Europa-Kommissionen > ERN > Konkurs > Tyskland

Seneste opdatering : 29-07-2004
Printervenlig version Føj til favoritter

Konkurs - Tyskland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de? 1.
2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte procedurer ved insolvens? 2.
3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de forskellige procedurer? 3.
4. Hvilke retsvirkninger har indledning af proceduren? 4.
5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af fordringer? 5.
6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne 6.
7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer? 7.
8. Hvilke regler gælder der for omstruktureringsforanstaltninger? 8.
9. Hvilke regler gælder der for likvidation? 9.
10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren? 10.

 

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de?

I tysk ret kendes der kun én form for insolvensprocedure. Proceduren har til formål at sikre, at kreditorerne får deres fordringer dækket ligeligt og bedst muligt (§ 1, første punktum, i Insolvenzordnung (InsO)). Insolvensproceduren kan gennemføres efter de i loven fastsatte bestemmelser om administration, realisation og fordeling af insolvensmassen (Regelinsolvenzverfahren), men parterne kan også i en insolvensplan (Insolvenzplan) træffe andre bestemmelser, særlig med henblik på at videreføre virksomheden.

Insolvensproceduren skal desuden give fysiske personer mulighed for at starte på en frisk. Dette sker ved, at den gæld, der er tilbage, når insolvensproceduren er afsluttet, eftergives (Restschuldbefreiung).

2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte procedurer ved insolvens?

Der kan indledes insolvensprocedure over for enhver juridisk og fysisk persons bo, altså også over for personer, der ikke driver virksomhed (forbrugere).

For at proceduren kan indledes, skal der først indgives en begæring herom. En sådan begæring kan indgives af skyldneren eller en kreditor, men ikke af statslige myndigheder. Kapitalselskaber har i tilfælde af insolvens pligt til at indgive begæring. Gør de ikke det, kan kreditorerne kræve erstatning, og i visse tilfælde kan det også være strafbart for skyldneren ikke at indgive begæring.

For at der kan indledes insolvensprocedure, skal der foreligge manglende betalingsevne og/eller underbalance. Der foreligger manglende betalingsevne, hvis en skyldner ikke er i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser (InsO § 17, stk. 2). Der er tale om underbalance, når skyldnerens passiver overstiger hans aktiver (InsO § 18, stk. 2). Når skyldnerens aktiver vurderes, skal der tages udgangspunkt i, at virksomheden videreføres, når dette efter omstændighederne er overvejende sandsynligt. En skyldner kan også indgive begæring om indledning af insolvensprocedure, hvis der er risiko for manglende betalingsevne (InsO § 18, stk. 1).

TopTop

For at forskåne retten og skyldneren for forhastede eller bevidst skadevoldende begæringer skal en kreditor, der indgiver begæring, sandsynliggøre, at en af betingelserne for at indlede en insolvensprocedure er opfyldt, og at han har en fordring på skyldneren.

Endelig kræves der sikkerhed for dækning af omkostningerne ved insolvensproceduren. Begæringen om indledning af proceduren vil derfor blive afvist, hvis der ikke er sandsynlighed for, at aktiverne i skyldnerens bo kan dække procedureomkostningerne (InsO § 26, stk. 1, første punktum).

Hvis betingelserne er opfyldt, afsiger skifteretten (Insolvenzgericht) et insolvensdekret (Eröffnungsbeschluss), der offentliggøres på internettet (www.insolvenzbekanntmachungen.de Deutsch) eller i den tidende, hvori rettens officielle meddelelser sædvanligvis offentliggøres. Der er planer om, at offentliggørelsen i fremtiden kun skal finde sted på internettet.

3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de forskellige procedurer?

Skifteretten har til opgave at følge og overvåge det proceduremæssige forløb af insolvensbehandlingen. Skifteretten skal desuden optræde som formidler og mægler ved forhandlingerne mellem parterne og dermed medvirke til, at der findes en mindelig ordning på eventuelle konflikter. De afgørende beslutninger under insolvensproceduren (vedrørende realisation, likvidation, sanering og insolvensplan) træffes af kreditorerne. Retten har imidlertid særlige beføjelser og opgaver i forbindelse med indledningen af proceduren. Retten træffer her bl.a. afgørelse om, hvorvidt insolvensproceduren skal indledes, om foreløbige forholdsregler og om udpegning af en kurator (Insolvenzverwalter). Retten skal også føre tilsyn med kurator. Den overvåger dog kun lovligheden af hans handlinger og ikke, om de er hensigtsmæssige, ligesom den ikke kan give anvisninger.

TopTop

Den centrale figur ved insolvensbehandlingen er kurator. Som kuratorer udpeges særlig advokater, erhvervsdrivende, revisorer eller skatterådgivere. Når insolvensproceduren indledes, får kurator administrations‑ og rådighedsbeføjelser over skyldnerens bo. Hans hovedopgave er at udskille de aktiver, der ikke tilhører skyldneren, fra boet, som det foreligger, når insolvensbehandlingen indledes. Desuden skal han tilføre skyldnerens bo de aktiver, som retligt tilhører dette, men som ved indledningen af konkursbehandlingen endnu ikke befinder sig i boet. De aktiver, der på denne måde er gjort op, udgør insolvensmassen (InsO § 35), som skal anvendes til at fyldestgøre kreditorerne. Kurator har også til opgave:

  • at betale løn til skyldnerens ansatte
  • at træffe afgørelse om endnu ikke opfyldte kontrakter (InsO § 103)
  • at udarbejde en opgørelse over boets aktiver og passiver (InsO § 153, stk. 1, første punktum)
  • at realisere aktiverne (InsO § 159)
  • at udlodde dividenden (InsO § 187).

Insolvenzordnung giver desuden kreditorerne en væsentlig indflydelse på insolvensproceduren. Der skal altid afholdes et kreditormøde (Gläubigerversammlung), og derudover er der mulighed for at nedsætte et kreditorudvalg (Gläubigerausschuss). Kreditormødet er det grundlæggende organ for kreditorernes egenadministration, mens kreditorudvalget er kreditorernes centrale kontrolorgan, som har en funktion, der minder om en bestyrelses.

Kreditormødet indkaldes af skifteretten (InsO § 74, stk. 1, første punktum) og ledes også af denne (InsO § 76, stk. 1). Ret til at deltage i mødet har alle separatister, alle kreditorer samt kurator og skyldneren (InsO § 74, stk. 1, andet punktum). For at en beslutning på et kreditormøde kan vedtages, kræves det, at summen af fordringer tilhørende de kreditorer, der stemmer ja, udgør mere end halvdelen af summen af fordringer tilhørende de kreditorer, der har afgivet stemme.

TopTop

Det er kreditormødet, der afgør, hvordan kreditorudvalget skal sammensættes (InsO § 68). Hvis skifteretten allerede før det første kreditormøde indsætter et kreditorudvalg, sammensættes dette efter InsO § 67, stk. 2. Kreditormødet har ret til at opløse et sådant foreløbigt nedsat kreditorudvalg.

Kreditormødets betydning fremgår af, at det har ret til at træffe beslutning om procedurens forløb – særlig kan det bestemme, hvordan realisationen af boets aktiver skal ske. Kreditormødet og kreditorudvalget har desuden til opgave:

  • eventuelt at vælge en anden kurator (InsO § 57, første punktum)
  • at kontrollere kurator (InsO § 66, § 79, § 197, stk. 1, nr. 1)
  • at godkende særlig vigtige dispositioner, som kurator træffer (InsO § 160, stk. 1)
  • at medvirke ved udarbejdelsen og gennemførelsen af insolvensplanen (InsO § 218, stk. 2, § 231, stk. 2, § 232, stk. 1, nr. 1, § 233, andet punktum, § 248, stk. 2, § 258, stk. 2, tredje punktum, § 261, stk. 2, andet punktum, § 262).

Skyldneren ejer de aktiver, der skal realiseres, og som kreditorernes fordringer skal fyldestgøres i (InsO § 38 og 39). Han hæfter i princippet med hele sin formue. Også efter at insolvensproceduren er indledt, forbliver han indehaver af sine aktiver og skyldner over for sine kreditorer. Kurator overtager dog administrations- og rådighedsbeføjelserne over hans formue, der nu udgør insolvensmassen (undtagelse: egenadministration, InsO § 270 ff.). Desuden medfører indledningen af insolvensproceduren en hel række oplysnings- og samarbejdsforpligtelser. Samtidig har skyldneren dog også krav på at blive hørt i proceduren.

For at insolvensproceduren skal kunne afvikles så smidigt som muligt, kan skifterettens afgørelser kun påkæres i de tilfælde, hvor loven giver mulighed for umiddelbar kære (sofortige Beschwerde) (jf. InsO § 6, stk. 1). Umiddelbar kære kan indgives skriftligt til skifteretten eller til appelinstansen (dvs. den "Landgericht", som skifteretten henhører under) eller føres til protokol på den pågældende rets kontor. Kæren har ikke opsættende virkning; appelinstansen og kurator kan dog midlertidigt udsætte fuldbyrdelsen i tilfælde af kære.

TopTop

4. Hvilke retsvirkninger har indledning af proceduren?

Når insolvensproceduren indledes, overgår skyldnerens ret til at administrere og råde over de aktiver, der hører til insolvensmassen, til kurator (InsO § 80, stk. 1). Det er ikke kun de aktiver, som tilhører skyldneren, når proceduren indledes, men også de aktiver, som tilfalder ham under selve proceduren, der er omfattet heraf. Undtaget herfra er løsøre, som skyldneren har brug for til sin livsførelse. Arbejdsindtægter henregnes kun til insolvensmassen, hvis de overstiger skyldnerens eksistensminimum.

For at beskytte insolvensmassen – f.eks. mod, at skyldneren eller enkelte kreditorer gør indgreb i den – har kurator pligt til straks at overtage den. Udleverer skyldneren ikke insolvensmassen frivilligt, kan kurator foranledige eksekution på grundlag af insolvensdekretet. Kurator skal desuden udarbejde en oversigt over boet med en værdiansættelse af aktiverne og en opgørelse over skyldnerens passiver (InsO § 153). Kurator skal endvidere udarbejde en kreditorfortegnelse, hvor kravene er beskrevet nærmere, og hvor kreditorer, der ikke har fortrinsret, og separatister er anført særskilt (InsO § 152).

Da formålet med insolvensproceduren er, at alle kreditorer får ligelig adgang til dækning, indebærer indledningen af proceduren, at kreditorerne ikke enkeltvis kan søge eksekution. Det betyder, at kreditorerne under proceduren ikke kan kræve, at der gøres udlæg, hverken i insolvensmassen eller i skyldnerens frie midler.

5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af fordringer?

Massekrav skal dækkes forlods (InsO § 53). Massekrav er fordringer, der opstår efter indledningen af proceduren som led i kurators gennemførelse af insolvensbehandlingen (f.eks. løn til arbejdstagere, som fortsætter med at arbejde i virksomheden, eller udgifter til en advokat, som kurator har anmodet om at gennemtvinge krav mod skyldneren ved retten). Grunden til, at massekrav skal dækkes forlods, er, at kurator kun kan gennemføre proceduren på tilfredsstillende vis, hvis han har mulighed for at indgå nye forpligtelser, som der er sikkerhed for vil blive opfyldt fuldt ud.

TopTop

Kreditorer, som har haft sikkerhed i aktiver, som indgår i insolvensmassen, har krav på forlods dækning på grundlag af det provenu, der fremkommer ved realisationen af de pågældende aktiver. Den sikrede fordring dækkes i videst muligt omfang af provenuet, og et eventuelt overskud indgår i insolvensmassen og kan anvendes til at betale de øvrige kreditorer. En sådan ret til forlods at få sine fordringer dækket kan bl.a. støttes på pant i fast ejendom eller håndpant eller underpant i løsøre (InsO § 50 og 51).

Personer, der har udtagelsesret, betragtes ikke som insolvenskreditorer (InsO § 47). Kun hvad der hører til skyldnerens bo, er omfattet af insolvensproceduren. Er der, når proceduren indledes, aktiver i skyldnerens besiddelse, som tredjemand har en tinglig eller personlig ret til, kan denne tredjemand uindskrænket gøre sin ret gældende (udtagelsesret). Han kan derfor uden for insolvensproceduren anlægge sag mod kurator med henblik på udlevering af aktivet. Det er særlig ejendomsret og ejendomsforbehold, der giver udtagelsesret, men også et obligationsretligt krav i forbindelse med ophævelse af en kontrakt (f.eks. en udlejers krav over for lejeren) kan begrunde en udtagelsesret.

6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne

InsO § 129 ff. indeholder bestemmelser om omstødelse. Formålet med bestemmelserne er at forhindre, at skyldneren unddrager bestemte aktiver fra konkursbehandlingen, eller at enkelte kreditorer forud for indledningen af insolvensproceduren skaffer sig særlige fordele. Hvis kurator dekreterer omstødelse, skal den, der er blevet begunstiget af den omstødte disposition, levere alt det tilbage, som ved den pågældende disposition er blevet unddraget skyldnerens bo. Hvis dette ikke er muligt, skal han yde erstatning. Efter tilbageleveringen kan den begunstigede igen gøre eventuelle modkrav gældende (InsO § 144).

TopTop

Der kan kun foretages omstødelse, hvis kreditorerne er blevet skadet ved retlige dispositioner, der har fundet sted før indledningen af insolvensproceduren (InsO § 129). Der skal desuden foreligge en af de omstødelsesgrunde, der er anført i InsO § 130 – 136. Som omstødelsesgrund kan særlig følgende gøres gældende:

  • ensidigt bebyrdende dispositioner fra skyldnerens side, medmindre disse er blevet foretaget mere end fire år før indgivelsen af begæringen om indledning af insolvensproceduren (InsO § 134)
  • dispositioner, som skyldneren har foretaget i de sidste ti år før indgivelsen af begæringen for bevidst at skade sine kreditorer, hvis den begunstigede var bekendt med skyldnerens forsæt (InsO § 133)
  • dispositioner, som skyldneren har foretaget i de sidste tre måneder før indgivelsen af begæringen, hvis han allerede var insolvent og den begunstigede vidste dette (InsO § 132, stk. 1, nr. 1)
  • dispositioner, hvorved kreditor uberettiget er blevet indrømmet en sikkerhed, hvis dispositionen er blevet foretaget i den sidste måned før indgivelsen af begæringen (InsO § 131, stk. 1, nr. 1).

I disse tilfælde kan der også blive tale om, at skyldneren og den begunstigede kreditor er strafferetligt ansvarlige (§ 283 – 283d i Strafgesetzbuch (StGB)).

7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer?

Der tages ikke ex officio hensyn til insolvensfordringer, men kun hvis og i det omfang kreditor gør sin ret gældende ved at anmelde insolvensfordringen. Skifteretten skal i sin afgørelse om at indlede insolvensproceduren opfordre kreditorerne til inden for en frist, som ikke kan være på under to uger eller over tre måneder, at anmelde deres fordringer til kurator (InsO § 28, stk. 1, første og andet punktum). Der er imidlertid ikke tale om nogen præklusiv frist, og det er derfor også efter fristens udløb muligt at anmelde sine fordringer (jf. InsO § 177, stk. 1, første punktum).

TopTop

Også fordringer, der allerede er fastslået ved en retsafgørelse, skal anmeldes skriftligt. Ved anmeldelsen skal grundlaget for fordringen angives, og dette er særlig vigtigt, hvis anmeldelsen skal suspendere en forældelsesfrist. Eventuelle dokumenter, hvoraf fordringen fremgår, f.eks. kontrakter og regninger, skal vedlægges anmeldelsen (InsO § 174, stk. 1, andet punktum).

Kurator indfører de anmeldte fordringer i en særlig oversigt (Insolvenztabelle) (InsO § 175, stk. 1, første punktum). Når anmeldelsesfristen er udløbet, bliver oversigten fremlagt i skifteretten, hvor den kan gennemses af de berørte parter.

På en særlig skiftesamling (Prüfungstermin) foretager skifteretten en rent formel prøvelse af de anmeldte fordringer. Tidspunktet for denne skiftesamling fastsættes allerede ved indledningen af proceduren. Til skiftesamlingen indkaldes de kreditorer, der har anmeldt en fordring, samt kurator og skyldneren. Retten foretager ingen materiel prøvelse af, om de anmeldte fordringer er begrundede, men konstaterer kun, om de bestrides af kurator, skyldneren eller en kreditor. Resultatet af prøvelsen anføres i oversigten over fordringerne (InsO § 178, stk. 2).

En fordring, som hverken kurator eller en kreditor har gjort indsigelse imod, anses for at være anerkendt. Den indgår uden videre i udlodningen af insolvensmassen. Indførelsen af den anerkendte fordring i oversigten over fordringer under insolvensproceduren har samme virkning som en retskraftig dom (InsO § 178, stk. 3). Gøres der indsigelse, må kreditor ved hjælp af et anerkendelsessøgsmål forsøge at dokumentere, at fordringen består. Lykkes dette for ham, skal han ved skifteretten anmode om, at oversigten rettes (InsO § 183, stk. 2). Har kreditor allerede fået fastslået sin fordring ved en retsafgørelse, før der blev indledt insolvensprocedure mod skyldneren, er indsigelsen principielt uden betydning.

TopTop

Der tages ikke under insolvensproceduren hensyn til, at skyldneren eventuelt gør indsigelse mod en anmeldt fordring. Har skyldneren imidlertid ikke gjort indsigelse imod en fordring, kan den pågældende kreditor på grundlag af oversigten over fordringer søge fyldestgørelse hos skyldneren ved individualforfølgning, når insolvensproceduren er afsluttet (InsO § 201, stk. 2). Hvis skyldneren gør indsigelse, må kreditor først anlægge sag.

8. Hvilke regler gælder der for omstruktureringsforanstaltninger?

Det er kreditorerne, der på kreditormøder bestemmer, hvad resultatet af proceduren skal være. De beslutter, om skyldnerens virksomhed skal lukkes, eller om den foreløbigt skal videreføres. De kan pålægge kurator at udarbejde en insolvensplan og fastlægge målet med planen (InsO § 218, stk. 2). Også skyldneren og kurator har ret til at fremlægge en insolvensplan (InsO § 218, stk. 1). Der kan i en sådan insolvensplan træffes andre bestemmelser end dem, der er fastlagt i loven, særlig med henblik på en videreførelse af virksomheden.

Insolvensplanen består af en beskrivende og en konstitutiv del. Den beskrivende del har til formål at informere parterne og beskriver, hvilke forholdsregler der er blevet truffet eller vil blive truffet efter indledningen af insolvensproceduren (InsO § 220). I den konstitutive del fastlægges det, hvilke ændringer af parternes rettigheder planen indebærer (InsO § 221).

Kreditorerne har ganske vist ikke selv nogen initiativret, men kan på kreditormøder pålægge kurator at udarbejde en insolvensplan. Når planen er forelagt, foretager retten en prøvelse af planen (InsO § 231). Formålet hermed er at forhindre, at parterne bliver tvunget til at beskæftige sig med en retsstridig eller udsigtsløs insolvensplan, og at insolvensproceduren dermed bliver forsinket. Hvis udfaldet af prøvelsen er positivt, oversender retten planen til kreditorudvalget, skyldneren, kurator og virksomhedens samarbejdsudvalg, således at disse inden for en af retten fastsat frist kan afgive udtalelse (InsO § 232). Skifteretten indkalder derefter til et møde, hvor planen skal drøftes, og hvor der skal stemmes om den. Mødet er offentligt, og de kreditorer, der har anmeldt fordringer, de kreditorer, der har separatistkrav, samt kurator, skyldneren og samarbejdsudvalget indkaldes særskilt (InsO § 235, stk. 3). På mødet får de tilstedeværende parter lejlighed til at tage stilling til bestemmelserne i insolvensplanen. Herefter stemmer kreditorerne om planen (InsO § 243–246). Skyldneren skal ganske vist i princippet godkende planen, men det er uden betydning, om han gør indsigelse, hvis planen ikke stiller ham dårligere end ellers, og hvis ingen kreditor får et økonomisk udbytte, som overstiger vedkommendes fordring (InsO § 247, stk. 2). Hvis kreditorerne godkender planen med det krævede flertal, stadfæstes den af skifteretten (InsO § 248, stk. 1).

TopTop

Når rettens stadfæstelse får retskraft, indtræder for alle parter de positive og negative virkninger, som insolvensplanens konstitutive del indebærer (InsO § 254, stk. 1, første punktum). Skifteretten træffer afgørelse om, at insolvensproceduren afsluttes (InsO § 258, stk. 1). Dermed ophører kurators og kreditorudvalgsmedlemmernes hverv, og skyldneren får igen ret til at disponere frit over insolvensmassen (InsO § 259, stk. 1). Efter afslutningen af insolvensproceduren påhviler det skyldneren at opfylde insolvensfordringerne som fastlagt i insolvensplanen. Det kan imidlertid også i insolvensplanens konstitutive del fastlægges, at kurator skal overvåge opfyldelsen af planen (InsO § 261, stk. 1, første punktum).

9. Hvilke regler gælder der for likvidation?

Bliver der ikke forelagt en insolvensplan, realiserer kurator de aktiver, der indgår i insolvensmassen, dvs. at insolvensmassen omsættes i penge, således at disse penge kan udloddes til kreditorerne. Kurator træffer efter sit bedste skøn afgørelse om, hvordan realisationen skal finde sted og skal i den forbindelse tilstræbe at opnå et så stort provenu som muligt. Skyldnerens virksomhed eller enkelte afdelinger af den kan sælges samlet, eller virksomheden kan afvikles, således at de aktiver, der indgår i boet, sælges særskilt.

Kurator foretager udlodningen på grundlag af en udlodningsoversigt (Verteilungsverzeichnis), som han skal udarbejde i overensstemmelse med den opstillede oversigt over fordringer (InsO § 175). Alle insolvensfordringer, som skal indgå i udlodningen, skal være anført heri. Provenuet udloddes derefter til kreditorerne i forhold til størrelsen af deres fordringer.

Som regel begynder udlodningen ikke først, når realisationen af insolvensmassen er afsluttet. Så snart der er tilstrækkelige kontante midler til rådighed i boet, foretages der deludlodninger (InsO § 187, stk. 2, første punktum). Når realisationen er afsluttet, foretages den afsluttende udlodning (InsO § 188, første punktum), som skal stadfæstes af skifteretten (InsO § 196, stk. 2). Hvis samtlige insolvensfordringer kan fyldestgøres fuldt ud, skal kurator udlevere det eventuelle overskud til skyldneren (InsO § 199, første punktum).

10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren?

Når den endelige udlodning har fundet sted, afsluttes insolvensbehandlingen ex officio, og beslutningen herom offentliggøres. Når insolvensbehandlingen er afsluttet, kan kreditorerne uden indskrænkning gøre deres eventuelle resterende fordringer gældende over for skyldneren. Dette gælder dog ikke, hvis skyldneren er en fysisk person og har anmodet om gældseftergivelse. Opnår skyldneren gældseftergivelse, kan kreditorerne definitivt ikke længere gøre deres fordringer gældende over for skyldneren (med undtagelse af de fordringer, der er anført i InsO § 302). Når insolvensbehandlingen er afsluttet, får skyldneren principielt igen fri rådighed over sit bo.

Hvis der er udarbejdet en insolvensplan, afsluttes insolvensbehandlingen, når stadfæstelsen af planen har fået retskraft (InsO § 258, stk. 1).

« Konkurs - Generelle oplysninger | Tyskland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 29-07-2004

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige