Europa-Kommissionen > ERN > Lovvalgsregler > Spanien

Seneste opdatering : 04-05-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Lovvalgsregler - Spanien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. RETSKILDER 1.
1.1. NATIONAL RET 1.1.
1.2. INTERNATIONALE AFTALER 1.2.
1.3. DE VIGTIGSTE BILATERALE AFTALER 1.3.
2. ANVENDELSE AF LOVVALGSREGLER 2.
2.1. Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler 2.1.
2.2. Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning) 2.2.
2.3. Ændret tilknytning 2.3.
2.4. Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne 2.4.
2.5. Vurdering af udenlandsk ret 2.5.
3. LOVVALGSREGLER 3.
3.1. Kontraktlige forpligtelser og retshandler 3.1.
3.2. Erstatning uden for kontraktforhold (culpa-ansvar, uberettiget berigelse, uanmodet forretningsførelse (negotiorum gestio) etc.) 3.2.
3.3. Personalstatut, aspekter vedrørende civilstand (navn, bopæl, handleevne) 3.3.
3.4. Faderskab, forholdet mellem forældre og børn og adoption 3.4.
3.5. Ægteskab, partnerskab, skilsmisse, separation og underhold 3.5.
3.6. Formueforholdet mellem ægtefæller 3.6.
3.7. Arv i henhold til loven eller testamente 3.7.
3.8. Tinglige rettigheder. Fast ejendom og løsøregenstande (det anses i denne forbindelse overflødigt at foretage en detaljeret gennemgang af reglerne om formuegenstande) 3.8.
3.9. Insolvens 3.9.

 

1. RETSKILDER

1.1. NATIONAL RET

De spanske retskilder er lovene, sædvane og de almindelige retsprincipper. Bestemmelser, som er i strid med overordnede bestemmelser er ikke gyldige. Sædvane har kun gyldighed, hvis der ikke foreligger gældende bestemmelser, og hvis den ikke er i strid med den almindelige moral og den offentlige orden, og hvis der er tale om en fast sædvane. De almindelige retsprincipper anvendes, hvis der ikke findes lovgivning eller sædvane på området, uden at dette berører deres vejledende værdi for retsordenen. Retsordenen suppleres med den faste retspraksis, som højesteret har fastlagt ved fortolkning og anvendelse af loven, sædvane og de almindelige retsprincipper.

1.2. INTERNATIONALE AFTALER

  • Forordning (EF) nr. 1348/2000
  • Forordning (EF) nr. 1206/2001 PDF File (PDF File 98 KB) 
  • Forordning (EF) nr. 44/2001 PDF File (PDF File 185 KB)
  • Forordning (EF) nr. 2201/2003 PDF File (PDF File 224 KB)
  • Lugano-konventionen af 16. september 1988
  • Europarådets overenskomst om formidling af ansøgninger om retshjælp, Strasbourg den 27. januar 1977
  • Haagerkonventionen af 15. november 1965 (forkyndelse eller oversendelse af dokumenter)
  • Haagerkonventionen af 18. marts 1970 (bevisoptagelse)
  • Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 (søgsmålsadgang)
  • Haagerkonventionen af 24. oktober 1956 (underholdspligt over for mindreårige).
  • Haagerkonventionen af 15. april 1958 (fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for mindreårige)
  • Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 (anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt)
  • Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 (om hvilken lov, der skal anvendes på underhold)
  • Haagerkonventionen af 1. marts 1954 (civilprocessen)
  • Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 (barnebortførelse)
  • Luxembourg-konventionen af 20. maj 1980 (fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed)
  • Strasbourg-konventionen af 15. marts 1978 (information om udenlandsk ret)
  • Panama-konventionen af 30. januar 1975 (retsanmodninger)
  • Montevideo-konventionen af 8. maj 1979 (information om udenlandsk ret)
  • New York-konventionen af 20. juni 1956 (inddrivning af underhold i udlandet).

1.3. DE VIGTIGSTE BILATERALE AFTALER

  • Spanien – Marokko:
    • Konvention om retssamarbejde inden for civilret, handelsret og forvaltningsret (af 30. maj 1997)
    • Konvention om retshjælp, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende forældremyndighed, samværsret og tilbagelevering af mindreårige (af 30. maj 1997)
  • Spanien – Tunesien:
    • Konvention om retshjælp inden for civilret og handelsret og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser (af 24. september 2001)
  • Spanien – Thailand:
    • Konvention om retshjælp inden for civilret og handelsret (af 5. juni 1998)
  • Spanien – Brasilien:
    • Konvention om retshjælp inden for civilret og handelsret (af 13. april 1989)
  • Spanien – Uruguay:
    • Konvention om retssamarbejde (af 4. november 1987)
    • Konvention om lovvalg angående underhold af mindreårige og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser og retsforlig vedrørende underhold (af 4. november 1987)
  • Spanien – Den Dominikanske Republik:
    • Konvention om retshjælp inden for civilret og handelsret (af 15. september 2003)
  • Spanien – Republikken Bulgarien:
    • Traktat om retshjælp inden for civilret (af 23. maj 1993)
  • Spanien – Den Russiske Føderation:
    • Konvention om retshjælp inden for civilret (af 26. oktober 1990)
  • Spanien – Folkerepublikken Kina:
    • Traktat español om retshjælp inden for civilret og handelsret (af 2. maj 1992)
  • Spanien – Schweiz:
    • Traktat om fuldbyrdelse af retsafgørelser inden for civilret og handelsret (af 10. november 1896)
  • Spanien – Colombia:
    • Konvention om fuldbyrdelse af retsafgørelser inden for civilret af 30. maj 1908 español
  • Spanien – Mexico:
    • Konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og voldgiftsafgørelser inden for civilret og handelsret (af 17. april 1989) español
  • Spanien – Israel:
    • Konvention mellem Spanien og Israel om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser inden for civilret og handelsret (af 30. maj 1989) español
  • Spanien – Rumænien:
    • Konvention om domstolskompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser inden for civilret og handelsret (af 17. november 1997)
  • Spanien – El Salvador:
    • Traktat om domstolskompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser inden for civilret og handelsret (af 7. november 2000)

2. ANVENDELSE AF LOVVALGSREGLER

2.1. Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler

Domstolene og myndighederne anvender på eget initiativ de spanske lovvalgsregler.

TopTop

2.2. Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning)

De internationale aftaler, som Spanien har undertegnet, åbner ikke mulighed for renvoi. Der er kun en vis tvivl herom, for så vidt angår to konventioner (Washington-konventionen af 18. marts 1965 om bilæggelse af investeringstvister mellem stater og statsborgere fra andre stater og Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførsler). Da disse konventioner imidlertid fastlægger, hvilke principper for international privatret, der skal anvendes, og ikke hvilken lovgivning, domstolen skal anvende, bliver der ikke tale om renvoi.

For så vidt angår den spanske nationale lovgivning fastsætter civillovbogen, som omhandler det pågældende område, at der ved renvoi til udenlandsk lovgivning er tale om en henvisning til den materielle lovgivning uden hensyn til den renvoi, som dens lovvalgsregler kan indeholde til en anden lovgivning end den spanske. Det indebærer, at kun renvoi i første led godtages. Denne renvoi i første led, som er mulig ifølge spansk ret, er imidlertid ikke obligatorisk. Dette er i retspraksis blevet fortolket således, at renvoi kun er mulig i tilfælde, hvor den resulterende løsning er tilfredsstillende, rationel og rimelig.

Renvoi i andet led (når den lovgivning, som spansk ret henviser til, henviser til et tredje lands lovgivning) er ikke mulig, medmindre der er tale om veksler, checks eller skyldnerbreve. Sådanne dokumenter kan gøre renvoi obligatorisk, hvis det angives, at de er omfattet af den pågældende persons nationale lovgivning, men denne lovgivning fastsætter, at et andet lands lovgivning finder anvendelse; i så fald er det dette andet lands lovgivning, der finder anvendelse.

TopTop

2.3. Ændret tilknytning

I spansk ret findes der ikke generelle regler vedrørende ændring af de omstændigheder, som anvendes sammen med lovvalgsreglerne som tilknytningskriterium. I de tilfælde, hvor lovvalgsreglerne fastsætter det tidspunkt, der er afgørende for bestemmelsen af tilknytningen, er der ingen problemer. Når dette ikke er tilfældet, findes der ingen udtrykkelig og generel regel i spansk ret. Kriteriet synes imidlertid at være, at den lovgivning, der fandt anvendelse, da den retlige situation opstod, finder anvendelse, selvom tilknytningen senere ændres.

2.4. Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne

Der findes i spansk ret en international bestemmelse vedrørende offentlig orden, som fastsætter, at udenlandsk ret under ingen omstændigheder finder anvendelse, hvis den er i strid med den offentlige orden. Det indebærer, at udenlandsk ret, som er i klar modstrid med de grundlæggende principper i spansk ret, ikke finder anvendelse. Det angives ikke nærmere, hvilke principper der er tale om, men det er i hovedsagen dem, der er fastsat i forfatningen, f.eks. at ægteskaber kan opløses, børns lighed for loven, retten til et navn, regler om ejendom og markedsbetingelser, forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse m.m. Denne bestemmelse om offentlig orden anvendes restriktivt, og når det sker, gælder det, at hvis bestemmelserne om international privatret indeholder et andet tilknytningskriterium, som fører til en henvisning til et andet lands lovgivning, er det denne lovgivning, der finder anvendelse. Hvis der ikke findes et sådant andet tilknytningskriterium, anvendes spansk ret.

TopTop

2.5. Vurdering af udenlandsk ret

Den udenlandske lovgivnings indhold og gyldighed skal fastslås, og domstolen kan til det formål bruge alle de midler, som den finder nødvendige. Hvad angår parterne, er bevis for gældende udenlandsk lovgivning underlagt de almindelige regler vedrørende bevisbyrden i civilretlige sager, og der kan til det formål anvendes ethvert lovligt bevismiddel.

3. LOVVALGSREGLER

3.1. Kontraktlige forpligtelser og retshandler

Spanien har undertegnet Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der anvendes på kontraktlige forpligtelser, hvor den grundlæggende regel er, at parterne har valgfrihed. Hvis parterne ikke foretager noget valg (eller hvis valget ikke er gyldigt), anvendes principielt lovgivningen i det land, hvor den part, der skal opfylde den typiske kontraktforpligtelse, ved indgåelsen af kontrakten har sin sædvanlige bopæl, eller hvis der er tale om et selskab, sit hovedsæde. Hvis aftalen vedrører fast ejendom, anvendes imidlertid lovgivningen i det land, hvor den faste ejendom er beliggende.

Ud over denne generelle regel fastsætter Rom-konventionen også visse garantier for parternes interesse i at kunne afgøre, hvilken lovgivning der er gældende i bestemte tilfælde (forbrugeraftaler og individuelle beskæftigelseskontrakter) og, hvis der ikke træffes noget valg, særlige lovvalg som har forrang i forhold til de ovennævnte formodninger. Eksempler herpå er lovgivningen i det land, hvor forbrugeren har sin sædvanlige bopæl, hvis det pågældende tilbud er afgivet i dette land, hvis ordren blev afgivet der, eller hvis sælgeren tilrettelagde en rejse med henblik på køb i udlandet. Hvis der er tale om en individuel arbejdskontrakt, anvendes den lovgivning, som er gældende, der hvor arbejdet udføres, og hvis det ikke udføres ét bestemt sted, anvendes lovgivningen for det sted, hvor den virksomhed, som ansætter den pågældende arbejdstager, er hjemmehørende.

TopTop

Hvad angår forsikringer, findes der en særlig ordning i lov nr. 50/1980 af 1980 om forsikringsaftaler, hvori der skelnes mellem skadesforsikring og personforsikring.

I forbindelse med skadesforsikring er hovedreglen, at der anvendes spansk lovgivning, hvis:

  1. der er tale om risici, som er begrænset til spansk område, og forsikringstageren, hvis han er en fysisk person, har sin sædvanlige bopæl her, eller hvis der er tale om en juridisk person, denne har sit hjemsted eller sin administrationsafdeling og forretningsadresse her
  2. hvis aftalen indgås i overensstemmelse med en forsikringsforpligtelse, der er fastsat i spansk lov.

I aftaler om store risici kan parterne frit vælge lovgivning.

Hvad angår livsforsikringer, anvendes spansk lovgivning, hvis:

  1. forsikringstageren er en fysisk person, som har bopæl på eller sædvanligvis opholder sig på spansk område. Hvis vedkommende er statsborger i en anden medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde end Spanien, kan han eller hun efter aftale med forsikringsselskabet anvende sit eget lands lovgivning
  2. forsikringstageren er en juridisk person, som har sit hjemsted, sin administration og ledelse eller hovedvirksomhed eller aktiviteter på spansk område
  3. forsikringstageren er en fysisk person med spansk statsborgerskab, der sædvanligvis opholder sig i et andet land, og han indgår aftale med forsikringsselskabet herom
  4. gruppeforsikringsaftalen indgås som supplement til eller som følge af en arbejdskontrakt, der er underlagt spansk lovgivning.

Gældende fra 21. november 1990 til 9. november 1995

Artikel 108

TopTop

Bestemmelserne i nævnte artikel anvendes på andre personforsikringer end livsforsikringer.

Bestemmelse tilføjet ved artikel 3 i lov nr. 21/1990 af 19. december 1990.

I de tilfælde, hvor ingen af de ovennævnte ordninger gælder, anvendes den generelle ordning i den civile lovbog, som fastsætter, at man i forbindelse med kontraktforpligtelser anvender den lovgivning, som parterne udtrykkeligt har henvist til, forudsat at den har en vis tilknytning til den pågældende transaktion. I modsat fald anvendes den nationale lovgivning, der er fælles for parterne. Hvis der ikke er en fælles lovgivning, anvendes lovgivningen i parternes sædvanlige fælles bopælsland og som en sidste mulighed, lovgivningen for det sted, hvor aftalen er indgået. Hvad angår aftaler om fast ejendom, anvendes imidlertid lovgivningen for det sted, hvor ejendommen er beliggende, hvis der ikke foreligger en udtrykkelig henvisning. Ved køb af løsøregenstande i handelsvirksomheder anvendes lovgivningen for det sted, hvor virksomheden er beliggende. På trods af det foregående og som en særlig regel gælder det ifølge spansk retsorden, at aftaler, som indgås i Spanien af en udlænding, der er umyndig efter sin nationale lovgivning, er gyldig, hvis årsagen til umyndigheden ikke anerkendes efter spansk lovgivning. Denne regel anvendes ikke på aftaler om fast ejendom i udlandet.

Hvis der er tale om en arbejdskontrakt uden udtrykkeligt lovvalg, anvendes lovgivningen for det sted, hvor arbejdet udføres. Ved repræsentation i retsforhold anvendes den lovgivning, der finder anvendelse på det retsforhold, som ligger til grund for repræsentantens beføjelser, og ved almindelig repræsentation anvendes lovgivningen i det land, hvor de pågældende beføjelser udøves, hvis der ikke udtrykkeligt er henvist til anden lovgivning. Gaver er i alle tilfælde omfattet af lovgivningen i giverens land.

TopTop

Formforskrifter for aftaler er undergivet lovgivningen i det land, hvor de indgås. Aftaler, der indgås under overholdelse af formforskrifterne ifølge den lovgivning, der finder anvendelse på deres indhold, og aftaler, som indgås i overensstemmelse med den lovgivning, der er gældende for modtageren eller for begge aftalens parter, er imidlertid også gyldige. Gyldige er også dokumenter og aftaler vedrørende fast ejendom, som er i overensstemmelse med formforskrifterne for det sted, hvor ejendommen er beliggende. Hvis den lovgivning, der er gældende for dokumenternes og aftalernes indhold, af hensyn til deres gyldighed kræver opfyldelse af særlige formforskrifter, vil den altid blive anvendt - også selv om de udfærdiges og indgås i udlandet.

Det skal endelig nævnes, at Spanien har undertegnet Haagerkonventionen af 15. juni 1955 om, hvilken lov der skal anvendes på internationale køb.

3.2. Erstatning uden for kontraktforhold (culpa-ansvar, uberettiget berigelse, uanmodet forretningsførelse (negotiorum gestio) etc.)

Er der ikke indgået en konvention, gælder den ordning, der er fastsat i civillovbogen. Spanien har undertegnet to konventioner på dette område.

Den ene af disse er Haagerkonventionen af 4. maj 1971 om, hvilken lov der skal anvendes på trafikulykker, som fastsætter, at den gældende lov er den, der gælder for det sted, hvor ulykken finder sted, selv om der er undtagelser, hvor det er den nationale lovgivning i det land, hvor køretøjet er indregistreret, der finder anvendelse.

Den anden er Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lov der skal anvendes på produktansvar, som åbner mulighed for at anvende lovgivningen for det land, hvor den direkte skadelidte har sin sædvanlige bopæl (hvis dette land også er det vigtigste forretningssted for den person, som tillægges ansvar) eller det land, hvor produktet blev erhvervet af skadelidte eller eventuelt lovgivningen for det land, hvor skaden opstod).

TopTop

I mangel af sådanne bestemmelser gælder den ordning, der er fastsat i civillovbogen, ifølge hvilken ansvar uden for kontraktforhold er omfattet af lovgivningen for det sted, hvor den ansvarspådragende handling har fundet sted. Uanmodet forretningsførelse er omfattet af lovgivningen for det sted, hvor "forretningsføreren" har sine hovedaktiviteter og uberettiget berigelse er omfattet af den lovgivning, efter hvilken overførslen af formueværdierne til den berigede fandt sted.

3.3. Personalstatut, aspekter vedrørende civilstand (navn, bopæl, handleevne)

Hvad angår fornavn og efternavn, anvendes München-konventionen af 5. september 1980, som fastsætter, at efternavnet bestemmes i henhold til national ret.

Parallelt med ovenstående regel, fastsætter artikel 9 i civillovbogen, at den gældende lovgivning afhænger af fysiske personers nationalitet, som også er afgørende for handleevne og civilstand, rettigheder og pligter for familien og arv ved dødsfald. I tilfælde af dobbelt statsborgerskab som fastsat i den spanske lovgivning henholder man sig til internationale traktater, og hvis de ikke indeholder bestemmelser herom, gives der forrang til statsborgerskabet i det land, hvor den pågældende sidst havde sin sædvanlige bopæl. Ellers tages der hensyn til det senest erhvervede statsborgerskab, medmindre et af dem er spansk, som i så fald har forrang. For dem, hvis statsborgerskab ikke ligger fast (de kan ikke bevise det og kan derfor ikke anses for at være statsløse), anvendes den lovgivning, som er gældende der, hvor den pågældende har sin sædvanlige bopæl. Hvad angår statsløse, anvendes artikel 12 i New York-konventionen af 28. september 1954, som fastsætter, at den gældende lovgivning er lovgivningen i det land, hvor den statsløse har sin bopæl og i mangel heraf, sit opholdssted.

TopTop

Endelig fastlægges juridiske personers personalstatut på grundlag af deres nationalitet, og den er afgørende for alt vedrørende myndighed, stiftelse, repræsentation, drift, omdannelse, opløsning og ophør. Ved sammenlægning af selskaber fra forskellige lande tages der imidlertid hensyn til de respektive nationale lovgivninger. Selskaber med domicil på spansk område er spanske, uanset hvor de måtte være oprettet, og selskaber, der har deres hovedsæde eller vigtigste aktiviteter på spansk område, skal have spansk sæde.

3.4. Faderskab, forholdet mellem forældre og børn og adoption

Slægtskab, herunder også for adopterede og forholdet mellem forældre og børn, reguleres i henhold til civillovbogen på baggrund af den lovgivning, der er gældende for barnet (der, som nævnt ovenfor, sædvanligvis er i overensstemmelse med barnets nationalitet). Hvis dette ikke lader sig gøre, anvendes den lov, som er gældende for det sted, hvor barnet har sin sædvanlige bopæl. Spanien har ved organisk lov nr. 1/1996 gjort det muligt umiddelbart at anvende FN's børnekonvention (New York, den 20. november 1998) på forholdet mellem personer.

Betingelserne for adoption ved de spanske domstole er fastsat i den spanske lovgivning. Der bør imidlertid tages hensyn til den adopteredes nationale lovgivning, hvad angår dennes myndighed og nødvendigt samtykke: 1) hvis den adopteredes sædvanlige bopæl ikke er i Spanien, 2) hvis den adopterede, på trods af, at han/hun er bosiddende i Spanien, ikke opnår spansk statsborgerskab ved adoptionen. På begæring af adoptanten eller myndighederne er det også muligt i den adopteredes interesse at kræve samtykke, retsmøder eller beføjelser som fastsat i den nationale lovgivning i det land, hvor adoptanten eller den adopterede er statsborger eller har sin sædvanlige bopæl.

TopTop

Beskikket værgemål og andre former for beskyttelse af umyndige er omfattet af den umyndiges nationale lovgivning. Midlertidige beskyttelsesforanstaltninger eller beskyttelsesforanstaltninger af hastende karakter træffes efter den lovgivning, der er gældende for den sædvanlige bopæl. Formaliteterne i forbindelse med beskikket værgemål og andre beskyttelsesforanstaltninger, som kræver medvirken af det spanske retsvæsen eller spanske myndigheder, skal under alle omstændigheder være i overensstemmelse med spansk ret.

Spansk lovgivning anvendes endelig, når der træffes beskyttelses- og uddannelsesforanstaltninger for efterladte mindreårige eller umyndige, der befinder sig på spansk område.

3.5. Ægteskab, partnerskab, skilsmisse, separation og underhold

Hvad angår indgåelse af ægteskab, afhænger reglerne af, hvorvidt ægtefællerne er spanske eller ej. Hvis de er spanske, fastsætter civillovbogen, at man i eller uden for Spanien kan indgå ægteskab: 1) for en dommer, borgmester eller en anden embedsmand, der er fastsat i denne lovbog og 2) efter de gældende religiøse forskrifter (katolske, jødiske, evangeliske eller muslimske). Spaniere kan desuden indgå ægteskab uden for Spanien efter den nationale lovgivning, der er gældende i det pågældende land. Hvis begge ægtefæller er udlændinge, kan de indgå ægteskab i Spanien efter de regler, der er gældende for spaniere, eller i overensstemmelse med den lovgivning, der er gældende for en af parterne.

Hvad angår ægteskabets retsvirkninger, er de omfattet af den fælles lovgivning for ægtefællerne, der er gældende ved ægteskabets indgåelse. I mangel af fælles lovgivning kan parterne vælge at være omfattet af en af parternes lovgivning eller den lovgivning, der er gældende det sted, hvor en af dem har sin sædvanlige bopæl. Dette valg skal træffes af begge parter og fremgå af et officielt dokument, som udfærdiges inden ægteskabets indgåelse. Hvis der ikke foretages et sådant valg, anvendes lovgivningen for den sædvanlige fælles bopæl umiddelbart efter ægteskabets indgåelse, og hvis parret ikke har en sådan fælles bopæl, anvendes lovgivningen for det sted, hvor ægteskabet er indgået.

TopTop

Ved omstødelse af ægteskab anvendes lovgivningen i det land, hvor ægteskabet blev indgået.

Separation og skilsmisse er omfattet af den nationale lovgivning, der er fælles for ægtefællerne ved indgivelse af begæringen. Hvis de ikke har fælles nationalitet, anvendes lovgivningen for det sted, hvor ægteparret har sin sædvanlige fælles bopæl på det pågældende tidspunkt, og hvis de ikke bor sammen, anvendes lovgivningen for den seneste sædvanlige fælles bopæl, hvis en af ægtefællerne stadigt sædvanligvis bor i det pågældende land. Under alle omstændigheder anvendes spansk lovgivning, når en af ægtefællerne er spansk eller sædvanligvis bor i Spanien: a) hvis ingen af de tidligere nævnte lovgivninger finder anvendelse, b) hvis det i den begæring, der er indgivet til den spanske domstol, er begge parter, der anmoder om separation eller skilsmisse, eller den ene part, der gør det med den andens samtykke, c) hvis den lovgivning, der er gældende efter de ovenfor nævnte kriterier, ikke anerkender separation eller skilsmisse eller gør det på en måde, der er diskriminatorisk eller strider mod den offentlige orden.

Spansk international privatret indeholder ingen bestemmelser om partnerskaber (de normale bestemmelser finder derfor i princippet tilsvarende anvendelse).

For så vidt angår underhold mellem familiemedlemmer har Spanien underskrevet Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lov der anvendes på underholdspligt. Den fastsætter lovvalgsbestemmelser, hvorved den tilsvarende nationale regel, der stadig findes i civillovbogen, mister sin gyldighed. Der er hovedsagelig tale om følgende lovvalg: for det første den nationale lovgivning, der hvor den underholdspligtige har sin bopæl. Hvis den sædvanlige bopæl for den underholdsberettigede ændres, anvendes den nationale lovgivning, som er gældende for den nye bopæl, ved bopælsændringen. Hvis den underholdsberettigede ikke kan opnå underhold efter denne lovgivning, anvendes den nationale lovgivning, der er fælles for den underholdsberettigede og den underholdspligtige. Hvis ingen af disse lovgivninger giver den underholdsberettigede mulighed for at opnå underhold, anvender den myndighed, der behandler begæringen, sine egne nationale regler.

TopTop

3.6. Formueforholdet mellem ægtefæller

Ovennævnte regel vedrørende ægteskabets retsvirkninger omfatter både personlige og formuerelaterede retsvirkninger. De aftaler eller pagter, som fastsætter, ændrer eller erstatter formueordningen mellem ægtefæller, er gyldige, når de ved deres indgåelse er i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse på ægteskabets retsvirkninger, eller med den lovgivning, der følger af en af parternes statsborgerskab eller sædvanlige bopæl.

3.7. Arv i henhold til loven eller testamente

I henhold til civillovbogen er arv ved dødsfald undergivet den afdødes nationale lovgivning på dødstidspunktet, uanset arten af formuegoder og det land, hvor de findes. På trods heraf er testamentariske bestemmelser og arvepagter, der er i overensstemmelse med testators eller arvingernes nationale lovgivning ved deres udarbejdelse, gyldige, selv om det er en anden lovgivning, der regulerer arven. Ved eventuel arv efter loven er det dog sidstnævnte lovgivning, der finder anvendelse. Den efterladte ægtefælles rettigheder er omfattet af den lovgivning, der finder anvendelse på ægteskabets retsvirkninger. Efterkommeres tvangsarv er dog undtaget herfra. Spanien har ikke undertegnet Haagerkonventionen af 1. august 1989 om, hvilken lov der skal anvendes på arveskifte.

Hvad angår formforskrifter for testamenter gælder den regel, at de følger lovgivningen i det land, hvor testamenterne udarbejdes. Testamenter udarbejdet i overensstemmelse med de formforskrifter, som er fastsat i den lovgivning, der finder anvendelse på deres indhold, er imidlertid også gyldige, og det samme gælder testamenter, der er udarbejdet i overensstemmelse med den lovgivning, der er gældende for den arveberettigede. Hvis testamentet udarbejdes under rejse med skib eller fly, anses det for at være udarbejdet i det land, hvor det pågældende skib eller fly er registreret. Endelig anvendes spansk ret på testamenter, der er attesteret af spanske ambassader eller konsulater i udlandet.

3.8. Tinglige rettigheder. Fast ejendom og løsøregenstande (det anses i denne forbindelse overflødigt at foretage en detaljeret gennemgang af reglerne om formuegenstande)

Brugsret, ejendomsret og øvrige rettigheder vedrørende fast ejendom samt deres offentliggørelse er omfattet af lovgivningen for det sted, hvor ejendommen er beliggende, og tilsvarende gælder også for løsøregenstande.

Når det gælder stiftelse og overdragelse af rettigheder vedrørende goder under transport, anses de for at befinde sig på forsendelsesstedet, medmindre der mellem afsender og modtager er en udtrykkelig eller stiltiende aftale om, at de skal anses for at befinde sig på bestemmelsesstedet.

Skibe, fly og tog samt alle rettigheder i tilknytning hertil, er underlagt lovgivningen det sted, hvor de er registreret. Biler og andre landevejstransportmidler er underlagt lovgivningen det sted, hvor de befinder sig. Udstedelse af værdipapirer er underlagt lovgivningen det sted, hvor de udstedes.

3.9. Insolvens

Der er i lov nr. 22/2003 af 9. juli 2003 taget hensyn til bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om insolvensbehandling, hvorfor der blot henvises til denne forordning.

« Lovvalgsregler - Generelle oplysninger | Spanien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 04-05-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige