Europa-Kommissionen > ERN > Konkurs > Belgien

Seneste opdatering : 31-05-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Konkurs - Belgien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke former for insolvensbehandling findes der, og hvilket sigte har de? 1.
2. Hvilke betingelser knytter der sig til de enkelte former for insolvensbehandling? 2.
3. Hvilken rolle spiller parterne i forbindelse med de enkelte former for insolvensbehandling? 3.
4. Hvilke konsekvenser har insolvensbehandlingens påbegyndelse? 4.
5. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med de enkelte kategorier af fordringer? 5.
6. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med retshandler, som er til skade for fordringshaverne? 6.
7. Hvilke betingelser knytter der sig til anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer? 7.
8. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med genopretningsordninger? 8.
9. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med likvidation? 9.
10. Hvilke betingelser knytter der sig til afslutningen af insolvensbehandlingen? 10.

 

1. Hvilke former for insolvensbehandling findes der, og hvilket sigte har de?

Ved § 8 i lov om sikkerhedsstillelse (hypotheekwet)1 bestemmes det, at skyldnerens formue tjener til fælles sikkerhed for alle fordringshavere, og dens værdi fordeles mellem disse i forhold til deres tilgodehavende, medmindre der er legitime årsager til at indrømme visse fordringshavere en fortrinsstilling.

Insolvens foreligger, når en skyldner ikke er i stand til at betale sin(e) fordringshaver(e), hvad der skyldes. For at sikre, at skyldnerens forpligtelser over for fordringshaveren ikke fortabes, eksisterer der lovfæstede procedurer, som gør det muligt for fordringshaveren (delvis) at få dækket sit tilgodehavende.

De væsentligste former for insolvensbehandling er akkord, konkurs og gældssanering.

I henhold til belgisk ret skelnes der mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende. Som erhvervsdrivende betragtes enhver, der driver erhvervsvirksomhed enten som hovederhverv eller som bierhverv. Det afgørende element til definition af erhvervsvirksomhed er, at der er tale om virksomhed med vinding for øje. Kun erhvervsdrivende kan opnå akkord eller erklæres konkurs.

Proceduren i forbindelse med konkurs er fastlagt ved lov af 8. august 1997 (Belgiens statstidende af 28. oktober 1997, erratum, Belgiens statstidende af 7. februar 2001) som en regulær likvidationsmekanisme. Ved lov af 17. juli 1997 (Belgiens statstidende af 28. oktober 1997, erratum, Belgiens statstidende af 4. december 1997) fastsættes bestemmelser om akkord som en procedure forud for konkurs. Så længe akkordaftalen er gældende, er skyldneren beskyttet mod fordringshaverne, og ingen kan begære skyldneren erklæret konkurs.

TopTop

Hvad angår ikke-erhvervsdrivende, er der ved den belgiske retsplejelov (Gerechtelijk Wetboek), herefter betegnet Ger.W., fastsat bestemmelser om proceduren i forbindelse med gældssanering. Enhver fysisk person, som har bopæl i Belgien, og som ikke er erhvervsdrivende, kan anmode om gældssanering, såfremt den pågældende ikke er i stand til at betale sine fordringshavere, efterhånden som deres krav forfalder, og dette ikke må anses for blot at være forbigående, og såfremt den pågældende ikke klart har foranlediget sin insolvens (jf. § 1675/2, stk. 1, i Ger.W.).

2. Hvilke betingelser knytter der sig til de enkelte former for insolvensbehandling?

Akkord

Der er mulighed for at opnå akkord for en skyldner, som er erhvervsdrivende, og som ikke findes at have handlet i ond tro, såfremt denne midlertidigt ikke er i stand til at betale sine fordringshavere, eller såfremt virksomhedens overlevelse er truet af vanskeligheder, som på kortere sigt kan føre til betalingsstandsning (jf. § 9, afsnit 1, i lov om akkord (Wet Gerechtelijk Akkoord), herefter betegnet W. Ger. Akk. Det er endvidere en betingelse, at virksomhedens finansielle situation åbner mulighed for sanering, og at økonomisk genopretning synes mulig (jf. § 9, afsnit 2, i W. Ger. Akk.).

Anmodning om akkord kan indgives af skyldneren ved begæring stilet til handelsretten (jf. § 11, afsnit 1, i W. Ger. Akk.). Proceduren kan også indledes på begæring af den offentlige anklager (jf. § 11, afsnit 2, i W. Ger. Akk.).

Handelsrettens justitskontor opbevarer nyttige oplysninger og data om erhvervsdrivende, som oplever betalingsvanskeligheder. Oplysningerne er kun tilgængelige for den offentlige anklager og den pågældende erhvervsdrivende (jf. § 5 i W. Ger. Akk.). Loven taler i denne forbindelse om indsamling af data.

TopTop

Konkurs

Konkurs indtræder, såfremt to betingelser er opfyldt: den erhvervsdrivende skal varigt have standset sine betalinger, og den pågældendes kreditværdighed skal være anfægtet (jf. § 2, stk. 1, i lov om konkurs (Faillissementswet), herefter betegnet Faill. W.

Kendelse om konkurserklæring afsiges af handelsretten, enten på begæring af skyldneren selv eller på begæring af en eller flere fordringshavere, den offentlige anklager, den af retten indsatte midlertidige bobestyrer eller en kurator, hvor der er tale om en international territorial insolvensbehandling inden for Den Europæiske Union (jf. § 6 i Faill. W.). Retten kan ikke længere ex officio erklære nogen konkurs.

Retten skal ikke træffe sin afgørelse straks. Den kan udsætte afgørelsen i to uger for at give den erhvervsdrivende eller den offentlige anklager mulighed for at begære akkord (jf. § 7 i Faill. W.).

Ved § 10 i Faill. W. bestemmes det, at skyldneren sammen med sin begæring om konkurs skal fremsende balance, regnskabsmæssige oplysninger, personalefortegnelse og fortegnelse over kunder og leverandører med angivelse af navn og adresse.

3. Hvilken rolle spiller parterne i forbindelse med de enkelte former for insolvensbehandling?

Akkord

Den sagligt kompetente ret er handelsretten. Den stedligt kompetente ret er den ret, inden for hvis retskreds skyldneren har sin bopæl på det tidspunkt, hvor akkordproceduren indledes, eller, såfremt der er tale om en juridisk person, hvor denne har sit hjemsted (jf. § 53 i W. Ger. Akk.). Retten træffer afgørelse om begæringen om akkord (jf. § 14 i W. Ger. Akk.), giver tilladelse til midlertidig betalingshenstand (jf. § 15, afsnit 1, stk. 1, i W. Ger. Akk.), udpeger en eller flere tilsynsførende (jf. § 15, afsnit 1, stk. 2, i W. Ger. Akk.) og træffer i påkommende tilfælde afgørelse om endelig betalingshenstand (jf. § 33, stk. 1, i W. Ger. Akk.).

TopTop

Den tilsynsførende i forbindelse med betalingshenstand spiller en afgørende rolle. Det påhviler således den tilsynsførende at bistå skyldneren i forbindelse med forvaltningen af dennes formue, under rettens tilsyn (jf. § 19, stk. 1, i W. Ger. Akk.). Den tilsynsførende i forbindelse med betalingshenstand aflægger rapport, når som helst omstændighederne kræver det og under alle omstændigheder på rettens begæring (jf. § 19, stk. 1, i W. Ger. Akk.). Der stilles krav om, at den tilsynsførende skal frembyde sikkerhed for upartiskhed og uafhængighed, at denne skal have erfaring med ledelse af virksomheder og regnskabsførelse samt være underlagt etiske regler (jf. § 19, stk. 2, i W. Ger. Akk.).

Blandt de specifikke opgaver, der påhviler den tilsynsførende i forbindelse med betalingshenstand, kan nævnes, at denne skal bistå skyldneren i forbindelse med opstilling af genopretnings- eller betalingsplanen (jf. § 29, afsnit 1, stk. 2, i W. Ger. Akk.), føre tilsyn og kontrol med gennemførelsen af planen og akkordproceduren (jf. § 36, stk. 1, i W. Ger. Akk.), aflægge rapport til retten om gennemførelsen af planen og akkordproceduren (jf. § 36, stk. 2, i W. Ger. Akk.) og udarbejde en endelig rapport til retten (jf. § 40, stk. 1, i W. Ger. Akk.). Den tilsynsførende skal ligeledes, bistået af skyldneren, gennemgå alle anmeldte fordringer (jf. § 26 i W. Ger. Akk.).

Skyldneren har pligt til at udarbejde en genopretnings- eller betalingsplan (jf. § 29 i W. Ger. Akk.). Han kan idømmes strafferetlige sanktioner, såfremt han forsætligt skjuler en del af sine aktiver eller passiver, angiver sine aktiver for højt eller angiver sine passiver for lavt, og såfremt han bevidst afgiver urigtige eller ufuldstændige oplysninger (jf. § 46 i W. Ger. Akk.). Skyldneren må således på ingen måde optræde svigagtigt. Han må heller ikke foretage forvaltningshandlinger eller dispositive retshandler uden tilsynsførendes godkendelse (jf. § 15, afsnit 1, stk. 3, i W. Ger. Akk.).

TopTop

Fordringshaveren har ret til at afgive forklaring for retten (jf. § 13 i W. Ger. Akk), til omkostningsfrit at få indsigt i sagens akter og mod betaling af gebyr til justitskontoret at få udleveret kopi af disse (jf. § 18, stk. 2, i W. Ger. Akk.). Han kan begære afgørelsen om betalingshenstand ophævet, såfremt han ikke opnår fyldestgørelse for sine krav (jf. § 37, afsnit 1, stk. 2, i W. Ger. Akk.), og han kan begære planen ændret, såfremt han godtgør, at gennemførelsen af planen kan indebære alvorlige vanskeligheder for ham (jf. § 38, stk. 2, i W. Ger. Akk.).

Konkurs

Den sagligt kompetente ret er handelsretten. Den stedligt kompetente ret er den ret, inden for hvis retskreds skyldneren har sit hovedforretningssted på det tidspunkt, hvor konkursbegæringen fremsættes, eller, såfremt der er tale om en juridisk person, hvor denne har sit hjemsted (jf. § 115 i Faill. W.). Retten udpeger ved kendelsen om konkurserklæring en dommer til varetagelse af konkursbehandlingen, og en eller flere kuratorer alt efter konkursboets størrelse (jf. § 11, stk. 1, i Faill. W.).

Den til varetagelse af konkursbehandlingen udpegede dommer har især til opgave at føre tilsyn med forvaltningen og afviklingen af konkursboet og fremme gennemførelsen af konkursbehandlingen. Han aflægger rapport til retten om alle tvister i forbindelse med konkursen (bortset fra spørgsmål vedrørende omstridte fordringer blandt boets passiver). Han kan træffe bestemmelse om hasteforanstaltninger til sikring og bevarelse af formuegoder, som indgår i konkursboet, og han leder kreditormøderne (jf. § 35 i Faill. W.).

Hvad angår kuratorerne, kan kun advokater, som har gennemført en særlig uddannelse, og som besidder de fornødne kvalifikationer til varetagelse af likvidationsprocedurer, udpeges til kurator (jf. § 27, stk. 2, i Faill. W.). Kuratorerne udarbejder hvert år en udførlig statusrapport om konkursbehandlingen til den til varetagelse af konkursbehandlingen udpegede dommer (jf. § 34, stk. 1, i Faill. W.). Kuratorerne forvalter konkursboet som en bonus pater familias under tilsyn af den til varetagelse af konkursbehandlingen udpegede dommer (jf. § 40 i Faill. W.) og udfærdiger en opgørelse over boet (jf. § 43, stk. 1, i Faill. W.). De repræsenterer fordringshaverne med undtagelse af de såkaldte separatister (det vil sige fordringshavere, hvis tilgodehavende er sikret ved håndpant eller underpant, og særligt privilegerede fordringshavere).

TopTop

Skyldneren skal i henhold til § 9 i Faill. W. anmelde betalingsstandsning til handelsrettens justitskontor. Han fratages ved rettens kendelse om konkurs automatisk råderetten over konkursboet (jf. § 16, stk. 1, i Faill. W.), idet denne overgår til kuratorerne. Det bestemmes imidlertid udtrykkeligt, at visse formuegoder ikke indgår i konkursboet. Det gælder eksempelvis formuegoder, som er nødvendige til den pågældendes erhverv, samt beløb og formuegoder, som er undtaget i henhold til den belgiske retsplejelov.

De fordringshavere, som er repræsenteret ved kuratorerne, hvilket vil sige simple fordringshavere og almindeligt privilegerede fordringshavere, har ret til en forholdsmæssig del af konkursboets opgjorte aktiver efter fradrag af omkostninger til boets behandling og udlodninger til privilegerede fordringshavere (jf. § 99 i Faill. W.). Separatisterne søger selv at opnå fyldestgørelse for deres krav (se nedenfor).

4. Hvilke konsekvenser har insolvensbehandlingens påbegyndelse?

5. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med de enkelte kategorier af fordringer?

Akkord

Akkord indebærer i første fase en midlertidig betalingshenstand i en observationsperiode af maksimalt seks måneders varighed (jf. § 15, afsnit 1, stk. 1, i W. Ger. Akk.). Følgelig kan skyldneren delvis blive frataget sin handleevne, idet omfanget bestemmes af retten under hensyntagen til den konkrete situation. Skyldnerens fulde ret til at træffe forvaltningshandlinger eller dispositive retshandler kan imidlertid ikke overdrages til den tilsynsførende. Tilsynsførende i forbindelse med betalingshenstand kan kun bistå, give bemyndigelse og føre tilsyn.

TopTop

Endvidere har den midlertidige betalingshenstand opsættende virkning, hvad angår fordringshavernes fuldbyrdelsesforanstaltninger. Fuldbyrdelsesforanstaltninger, som er iværksat, kan ikke videreføres, og ingen fordringshaver kan træffe nye foranstaltninger. Der kan ikke foretages arrest eller udlæg under observationsperioden (jf. § 22 i W. Ger. Akk.).

Inden for retsvidenskaben skelnes der mellem forskellige kategorier af fordringshavere, i særdeleshed mellem almindelige fordringshavere og separatister. Almindelige fordringshavere omfatter simple fordringshavere og almindeligt privilegerede fordringshavere. Separatister omfatter særligt privilegerede fordringshavere og fordringshavere, hvis tilgodehavende er sikret ved underpant eller håndpant.

Almindelige fordringshavere er forpligtet af og uomgængeligt underlagt genopretnings- eller betalingsplanen, mens dette kun gælder for separatisterne, såfremt de udtrykkeligt og individuelt har tiltrådt planen. Separatisterne kan ikke iværksætte fuldbyrdelsesforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger udsættes. De kan imidlertid opnå supplerende sikkerhedsstillelse, såfremt de godtgør, at der, hvad angår den eksisterende sikkerhedsstillelse, kan blive tale om væsentlig værdiforringelse.

Konkurs

Fra det tidspunkt, hvor handelsretten afsiger sin kendelse om konkurserklæring, mister fallenten automatisk råderetten over alle formuegoder (jf. § 16, stk. 1, i Faill. W.). Kuratorerne overtager forvaltningen af konkursboet med henblik på likvidation.

Afviklingen indebærer, at konkursboets aktiver realiseres med henblik på udlodning til fordringshaverne. Såfremt der er flere fordringshavere, er der tale om en kreditorforfølgningsprocedure. Alle fordringshavere behandles i princippet ens (jf. bestemmelserne i § 8 i lov om sikkerhedsstillelse), medmindre der er legitime årsager til at indrømme visse fordringshavere en fortrinsstilling. Det drejer sig om panteprivilegier og pant i fast ejendom. Også den ikke-fyldestgjorte sælgers ejendomsforbehold og tinglig sikkerhedsstillelse, såsom håndpantsætning, sikrer en fordringshaver en fortrinsstilling i forhold til visse andre fordringshavere.

TopTop

Inden for retsvidenskaben skelnes der mellem forskellige kategorier af fordringshavere, i særdeleshed mellem almindelige fordringshavere og separatister. Almindelige fordringshavere omfatter simple fordringshavere (som er underlagt bestemmelsen om indbyrdes forholdsmæssig fordeling af aktiverne) og almindeligt privilegerede fordringshavere og er repræsenteret ved kuratoren. Denne kategori af fordringshavere får imidlertid først del i udlodningen af konkursboets aktiver, når separatisterne er fyldestgjort. Separatisterne forsvarer selv deres tilgodehavender og kan således ikke lade sig repræsentere af kuratoren. Separatister omfatter særligt privilegerede fordringshavere og fordringshavere, hvis tilgodehavende er sikret ved underpant eller håndpant.

For at sikre lige behandling af almindelige fordringshavere har en almindelig fordringshaver ikke mulighed for, når dennes rettigheder er fastlagt i kreditorforfølgningsproceduren, at iværksætte foranstaltninger, som forbedrer dennes egen situation. Det er eksempelvis ikke muligt at foretage arrest eller udlæg (jf. §§ 24-25 i Faill. W.).

Hvad angår separatisterne, udsættes i princippet alle fuldbyrdelsesforanstaltninger med henblik på betaling af privilegerede fordringer (jf. § 26 i Faill. W.).

Den ikke-fyldestgjorte sælger af en løsøregenstand, som fortsat forefindes som materielt formuegode i konkursboet, og som ikke ved indlemmelse er blevet fast ejendom, kan gøre sit ejendomsforbehold gældende (jf. § 101 i Faill. W.).

Til gennemførelse af artikel 21 i Rådets forordning om konkurs bestemmes, såfremt der i udlandet indledes insolvensbehandling, og skyldneren har et forretningssted i Belgien, at hovedindholdet af afgørelsen om indledning af insolvensbehandling og i givet fald af afgørelsen om kurators udpegelse bekendtgøres i Belgiens statstidende (jf. § 3, afsnit 2, i Faill. W.).

TopTop

Kendelser, hvorved en skyldner erklæres konkurs, hvorved konkursen ophæves, hvorved konkursbehandlingen erklæres afsluttet, hvorved fallenten erklæres at have handlet i god tro og være berettiget til eftergivelse eller det modsatte, og hvorved der træffes afgørelse om rehabilitering af fallenten, skal bekendtgøres i den centrale virksomhedsdatabase Kruispuntbank van Ondernemingen (jf. § 23, afsnit 1, nr. 12, i lov af 16. januar 2003 om oprettelse af en central virksomhedsdatabase, Kruispuntbank van Ondernemingen, om modernisering af handelsregisteret, om oprettelse af godkendte oplysningskontorer for virksomheder samt visse andre bestemmelser).

6. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med retshandler, som er til skade for fordringshaverne?

Akkord

Der er ikke ved lov fastsat nogen "mistænkelig periode" i forbindelse med akkordproceduren. Der er imidlertid fastsat en observationsperiode i forbindelse med midlertidig betalingshenstand (jf. § 15, afsnit 1, i W. Ger. Akk.). Denne periode kan i princippet maksimalt være af seks måneders varighed, men der er mulighed for forlængelse en gang med maksimalt tre måneder (jf. § 23 i W. Ger. Akk.).

Konkurs

Den "mistænkelige periode" er defineret ved § 12, stk. 6, i Faill. W. Det drejer sig i princippet om en periode af maksimalt seks måneders varighed forud for kendelsen om konkurserklæring. Perioden løber fra det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende ikke længere er i stand til at betale sine fordringshavere og ikke længere kan opnå kredit, indtil det tidspunkt, hvor handelsretten erklærer den pågældende konkurs. Tidspunktet for betalingsstandsningen kan kun fremrykkes, såfremt der findes at være alvorlige og objektive omstændigheder, som utvetydigt viser, at betalingsstandsningen indtrådte før tidspunktet for afsigelse af kendelsen om konkurserklæring.

TopTop

En erhvervsdrivende, som styrer mod konkurs, kan lade sig friste til dispositioner, denne ellers ikke ville foretage. Kurator kan kræve sådanne dispositioner erklæret ugyldige. Dermed genvinder han rådigheden over de formuegoder, fallenten måtte have foræret bort eller have solgt for billigt. Målet hermed er i videst mulig udstrækning at sikre lige behandling af de fordringshavere, der er repræsenteret ved kurator.

7. Hvilke betingelser knytter der sig til anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer?

Akkord

I observationsperioden skal tilsynsførende i forbindelse med betalingshenstand, bistået af skyldneren, gennemgå alle anmeldte fordringer. Dette skal ske i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastsat ved §§ 26 ff. i W. Ger. Akk.

Så længe der ikke er truffet afgørelse om en omstridt fordring, vil denne på tilsynsførendes begæring og med det af retten fastsatte beløb indgå midlertidigt i akkordproceduren, ligesom den vil blive taget i betragtning ved udarbejdelsen af genopretnings- eller betalingsplanen (jf. § 27, afsnit 3, i W. Ger. Akk.).

Konkurs

Det påhviler fordringshaverne at anmelde deres tilgodehavender senest på den ved kendelsen om konkurserklæring fastsatte dato. Fordringshaverne underrettes herom ved bekendtgørelse af et sammendrag af kendelsen om konkurserklæring og ved en rundskrivelse, som tilgår dem fra kuratoren, så snart denne får kendskab til de konkrete fordringshavere (jf. § 62 i Faill. W.). Prøvelse og anerkendelse af fordringerne foretages af kuratoren under tilstedeværelse af fallenten, eller i det mindste efter behørig indkaldelse af denne (jf. § 65 i Faill. W.).

TopTop

Simple fordringshavere og almindeligt privilegerede fordringshavere får først del i udlodningen af konkursboets aktiver, når særligt privilegerede fordringshavere og fordringshavere, hvis tilgodehavende er sikret ved underpant eller håndpant, er fyldestgjort.

8. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med genopretningsordninger?

Akkord

I observationsperioden kan ingen fuldbyrdelsesforanstaltninger vedrørende løsøre eller fast ejendom opretholdes eller iværksættes. Den opsættende virkning er gældende for alle fordringshavere, uanset hvilken form for sikkerhedsstillelse de måtte råde over, og for søgsmål, som er iværksat af fordringshavere med ejendomsforbehold med henblik på tilbagetagelse. Den opsættende virkning er ikke gældende til fordel for meddebitorer og kautionister (jf. § 21, afsnit 1, stk. 1, i W. Ger. Akk.).

Det bestemmes dog, at retten på begæring af fordringshavere med ejendomsforbehold, fordringshavere, hvis tilgodehavende er sikret ved underpant eller håndpant, og særligt privilegerede fordringshavere, såfremt sådanne fordringshavere godtgør, at deres sikkerhed eller ejendom undergår eller kan undergå en væsentlig værdiforringelse, som kompensation kan indrømme disse supplerende sikkerhedsstillelse under hensyntagen til fordringens størrelse (jf. § 21, afsnit 1, stk. 2, i W. Ger. Akk.).

Der kan heller ikke foretages arrest eller udlæg i observationsperioden. Arrest eller udlæg, som er iværksat inden afgørelsen om henstand, bevarer dog deres retssikrende virkning, men handelsretten kan, såfremt det findes påkrævet, træffe afgørelse om ophævelse heraf efter at have hørt skyldneren, fordringshaveren og den tilsynsførende i forbindelse med betalingshenstand (jf. § 22 i W. Ger. Akk.).

TopTop

Den opsættende virkning med hensyn til fuldbyrdelsen bortfalder, og fordringshaverne genvinder deres fulde ret til udøvelse af deres rettigheder, såfremt renter og afgifter, som påløber fordringerne med virkning fra afgørelsen om akkord, ikke erlægges.

Kendelsen om midlertidig betalingshenstand bringer ikke aftaler, som er indgået før kendelsens afsigelse, til ophør (jf. § 28 i W. Ger. Akk.).

Såfremt overdragelse af virksomheden vil kunne bidrage til at sikre fyldestgørelse af fordringshaverne, og der herved kan sikres fortsat erhvervsvirksomhed og beskæftigelse, kan retten bemyndige den tilsynsførende til at gennemføre en fuldstændig eller delvis overdragelse af virksomheden (jf. § 41, stk. 1, i W. Ger. Akk.).

Når forhandlingsproceduren er gennemført, under hvilken den tilsynsførende gennemgår de forskellige overtagelsestilbud og drøfter disse med virksomhedens ansvarlige ledelsesorganer og med repræsentanter for arbejdstagerne (jf. § 41, nr. 2, i W. Ger. Akk.), udarbejder den tilsynsførende et forslag om fuldstændig eller delvis overdragelse af virksomheden og forelægger retten dette til godkendelse. Inden retten træffer sin afgørelse, hører den repræsentanter for virksomhedens ledelse og arbejdstagere.

Såfremt der er tale om et forslag om fuldstændig overdragelse af virksomheden, kan retten kun godkende dette, såfremt mere end halvdelen af fordringshaverne, som skal have anmeldt deres tilgodehavender, have deltaget i afstemningen og repræsentere mere end halvdelen af fordringerne opgjort i værdi, går ind herfor. Det følger af høringen af fordringshaverne, at fuldstændig overdragelse af virksomheden kun kan komme på tale, efter at alle de anmeldte fordringer er prøvet og anerkendt.

TopTop

Konkurs

Konkursproceduren tager udelukkende sigte på at afvikle konkursboets aktiver med henblik på fyldestgørelse af fordringshaverne. Den konkursramte virksomhed ophører med at eksistere i økonomisk og juridisk forstand.

9. Hvilke forskrifter finder anvendelse i forbindelse med likvidation?

Akkord

Akkordproceduren sikrer, at en virksomhed, som er i vanskeligheder, opnår midlertidig beskyttelse og derved kan afværge konkurs. Der er ikke tale om likvidation, så længe akkordproceduren er i gang.

Konkurs

Konkursproceduren som helhed, fra afsigelse af kendelsen om konkurserklæring, tager sigte på afvikling af konkursboets aktiver. Følgelig finder alt, hvad der her er anført om konkurs, automatisk og nødvendigvis anvendelse på konkursboets afvikling.

Der kan især henvises til følgende forskrifter. Kuratorerne skal hvert år, og første gang tolv måneder efter at de har påtaget sig hvervet, udarbejde en udførlig statusrapport om konkursbehandlingen til den til varetagelse af konkursbehandlingen udpegede dommer (jf. § 34 i Faill. W.). Endvidere skal den til varetagelse af konkursbehandlingen udpegede dommer aflægge beretning om de tvistigheder, konkursbehandlingen giver anledning til, ligesom han træffer bestemmelse om de fornødne hasteforanstaltninger til sikring af boets aktiver (jf. § 35 i Faill. W.).

Den til varetagelse af konkursbehandlingen udpegede dommer indkalder fallenten og hører denne, under kuratorernes tilstedeværelse, vedrørende den mest hensigtsmæssige realisering af boets aktiver. Der udarbejdes referat, som tilføres retsbogen. Kuratorerne sælger fast ejendom, råvarer og salgsvarer, løsøre mv. under tilsyn af den til varetagelse af konkursbehandlingen udpegede dommer og under iagttagelse af bestemmelserne i § 51 og § 52, uden at fallenten kræves indkaldt (jf. § 75, afsnit 1, i Faill. W.).

TopTop

Såfremt kuratorerne fremsætter begæring herom, kan retten i forbindelse med konkursboets likvidation godkende overdragelsen af en fungerende virksomhed på betingelser, som er aftalt af parterne, og hvis efterlevelse tilsikres af kuratorerne eller, efter konkursbehandlingens afslutning, af enhver berørt part (jf. § 75, afsnit 4, i Faill. W.).

Den til varetagelse af konkursbehandlingen udpegede dommer træffer i påkommende tilfælde bestemmelse om udlodning og fastlægger beløbets størrelse. Enhver betaling, som foretages på begæring af den til varetagelse af konkursbehandlingen udpegede dommer eller med dennes billigelse, har frigørende virkning for kuratorerne (jf. § 77 i Faill. W.).

10. Hvilke betingelser knytter der sig til afslutningen af insolvensbehandlingen?

Akkord

Såfremt handelsretten træffer afgørelse om endelig betalingshenstand, frigøres skyldneren ved fuldstændig gennemførelse af genopretnings- eller betalingsplanen i princippet fuldt ud og definitivt for de i denne opførte fordringer (jf. § 35, stk. 3, i W. Ger. Akk.). Tavlen er dermed visket ren, og skyldneren kan fortsætte sine aktiviteter. Er der tale om en virksomhed, kan denne fortsætte driften.

Såfremt retten ikke træffer afgørelse om endelig betalingshenstand, kan den ved samme kendelse erklære skyldneren konkurs, efter at denne er hørt vedrørende betingelserne for konkursbehandlingen (jf. § 33, stk. 1, i W. Ger. Akk.).

Konkurs

Proceduren i forbindelse med konkursbehandlingen er udelukkende en likvidationsmekanisme. Indledningsvis afgør retten eventuelle tvister vedrørende regnskabet og foretager den tilretning, der måtte være påkrævet. Dernæst træffer den, på indstilling af den til varetagelse af konkursbehandlingen udpegede dommer, bestemmelse om afslutning af konkursbehandlingen. Den til varetagelse af konkursbehandlingen udpegede dommer afgiver i lukket retsmøde beretning om kreditorforsamlingens rådslagning og afgørelse om, hvorvidt fallenten findes at have handlet i god tro og være berettiget til eftergivelse, og om omstændighederne i forbindelse med konkursbehandlingen (jf. § 80 i Faill. W.).

TopTop

Efter at konkursbehandlingen er afsluttet, erklæres fallenten normalt berettiget til eftergivelse, såfremt der er tale om en fysisk person (altså ikke en juridisk person), som ikke er straffet, og som har optrådt korrekt og ansvarligt. Eftergivelsen indebærer, at skyldnerens gældsforpligtelser definitivt bringes til ophør, og fysiske personer, som uden beregning har optrådt som kautionister for fallentens forpligtelser, såfremt denne er en fysisk person, frigøres for deres forpligtelser. Den frigørelse, der indrømmes fallenten, for så vidt denne er en fysisk person, omfatter også dennes ægtefælle, såfremt sidstnævnte har givet samtykke til at blive betragtet som meddebitor (jf. §§ 81-82 i Faill. W.).

En fallent, som findes at have handlet i god tro og er erklæret berettiget til eftergivelse, har dermed mulighed for på ny at optræde som erhvervsdrivende og betragtes som rehabiliteret (jf. § 110 i Faill. W.). En person, som ikke er erklæret berettiget til eftergivelse, kan begære rehabilitering, såfremt denne har erlagt alle skyldige beløb (jf. § 109, stk. 1, i Faill. W.).

Kendelsen, hvorved der træffes afgørelse om afslutning af konkursbehandlingen, forkyndes for fallenten ved stævningsmand. Retten kan tillige træffe afgørelse om bekendtgørelse i Belgiens statstidende af et sammendrag af kendelsen, hvorved der træffes afgørelse om afslutning af konkursbehandlingen. Kendelsen skal bekendtgøres, såfremt retten har fundet, at fallenten har handlet i god tro, og har erklæret denne berettiget til eftergivelse (jf. § 80 i Faill. W.).

Med kendelsen om afslutning af konkursbehandlingen bringes kuratorernes hverv til ophør, bortset fra gennemførelse af afslutningen af konkursbehandlingen, og kendelsen har generel frigørende virkning for dem.

Yderligere oplysninger

1 Findes på webstedet www.just.fgov.be Deutsch - français - Nederlands. Vælg fanen "geconsolideerde wetgeving" (konsolideret lovgivning) og vælg dernæst fanen "Burgerlijk Wetboek" (civilretten), fra § 2091.

« Konkurs - Generelle oplysninger | Belgien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 31-05-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige