Europa-Kommissionen > ERN > Konkurs > Østrig

Seneste opdatering : 28-04-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Konkurs - Østrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Seneste opdatering, se čeština - Deutsch - eesti keel - latviešu valoda - lietuvių kalba - magyar - Malti - polski - slovenčina - slovenščina
 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de? 1.
2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte procedurer ved insolvens? 2.
3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de forskellige procedurer? 3.
4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af procedurerne? 4.
5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af fordringer? 5.
6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne? 6.
7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer? 7.
8. Hvilke regler gælder der for omstruktureringsforanstaltninger? 8.
9. Hvilke regler gælder der for likvidation? 9.
10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren? 10.

 

1. Hvilke forskellige procedurer for insolvensbehandling findes der, og hvilke formål har de?

I østrigsk ret sondres der mellem akkord (Ausgleich) i henhold til akkordloven (Ausgleichsordnung - AO) og konkurs (Konkurs) i henhold til konkursloven (Konkursordnung - KO).

Der kan kun indledes konkursbehandling, hvis skyldneren er insolvent. Insolvens antages særlig at foreligge, hvis skyldneren standser sine betalinger, men forudsætter ikke, at kreditorer har sendt rykkere eller begæret udlæg. At skyldneren helt eller delvis har betalt enkelte kreditorers fordringer eller vil kunne gøre det, er ikke i sig selv grund nok til at antage, at han er solvent (KO § 66). Når der er tale om selskaber, hvor ingen af de personligt hæftende selskabsdeltagere er en fysisk person, om juridiske personers formue og om dødsboer, indledes der også konkursbehandling, hvis passiverne overstiger aktiverne (KO § 67).

Hvis betingelserne for at indlede konkursbehandling er opfyldt, eller hvis der er risiko for manglende betalingsevne, kan skyldneren anmode om, at der i stedet for konkurs indledes en akkordbehandling (AO § 1).

Formålet med konkursbehandlingen er først og fremmest at sikre, at alle kreditorer får ligelig adgang til dækning, dvs. at de får en lige stor andel af deres fordringer dækket af de aktiver, der er til rådighed i boet. Man forsøger så vidt muligt at undgå, at virksomheder, som der er mulighed for at sanere, må lukke, ligesom det er hensigten, at skyldneren skal have en chance for økonomisk sanering. Dette formål træder i forgrunden, når der under konkursbehandlingen træffes afgørelse om en tvangsakkord (Zwangsausgleich). En tvangsakkord medfører, at restgælden eftergives, hvis skyldneren inden for to år betaler mindst 20 % af sin gæld.

TopTop

Der gælder særlige regler for konkursbehandling af fysiske personers bo, idet der her generelt gives mulighed for gældssanering. Baggrunden herfor er, at man ud fra sociale overvejelser ønsker at give mennesker, der er kommet i en udsigtsløs økonomisk situation, mulighed for at begynde på en frisk. Konkursbehandling i forbindelse med fysiske personer, som ikke driver virksomhed, kaldes i den østrigske lovgivning "Schuldenregulierungsverfahren" (KO § 25).

Akkord giver mulighed for en delvis eftergivelse af gælden, hvis et flertal af kreditorerne med henblik på en økonomisk sanering af den pågældende virksomhed samtykker heri. Det kræves, at skyldneren inden for to år betaler mindst 40 % af fordringerne.

Ud over en retslig insolvensbehandling kan skyldneren også forsøge en udenretslig sanering. Ulempen i forhold til den retslige behandling er imidlertid, at alle kreditorerne skal være enige, og at man ikke kan forhindre, at enkelte kreditorer stiller sig hindrende i vejen for en ordning. Derudover er skyldneren i henhold til KO § 69, stk. 2, forpligtet til inden for 60 dage at indgive konkursbegæring, hvis betingelserne for indledning af konkursbehandling er opfyldt.

Med henblik på at undgå konkurs ved hjælp af en tidlig gennemgribende sanering er der desuden mulighed for at foretage en omstrukturering i henhold til "Unternehmensreorganisationsgesetz". Det er en forudsætning, at der på trods af behovet for en omstrukturering ikke er tale om insolvens. Der antages at være behov for en omstrukturering, hvis en virksomhed som følge af en uheldig økonomisk udvikling er i fare for at måtte lukke, således at der må gribes ind for at gøre en videreførelse mulig på længere sigt.

TopTop

2. Hvilke betingelser gælder der for indledning af de enkelte procedurer ved insolvens?

Konkurs:

- Manglende betalingsevne eller underbalance (jf. ovenfor).

- Aktiverne skal overstige udgifterne til konkursbehandlingen.

- Begæring fra skyldneren eller en kreditor.

Akkord:

- Manglende betalingsevne, risiko for manglende betalingsevne eller underbalance.

- Begæring fra skyldneren samt akkordforslag, der opfylder kravene i lovgivningen.

3. Hvilken rolle spiller de forskellige involverede parter i de forskellige procedurer?

Konkurs:
  • Skifteretten

- indleder og forestår konkursbehandlingen

- udpeger og fører tilsyn med kurator

- sikrer konkursmassen

- leder forhandlingerne på kreditormøder, særlig afstemning om tvangsakkord eller en betalingsordning

- træffer beslutning om bestemte spørgsmål

- afslutter konkursbehandlingen.

  • Kurator

- er ansvarlig for den praktiske gennemførelse af konkursbehandlingen

- undersøger skyldnerens økonomiske situation

- vurderer, om virksomheden kan videreføres, eller om en allerede lukket virksomhed kan påbegynde sine aktiviteter igen

- undersøger, om en tvangsakkord er i kreditorernes interesse, og om en sådan vil kunne gennemføres

- opgør aktiverne og realiserer dem

- administrerer og repræsenterer konkursmassen

- kan anfægte fordringer og søge omstødelse på konkursboets vegne

TopTop

- deltager i opgørelsen af boets passiver

- udlodder dividenden.

Ved konkursbehandling i forbindelse med fysiske personer, som ikke driver virksomhed, er det ikke tvingende nødvendigt at udpege en kurator. Hvis skifteretten undlader at udpege en kurator, skal den selv varetage de opgaver, som i henhold til konkurslovgivningen påhviler kurator.

  • Skyldneren

- har ret til at indgive konkursbegæring og at påkære afgørelsen om at indlede konkursbehandling

- mister ved konkursens indtræden rådighedsretten over boet

- har ret til at deltage i kreditormøder og kreditorudvalgsmøder

- har ret til at anmode om tvangsakkord.

  • Kreditorerne

- Kreditorerne på et kreditormøde

o har ret til at fremsætte forskellige anmodninger (f.eks. om nedsættelse af et kreditorudvalg eller afsættelse af kurator)

o stemmer om tvangsakkordforslag.

- Et eventuelt af skifteretten nedsat kreditorudvalg

o hjælper og fører tilsyn med kurator

o udtaler sig på forhånd om vigtige dispositioner fra kurators side

o har i visse tilfælde indsigelsesret.

Akkord:
  • Skifteretten

- indleder og forestår akkordbehandlingen

- udpeger og fører tilsyn med bobestyreren og de andre organer

- træffer beslutning om bestemte spørgsmål

- afslutter akkordbehandlingen.

  • Bobestyreren

- fører tilsyn med skyldneren og dennes forretningsførelse

- undersøger skyldnerens økonomiske situation og aflægger en foreløbig skriftlig rapport

TopTop

- foretager en prøvelse af de anmeldte fordringer

- skal give sit samtykke til bestemte retshandler.

  • Skyldneren

- indgiver begæring om akkord; denne skal indeholde et akkordforslag, der opfylder kravene i lovgivningen

- bevarer principielt sin råderet og forvalter fortsat selv sit bo

- er underlagt kurators tilsyn.

  • Kreditorerne

- på et kreditormøde stemmes der om akkordforslaget

- et eventuelt kreditorudvalg nedsat af retten rådgiver, hjælper og fører tilsyn med bobestyreren.

4. Hvilke retsvirkninger har indledningen af procedurerne?

Konkurs:

Konkursdekretet offentliggøres ved proklama på webstedet. Retsvirkningerne heraf indtræder dagen efter den offentlige bekendtgørelse af proklamaet. Proklamaet indføres desuden i de offentlige registre (tingbogen, virksomhedsregisteret).

Konkursens indtræden indebærer, at skyldneren mister rådighedsretten over alle de aktiver, som han ejer ved konkursens indtræden, eller som tilfalder ham under konkursen, og som ikke er fritaget for eksekution (konkursmassen). Konkursmassen overtages og forvaltes og skal anvendes til fælles fyldestgørelse af kreditorerne (KO § 1).

Retshandler, som skyldneren foretager efter konkursens indtræden, og som vedrører konkursmassen, er ugyldige i forhold til kreditorerne (KO § 3, stk. 1).

Der kan efter konkursens indtræden ikke anlægges sag mod skyldneren med det formål at gøre krav gældende vedrørende konkursmassens aktiver eller at sikre sådanne krav, ligesom verserende sager herom ikke kan videreføres. Der kan dog også efter konkursens indtræden anlægges sag om separatistkrav og udtagelse af aktiver, som ikke hører til konkursmassen, men kun mod kurator, ligesom verserende sager herom kan fortsættes (KO § 6, stk. 1 og 2).

TopTop

Alle verserende retssager, i hvilke skyldneren er sagsøger eller sagsøgte, med undtagelse af retssager om krav, som ikke vedrører konkursmassens aktiver, indstilles ved konkursens indtræden (KO § 7, stk. 1).

Akkord:

Også indledning af akkordbehandling offentliggøres i proklamaregisteret. Retsvirkningerne af indledningen af akkordbehandlingen indtræder dagen efter offentliggørelsen af indholdet af proklamaet (AO § 7, stk. 1). Desuden indføres det i de offentlige registre (tingbogen, virksomhedsregisteret) , at der er indledt akkordbehandling.

Skyldneren må fra den dag, hvor han indgiver begæring om akkord, og indtil akkordbehandlingen indledes, ikke sælge eller behæfte fast ejendom, give forlods fyldestgørelse i sine aktiver, påtage sig kautionsforpligtelser eller træffe ensidigt bebyrdende dispositioner. Sådanne retshandler er ugyldige i forhold til kreditorerne. Når behandlingen er indledt, skal skyldneren have skifterettens godkendelse, hvis han ønsker at lukke eller genstarte sin virksomhed. Desuden skal han i forbindelse med visse andre dispositioner og retshandler have bobestyrerens samtykke. Skyldneren må under akkordbehandlingen kun gøre brug af de til boet hørende midler i det omfang, det er nødvendigt for en beskeden livsførelse for ham selv og hans familie (AO § 8).

Ved anmeldelsen af en fordring under akkordbehandlingen afbrydes forældelsesfristen (AO § 9).

Fra indledningen af akkordbehandlingen kan der ikke retsligt erhverves pant eller ret til fyldestgørelse i ting, der tilhører skyldneren (AO § 10).

5. Hvilke særlige regler gælder der for bestemte kategorier af fordringer?

Konkurs:
Udtagelsesret

Udtagelsesretten vedrører genstande, som er i skyldnerens besiddelse, men som ikke tilhører denne (KO § 44). Da konkursmassen kun omfatter skyldnerens aktiver, berøres udtagelsesretten principielt ikke af indledningen af konkursbehandlingen.

TopTop

Separatistkrav

Separatistkrav er fordringer, hvor retten opretholdes på trods af konkursen, fordi der er forlods dækningsadgang i bestemte genstande, som skyldneren ejer. Separatisterne har, hvis deres fordring dækkes af en sikkerhed (f.eks. pant) , fortrinsret frem for de almindelige kreditorer. Hvis realiseringen af sikkerheden indbringer mere, end hvad der kræves til fordringens dækning, indbetales det overskydende til boet (KO § 48). Separatistkrav berøres principielt ikke af, at der indledes konkursbehandling.

Konkursfordringer

Konkursfordringer er fordringer tilhørende kreditorer, som ved konkursens indtræden har formueretlige krav mod skyldneren (KO § 51). Konkursfordringerne omfatter ikke renter af konkursfordringer, der påløber fra konkursens indtræden, udgifter til deltagelse i konkursbehandlingen, bøder på grund af strafbare handlinger af enhver art eller krav på grundlag af gaver (KO § 58).

For konkursfordringer gælder grundlæggende ligebehandlingsprincippet. Hverken det offentlige eller arbejdstagere har fortrinsret under konkursbehandlingen. En selskabsdeltagers krav på tilbagebetaling af et låneindskud i form af ansvarlig kapital betragtes imidlertid som efterstillede fordringer.

Modregning

Det er ikke nødvendigt at gøre fordringer, som ved konkursens indtræden allerede kunne modregnes, gældende under konkursbehandlingen (KO § 19, stk. 1). Derved får en kreditor, på hvem skyldneren har en fordring, status som privilegeret kreditor. Kreditoren lider imidlertid et tab, hvis hans konkursfordring er større end skyldnerens fordring på ham selv. Dette tab kan han så gøre gældende under konkursbehandlingen. De nærmere betingelser for modregning er fastlagt i KO § 20. Loven findes på følgende websted: Bundeskanzleramtswebseite.

TopTop

Massekrav

Massekrav er krav mod konkursboet, som forlods skal dækkes af dette, dvs. forud for konkurskreditorerne (KO § 47, stk. 1). De vigtigste massekrav er (KO § 46, stk. 1) :

- omkostningerne ved konkursbehandlingen

- de udgifter, som overtagelsen, forvaltningen og driften af konkursboet medfører

- alle offentlige afgifter vedrørende konkursboet, hvis og i det omfang det forhold, der giver anledning til afgiftspligten, indtræder efter konkursens indtræden

- arbejdstageres krav på vederlag for perioder efter konkursens indtræden

- krav på opfyldelse af gensidigt bebyrdende kontrakter, som kurator indgår

- krav på grundlag af kurators retshandler

- krav som følge af ubeføjet berigelse af konkursboet

- krav som følge af et ansættelsesforholds ophør, hvis kurator har ansat den pågældende under konkursbehandlingen.

Massekrav skal ikke anmeldes til konkursboet. Hvis kurator nægter at opfylde forfaldne massekrav, kan kreditor gøre sine krav gældende ad rettens vej.

Kontrakter indgået af skyldneren
  • Tilbud: Tilbud fremsat over for den senere skyldner forbliver i princippet gyldige. Kurator kan vælge, om han antager tilbuddet. I så fald er medkontrahentens krav massekrav (KO § 26, stk. 2). Tilbud afgivet af den senere skyldner er ikke bindende for kurator (KO § 26, stk. 3).
  • Gensidigt bebyrdende kontrakter: Er en gensidigt bebyrdende kontrakt ved konkursens indtræden endnu ikke eller ikke fuldstændigt opfyldt af skyldneren eller medkontrahenten, kan kurator enten på skyldnerens vegne opfylde kontrakten (fuldstændigt) og kræve, at medkontrahenten opfylder sin del af kontrakten, eller opsige kontrakten (KO § 21, stk. 1).
  • Leje- og forpagtningskontrakter: Kontraktforholdet berøres i første omgang ikke af konkursen. Hvis lejeren eller forpagteren er insolvent, har kurator og udlejeren eller bortforpagteren ret til at opsige kontrakten under overholdelse af den ved lov fastsatte opsigelsesfrist eller en kortere opsigelsesfrist, hvis en sådan er aftalt (KO § 23).
  • Arbejdskontrakter: Er skyldneren arbejdsgiver, og er ansættelsesforholdet allerede begyndt, kan det principielt inden for en måned efter offentliggørelsen af den beslutning, hvorved lukningen af virksomheden eller filialen er bestemt, bevilget eller konstateret, ophæves før tiden af arbejdstageren. Arbejdsforholdet kan også opsiges af kurator under overholdelse af det ved lov eller overenskomst fastsatte opsigelsesvarsel eller af et eventuelt ved lovlig aftale fastsat kortere opsigelsesvarsel. De gældende bestemmelser om beskyttelse mod uberettiget opsigelse skal overholdes.
Akkord
Akkordfordringer

Akkordfordringer er ikke-privilegerede fordringer, som kun opfyldes forholdsmæssigt. Skyldneren skal anerkende eller bestride de anmeldte akkordfordringer inden for en bestemt frist. Anmeldelsen af fordringerne har betydning for kreditorernes stemmeret i forbindelse med akkordforslaget. Godkendes akkordforslaget, og bekræftes det af skifteretten, nedsættes akkordfordringerne til den brøkdel, som er foreslået ved akkorden, forudsat at skyldneren opfylder akkorden. Det gælder også fordringer, der ikke er anmeldt.

TopTop

Udtagelsesret og separatistkrav

Som i forbindelse med konkurs berøres udtagelsesret og separatistkrav principielt ikke af akkorden. Ved opfyldelsen af dem kan der dog blive tale om tvungen henstand.

Modregning

Bestemmelserne herom i AO § 19 og 20 svarer til bestemmelserne inden for konkurs.

Kontrakter

Fordringer på grundlag af gensidigt bebyrdende kontrakter, hvor kontrahenterne på tidspunktet for indledningen af akkordbehandlingen endnu ikke har opfyldt kontrakten fuldt ud, berøres i første omgang ikke af, at der er indledt akkordbehandling. Skyldneren kan dog vælge, om han vil kræve, at medkontrahenten opfylder sin del af kontrakten, eller ophæve kontrakten (AO § 20b). Hvis han ønsker at ophæve kontrakten, skal bobestyreren give sit samtykke. Bobestyreren må kun give sit samtykke, hvis opfyldelsen eller videreførelsen af kontrakten kan indebære en risiko for, at akkorden ikke kommer i stand eller ikke kan gennemføres, eller at virksomheden ikke kan videreføres (AO § 20b). For leje- og forpagtningskontrakter og arbejdskontrakter gælder der særlige regler.

  • Leje- og forpagtningskontrakter: Har skyldneren indgået en kontrakt om leje eller forpagtning, kan han med bobestyrerens samtykke inden for en måned efter offentliggørelsen af meddelelsen om, at der er indledt akkordbehandling, opsige kontrakten under overholdelse af den ved lov eller aftale fastsatte opsigelsesfrist (AO § 20c, stk. 2).
  • Arbejdskontrakter: Er skyldneren arbejdsgiver, kan han med bobestyrerens samtykke inden for en måned efter offentliggørelsen af meddelelsen om, at der er indledt akkordbehandling, opsige ansættelsesforholdet under overholdelse af det i lovgivningen eller overenskomsten fastsatte opsigelsesvarsel eller af et eventuelt lovligt aftalt kortere opsigelsesvarsel; de i lovgivningen fastsatte bestemmelser om beskyttelse mod uberettiget opsigelse skal overholdes.

6. Hvilke regler gælder der for handlinger, der skader kreditorerne?

Der kan gøres indsigelse mod retshandler, som er foretaget før konkursens indtræden, og som vedrører skyldnerens aktiver, hvis det har været hensigten at skade kreditorerne eller at formindske aktivmassen (KO § 28) , hvis der er tale om en begunstigelse (KO § 30) , eller hvis der har foreligget kendskab til insolvensen (KO § 31). Desuden kan der gøres indsigelse mod ensidigt bebyrdende og hermed ligestillede dispositioner (KO § 28). De nærmere betingelser for indsigelse fremgår af loven, som findes på følgende websted: Bundeskanzleramtswebseite.

TopTop

7. Hvilke betingelser gælder der for anmeldelse og anerkendelse af fordringer?

Se svaret på spørgsmål 5.

8. Hvilke regler gælder der for omstruktureringsforanstaltninger?

Tvangsakkord

Tvangsakkord er ikke en selvstændig type insolvensbehandling, men en "akkord under konkurs". Når tvangsakkorden er indgået og gennemført, eftergives også her restgælden. Skyldneren betaler akkorddividenden og er dermed frigjort for konkursfordringerne.

Der kan kun indledes tvangsakkordbehandling på begæring af en retskaffen skyldner (dvs. skyldneren må ikke være dømt for grov konkursforbrydelse, åbenbart forsæt til forhaling osv.). Samtidig skal skyldneren forelægge et akkordforslag til, hvordan kreditorerne skal fyldestgøres eller sikres (KO § 140, stk. 1). Begæringen kan ikke antages, hvis kreditorerne ikke tilbydes den i loven fastsatte minimumsdividende på 20 % af fordringerne, der skal betales inden for 2 år. Fysiske personer, som ikke driver virksomhed, kan få en betalingsfrist på indtil 5 år. Er betalingsfristen på over 2 år, skal dividenden imidlertid mindst udgøre 30 % (KO § 141, nr. 3). Krav i forbindelse med udtagelsesret og separatistkrav må ikke indskrænkes, massekreditorer skal have fuldstændig fyldestgørelse, og kreditorerne skal grundlæggende behandles lige (KO § 149 f.). Desuden må kreditorernes rettigheder over for skyldnerens kautionister eller medskyldnere eller mod regrespligtige ikke begrænses uden den berettigedes udtrykkelige samtykke (KO § 151). Et flertal af de stemmeberettigede kreditorer, der er til stede på kreditormødet, skal stemme for tvangsakkorden. Desuden skal de kreditorer, der stemmer for, tilsammen råde over mindst 75 % af de fordringer, der tilhører de på kreditormødet tilstedeværende kreditorer (KO § 147, stk. 1).

TopTop

Bekræftes tvangsakkorden herefter af retten, frigøres skyldneren for den del af sin gæld til kreditorerne, der overstiger dividenden (KO § 156).

Gældssanering

Hvis der i forbindelse med en gældssanering ikke vedtages nogen tvangsakkord, realiseres skyldnerens aktiver. Afviklingen af gælden kan også ske ved en betalingsordning (Zahlungsplan) eller subsidiært lønindeholdelse (Abschöpfungsverfahren). Betalingsordningen er en særlig form for tvangsakkord. Den væsentligste forskel er, at der ikke ved lov er fastsat nogen minimumsdividende, og at den maksimale betalingsfrist her er på 7 år. Til godkendelse af betalingsordningen kræves samme flertal blandt kreditorerne som ved tvangsakkord og akkord.

Samtykker kreditorerne ikke i betalingsordningen, træffer skifteretten afgørelse om skyldnerens begæring om lønindeholdelse med gældseftergivelse (KO § 200, stk. 1). Hertil kræves ikke kreditorernes samtykke. I første række indeholdes den del af lønnen, der kan gøres udlæg i. Skyldneren skal i 7 år afstå den pågældende del af sin løn til en af kreditorerne udpeget kurator. Gældssaneringen anses for gennemført, hvis det på 3 år lykkes skyldneren ved provenuet fra realiseringen af boets aktiver og gennem lønindeholdelse at betale mindst 50 % eller på 7 år mindst 10 % af kreditorfordringerne. I så fald erklærer skifteretten lønindeholdelsen for afsluttet, ligesom den træffer afgørelse om, at restgælden bortfalder (KO § 213). Er den tilstræbte betaling ikke nået efter 7 år, kan skifteretten efter rimelighedsprincippet alligevel træffe afgørelse om, at restgælden bortfalder, udsætte afgørelsen eller forlænge lønindeholdelsesperioden med højst 3 år.

TopTop

Akkord

Har skyldneren manglende betalingsevne eller underbalance (jf. ovenfor under spørgsmål 1) , eller er der risiko for, at han vil miste sin betalingsevne, kan han begære akkord. Akkordbegæringen skal vedlægges en hel række dokumenter (oversigt over aktiverne, fortegnelse over kreditorer og debitorer, regnskaber for de sidste 3 år, akkordforslag osv.). Akkordbegæringen kan kun imødekommes, hvis der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved skyldnerens retskaffenhed, og hvis akkordforslaget indebærer betaling af den i loven fastsætte minimumsdividende, nemlig 40 % af kreditorfordringerne inden for 2 år fra godkendelsen af akkorden.

Sædvanligvis skal en akkord godkendes inden for 90 dage fra indledningen af proceduren (AO § 67, stk. 1, nr. 2). De krævede flertal svarer til kravene ved tvangsakkord (jf. ovenfor). Akkorden skal bekræftes af skifteretten. Afgørelsen om denne bekræftelse offentliggøres i insolvensregisteret (AO § 49, stk. 3).

I sidste fase af akkordbehandlingen er der 3 muligheder: Proceduren afsluttes uden tilsyn med skyldneren, proceduren afsluttes på betingelse af, at skyldneren accepterer et tilsyn (Sachwalter) , eller akkordbehandlingen fortsætter under tilsyn af bobestyreren.

9. Hvilke regler gælder der for likvidation?

Principielt skal de aktiver, der hører til konkursmassen, realiseres udenretsligt af kurator, særlig ved underhåndssalg. Kun undtagelsesvis, når dette besluttes af skifteretten på anmodning af kurator, finder der tvangsauktion sted.

I forbindelse med vigtige dispositioner skal kurator på forhånd indhente udtalelse fra kreditorudvalget (KO § 114, stk. 1). Desuden skal kurator mindst 8 dage før visse retshandler, hvis værdi overstiger 100 000 EUR, meddele skifteretten disse. Skifteretten har mulighed for at forbyde gennemførelsen af disse retshandler (KO § 116: indgåelse af akkord, anerkendelse af omtvistede udtagelses-, separatist- og modregningskrav og omtvistede massekrav, anlæggelse af sag vedrørende omstødelse osv.). Visse retshandler kræver uden hensyn til deres værdi, at de godkendes af kreditorudvalget og skifteretten (KO § 117).

TopTop

Kreditorudvalget kan med skifterettens samtykke beslutte, at fordringer, som ikke ser ud til at kunne inddrives, og genstande af ubetydelig værdi overlades skyldneren til fri disposition (KO § 119, stk. 5).

Massekreditorerne skal uden hensyn til, hvordan behandlingen forløber, fyldestgøres, så snart deres fordringer er konstateret og forfalder (KO § 124, stk. 1). Er konkursmassen ikke tilstrækkelig til, at massekravene kan opfyldes, skal kurator straks meddele skifteretten dette og indstille fyldestgørelsen af massekreditorerne. Man taler i så fald om konkurs inden for konkurs (KO § 124a).

Fyldestgørelsen af de almindelige kreditorer kan først påbegyndes efter den skiftesamling, hvor fordringerne prøves. Kurator skal foretage udlodningen i samråd med kreditorudvalget og i overensstemmelse med skifterettens godkendelse af udlodningsforslaget (KO §§ 128-130). Der gælder særlige regler for behandlingen af omtvistede (KO § 131) og for sent anmeldte (KO § 134) fordringer og for kreditorer, der samtidig er separatister (KO § 132).

10. Hvilke betingelser gælder der for afslutning af proceduren?

Konkurs

Konkursbehandlingen afsluttes, når skifteretten forelægges dokumentation for, at den endelige udlodning har fundet sted, og hvis der er tale om tvangsakkord (KO § 139, stk. 1) , når denne har fået retskraft og fordringer fra udtagelsesberettigede, separatister og massekreditorer er opfyldt eller sikret (KO § 157, stk. 1). Desuden afsluttes konkursbehandlingen, hvis en betalingsordning har fået retskraft (KO § 196, stk. 1) eller der er indledt en retskraftig lønindeholdelse (KO § 200, stk. 4).

Konkursboet sluttes desuden, hvis alle masse- og konkurskreditorer giver deres samtykke hertil (KO § 167, stk. 1) , eller hvis det i løbet af konkursbehandlingen viser sig, at aktiverne ikke er tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved konkursbehandlingen (KO § 166).

En retskraftig slutning af konkursboet har særlig følgende virkninger:

- Den tidligere skyldner får igen fri rådighed over sit bo (KO § 59) , og kurators beføjelser ophører.

- Den tidligere skyldner får igen ubegrænset ret til at anlægge og være part i retssager. I verserende sager er det således ikke længere boet, der er part, men den tidligere skyldner.

- Kreditorerne kan igen begære udlæg hos den tidligere skyldner for at få dækket den del af deres fordringer, som ikke er dækket af konkursdividenden.

« Konkurs - Generelle oplysninger | Østrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 28-04-2005

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige