Europa-Kommissionen > ERN > Konkurs > Finland

Seneste opdatering : 22-05-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Konkurs - Finland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Seneste opdatering, se suomi
 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de? 1.
2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte procedurer ved insolvens? 2.
2.1. Konkurs 2.1.
2.2. Virksomhedssanering 2.2.
2.3. Gældssanering for fysiske personer 2.3.
3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de enkelte procedurer? 3.
3.1. Konkurs 3.1.
3.2. Virksomhedssanering 3.2.
3.3. Gældssanering for fysiske personer 3.3.
4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af de forskellige procedurer? 4.
4.1. Konkurs 4.1.
4.2. Virksomhedssanering 4.2.
4.3. Gældssanering for fysiske personer 4.3.
5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af fordringer? 5.
5.1. Konkurs 5.1.
5.2. Virksomhedssanering 5.2.
5.3. Gældssanering for fysiske personer 5.3.
6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne? 6.
7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer? 7.
7.1. Konkurs 7.1.
7.2. Virksomhedssanering 7.2.
7.3. Gældssanering for fysiske personer 7.3.
8. Hvilke regler gælder der for omstruktureringsforanstaltninger? 8.
9. Hvilke regler gælder der for likvidation (realisering og fordeling af provenuet) ? 9.
10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren? 10.
10.1. Konkurs 10.1.
10.2. Virksomhedssanering 10.2.
10.3. Gældssanering for fysiske personer 10.3.

 

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de?

Ved insolvens forstås, at en skyldner ikke kan betale sin gæld, når den forfalder til betaling, og at denne situation ikke bare er forbigående. Ved insolvensbehandling forstås her en fuldbyrdelsesprocedure, der omfatter hele skyldnerens gæld.

I Finland findes der tre separate former for insolvensbehandling: konkurs, virksomhedssanering og gældssanering for fysiske personer. Svarene vedrørende konkurs er baseret på bestemmelserne i konkursloven, som trådte i kraft den 1. september 2004 (120/2004). Lovgivningen vedrørende virksomhedssanering (47/1993) og gældssanering for fysiske personer (57/1993) trådte i kraft den 8. december 1993.

Konkurs er en likvidationsprocedure, som har til formål at realisere skyldnerens aktiver og fordele midlerne mellem kreditorerne. Virksomhedssanering og gældssanering for fysiske personer er en saneringsforanstaltning, som har til formål at give skyldneren mulighed for at løse sine økonomiske problemer.

Skyldneren kan også indgå aftale med kreditorerne om betaling af gælden og andre ordninger end officiel insolvensbehandling. Frivillige ordninger er ikke omfattet af lovgivningen.

2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte procedurer ved insolvens?

I forbindelse med alle tre former for insolvensbehandling er skyldnerens insolvens den almindelige betingelse.

2.1. Konkurs

Anvendelsesområdet for konkurs er generelt, og både fysiske og juridiske personer kan derfor erklæres konkurs. Såvel skyldner som kreditor kan indgive en konkursbegæring.

TopTop

Den generelle betingelse for, at en skyldner kan erklæres konkurs, er dennes insolvens. For at lette bevisførelsen betragtes en skyldner som insolvent, hvis han eller hun opfylder de betingelser, som findes i konkurslovgivningen, og der ikke føres bevis for det modsatte.

Betingelser vedrørende insolvens:

Skyldneren oplyser, at han er konkurs, og der foreligger ingen særlige grunde til at betvivle denne oplysning.

Skyldneren har stoppet sine betalinger.

En tvangsfuldbyrdelse i løbet af de sidste seks måneder før konkursbegæringen har vist, at skyldneren ikke vil kunne indfri en fordring fuldt ud.

Skyldneren har eller har i løbet af det seneste år forud for konkursbegæringen haft en virksomhed, der er regnskabspligtig, og har undladt at betale en ubestridt og forfalden fordring inden for en uge, efter at kreditoren har fremsat krav om betaling. Kreditoren skal indgive konkursbegæring senest tre måneder efter udløbet af den frist, som er anført i betalingsanmodningen.

Når en kreditor begærer en skyldner erklæret konkurs, skal kreditorens fordring være baseret på en retskraftig dom eller et andet dokumenteret krav, der kan tvangsfuldbyrdes, og i øvrigt være klar og entydig. Det er ikke nødvendigt, at fordringen er forfalden til betaling. Mulighederne for at fremsætte en konkursbegæring på grundlag af en ubetydelig fordring er begrænsede.

Domstolen sørger for, at en bekendtgørelse om indledningen af konkursbehandlingen straks offentliggøres i statstidende. Bekendtgørelsen kan også offentliggøres i et dagblad. Kuratoren skal underrette kreditorerne om, at konkursbehandlingen er blevet indledt. Indledningen af konkursbehandlingen registreres bl.a. i konkurs- og virksomhedssaneringsregistret, handelsregistret, tingbogen, fartøjsfortegnelsen, skibsbygningsregistret, luftfartøjsfortegnelsen, panteregistret, transportregistret og værdipapirregistret.

TopTop

2.2. Virksomhedssanering

Virksomhedssanering kan anvendes over for alle erhvervsvirksomheder og over for selvstændige erhvervsdrivende. Saneringsforanstaltninger anvendes dog ikke over for visse virksomheder som f.eks. kredit- og forsikringsinstitutter, som er underlagt særlig regulering og overvågning. En skyldner eller en kreditor kan søge om virksomhedssanering. I de fleste tilfælde er det en skyldner, der søger om sanering.

Saneringsforanstaltningerne kan indledes, hvis skyldneren er insolvent, og der ikke findes lovgivningsbetingede hindringer herfor. En sådan hindring kan f.eks. være, at insolvensen ikke kan undgås ved hjælp af et saneringsprogram, eller at skyldnerens indtægter ikke er tilstrækkelige til at dække de omkostninger, saneringsforanstaltningerne vil medføre. Saneringsforanstaltninger kan også indledes, hvis skyldneren blot trues af insolvens. Derfor kan saneringsforanstaltningerne kun i særlige tilfælde indledes på grundlag af en ansøgning fra en kreditor. Saneringsforanstaltningerne kan endvidere indledes, hvis skyldneren og to kreditorer søger om det i fællesskab. De pågældende kreditorers samlede fordringer skal i så fald udgøre mindst en femtedel af den gæld, som det er oplyst, at skyldneren har.

Domstolen offentliggør i statstidende en bekendtgørelse om beslutningen om at indlede saneringsforanstaltninger. Domstolens sagsbehandler skal underrette kreditorerne om, at der er blevet indledt saneringsforanstaltninger. Indledningen af saneringsforanstaltningerne registreres bl.a. i konkurs- og virksomhedssaneringsregistret, handelsregistret, tingbogen og værdipapirregistret.

TopTop

2.3. Gældssanering for fysiske personer

Kun fysiske personer kan søge om gældssanering. Inden for rammerne af gældssaneringen kan der også fastlægges ordninger for gæld vedrørende ophørt erhvervsvirksomhed.

Der kan indledes gældssanering under forudsætning af, at skyldneren er insolvent og ikke med rimelighed kan forventes at kunne forbedre sin betalingsevne så meget, at gælden kan indfries. Årsagerne til insolvensen (bl.a. sygdom og arbejdsløshed) har i lighed med gældens størrelse og skyldnerens betalingsevne betydning. Også fysiske personer, der driver erhvervsvirksomhed, kan under visse omstændigheder søge om gældssanering. Der må i lovgivningen ikke findes nogen hindring for gældssaneringen (f.eks. gældsætning som følge af en lovovertrædelse eller åbenbart letsindig gældsætning).

Skyldneren og kreditorerne skal underrettes om, at der er blevet indledt gældssanering. Domstolen sørger for, at de underrettes, hvis ikke den pålægger sagsbehandleren at underrette dem. Domstolen skal desuden underrette de myndigheder, der er ansvarlige for tvangsfuldbyrdelse på skyldnerens hjemsted og på det sted, hvor skyldnerens aktiver befinder sig, om at der indledes gældssanering.

3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de enkelte procedurer?

3.1. Konkurs

Domstolen træffer beslutning om at erklære en skyldner konkurs. De kompetente domstole er de almindelige underretter (distriktsdomstolene). Domstolen beslutter også, om konkursdekretet skal bortfalde eller på anden måde bringes til ophør. Den udpeger en kurator, fastsætter udlodningen og tager stilling til indsigelser mod fordringerne. Domstolens afgørelser kan med visse undtagelser appelleres.

TopTop

Kreditorerne har de største beslutningsbeføjelser i et konkursbo. Kreditorudvalget er det vigtigste beslutningstagende organ. Kreditorernes stemmeret fastlægges på grundlag af deres fordringers størrelse. Klager over kreditorernes beslutninger kan indbringes for domstolen.

Kuratoren spiller en central rolle med hensyn til forvaltningen af konkursboet. Kuratoren skal bl.a. repræsentere konkursboet og varetage den løbende forvaltning af boet, udarbejde en fortegnelse over boets aktiver og passiver og en redegørelse for skyldnerens økonomiske forhold, modtage anmeldelser af fordringer og udarbejde et forslag til, hvor stor en dividende der skal udbetales til de enkelte kreditorer på grundlag af deres fordringer. Kuratoren skal også sørge for, at de aktiver, der indgår i konkursboet, vurderes og sælges, og at midlerne fordeles blandt kreditorerne. Den person, der udpeges som kurator, skal leve op til lovens bestemmelser og være uafhængig i forhold til både skyldner og kreditorer.

Skyldneren har pligt til at medvirke ved afviklingen af konkursboet. Skyldneren skal give kuratoren de oplysninger, som er nødvendige for udarbejdelsen af boopgørelsen, og skal godkende denne. Skyldneren har ret til at få oplysninger om konkursboet, at deltage i kreditorudvalgets møder og at fremføre sin mening vedrørende de spørgsmål, der skal behandles.

3.2. Virksomhedssanering

Domstolen afgør, om der skal indledes virksomhedssanering. Domstolen udpeger også en sagsbehandler og sammensætter et kreditorudvalg. Derudover fastlægger den saneringsprogrammet. Sager vedrørende virksomhedssanering behandles af visse underretter. Domstolens afgørelser kan med visse undtagelser appelleres.

TopTop

Sagsbehandleren udarbejder en oversigt over skyldnerens indtægter og gæld og udarbejder et forslag til et saneringsprogram. Sagsbehandleren overvåger også skyldnervirksomhedens fortsatte aktiviteter. Den person, der udpeges til sagsbehandler, skal leve op til lovens bestemmelser og være uafhængig i forhold til både skyldner og kreditorer.

Kreditorudvalget repræsenterer kreditorerne og bistår sagsbehandleren som et rådgivende organ. Der nedsættes ikke et kreditorudvalg, hvis dette er unødvendigt, fordi antallet af kreditorer er begrænset.

Kreditorerne har ret til at blive hørt i de forskellige faser af behandlingen. Sagsbehandlerens forslag til et saneringsprogram forelægges kreditorerne til udtalelse. Hvis forslaget til et saneringsprogram ikke vedtages med enstemmighed, gennemføres der en afstemning, som danner grundlag for det endelige saneringsprogram. I forbindelse med afstemningen inddeles skyldnerne i grupper, og programmet kan fastlægges på grundlag af et flertal af gruppernes samtykke.

Skyldneren har pligt til at forelægge domstolen og sagsbehandleren relevante oplysninger og at bidrage til, at saneringen kan gennemføres. Skyldneren har ret til at fremlægge sit eget forslag til et saneringsprogram.

3.3. Gældssanering for fysiske personer

Domstolen afgør, om der skal indledes gældssanering. Domstolen udpeger om nødvendigt en sagsbehandler. Domstolen har også til opgave at fastsætte et betalingsprogram. Domstolens afgørelser kan med visse undtagelser appelleres.

Sagsbehandleren skal udarbejde et forslag til et betalingsprogram og varetage andre opgaver, som han pålægges af domstolen. F.eks. kan sagsbehandleren pålægges at realisere skyldnerens formue. Sagsbehandleren skal leve op til lovens bestemmelser og være uafhængig i forhold til både skyldner og kreditorer.

TopTop

Hvis der ikke er blevet udpeget nogen sagsbehandler, udarbejder skyldneren selv et forslag til et betalingsprogram. Skyldneren har pligt til at forelægge domstolen, sagsbehandleren og kreditorerne relevante oplysninger og bidrage til, at gældssaneringen kan gennemføres på behørig vis. Skyldneren bistås af den kommunale økonomi- og gældsrådgivning.

Kreditorerne skal have mulighed for at udtale sig om skyldnerens ansøgning og forslag til et betalingsprogram.

4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af de forskellige procedurer?

4.1. Konkurs

I konkursboet indgår alle de aktiver, som skyldneren råder over på det tidspunkt, hvor konkursen indledes, og som denne erhverver sig inden konkursbehandlingens afslutning. I en fysisk persons konkursbo indgår dog ikke aktiver eller indtægter, som den pågældende erhverver sig, efter at konkursbehandlingen er blevet indledt.

På det tidspunkt, hvor konkursbehandlingen indledes, mister skyldneren retten til at råde over de aktiver, der indgår i konkursboet. Retten til at råde over aktiverne overgår til konkursboet (kreditorerne).

Skyldnerens personlige frihed kan på visse betingelser begrænses under konkursbehandlingen (f.eks. udrejseforbud). Også skyldnerens handlefrihed er i visse henseender begrænset. Skyldneren kan f.eks. ikke oprette et selskab eller være bestyrelsesmedlem i et selskab under konkursbehandlingen. Disse begrænsninger er af størst betydning, hvis skyldneren er en fysisk person.

En konkurs medfører ikke, at skyldneren eftergives sin gæld. Skyldneren skal stadig betale den gæld, som ikke bliver indfriet ved konkursen. Gældsansvaret har i praksis kun betydning, hvis skyldneren er en fysisk person, da en konkurs normalt medfører, at en juridisk person opløses. Skyldneren har dog mulighed for at blive eftergivet sit gældsansvar ved hjælp af gældssanering for fysiske personer.

TopTop

Indledning af konkursbehandling hindrer individualforfølgning, dvs. tvangsinddrivelse af konkursfordringer, idet der dog gælder visse undtagelser, f.eks. for pantefordringer.

Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs bestemmer, at kurator kan kræve, at afgørelsen om indledning af insolvensbehandling bekendtgøres i de andre medlemsstater (artikel 21) og registreres i registre, som føres i de andre medlemsstater (artikel 22). En konkursbehandling, som er blevet indledt i en anden medlemsstat, offentliggøres på kuratorens begæring i statstidende i Finland. Retsregistercentralen bærer ansvaret for offentliggørelsen (www.oikeus.fi/oikeusrekisterikeskus/).

En konkurs, som er blevet indledt i en anden medlemsstat, registreres på kuratorens begæring i Finland i bl.a. tingbogen, handelsregistret, panteregistret, fartøjsfortegnelsen, skibsbygningsregistret, luftfartøjsfortegnelsen, transportregistret og værdipapirregistret. Registreringen foretages af den myndighed, som fører registret.

Ansøgninger om registrering i tingbogen forelægges byretten i det område, hvor aktiverne befinder sig (www.oikeus.fi/).

Handelsregistret og panteregistret føres af patent- og registerstyrelsen (www.prh.fi/).

Fartøjsfortegnelsen og skibsbygningsregistret føres af søfartsstyrelsen (www.fma.fi/palvelut/alusrekisteri/).

TopTop

Luftfartøjsregistret føres af luftfartsstyrelsen (www.ilmailulaitos.fi/ilma_alusrekisteri/).

Trafikregistret føres af trafikstyrelsen (www.ake.fi/).

Værdiregistret føres af Finlands værdipapircentral A/S (www.apk.fi/).

Offentliggørelsen eller registreringen i registrene er ikke obligatorisk, selv om skyldneren har et driftssted i Finland.

4.2. Virksomhedssanering

En skyldner kan ikke erklæres konkurs, hvis der er indgivet en ansøgning om virksomhedssanering. Når der er indgivet en ansøgning, kan domstolen nedlægge et midlertidigt forbud mod betaling, inddrivelse og fuldbyrdelse, allerede inden konkursbehandlingen indledes.

Under gennemførelsen af virksomhedssaneringen gælder der et forbud mod betaling, inddrivelse og fuldbyrdelse. Forbuddet gælder al gæld, som virksomheden har pådraget sig inden indledningen af behandlingen af virksomhedssaneringen, herunder også pantegæld.

Saneringsproceduren medfører ikke, at skyldneren mister sin indflydelse. Virksomheden fortsætter sine aktiviteter, dog under sagsbehandlerens overvågning. Visse handlinger fra skyldnerens side kræver dog sagsbehandlerens samtykke.

I forbindelse med en saneringsprocedure udarbejdes der et saneringsprogram, der kan omfatte visse foranstaltninger, som har til formål at løse virksomhedens problemer. Det kan dreje sig om afkortning af gæld og ændring af vilkårene for gæld, som virksomheden har pådraget sig inden indledningen af proceduren, herunder også pantegæld. Foranstaltningerne kan endvidere vedrøre virksomhedens form, aktiviteter, ledelse, organisation, personale eller kapitalstruktur. Hvis skyldneren opfylder sine betalingsforpligtelser i henhold til saneringsprogrammet, skal vedkommende ikke betale den gæld, som overstiger det beløb, der er fastsat i programmet.

TopTop

Hvad angår offentliggørelse i Finland og registrering i finske registre af virksomhedssanering, som er blevet indledt i et andet EU-land, henvises til punkt 2.2 og 4.1.

4.3. Gældssanering for fysiske personer

En skyldner kan ikke erklæres konkurs, hvis der er indgivet en ansøgning om gældssanering. Domstolen kan nedlægge et midlertidigt forbud mod betaling, inddrivelse og fuldbyrdelse, allerede inden gældssaneringen indledes.

Under gennemførelsen af gældssaneringen gælder der et forbud mod betaling, inddrivelse og fuldbyrdelse. Forbuddet gælder al gæld, som den pågældende har pådraget sig inden indledningen af proceduren, herunder også pantegæld.

I forbindelse med gældssaneringen fastlægges et betalingsprogram på grundlag af skyldnerens faktiske betalingsevne. Betalingsprogrammet udarbejdes for en vis periode, normalt fem år. Betalingsprogrammet gælder for al gæld, som den pågældende har pådraget sig inden indledningen af proceduren, herunder også pantegæld. Hvis skyldneren opfylder sin betalingspligt i henhold til betalingsprogrammet, fritages den pågældende for at betale resten af sin gæld.

I forbindelse med gældssaneringen realiseres hele skyldnerens formue med undtagelse af den del, som er nødvendig for opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod. Skyldneren kan på visse betingelser beholde en eventuel ejerbolig.

5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af fordringer?

5.1. Konkurs

En konkurs påvirker i princippet ikke en pantekreditors ret til at realisere pantet. Konkursboet kan dog midlertidigt nedlægge forbud mod salg af de pantsatte aktiver (f.eks. fast ejendom) , hvis dette er nødvendigt for at sikre konkursboets interesser. Derudover har konkursboet med domstolens tilladelse og på visse betingelser ret til at sælge pantsatte aktiver. Også pantekreditorer skal oplyse kuratoren om deres fordringer. Hensigten med dette er at lette forvaltningen af boet. En pantekreditor kan deltage i forvaltningen af konkursboet i et omfang svarende til fordringens samlede beløb. Der kan stiftes panteret i en virksomhedsskyldners løsøre. Panteret i løsøre har i et vist omfang fortrinsret i forbindelse med indfrielse af gæld. Kreditoren modtager 50 % af værdien af de aktiver, der er stiftet pant i. Resten af fordringen har ikke fortrinsret, selv om der er stiftet panteret som sikkerhed for denne.

TopTop

Hvis skyldneren har erhvervet sig et aktiv med ejendomsforbehold, gælder dette forbehold også for konkursboet på visse betingelser. Konkursboet har ret til at blive part i aftalen i stedet for skyldneren og således beholde aktivet i sin besiddelse.

En kreditor kan i sin fordring foretage modregning med den gæld, som kreditoren har til skyldneren på det tidspunkt, hvor konkursen indledes. Kreditinstitutters ret til modregning er begrænset i de tilfælde, hvor skyldneren har en konto i kreditinstituttet, der anvendes til betalingstransaktioner. Derudover er retten til modregning først og fremmest begrænset inden for områder, hvor der er risiko for misbrug af retten til modregning.

Personalet i en skyldnervirksomhed afskediges normalt, så snart konkursbehandlingen indledes. Kuratoren skal skaffe overblik over de ansattes fordringer og afgøre, hvilke af disse der kan indfries med støtte fra en løngarantifond.

5.2. Virksomhedssanering

I forbindelse med en virksomhedssanering fortsætter virksomheden sine aktiviteter. At der indledes en saneringsprocedure, påvirker ikke forpligtelser, skyldneren tidligere har indgået, medmindre andet er fastsat i lovgivningen.

For at sikre, at der kan gennemføres en vellykket virksomhedssanering, påvirker saneringen også pantekreditorernes stilling. Forbuddet mod betaling, inddrivelse og fuldbyrdelse gælder også pantekreditorer. Også vilkårene for pantegælden kan med visse begrænsninger ændres under saneringsprogrammet.

En kreditor har (med visse undtagelser) ikke ret til modregning i forbindelse med saneringsprocedurerne.

En sanering kan medføre ændringer, hvad angår personalet.

TopTop

5.3. Gældssanering for fysiske personer

I forbindelse med gældssaneringen for fysiske personer kan der med visse begrænsninger også foretages tilpasninger af vilkårene for pantegæld. Forbuddet mod betaling, inddrivelse og fuldbyrdelse gælder også pantegæld.

6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne?

Loven om omstødelse af retshandler ved konkurs, som trådte i kraft i 1992, vedrører annullering af allerede foretagne dispositioner. En foretagen disposition kan ikke blot omstødes i forbindelse med konkurser, men også i forbindelse med virksomhedssaneringer og gældssaneringer for fysiske personer.

Ved omstødelse annulleres en retshandel, som i princippet er gyldig, og som skyldneren har indgået før konkursen. Omstødelse adskiller sig herved fra de civilretlige regler om, hvornår en retshandel kan anses for eller erklæres ugyldig.

Omstødelsesgrundene inddeles i subjektive og objektive grunde. En subjektiv omstødelsesgrund forudsætter, at skyldneren har optrådt utilbørligt over for kreditorerne, og at den anden part i retshandlen var i ond tro. En subjektiv omstødelsesgrund er relevant i forbindelse med alle former for retshandler.

De objektive omstødelsesgrunde kan føre til annullering af retshandler, som typisk er utilbørlige og til skade for kreditorerne. Det er således ikke nødvendigt at føre bevis for svigagtigt forsæt. De objektive omstødelsesgrunde anvendes på visse specifikke retshandler som f.eks. betaling af gæld og garantistillelse, som er blevet foretaget i omstødelsesperioden, der normalt er de tre måneder forud for fristdagen. Fristdagen er f.eks. i forbindelse med konkurser den dag, hvor konkursansøgningen blev indgivet til domstolen.

TopTop

7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer?

7.1. Konkurs

I forbindelse med en konkurs kan en kreditor, som har en fordring på skyldneren, der er opstået, inden konkursbehandlingen blev indledt (konkursfordring) , få del i boet. Kreditoren skal anmelde sin fordring. Anmeldelse er dog ikke nødvendig, hvis kuratoren, uden at der foreligger en anmeldelse, tager hensyn til en konkursfordring, som efter hans mening er ubestridelig.

Anmeldelsen skal være skriftlig. Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om størrelsen af og grundlaget for fordringen samt om en eventuel fortrinsret for fordringen og begrundelsen herfor. Anmeldelsen skal indeholde en henvisning til det dokument, der danner grundlag for fordringens fortrinsret, hvis dette ikke vedlægges anmeldelsen.

Kreditoren skal indgive anmeldelsen til kuratoren senest på anmeldelsesdagen. Kuratoren fastsætter anmeldelsesdagen og sørger for, at der offentliggøres en bekendtgørelse herom, og at kreditorerne underrettes. En kreditor kan også anmelde sin fordring efter anmeldelsesdagen, men skal i så fald indbetale en afgift til konkursboet.

Kuratoren undersøger anmeldelserne og udarbejder et forslag til fordeling af konkursboets midler blandt kreditorerne (forslag til udlodningsoversigt). Domstolen godkender forslaget til en udlodningsoversigt. En anmeldt fordring, som ikke bestrides, betragtes som godkendt i forbindelse med konkursen.

Skyldnerens midler anvendes til betaling af kreditorerne i henhold til loven om den ordning, som danner grundlag for udbetalinger til kreditorerne. Nogle få fordringer har fortrinsret. De fordringer, som har fortrinsret, er først og fremmest pantesikrede fordringer, fordringer, der opstår i forbindelse med virksomhedssaneringer, og underholdsbidrag. Bortset herfra fordeles skyldnerens midler på grundlag af fordringernes størrelse.

TopTop

7.2. Virksomhedssanering

Virksomhedssaneringen vedrører al gæld, der er opstået, inden proceduren blev indledt. Sagsbehandleren skal skaffe et overblik over skyldnerens kreditorer og gæld. Kreditorerne kan korrigere oplysningerne om deres fordringer inden for en vis frist. Kreditorerne modtager betaling i henhold til et saneringsprogram, som fastlægges af domstolen.

Fastlæggelsen af saneringsprogrammet medfører med visse undtagelser, at gæld, der er opstået, inden saneringsproceduren blev indledt, men som ikke anmeldes, bortfalder.

7.3. Gældssanering for fysiske personer

Gældssaneringen vedrører al gæld, der er opstået, inden proceduren blev indledt. Skyldneren skal oplyse om al sin gæld. Der findes ingen anmeldelsespligt. Skyldneren eller sagsbehandleren udarbejder et forslag til et betalingsprogram. Kreditorerne får lejlighed til at udtale sig om forslaget. Skyldneren skal betale sin gæld til kreditorerne i henhold til det betalingsprogram, som er blevet fastlagt af domstolen.

8. Hvilke regler gælder der for omstruktureringsforanstaltninger?

Se svarene i punkt 3.2, 3.3, 4.2, 4.3, 5.2, 5.3, 7.2 og 7.3.

9. Hvilke regler gælder der for likvidation (realisering og fordeling af provenuet) ?

Ved en konkurs realiseres konkursboets aktiver på den mest fordelagtige måde for boet, og således at provenuet ved salget bliver så stort som muligt. Der findes ingen bestemmelser om, hvordan salget skal gennemføres, bortset fra at konkurskreditorerne skal træffe beslutning herom. Der findes særlige bestemmelser vedrørende pantsatte aktiver (se punkt 5.1). Når konkursboet er blevet behandlet, og boets aktiver er blevet realiseret, fordeles det resterende provenu straks blandt kreditorerne i henhold til en udlodningsoversigt, som fastlægges af domstolen.

TopTop

10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren?

10.1. Konkurs

Kuratoren udarbejder en slutopgørelse, når konkursboet er blevet behandlet, og de aktiver, der indgår i boet, er blevet realiseret. Konkursen betragtes som afsluttet, når kreditorerne har godkendt slutopgørelsen.

Konkursen kan også ophøre ved, at domstolen beslutter, at konkursen skal bortfalde, hvis konkursboets midler ikke er tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved konkursbehandlingen, eller det af andre grunde ikke er formålstjenligt at fortsætte konkursen. Domstolen kan dog ikke bestemme, at konkursen skal bortfalde, hvis konkursbehandlingen fortsætter som en sag, der behandles af det offentlige. Domstolen kan på konkursombudsmandens begæring beslutte, at konkursbehandlingen skal fortsætte som en sag, der behandles af det offentlige. Årsagen til, at det offentlige skal behandle en sag, kan bl.a. være, at boets indtægter er ubetydelige, eller at der er behov for at undersøge skyldnerens forhold. Den del af omkostningerne ved det offentliges behandling af en sag, som konkursboets midler er utilstrækkelige til at dække, dækkes af staten.

Konkursbehandlingen kan desuden afsluttes ved hjælp af en såkaldt tvangsakkord, hvor skyldneren og kreditorerne indgår en aftale om betalingen af gælden.

Hvis der findes tungtvejende grunde, kan det også bestemmes, at konkursbehandlingen skal afsluttes senest otte dage efter, at den er blevet indledt.

De begrænsninger af skyldnerens rettigheder, som konkursen medfører (se punkt 4.1) , gælder, indtil skyldneren har godkendt fortegnelsen over boet, dog højst fire måneder efter indledning af konkursbehandlingen. Derefter kan skyldneren f.eks. begynde at udøve en ny form for erhvervsvirksomhed.

TopTop

Eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med de aktiviteter, der har forårsaget konkursen, kan udgøre lovovertrædelser (f.eks. overtrædelse af regnskabsreglerne eller bedrageri). Skyldneren eller dennes repræsentanter kan også begå lovovertrædelser under konkursbehandlingen (f.eks. skyldnersvig). Ydermere kan skyldneren eller dennes repræsentanter få forbud mod at drive erhvervsvirksomhed. Dette forudsætter, at pågældende har begået alvorlige lovovertrædelser i forbindelse med sin erhvervsvirksomhed eller har begået andre alvorlige lovovertrædelser. Forbuddet mod at drive erhvervsvirksomhed har en vis varighed (3-7 år) , og det registreres i et offentligt register. En person, der har fået forbud mod at drive erhvervsvirksomhed, må bl.a. ikke selv eller gennem en mellemmand drive en virksomhed, som har regnskabspligt i henhold til lovgivningen, eller stifte eller være ansvarlig for et selskab.

10.2. Virksomhedssanering

Saneringsprogrammet er i kraft, indtil forpligtelserne i henhold til programmet er opfyldt. Domstolen kan beslutte, at saneringsprogrammet skal bortfalde, hvis skyldneren ikke har levet op til forpligtelserne i programmet, og der er tale om en væsentlig forseelse. Saneringsprogrammet bortfalder også, hvis skyldneren erklæres konkurs, inden programmet er blevet afsluttet. Ydermere kan domstolen bestemme, at planen for afvikling af gælden til en bestemt kreditor i henhold til saneringsprogrammet skal bortfalde, hvis skyldneren i væsentlig grad har tilsidesat sine betalingsforpligtelser over for den pågældende kreditor.

10.3. Gældssanering for fysiske personer

Skyldneren fritages for den resterende del af sin gæld, når forpligtelserne i henhold til betalingsprogrammet er blevet opfyldt. Domstolen kan dog bestemme, at betalingsprogrammet skal bortfalde, hvis skyldneren uden rimelig grund i væsentlig grad har undladt at leve op til sine forpligtelser i henhold til programmet, eller skyldneren ikke opfylder forpligtelsen til at medvirke. Programmet bortfalder også, hvis skyldneren erklæres konkurs eller dør, inden betalingsprogrammet er blevet afviklet. Hvis programmet bortfalder, gælder de oprindelige vilkår for gælden igen.



« Konkurs - Generelle oplysninger | Finland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 22-05-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige