Europa-Kommissionen > ERN > Konkurs > Frankrig

Seneste opdatering : 28-04-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Konkurs - Frankrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de? 1.
2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte procedurer ved insolvens? 2.
3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de enkelte procedurer? 3.
4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af de forskellige procedurer? 4.
5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af fordringer? 5.
6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne? 6.
7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer? 7.
8. Hvilke regler gælder der for omstruktureringsforanstaltninger? 8.
9. Hvilke regler gælder der for likvidation? 9.
10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren? 10.

 

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de?

Hvis insolvens defineres som en situation, hvor gælden overstiger aktiverne, er dette begreb ukendt i fransk ret. Det er det snævrere begreb betalingsstandsning, der anvendes, dvs. det forhold, at en skyldner med sine aktiver ikke kan betale forfalden gæld.

Forudgående procedurer for at undgå skyldners insolvens:
  • Forvarsel (procédure d’alerte) : når en revisor konstaterer forhold, der vil kunne forhindre virksomhedens fortsatte drift, informerer han bestyrelsesformanden eller virksomhedslederen herom. Hvis disse ikke giver ham et tilfredsstillende svar, begærer han, at bestyrelsen træder sammen og drøfter situationen, og informerer formanden for handelsretten (tribunal de commerce) herom. Bedriftsrådet informeres om konklusionerne af drøftelserne. Hvis de økonomiske vanskeligheder fortsætter, udarbejder revisoren en rapport, der fremlægges på den næste generalforsamling. Hvis generalforsamlingens beslutning stadig ikke sikrer virksomhedens fortsatte drift, informerer revisoren igen formanden for handelsretten herom.
  • Bobehandler (mandat ad hoc) : på foranledning af en berørt person kan formanden for handelsretten beskikke en bobehandler. Formanden fastsætter ene og alene bobehandlerens opgaver og varigheden af dennes mandat.


Uformel omorganiserings- og omstruktureringsprocedure:
  • Frivillig akkord (règlement amiable) : når en virksomhed har betalingsproblemer, men ikke har standset betalingerne, kan den anmode om, at der indledes akkordforhandlinger. Formanden for handelsretten beskikker en forligsmand, der i løbet af højst fire måneder skal forsøge at få virksomheden til at fungere og indgå en aftale med kreditorerne. Formanden for handelsretten kan suspendere retsforfølgning, som enkelte kreditorer har indledt, mens forligsmanden forsøger at finde en løsning. Skyldner kan ikke uden tilladelse fra formanden for handelsretten betale tidligere gæld eller sælge sine aktiver. Hvis formanden for handelsretten godkender aftalen, suspenderes retsforfølgning, som enkelte kreditorer har indledt, under gennemførelsen af akkordordningen. Hvis denne ikke respekteres, kan handelsretten, hvis den senere får en begæring om gældssanering eller likvidation, konstatere, at virksomheden i modsætning til formandens vurdering allerede var gået i betalingsstandsning, da akkordforhandlingerne blev indledt.


Formelle insolvensprocedurer med henblik på gældssanering eller likvidation:
  • Gældssanering (redressement judiciaire) har til formål at redde virksomheden, opretholde dens aktiviteter og beskæftigelse og sikre en gældssanering. Proceduren går ud på, at retten godkender en gældssaneringsplan med henblik på enten at fortsætte virksomhedens drift (kreditorerne skal acceptere visse betalingsfrister) eller at sælge virksomheden (virksomheden og dens væsentligste kontrakter sælges til tredjemand, som påtager sig visse forpligtelser).
  • Likvidation (liquidation judiciaire) : virksomheden erklæres konkurs, når det er tydeligt, at gældssanering ikke er mulig. Virksomhedens aktiviteter indstilles eller sælges til tredjemand i henhold til mere fleksible retningslinjer end det er tilfældet i forbindelse med en gældssanering.

2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte procedurer ved insolvens?

I fransk ret findes der to forskellige retlige ordninger for behandling af tilfælde af insolvens:

TopTop

  1. For forretningsdrivende, landmænd og håndværkere samt alle juridiske personer (med undtagelse af ejendomsfællesskaber) gælder førnævnte procedurer (gældssanering og likvidation) , der beskrives nærmere nedenfor. Fysiske personer, der udøver et liberalt erhverv, er ikke omfattet af disse procedurer. Procedurerne indledes, når skyldner er gået i betalingsstandsning, dvs. at forfaldne fordringer ikke kan dækkes med de disponible aktiver.
  2. For fysiske personer, der har privat gæld (inklusive gæld som følge af erhvervskaution, når den pågældende ikke er hovedkautionist) , er betingelserne for gældssanering, at begæringen indgives i god tro, og at skyldner tydeligvis er ude af stand til at betale al sin gæld. Proceduren er i så tilfælde som følger:

Skyldner henvender sig til et administrativt nævn, der gør status over skyldners gæld, efter at det har modtaget kreditorernes bemærkninger. Det kan begære, at retten suspenderer retsforfølgning, som enkelte kreditorer har indledt. Nævnet forsøger at forlige parterne og fremsætter forslag til en plan med udskydelse af betalingsfrister, ændrede afbetalingsrater eller gældseftergivelse. Hvis forsøget på at forlige parterne mislykkes, henstiller nævnet i tilfælde af tilbagebetaling af lån med henblik på køb af hovedbolig, at nogle af foranstaltningerne gennemføres over en tiårig eller længere periode. Hvis nævnet konstaterer, at skyldner mangler ressourcer eller formuegoder, der kan gøres udlæg i for at afvikle en del af gælden, kan det henstille, at begæringer om inddrivelse af gælden suspenderes. Retten behandler eventuelle klager over sådanne henstillinger.

TopTop

Hvis en skyldner i god tro kan godtgøre, at hans økonomiske situation er håbløs, dvs. at den pågældende ikke kan gennemføre ovennævnte foranstaltninger, kan han sende en begæring til retten om indledning af personlig gældssanering. Der foretages en opgørelse over kreditorernes fordringer, og formuen vurderes. Retten fastsætter, at skyldners personlige formuegoder skal realiseres, og udpeger en bobehandler, der fordeler de indkomne midler mellem kreditorerne efter rangorden. Når det ikke er muligt at betale alle kreditorer, erklærer retten proceduren for afsluttet som følge af manglende aktiver, hvilket medfører, at skyldners private gæld eftergives, dog med undtagelse af gæld, for hvilken der er kautioneret.

I forbindelse med erhvervsgæld kan proceduren indledes på foranledning af skyldner, kreditor eller anklagemyndigheden ved at indbringe sagen for retten. Denne kan i øvrigt på eget initiativ tage sagen op.

Den afgørelse, der indleder proceduren, registreres i handels- og selskabsregistret eller eventuelt i håndværkerregistret. Den offentliggøres desuden i to retstidender.

3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de enkelte procedurer?

Den kompetente ret for forretningsdrivende og selskaber er handelsretten (tribunal de commerce) , der bl.a. består af repræsentanter for erhvervslivet. I visse departementer findes der ingen handelsret, og det er så undtagelsesvis den højere førsteinstansret (tribunal de grande instance) bestående af tre juridiske dommere, der træffer beslutning. I departementet Alsace-Moselle består handelskammeret i "tribunal de grande instance" af en juridisk dommer og to lægdommere, der er valgte forretningsdrivende. For landmænd er det "tribunal de grande instance", der er kompetent. I forbindelse med privat gæld er det fogeddommeren (juge de l'exécution) , der er en juridisk dommer, som selv træffer afgørelse.

TopTop

Retten undersøger, om det er muligt at gældssanere virksomheden. Hvis det er tilfældet, godkender den en saneringsplan, som kan være en plan med henblik på enten at fortsætte virksomhedens drift (kreditorerne skal acceptere visse betalingsfrister) eller at sælge virksomheden (til tredjemand, og udbyttet af salget anvendes til at betale kreditorerne). Hvis det ikke er muligt, erklæres virksomheden konkurs, og virksomhedens aktiver sælges samlet eller særskilt.

Den ret, hvorved proceduren indledes, beskikker en kommitteret dommer (juge-commissaire) , der skal sikre, at proceduren forløber hurtigt, og at de involveredes interesser beskyttes. Dommeren træffer navnlig afgørelse om følgende:

- tvister som følge af, at tredjemand gør krav på ejendom, som skyldner har i sin besiddelse

- klager vedrørende den af retten beskikkede bobehandlers handlinger

- tvister vedrørende fordringer

- skyldnerens eller bobehandlerens begæring om at foretage visse retshandler under proceduren

- betingelserne for salg af formuegoder i tilfælde af konkurs

Der kan til retten indgives klage over dommerens beslutninger.

I tilfælde af gældssanering:

1) Retten beskikker en bobehandler på grundlag af en liste over godkendte bobehandlere. Det er kun obligatorisk at beskikke en bobehandler, når virksomheden har mere end 50 ansatte og en omsætning på over 3,1 mio. EUR. Bobehandleren udarbejder en rapport om mulighederne for at gældssanere virksomheden, ligesom han i tidsrummet mellem indledningen af proceduren og beslutningen om gældssanering eller likvidation afhængig af situationen forvalter virksomheden eller bistår virksomhedslederen hermed, hvis denne ikke er frataget retten til at lede virksomheden. Hvis retten beslutter, at virksomheden skal sælges, gennemfører han denne beslutning.

TopTop

2) Retten beskikker en repræsentant for kreditorerne på grundlag af en liste over sådanne repræsentanter, informerer kreditorerne om indledningen af proceduren, modtager deres anmeldelser af fordringer og foreslår den kommitterede dommer at godkende eller afvise dem. Repræsentanten er den eneste person, der kan handle på alle kreditorers vegne.

3) Den ansvarlige for gennemførelsen af gældssaneringsplanen skal, når denne er godkendt, sikre, at den gennemføres, og betale kreditorerne. Hvis den ikke gennemføres, begærer den pågældende, at retten ophæver planen.

I tilfælde af tvangslikvidation: bobehandleren, der beskikkes på grundlag af en anden liste over godkendte bobehandlere, sælger formuegoderne og betaler kreditorerne.

Gældssanering på foranledning af en enkeltperson: bobehandler foretager en opgørelse over kreditorernes fordringer, gør status over skyldners situation, sælger skyldners formuegoder og betaler kreditorerne.

Skyldners forpligtelser:

I tilfælde af gældssanering kan retten udpege en bobehandler og fastsætte dennes opgave, som kan være at bistå skyldner eller selv at forvalte virksomheden. Skyldner kan fortsat råde over sin formue i det omfang, dette ikke griber ind i bobehandlerens opgaver. Den daglige forvaltning, som han forestår alene, anses for have retskraft over for tredjemand i god tro. Skyldner må dog ikke betale en eksisterende gæld (undtagen ved modregning ved konnekse fordringer).

Hvis retten ikke beskikker en bobehandler, forvalter skyldner selv virksomheden og udarbejder et udkast til gældssanering.

I tilfælde af likvidation fratages skyldner retten til at lede virksomheden og rådighedsretten over sin formue, indtil proceduren er afsluttet. Bobehandleren udøver skyldners rettigheder i dennes sted. Skyldner kan kun udøve sin egne rettigheder, herunder over ejendom, der ikke indgår i konkursen.

TopTop

Ved personlig gældssanering fratages skyldner retten til at forvalte og råde over hele sin formue, indtil proceduren er afsluttet. Bobehandleren udøver skyldners rettigheder i dennes sted.

Kreditorernes rettigheder og klagemuligheder:

Kreditorerne skal anmelde deres fordringer til deres repræsentant. Retsforfølgning, som enkelte kreditorer har indledt inden indledningen af proceduren, suspenderes automatisk.

Alle kreditorer kan appellere en beslutning om afvisning af deres krav. Kun den kreditor, der begærede insolvensbehandlingen, kan appellere en beslutning om at indlede eller ikke indlede denne behandling.

4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af de forskellige procedurer?

  • Indledningen af proceduren medfører, at retsforfølgning, som enkelte kreditorer har indledt vedrørende fordringer, der opstod før indledningen af proceduren, suspenderes, at det forbydes skyldner at betale disse fordringer, og at de igangværende kontrakter videreføres på betingelse af, at kommende betalingsfrister respekteres. Det er den kommitterede dommer, der skal give tilladelse til afskedigelser.
  • Når proceduren indledes, opstilles der en oversigt over skyldners formuegoder. Ejerne af formuegoder, som virksomheden blot har i sin besiddelse, kan straks kræve disse tilbage.
  • Ved gældssanering fortsætter skyldner med at forvalte og råde over sine formuegoder. I tilfælde af likvidation udøver bobehandler skyldners rettigheder i dennes sted undtagen i forbindelse med rent personlige rettigheder.
  • Alle fordringer skal anmeldes undtagen i forbindelse med fordringer baseret på ansættelsesaftaler.
  • Der findes ingen andre særlige foreløbige foranstaltninger end dem, der er nævnt i første afsnit ovenfor. Ved hjælp af sikrende foranstaltninger, dvs. arrest og udlæg (retspant, underpant i virksomhedens løsøre, sikkerhed i aktier, sikkerhed i værdipapirer m.m.) forhindres det, at formuegoder afhændes. De er ugyldige, hvis skyldner selv har foretaget dem efter datoen for betalingsstandsningen.
  • Finansministeriets krav i forbindelse med skattegæld og udlæg påvirkes ikke af, at der indledes en insolvensprocedure.
  • Reglerne er de samme for procedurer, der indledes over for fysiske personer for privatgæld.
  • Der er i fransk lov endnu ikke fastsat regler for offentliggørelse af, at der i en anden EU-medlemsstat er truffet beslutning om at indlede en insolvensprocedure på grundlag af artikel 3, stk. 1, i fællesskabsforordningen af 22. maj 2000, men dette er obligatorisk i medfør af forordningen, der har direkte virkning. I medfør af et forslag er det den ansvarlige for handels- og selskabsregistret, der skal forestå denne offentliggørelse.

5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af fordringer?

  • Særlige regler for tredjemands tinglige rettigheder: alle kreditorer med tinglige rettigheder (dvs. retspant eller anden pant, der giver fortrinsret ved salg af ejendommen og/eller følgeret) , skal anmelde deres fordring. Enhver retsforfølgning vedrørende fordringer suspenderes.
  • Reglerne for modregningskrav: disse regler finder anvendelse, når to personer har gæld til hinanden. De to personers gæld modregnes, så langt det er muligt. Kreditor kan på eget initiativ og uden at indhente tilladelse hertil foretage en modregning, men kun for konnekse fordringer.
  • Klausul om ejendomsforbehold: denne klausul, der er aftalt mellem sælger og køber, medfører, at ejendommen først overgår til køber, når hele salgsprisen er betalt. Klausulen kan gøres gældende i forbindelse med en insolvensprocedure.
  • Ansættelsesaftaler: lønmodtagere skal ikke anmelde deres fordringer (se punkt 7 nedenfor).
  • Der findes en national løngarantifond (Fonds national de garantie des salaires) , der meget hurtigt lægger pengene ud i forbindelse med lønfordringer. Betalingstiden afhænger af lønfordringens art, og hvornår den opstod (før eller efter indledningen af insolvensproceduren). Lønfordringer fra før indledningen af proceduren garanteres af den nationale løngarantifond, mens lønfordringer, der er opstået i tidsrummet fra indledningen af proceduren og vedtagelsen af gældssaneringsplanen, ikke er omfattet af denne garanti. I tilfælde af likvidation er det principielt kun lønfordringer, der forfalder inden to uger efter konkursen, der er garanteret. Afskedigelsesgodtgørelser garanteres kun, hvis ansættelsesaftalen brydes to uger efter konkursen eller inden en måned at regne fra beslutningen om at godkende gældssaneringsplanen.

6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne?

Den relevante periode vedrører tidsrummet fra datoen for betalingsstandsningen til datoen for indledningen af proceduren. Retten kan højst fastsætte en relevant periode på 18 måneder.

TopTop

Alle retshandler vedrørende betaling, der foretages i denne periode, kan omstødes, hvis kontrahenten havde kendskab til betalingsstandsningen. Retten har beføjelse til at vurdere, hvorvidt en omstødelse vil være hensigtsmæssig.

Bestemte retshandler, som alle er nævnt i loven, skal omstødes, hvis de blev foretaget i den relevante periode, uanset om kontrahenten havde kendskab til betalingsstandsningen eller ej; der er bl.a. tale om aftaler, hvor skyldners forpligtelser i væsentlig grad overstiger den anden parts, betaling ved brug af usædvanlige betalingsmidler, et hypotekslån til dækning af tidligere gæld og alle retshandler, der må betragtes som en gave.

7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer?

1) Kontrol af fordringer:

Kreditorernes repræsentant informerer kreditorerne om, at de skal anmelde deres fordringer. Skyldner skal fremlægge en liste over sine kreditorer.

Alle kreditorer med undtagelse af lønmodtagere skal inden to måneder at regne fra offentliggørelsen af beslutningen om at indlede proceduren anmelde deres fordringer. Ved udløbet af denne frist skal de begære en forlængelse af fristen for at anmelde deres fordringer, hvis de kan bevise, at det ikke var deres skyld, at fordringerne ikke blev anmeldt.

Fordringer, der ikke anmeldes, og for hvilke der ikke begæres en forlængelse af fristen, går tabt.

Kreditorernes repræsentant foretager en første kontrol af fordringerne og fremsætter forslag til den kommitterede dommer om at godkende eller afvise dem. Når repræsentanten har til hensigt at foreslå, at en fordring afvises, informerer han kreditoren herom. Hvis denne ikke svarer inden 30 dage, kan han ikke længere gøre indsigelser mod kreditorernes repræsentants forslag.

TopTop

Alle berørte kan klage over den kommitterede dommers beslutning.

Kreditorernes repræsentant kontrollerer og fastsætter lønfordringer på grundlag af de oplysninger, han modtager. Han informerer lønmodtagerne om, at oversigten over lønfordringer er medtaget. Alle berørte har mulighed for inden to måneder at klage til voldgiftsretten (conseil de prud’hommes).

2) Kreditorrækkefølgen

Privilegerede fordringer er fordringer, hvor fordringshaver har fortrinsret til at blive betalt på grundlag af alle eller visse af skyldners formuegoder (f.eks. løsøre eller et formuegode, der er givet i pant).

Simple fordringer er fordringer, hvor fordringshaver først betales efter de privilegerede fordringshavere. Det kan offentliggøres, at en fordring er privilegeret (f.eks. privilegerede lønfordringer). Princippet i forbindelse med insolvensbehandling er, at simple fordringer stilles lige, når proceduren indledes. De enkelte fordringer kan ikke længere konkurrere. Privilegerede fordringer derimod er traditionelt beskyttede i forbindelse med insolvensbehandling.

Fordringer, der opstår efter beslutningen om at indlede insolvensproceduren, betales principielt før fordringer, der opstod forud herfor, også selv om disse er privilegerede.

Der findes flere undtagelser fra denne regel:

- Uanset procedurens udfald betales retsudgifter og lønfordringer, der er opstået op til to måneder forud for indledningen af proceduren, før fordringer, der er opstået, efter at proceduren er indledt.

- Når proceduren ender med konkurs, betales de fordringer, for hvilke der findes sikkerhed, også før fordringer, der er opstået efter indledningen af proceduren.

TopTop

8. Hvilke regler gælder der for omstruktureringsforanstaltninger?

Omstruktureringen af virksomheden kan medføre, at den fortsætter driften eller bliver solgt.

- Fortsat drift

I omstruktureringsplanen fastsættes ensartede betalingsfrister, der kan være på over 10 år. Det er retten, der på forslag af bobehandleren vedtager planen. Kreditorerne høres, men de har ikke mulighed for at komme med indvendinger. De kan ikke tvinges til at eftergive gælden.

- Salg

Med undtagelse af virksomhedslederen og dennes familie kan alle fremsætte et købstilbud.

Tilbuddet kan dække hele virksomheden eller bestemte dele af dens aktiviteter. Tredjemand har ikke mulighed for at få kendskab hertil.

Retten vælger det tilbud, der sikrer beskæftigelsen længst og betalingen af kreditorerne bedst.

Når retten godkender salgsplanen, nævnes købers forpligtelser for så vidt angår virksomhedens fremtidige aktiviteter, retningslinjerne for opretholdelse af virksomheden og afvikling af gæld.

I planen nævnes det antal lønmodtagere, køber har tilladelse til at afskedige, og inden for hvilke aktiviteter og erhverv.

De aftaler, der er nødvendige for opretholdelse af driften, overdrages til køber.

Denne skal betale købsprisen. Principielt overtager køber ikke gælden, kun fordringer svarende til finansiering af formuegoder, der indgår i en pantsikret gæld, der er omfattet af planen.

Retten kan senere beslutte at foretage væsentlige ændringer i de i planen fastsatte midler og mål.

9. Hvilke regler gælder der for likvidation?

Når aktiver udgør en produktionsenhed (som i retspraksis defineres som alle de materialer og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at iværksætte eller fortsætte en økonomisk aktivitet) , kan de sælges samlet. Bobehandler iværksætter en indkaldelse af bud, som alle berørte kan deltage i. Han vælger det tilbud, der forekommer mest seriøst, og som bedst muligt sikrer varig beskæftigelse og betaling af kreditorerne.

TopTop

Aktiver, der ikke anses for at udgøre en produktionsenhed, sælges efter beslutning af bobehandleren enten efter indhentning af underhåndsbud eller på auktion.

10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren?

Proceduren erklæres for afsluttet, når der ikke findes mere gæld, eller når det er umuligt at fortsætte insolvensbehandlingen, fordi der ikke er tilstrækkelig mange aktiver. Det er muligt på et hvilket som helst tidspunkt at indbringe sagen for retten, og denne kan på eget initiativ tage sagen op til behandling. Bobehandleren fremlægger regnskaberne, hvoraf det fremgår, hvilke transaktioner der er foretaget, og hvorledes indtægterne er blevet fordelt. Skyldner kan gøre indsigelse mod regnskaberne.

Principielt får en debitor, der er en fysisk person, sin retsevne tilbage og kan starte en ny virksomhed, efter at konkursbehandlingen er afsluttet. Det er dog ikke tilfældet, hvis retten beslutter at forbyde ham at lede en virksomhed eller pålægger ham en anden begrænsning som følge af konkursen (i mindst 5 år og uden øvre grænse) , fordi han har begået ledelsesmæssige fejl eller har gjort sig skyld i de i loven opregnede handlinger til skade for kreditorerne (f.eks. at have videreført en virksomhed, der havde underskud, begået underslæb, lånt penge på et for usikkert grundlag, betalt en kreditor efter betalingsstandsningen eller undladt at føre regnskaber).

Efter afslutningen af insolvensbehandlingen kan kreditorerne principielt ikke længere tage retlige skridt over for skyldner. Dette gælder dog ikke, hvis retten beslutter at forbyde denne at lede en virksomhed eller pålægger ham en anden begrænsning som følge af konkursen, eller hvis kreditor kan fastslå, at der er begået svig over for ham (f.eks. at skyldner ikke har oplyst bobehandleren om fordringen) , eller hvis skyldner idømmes en strafferetlig sanktion for forhold, der ikke vedrører dennes erhvervsvirksomhed.

TopTop

Kreditorerne kan altid tage retlige skridt over for skyldners kautionister.

BEMÆRKNINGER:

Den franske konkurslov bliver sandsynligvis ændret, for regeringen har forelagt det franske statsråd (Conseil d'Etat) et omfattende lovforslag med følgende hovedlinjer:

- En skyldner, der har økonomiske vanskeligheder eller forventer at få det, eller som har standset betalingerne, kan begære, at retten udpeger en forligsmand, der skal forhandle med de væsentligste kreditorer for at sikre virksomhedens fortsatte drift. Hvis retten godkender aftalen, påvirkes denne ikke, hvis der senere indledes insolvensbehandling.

- En skyldner, der har økonomiske vanskeligheder, der kan føre til en betalingsstandsning, kan begære, at retten indleder en procedure for redning af virksomheden, der medfører, at retsforfølgning, der er indledt af enkelte kreditorer, suspenderes, og at der vedtages en plan for virksomhedens fortsatte drift. Denne plan, der sandsynligvis vil blive godkendt af retten i forbindelse med en procedure for redning af virksomheden eller betalingsstandsning, kan medføre, at gælden til visse kreditinstitutter eller leverandører eftergives, hvis flertallet af kreditinstitutter eller leverandører accepterer dette, og hvis retten godkender det.

- Gældssaneringen kan ikke længere føre til, at virksomheden sælges. Dette vil kun kunne ske i forbindelse med en konkurs.

- Fysiske personer, der udøver et liberalt erhverv, kan drage nytte af insolvensprocedurerne.

- Denne korte beskrivelse af lovforslaget er kun foreløbig, idet det senere kan blive ændret under behandlingen i det franske parlament.



« Konkurs - Generelle oplysninger | Frankrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 28-04-2005

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige