af konkursdekretet må skyldneren ikke foretage udbetalinger til de enkelte kreditorer og skal overlade kuratoren ejendom og udbytte, som erhverves efter dette tidspunkt. Skyldneren skal desuden meddele kurator, hvis han skifter opholdssted eller bopæl, og møde for skiftedommeren, kuratoren eller kreditorudvalget, hvis han indkaldes, for at give alle de oplysninger eller forklaringer, der er nødvendige som led i proceduren. Han skal også overlade kuratoren korrespondancen vedrørende formueretlige og andre økonomiske forhold i forbindelse med konkursen. Hvis han får tilladelse til at anvende sin ejerbolig som bopæl for sig selv og sin familie, må han ikke anvende den til andre formål.

Enhver kreditor har ret til at begære insolvente erhvervsdrivende (deres skyldnere) konkurs. Desuden har de "privilegerede" kreditorer, dvs. kreditorer, hvis fordringer er garanteret ved "fortrinsrettigheder" (privilegium, håndpant eller pant i fast ejendom), særlige fordele, når det gælder opfyldelsen af deres fordringer. Procedurerne herfor er fastsat udførligt i loven.

4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af en procedure?

  • Aktiverne fastlægges i en fortegnelse, der udarbejdes af kuratoren.
  • Den erhvervsdrivende mister ikke ejendomsretten til sine aktiver, men rådigheden over dem. Han har ret til at kontrollere forvaltningen af det, han har overdraget, og at kontrollere, at aktiverne er opgjort korrekt.
  • Kreditorerne har ret til fyldestgørelse gennem provenuet af salget af skyldnerens aktiver. Loven indeholder regler om fastsættelse af konkursordenen.
  • Skiftedommeren kan selv eller gennem de kompetente myndigheder træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af formuen. Det gælder blandt andet arrest og de andre særindgreb, der er fastsat i den borgerlige retsplejelov, samt øjeblikkeligt salg af let fordærvelige varer.

5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af formuegoder?

  • Tredjemand, der har krav på løsøre eller fast ejendom, som skyldneren har ejendomsretten til eller er i besiddelse af, underrettes ved en meddelelse fra kuratoren og kan fremsætte krav om udlevering af disse formuegoder ved anmeldelse af sine fordringer til retten.

I forbindelse med konkurs har kreditorerne ret til at modregne eventuel gæld i deres fordringer på skyldneren på betingelse af, at fordringerne ikke er opstået ved retshandler inter vivos efter konkurserklæringen eller et år før.

TopTop

Der findes ingen særlige regler for erstatning; konkurserklæringen indebærer, at der ikke længere påløber renter i forbindelse med fordringerne.

Ved salg med ejendomsforbehold medfører sælgers konkurs ikke, at kontrakten ophæves.

I forbindelse med kontrakter om udlejning af fast ejendom betyder udlejerens konkurs ikke, at lejekontrakten ophæves, men at kurator træder ind i en sådan kontrakt i udlejerens sted. Kuratoren kan dog på et hvilket som helst tidspunkt opsige kontrakten og betale lejeren en rimelig erstatning for opsigelse før lejemålets udløb. I tilfælde af uenighed fastlægges en sådan erstatning af skiftedommeren efter høring af de berørte parter.

Ansættelsesforhold ophører, hvis den konkursramte virksomhed indstiller sine aktiviteter. Hvis virksomheden helt eller delvis sælges til tredjemand, er det gennem en speciel procedure muligt at lade køberen overtage en del af den konkursramte virksomheds ansatte eller at ændre de tidligere ansættelsesforhold.

Kreditorernes rettigheder er reguleret udførligt i konkursloven. Især beskyttes privilegerede fordringer og - gennem en omstødelsessag - fordringer, der er opstået ved retshandler, som skyldneren har indgået til skade for kreditorerne.

Fra konkurstidspunktet har kreditorerne især pligt til at afholde sig fra individualforfølgning, fogedforretninger eller retssikrende forholdsregler.

Kreditorer, der har privilegerede fordringer på bestemte løsøregenstande, kan også få disse opfyldt under konkursproceduren, når blot de har anmeldt dem som privilegerede fordringer.

6. Hvilke regler gælder der for retshandler, som skader kreditorerne?

  • De gældende regler er konkurslovens bestemmelser om omstødelsessager, ugyldiggørelse af gaveretshandler, omstødelse af andre retshandler, såsom gensidigt bebyrdende retshandler, betalinger, som skyldneren har foretaget, eller sikkerhed, som han har stillet i sine formuegoder under konkursproceduren. I konkursloven angives for hvert enkelt tilfælde, på hvilke betingelser sådanne retshandler kan omstødes.
  • Den kritiske periode er det tidsrum forud for konkurserklæringen, hvor der antageligt viser sig tegn på, at virksomheden mangler likviditet, og den derfor kan være foranlediget til at gennemføre retshandler til skade for kreditorerne.

7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer?

  • Når kurator skal give kreditorerne besked om, hvordan de skal anmelde deres fordringer, har han pligt til at sende hver enkelt kreditor en meddelelse pr. brev, e‑mail eller fax.
  • Kontrollen og anerkendelsen af fordringerne sker på et møde, hvor kreditormassen opgøres, og hvor det besluttes, om kreditorernes fordringer skal anerkendes eller ej, og om de skal have en fortrinsret og betragtes som privilegerede.

8. Hvilke regler gælder der for omstruktureringsforanstaltninger?

Konkursloven omhandler omstruktureringsplaner i forbindelse med præventiv akkord. De vedføjes af skyldneren som bilag til det forslag, der forelægges for retten, og skal indeholde en plan for rekonstruktion af gælden og opfyldelse af fordringerne under en eller anden form.

TopTop

Skyldneren kan også indgå en særlig udenretlig aftale med sine kreditorer om rekonstruktion af gælden, inden der træffes beslutning om godkendelse af præventiv akkord.

På det møde, hvor denne beslutning skal træffes, kan skyldneren fremlægge en sådan aftale, hvis den er godkendt af et antal kreditorer, som repræsenterer mindst 60 % af fordringerne, sammen med en ekspertudtalelse om mulighederne for at gennemføre denne aftale.

Skyldnerens rekonstruktionsplan eller aftalen med kreditorerne kan indeholde bestemmelser om midlertidig betalingsstandsning og indstilling af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne eller en reduktion af fordringerne.

9. Hvad er en likvidationsprocedure?

Ved konkursproceduren sørger kurator for at inddrive fordringer, sælge formuegoder og opgøre gælden på grundlag af kreditorernes krav.

Hvis likvidationen medfører et overskud, udloddes det pågældende beløb til kreditorerne i overensstemmelse med deres respektive fortrinsrettigheder. Hvis gælden overstiger aktiverne, bevarer kreditorerne retten til at få deres fordringer opfyldt, også efter procedurens afslutning, medmindre skyldneren, hvis han har samarbejdet loyalt under konkursproceduren, af retten får tilkendt fraskrivelse af restgælden i henhold til de nye regler om gældssanering ("esdebitazione"), der er indført ved den nylige reform af konkursloven.

10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af likvidationsproceduren?

Betingelserne for afslutning af likvidationsproceduren under konkurs er enten, at gælden er fuldstændig bortfaldet, eller at de realiserede aktiver er blevet fordelt mellem kreditorerne i henhold til konkursordenen, eller at det, hvis der er kreditorer, som ikke er fyldestgjort, fastlægges, at en fortsættelse af konkursbehandlingen ikke vil muliggøre opfyldelse af deres fordringer.

TopTop

Konkursen medfører for skyldneren:

  1. at han fratages administrationen eller rådigheden over sin ejendom; enhver retshandel, hvorved han råder over denne ejendom, er ugyldig
  2. at han mister sin proceshabilitet i forbindelse med formueretlige tvister om ejendom, der er omfattet af konkursen; når konkursproceduren indledes, indstilles sådanne søgsmål, men kurator kan dog i skyldnerens sted træde ind som part i sagen
  3. at værgemålsdommeren efter høring af kurator og kreditorudvalget kan tilkende ham eller hans familie et underholdsbidrag.

Hvad angår skyldnerens mulighed for på ny at drive erhvervsvirksomhed efter afslutningen af konkursen, har den nylige reform af konkursloven afskaffet de begrænsninger, der fandtes i de tidligere regler. Det er derfor ikke udelukket, at den erhvervsdrivende kan drive virksomhed på ny efter konkursen, medmindre han er blevet dømt for en strafbar handling i forbindelse med konkursen og derfor har fået pålagt forbud mod at drive erhvervsvirksomhed eller at indtage en ledende stilling i en virksomhed.

Med hensyn til sanktioner over for skyldneren eller tredjemand, er der i konkursloven fastlagt en række strafbare handlinger (simpel konkurs og konkurs i forbindelse med svig, ulovlig låntagning, angivelse af kreditorer, der ikke findes, og misligholdelse af andre forpligtelser), for hvilke individuelle erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlemmer i erhvervsvirksomheder, der er erklæret konkurs, kan idømmes frihedsstraf eller forbud mod at drive virksomhed, som anført ovenfor. Der findes også bestemmelser om strafbare handlinger, som kurator eller tredjemand kan dømmes for.

« Konkurs - Generelle oplysninger | Italien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 15-01-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige