Europa-Kommissionen > ERN > Lovvalgsregler > Portugal

Seneste opdatering : 05-12-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Lovvalgsregler - Portugal

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. RETSKILDERNE I.
I.1. Nationale retsregler I.1.
I.2. Gældende multilaterale internationale konventioner I.2.
I.3. Vigtigste gældende bilaterale konventioner I.3.
II. ANVENDELSE AF LOVKONFLIKTREGLERNE II.
II.1. Dommernes anvendelse af lovkonfliktreglerne på eget initiativ II.1.
II.2. Renvoi (henvisning) II.2.
II.3. Ændring af tilknytningsfaktoren II.3.
II.4. Undtagelser fra normal anvendelse af lovkonfliktreglerne II.4.
II.5. Bevis for de udenlandske retsbestemmelser II.5.
III. LOVKONFLIKTREGLER III.
III.1. Kontraktlige forpligtelser og retsakter III.1.
III.2. Forpligtelser uden for kontraktforhold III.2.
III.3. Personlig status og aspekter vedrørende civilstand (navn, bopæl og retsevne) III.3.
III.4. Fastslåelse af faderskab, herunder ved adoption III.4.
III.5. Ægteskab, samliv, skilsmisse, separation og underholdspligt III.5.
III.6. Ægtefællers formueforhold III.6.
III.7. Testamente og arv III.7.
III.8. Tinglige rettigheder III.8.
III.9. Konkurs III.9.

 

I. RETSKILDERNE

I.1. Nationale retsregler

Reglerne i portugisisk international privatret baserer sig på skriftlige retsregler udstedt af de behørige myndigheder, dvs. bindende bestemmelser, der har til formål at fastlægge generelle kriterier, der skal anvendes på konkrete forhold, og udstedt af de kompetente nationale myndigheder på området. Sådanne regler udformes i tekster, der afgrænser anvendelsesområdet.

Sædvane (gentagen social praksis med formodning om pligt til at følge den pågældende regel) indgår ikke i den portugisiske borgerlige lovbog, Código Civil Português, som egentlig retskilde. Sædvane er imidlertid af stor betydning på visse områder, navnlig når det drejer sig om folkeret.

I Portugal anses doktrin (resultat af forskning inden for retsvidenskaben) og retspraksis (domstolenes samlede afgørelser) sædvanligvis ikke for at være retskilder, men det anerkendes, at de spiller en stor rolle, idet de påvirker udformningen og anvendelsen af lovene. Afgørelser truffet af forfatningsretten har dog bindende virkning og udgør derfor egentlige retskilder.

I.2. Gældende multilaterale internationale konventioner

En udtømmende liste over konventioner findes, i den fuldstændige udgave af dette faktablad, på webstedet for det portugisiske kontaktpunkt for Det Europæiske Retlige Netværk på det Civilretlige og Handelsretlige område på følgende adresse: http://www.redecivil.mj.pt/ português.

TopTop

I.3. Vigtigste gældende bilaterale konventioner

En udtømmende liste over konventioner findes, i den fuldstændige udgave af dette faktablad, på webstedet for det portugisiske kontaktpunkt for Det Europæiske Retlige Netværk på det Civilretlige og Handelsretlige område på følgende adresse: http://www.redecivil.mj.pt/ português.

II. ANVENDELSE AF LOVKONFLIKTREGLERNE

II.1. Dommernes anvendelse af lovkonfliktreglerne på eget initiativ

Det tilkommer dommeren at vurdere, om lovkonfliktreglerne kan anvendes, også selv om ingen af parterne påberåber sig en anden national lov.

Der er dog forskellige områder, navnlig inden for aftaleretten, hvor parterne frit kan vælge, hvilken lov der skal anvendes. Dette betyder, at parterne vælger hvilket nationalt retssystem, der skal regulere det specifikke indbyrdes forhold mellem dem. Et sådant lovvalg udelukker anvendelsen af lovkonfliktreglerne.

II.2. Renvoi (henvisning)

Anerkender portugisisk international privatret renvoi, og i så fald, i hvilken udstrækning accepteres det, at udenlandsk ret henviser til national ret eller til national ret i et tredjeland?

I portugisisk ret gælder det generelle princip, at hvis der i lovvalgsreglerne refereres til enhver anden udenlandsk lov, bestemmer det kun anvendelsen af pågældende lov, hvis ikke andet udtrykkeligt er bestemt. Denne tildeling af kompetence omfatter imidlertid kun regler, som i kraft af deres indhold eller retlige funktion omfatter reglerne for den domstol, som lovvalgsreglerne henviser til.

TopTop

På trods af dette princip tillader portugisisk ret dog renvoi i tilfælde, hvor den udenlandske lov i henhold til de nationale lovvalgsregler ikke selv anser sig for kompetent og i stedet henviser til en anden lov, som enten kan være portugisisk eller et helt andet lands.

Hvis international privatret i den retsorden, der henvises til i de portugisiske lovvalgsregler, således henviser til en lov i et andet land, og kompetencen i spørgsmålet anerkendes i medfør af denne lov, skal denne pågældende lov anvendes.

Renvoi accepteres også i tilfælde, hvor der ikke kun er tre men fire eller flere love indblandet under forudsætning af, at alle parter er enige om, hvilken lov er den mest hensigtsmæssige for at afgøre det internationale privatretlige spørgsmål.

Ordningen finder ikke anvendelse, hvis den lov, der henvises til i portugisisk international privatret, er personloven (i Portugal betyder personloven loven i det land, hvor personen har statsborgerskab) og vedkommende normalt har bopæl på portugisisk område eller i et land, hvis lovkonfliktregler anser intern ret i staten for statsborgerskabet for kompetent.

Renvoi accepteres imidlertid, når det drejer sig om formynderskab, formueforhold mellem ægtefæller, forældremyndighed, adoptionsforhold og arv efter dødsfald, hvor den nationale lov, der henvises til i lovkonfliktreglerne, peger på loven på det sted, hvor den faste ejendom befinder sig, og denne lov anser sig for kompetent.

II.3. Ændring af tilknytningsfaktoren

Hvad sker der, hvis der indtræder en ændring i tilknytningsfaktoren, f.eks. i tilfælde af flytning af løsøre?

TopTop

Tilknytningsfaktoren anvendes som udgangspunkt, når lovgiver skal fastlægge den retsorden, der på mest hensigtsmæssig vis kan afgøre det pågældende retlige spørgsmål.

Tilknytningsfaktoren kan være variabel eller fast, alt efter om den kan ændres eller ej. Variable tilknytninger vedrører således statsborgerskab, bopæl, det sted, hvor løsøre befinder sig, eller en juridisk persons hovedsæde. Et eksempel på fast tilknytningsfaktor er det sted, hvor fast ejendom befinder sig, eller det sted, hvor en retlig handling har fundet sted.

Når lovkonfliktreglerne omhandler en fast tilknytningsfaktor, angives almindeligvis også det tidspunkt for tilknytningen, der skal tages i betragtning.

Ændringen af tidspunktet kan give anledning til, at forskellige love er kompetente på forskellige tidspunkter, et mønster der kaldes mobil lovkonflikt.

I så tilfælde gælder den regel, at det nye tilknytningsforhold (f.eks. det nye sted, hvor løsøre befinder sig, eller ny personlig status) ikke bør tages i betragtning på bekostning af allerede erhvervede rettigheder.

Visse variable tilknytningsfaktorer kan undergå ændringer som følge af parternes hensigt om således at påvirke hvilken lov der skal anvendes. For at hindre misbrug af sådanne frivillige overflytninger, indførte lovgiver i Portugal begrebet "lovsvig". I forbindelse med lovkonfliktreglerne er de fakto eller de jure situationer, der er skabt for - med svigagtig hensigt - at undgå anvendelse af den lov, som ellers ville være kompetent, således forbudte, dvs. at lovsvig sanktioneres ved anvendelse af præcis den lov, der svigagtigt er søgt omgået.

II.4. Undtagelser fra normal anvendelse af lovkonfliktreglerne

Kan domstolen afvise anvendelse af gældende ret, hvis det strider mod den såkaldte ordre public-bestemmelse?

TopTop

Ja. Udenlandsk lov angivet i lovkonfliktreglerne anvendes ikke, hvis det strider mod grundlæggende principper for den portugisiske stats retsorden (ordre public).

Det drejer sig her om begreber af retlig, etisk, social, økonomisk og religiøs karakter, som er af afgørende betydning for det samfund, der værner om dem, og udgør samtidigt elementer, der adskiller dette samfund fra andre. Begrebernes store betydning gør, at de ikke kan tilsidesættes eller overtrædes for at anvende en udenlandsk lov, som i uacceptabelt omfang strider imod dem.

Når ordre public-forbeholdet gør, at en særbestemmelse i den udenlandske lov ikke kan anvendes, skal lovens mere almene bestemmelser fortsat anvendes, således at værnetingsreglen (loven i det land, hvor sagen bringes for retten) kun anvendes, når den udenlandske lov absolut ikke kan praktiseres.

II.5. Bevis for de udenlandske retsbestemmelser

Hvad er dommerens og parternes respektive roller?

Den portugisiske retsorden behandler udenlandsk lov som en lov og ikke en sagsomstændighed.

Portugisiske ret bestemmer, at det påhviler den part, der påberåber sig udenlandsk lov, at fremlægge bevis for eksistensen og indholdet, men domstolen skal sideløbende på eget initiativ søge at skaffe sig den pågældende viden.

Dette forhold gælder også for dommeren, når han skal træffe afgørelse på baggrund af udenlandsk lov, selv når ingen af parterne har påberåbt sig dette, modparten ikke har anerkendt lovens eksistens og indhold eller har gjort indsigelse.

Hvilke beviser kan accepteres?

Loven stiller ingen specifikke krav til bevis, hvorfor parterne eller dommeren kan anvende enhver form for bevismiddel, f.eks. sagkyndiges udtalelser eller skriftlige beviser.

TopTop

Hvad er konsekvenserne, hvis der ikke kan føres bevis for den udenlandske retsbestemmelse?

Hvis indholdet i den udenlandske lov ikke kan efterprøves, vil den næstrelevante lov blive anvendt, og det samme gælder, hvis det ikke er muligt at fastlægge faktuelle eller retlige omstændigheder, der kan fastlægge gældende ret.

Hvis der ikke kan fastlægges en sekundær tilknytningsfaktor, eller hvis indholdet i den udenlandske lov, som tilknytningfaktoren angiver, ikke kan efterprøves, bør retten anvende de portugisiske retsbestemmelser.

III. LOVKONFLIKTREGLER

III.1. Kontraktlige forpligtelser og retsakter

Rom-konventionen fra 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, gælder i Portugal siden 1. september 1994 og således for enhver forpligtelse, der er indgået efter konventionens ikrafttræden og indebærer en lovkonflikt.

Konventionen fastlægger det princip, at parterne kan vælge hvilken lov, der skal anvendes på aftalen eller på en del af aftalen. Parterne kan endog til hver en tid indgå aftale om anvendelse af en anden lov. Valget af en udenlandsk lov kan imidlertid ikke hindre anvendelse af bindende regler i den retsorden, der på tidspunktet for lovvalget var størst tilknytning til.

Hvis der ikke foretages noget lovvalg, gælder loven i det land, som har den største tilknytning til kontrakten.

Tilknytningsfaktoren fastlægges på grundlag af en vurdering af de samlede omstændigheder i den konkrete sag (parternes bopæl eller hovedsæde, centraladministration, største etableringssted eller det etableringssted, der er ansvarligt for den pågældende drift, det sted, hvor løsøret befinder sig, speditørens etableringssted, det sprog, aftalen er udfærdiget på, det sted, hvor aftalens genstand befinder sig eller skal gennemføres, de kontraherende parters nationale tilhørsforhold osv.).

TopTop

III.2. Forpligtelser uden for kontraktforhold

Civilretligt ansvar uden for kontraktforhold

For civilretligt ansvar uden for kontraktforhold (dvs. ansvar som følge af forsætlig eller ulovlig krænkelse af en andens rettigheder eller krænkelse af regler, der skal beskytte tredjemands rettigheder, eller som følge af adfærd, som nok er lovlig, men volder skade for tredjemand), anser portugisisk ret almindeligvis, at det er loven i den stat, hvor den aktivitet, der har forvoldt skaden, der skal anvendes. Ved ansvar som følge af manglende behørig adfærd anses loven på det sted, hvor den ansvarlige skulle have handlet, som den lov, der med rette bør anvendes.

Den lov, der angives i lovkonfliktreglerne, regulerer følgerne af at blive holdt skadesansvarlig.

Uretmæssig berigelse

Efter portugisisk borgerlig lovbog reguleres uretmæssig berigelse (dvs. at man uretmæssig opnår en formuemæssig fordel på bekostning af en anden) af den lov, på grundlag af hvilken overførslen af formueværdien fandt sted.

Den lov, der angives i lovkonfliktreglerne, regulerer grundene til, indholdet i og forpligtelserne, der følger af den uretmæssige berigelse.

Handling uden mandat (negotiorum gestio)

Handling uden mandat (dvs. at en person varetager en andens anliggender, i dennes interesse, uden at være bemyndiget hertil), som indebærer retlige transaktioner, reguleres af Haagerkonventionen af 14/5/1978 om lovvalg ved mellemhandlerkontrakter og ved repræsentation.

III.3. Personlig status og aspekter vedrørende civilstand (navn, bopæl og retsevne)

Personlig status reguleres almindeligvis af personloven for de pågældende i overensstemmelse med lovkonfliktreglerne i den portugisiske borgerlige lovbog.

TopTop

Personloven er loven i den stat, hvor vedkommende har sit statsborgerskab, eller hvis vedkommende er statsløs, loven på det sted, hvor han har sin sædvanlige bopæl (hvis det drejer sig om en myndig person) eller sin folkeregisteradresse (hvis det drejer sig om en mindreårig eller en umyndiggjort person). I fravær af nogen sædvanlig bopæl vil personloven være loven på det sted, hvor vedkommende lejlighedsvis opholder sig, eller hvis dette ikke kan præciseres nærmere, loven på det sted, hvor vedkommende befinder sig.

Juridiske personers personlov er loven i den stat, hvor det administrative hovedsæde faktisk befinder sig. Flytning af hovedsæde fra en stat til en anden bevirker ikke, at den juridiske person ophører med at eksistere som juridisk person, hvis lovene på det ene og det andet sted tillader det. En fusion mellem enheder med forskellig personlov vil skulle vurderes i forhold til begge de pågældende personlove.

Personloven for internationale juridiske personer er den lov, der er angivet i stiftelsesdokumentet eller vedtægterne for organisationen eller selskabet. Hvis intet er angivet, er det loven i det land, hvor organisationen eller selskabet har sit hovedsæde.

III.4. Fastslåelse af faderskab, herunder ved adoption

Dette område reguleres af den portugisiske borgerlige lovbog.

Almindeligvis anvendes på dette område personloven for de implicerede personer.

Ved fastslåelse af faderskab anvendes faderens personlov på tidspunktet for forholdets indledning. Hvis det drejer sig om et barn af en gift kvinde, fastslås faderskabet for faderens vedkommende efter den nationale fælles lov for moderen og ægtefællen. Hvis en sådan ikke findes, anvendes loven på det sted, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige bopæl, og hvis dette heller ikke findes, anvendes barnets personlov. I denne henseende tages der udgangspunkt i tidspunktet for barnets fødsel eller i tidspunktet for ægteskabets opløsning, hvis dette tidspunkt går forud for fødslen.

TopTop

Forhold mellem forældre og børn reguleres af forældrenes nationale lov, og findes en sådan ikke, loven på det sted, hvor deres sædvanlige bopæl er beliggende. Hvis forældrene har deres sædvanlige bopæl i forskellige stater, anvendes personloven for barnet. Hvis faderskabet kun er fastslået for den ene af forældrene, anvendes dennes personlov. Hvis en af forældrene er død, anvendes den overlevendes personlov.

Ved adoption anvendes personloven for adoptivforældrene. Hvis adoptivforældrene er ægtefæller, eller hvis adoptivbarnet er barn af adoptivforælderens ægtefælle, anvendes ægtefællernes fælles nationale lov, og hvis en sådan ikke kan etableres, anvendes loven på det sted, hvor de har deres sædvanlige bopæl. Hvis denne heller ikke kan etableres, anvendes loven i det land, hvortil adoptivforældrene anses for at have størst tilknytning. Forhold mellem adoptivforældre og adoptivbørn og mellem adoptivbørn og den oprindelige familie reguleres af adoptivforældrenes personlov.

Hvis den kompetente lov for at regulere forholdet mellem adoptivforældre og biologiske forældre ikke anerkender adoption generelt, eller ikke anerkender adoption i adoptivforælderens specifikke situation, kan adoption ikke tillades.

Hvis personloven for faderen eller adoptivforælderen som betingelse for faderskab eller adoption stiller krav om dennes tilsagn, vil dette krav blive respekteret. Et krav om tredjemands tilsagn vil også blive respekteret, når vedkommende familieretligt eller som følge af værgemål kan påberåbe sig dette i henhold til den lov, der skal anvendes.

Anvendelsesområdet for den lov, der regulerer forholdet mellem forældre og børn, omfatter i al væsentlighed forældremyndighed. Haagerkonventionen om myndighedernes kompetence og hvilken lov, der skal anvendes i beskyttelsen af mindreårige (5/10/1961) – som altid kan anvendes, hvis den mindreårige har sin sædvanlige bopæl i en stat, der er kontraherende part – henviser imidlertid i forældremyndighedsspørgsmål til loven i den stat, hvor den mindreårige har sit statsborgerskab. Når denne konvention kan anvendes, har den portugisiske borgerlige lovbog således et begrænset anvendelsesområde (f.eks. kan den anvendes til at fastslå den mindreåriges bopæl).

TopTop

På den anden side er det i henhold til München-konventionen om fornavne og efternavne loven i den stat, hvor barnet har sit statsborgerskab, der regulerer virkningerne af faderskabet.

Pligten til at yde underholdsbidrag til børn reguleres derimod af Haagerkonventionen om lovvalgsregler for børnebidrag (24/10/1956) og af Haagerkonventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt (2/10/1973) – sidstnævnte konvention erstatter førstnævnte for de stater, der var part i den første.

III.5. Ægteskab, samliv, skilsmisse, separation og underholdspligt

For ægteskabers gyldighed gælder i Portugal Haagerkonventionen om lovkonfliktregler vedrørende indgåelse af ægteskab (12/6/1902). Denne internationale tekst har imidlertid kun haft begrænset anvendelse på baggrund af det begrænsede antal stater, der er part i konventionen.

På denne måde har de lovkonfliktregler, der følger af den portugisiske borgerlige lovbog haft et større anvendelsesområde.

For skilsmisse og separation gælder Haagerkonventionen om lovkonfliktregler og jurisdiktion vedrørende skilsmisse og separation (12/6/1902). Endnu en gang er kun et begrænset antal stater part i denne konvention, hvorfor virkningen i praksis har været begrænset.

Også her gælder det, at de lovkonfliktregler, der følger af den portugisiske borgerlige lovbog har haft et større anvendelsesområde.

I overensstemmelse hermed reguleres forhold mellem ægtefæller af den fælles nationale lov. Har ægtefællerne ikke samme nationalitet anvendes loven på det sted, hvor de har deres sædvanlig fælles bopæl, og hvis et sådant ikke findes, loven i det land, der har størst tilknytning til deres fælles familieliv.

TopTop

Underholdspligt i tilknytning til familieforhold (faderskab, ægteskab, adoption og følgevirkninger af ægteskab) reguleres i princippet af Haagerkonventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt (2/10/1973).

III.6. Ægtefællers formueforhold

Virkninger (personlige og formueretlige) af ægteskab reguleres i Portugal af Haagerkonventionen om lovkonfliktregler for virkninger af ægteskab på ægtefællernes rettigheder og forpligtelser i deres forhold og på ægtefællernes formue (17/7/1905). Denne tekst har dog kun begrænset relevans, da kun få stater er kontraherende parter. Det bør også bemærkes, at eftersom disse lovvalgsregler tager hensyn til loven i den stat, hvor manden har sit statsborgerskab, strider denne internationale konvention med forfatningens princip om lighed mellem ægtefællerne, hvorfor den kun vanskeligt kan anvendes i fuld overensstemmelse med den portugisiske retsorden.

Den lov, der almindeligvis således regulerer virkningerne af ægteskab, er den lov, der angives af lovkonfliktreglerne i den portugisiske borgerlige lovbog.

III.7. Testamente og arv

Den portugisiske borgerlige lovbog fastlægger, hvilken lov der skal anvendes i forbindelse med arv efter dødsfald.

I reglen er det afdødes personlov, der er kompetent for at regulere arvespørgsmål. Denne lov regulerer også spørgsmålene om kurator og dødsbobestyrer. Denne personlov er i princippet loven i den stat, hvor afdøde havde sit statsborgerskab.

I Portugal gælder Haagerkonventionen om international dødsboforvaltning (2/10/1973). På baggrund af det begrænsede antal parter i konventionen har den kun været anvendt i meget begrænset omfang.

TopTop

Spørgsmål vedrørende form reguleres af konventionen om ensartet form for internationale testamentariske dispositioner (26/10/1973).

III.8. Tinglige rettigheder

Når det drejer sig om ejerskab og andre rettigheder vedrørende aktiver (brugsret, bopælsret, time sharing, bygherreret og servitutter) anvendes loven i den stat, hvor aktivet består. Denne regel gælder såvel fast ejendom som løsøre.

De omstændigheder, der gælder ved fastslåelse, overførsel, ændring af og ophør af tinglige rettigheder, reguleres af loven på det sted, hvor aktivet befinder sig, når transaktionen finder sted.

Når en række på hinanden følgende love kan finde sted, gælder princippet om at respektere allerede erhvervede rettigheder.

III.9. Konkurs

Konkurser eller virksomhedsomlægninger, hvor skyldner har bopæl eller er registreret i Portugal, omfatter ikke blot aktiver, der befinder sig i Portugal, men også aktiver der befinder sig i udlandet. I sådanne situationer vil den portugisiske ret være kompetent og enten anvende portugisisk procesret eller materialret.

Vedrørende virkninger af tinglige rettigheder over aktiver i konkursboet eller i den omstrukturerede virksomhed vil reglerne for tinglige rettigheder imidlertid finde anvendelse, dvs. loven på det sted, hvor aktiverne består.

I princippet reguleres insolvensbehandlinger og deres virkninger af loven i den medlemsstat, hvor proceduren indledes. Visse virkninger vil dog kunne reguleres af gældende ret for de pågældende rettigheder (f.eks. tinglige rettigheder og ejerforbehold).

Yderligere oplysninger

På følgende internetadresser findes yderligere oplysninger:

  • http://www.gddc.pt/siii/tratados.html English - français - português - Gabinete de Documentação e Direito Comparado (dokumentationsdatabase med adgang til den portugisiske udgave af internationale konventioner)
  • http://www.stj.pt English - français - português - Supremo tribunal de Justiça (Højesteret)
  • http://www.tribunalconstitucional.pt/ português - tribunal Constitucional (Forfatningsretten)
  • http://www.mj.gov.pt/ English - português - Ministério da Justiça (Justitsministeriet)
  • http://trl.pt/ português - tribunal da Relação de Lisboa (Appelretten i Lissabon)
  • http://www.trc.pt/ português - tribunal da Relação de Coimbra (Appelretten i Coimbra)
  • http://www.tre.pt English - français - português - tribunal da Relação de Évora (Appelretten i Évora)
  • http://www.trp.pt português - tribunal da Relação do Porto (Appelretten i O Porto)
  • http://www.pgr.pt/ português - Procuradoria Geral da República (Statsadvokaturen)
  • http://www.itij.mj.pt português - bases de dados jurídicos (database med retsinformation)
  • http://www.cej.pt/ English - français - português - Centro de Estudos Judiciários (ansvarlig for uddannelse af portugisiske dommere)
  • http://www.dgsj.pt português - Direcção Geral da Administração da Justiça (her findes praktiske oplysninger, som kontaktpersoner ved domstolene og deres stedlige kompetence, adgang til websiderne for justitssekretærerne)
  • http://www.gplp.mj.pt/ English - português - Gabinete de Política Legislativa e Planeamento do Ministério da Justiça (Justitsministeriets lovgivningskontor)
  • http://www.dgrn.mj.pt português - Direcção Geral dos Registos e do Notariado (justitsministeriets lovgivningskontor)
  • http://www.asjp.pt/ português - Associação Sindical dos Juízes Portugueses (dommerforeningen)
  • http://www.smmp.pt/ português - Sindicato dos Magistrados do Ministério Público (dommerforeningen for anklagemyndigheden)
  • http://www.oa.pt/ português - Ordem dos Advogados (advokatsamfundet)
  • http://www.dr.incm.pt/dr/ português - Base de legislação «on-line» (on-line lovdatabase, indeholder de diplomer og akter, der offentliggøres i I-serien i portugisisk lovtidende siden 1.1.1970, gratis adgang til lovgivning offentliggjort i I-serien efter 1.1.2000)
  • http://www.solicitador.net/ português - Câmara dos Solicitadores (faglig sammenslutning for repræsenterende jurister).

« Lovvalgsregler - Generelle oplysninger | Portugal - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 05-12-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige