Europa-Kommissionen > ERN > Lovvalgsregler > Nederlandene

Seneste opdatering : 23-04-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Lovvalgsregler - Nederlandene

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Retskilder I.
I.1. National ret I.1.
I.2. Internationale aftaler I.2.
I.3. De vigtigste bilaterale aftaler I.3.
II. Anvendelse af lovvalgsregler II.
II.1. Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler II.1.
II.2. Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning) II.2.
II.3. Ændret tilknytning II.3.
II.4. Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne II.4.
II.5. Vurdering af udenlandsk ret II.5.
III. Lovvalgsregler III.
III.1. Kontraktlige forpligtelser og retshandler III.1.
III.2. Erstatning uden for kontraktforhold III.2.
III.3. Civilstand (navn, bopæl, handleevne) III.3.
III.4. Faderskab og adoption III.4.
III.5. Ægteskab, registreret partnerskab, uægteskabeligt samliv, skilsmisse, separation, underholdsforpligtelser III.5.
III.6. Formueforholdet mellem ægtefæller III.6.
III.7. Arveret III.7.
III.8. Tingsret III.8.
III.9. Insolvens III.9.

 

I. Retskilder

I.1. National ret

Enkelte internationale privatretlige bestemmelser er indarbejdet i Wet houdende algemene bepalingen der wetgeving van het Koningrijk (i det følgende: AB).

Derudover findes der et antal love, hvori der i navnet indgår "lov om lovvalg vedrørende [retsområde]". Disse retsområder er: skilsmisse (WCE); navne (WCN); ægteskab (WCH); formueforhold mellem ægtefæller (WCHv); livsforsikring, skadesforsikring, forholdet mellem ægtefæller (WCHb); søret (inklusive indre vandveje) (WIPRZ); trusts (WCT); arvefølge (WCErf); selskaber; retsstridig handling (WCOD); faderskab (WCA); adoption (WCAd); registreret partnerskab (WCGP). Andre emner er ikke dækket af lovgivningen, men af traktater eller regler, der er udledt af retspraksis.

I.2. Internationale aftaler
  • Konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn, Haag, den 24. oktober 1956
  • Konvention om myndighedernes kompetence og lovvalget i sager vedrørende beskyttelse af mindreårige, Haag, den 5. oktober 1961 (i det følgende: HKV 1961)
  • Konvention om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner, Haag, den 5. oktober 1961
  • Konvention om legitimering af børn ved indgåelse af ægteskab, Rom, den 10. september 1970
  • Konvention om lovvalg ved trafikuheld, Haag, 4. maj 1971 (i det følgende: HVOV)
  • Konvention om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, Haag, den 2. oktober 1973 (i det følgende: Haagerkonventionen om underholdspligt 1973, HAV 1973)
  • Konvention om, hvilken lov der finder anvendelse på produktansvar, Haag, den 2. oktober 1973 (i det følgende: Haagerkonventionen om produktansvar, HPAV)
  • Konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontrakter med mellemmænd og på fuldmagtsspørgsmål, Haag, den 14. marts 1978 (i det følgende: fuldmagtskonventionen, HVV)
  • Konvention fra 1978 om indgåelse og anerkendelse af ægteskab, Haag, den 14. marts 1978
  • Konvention om lovvalg i forbindelse med formueforhold mellem ægtefæller, Haag, den 14. marts 1978 (i det følgende: Haagerkonventionen om formueforhold, HHV)
  • Konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, Rom, den 19. juni 1980 (i det følgende: kontraktkonventionen)
  • Konvention om den lov, der finder anvendelse på efternavne og fornavne, München, den 5. september 1980 (i det følgende: navnekonventionen)
  • Konvention om den lovgivning, der finder anvendelse på trusts, og om anerkendelse af trusts, Haag, den 1. juli 1985 (i det følgende: Haagerkonventionen om trusts)
  • Konvention om lovvalg for arv efter dødsfald, Haag, den 1. august 1989 (i det følgende: Haagerkonventionen om arv; er endnu ikke trådt i kraft, men anvendes i Nederlandene på grundlag af WCErf)
  • Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (i det følgende: konkursforordningen)
I.3. De vigtigste bilaterale aftaler

Ingen.

TopTop

II. Anvendelse af lovvalgsregler

II.1. Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler

I henhold til artikel 25 i retsplejeloven (Wetboek van Burgerlijke rechtsvordering) skal en dommer automatisk anvende lovvalgsreglerne (dvs. også når partnerne ikke har påberåbt sig disse).

II.2. Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning)

Hvis der henvises til lovgivningen i stat A, anvendes denne stats regler. Hvis lovgivningen i stat A fastsætter, at nederlandsk lovgivning eller lovgivningen i stat B skal anvendes, skal der i princippet ses bort fra denne bestemmelse. Der gøres dog i nogle tilfælde undtagelse herfra.

II.3. Ændret tilknytning

Der findes ingen generel regel til løsning af problemer, der opstår som følge af ændret tilknytning. I kapitel 3 findes der, hvor det er relevant, en beskrivelse af løsningerne for en række retsområder.

II.4. Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne

Den offentlige orden

Udenlandsk lovgivning finder ikke anvendelse, hvis denne lovgivning eller anvendelsen heraf strider mod den internationale privatretlige offentlige orden. Dette er tilfældet, når (anvendelsen af) af den udenlandske lovgivning bryder med en række grundlæggende principper i den nederlandske retsorden. Reglen skal anvendes restriktivt. Blot den omstændighed, at den udenlandske lovgivning afviger fra nederlandsk lovgivning, er ikke tilstrækkeligt til at påkalde sig den offentlige orden, selv når den pågældende nederlandske lovgivning er ufravigelig. Hvis det ikke er selve reglen, men anvendelsen heraf, der muligvis er i strid med den offentlige orden, kan vurderingen heraf til dels afhænge af, i hvor høj grad sagen har relation til det nederlandske retsområde. Den offentlige orden kan påberåbes, også selv om den pågældende retsakt ikke har en bestemmelse herom.

TopTop

Fortrinsregler

En nederlandsk domstol kan anvende særlige ufravigelige regler (fortrinsregler), uanset hvilken lovgivning der regulerer retsforholdet mellem parterne. Det drejer sig her ikke om "almindelige" ufravigelige bestemmelser, men om bestemmelser, der for det meste også har en offentligretlig funktion. Både nederlandske og udenlandske fortrinsregler kan anvendes. Omvendt vil bestemmelser i den lovgivning, der er anvist som anvendelig, ikke skulle anvendes, når den offentligretlige interesse, som de skal beskytte, i det foreliggende tilfælde ikke er relevant.

II.5. Vurdering af udenlandsk ret

Domstolen skal på eget initiativ vurdere indholdet af den udenlandske lovgivning. Parterne bliver ofte opfordret til at udtale sig om den udenlandske lovgivning og efterkommer som regel denne opfordring. Ikke desto mindre forbliver dommeren selv ansvarlig for, hvad han accepterer som indholdet af den udenlandske lovgivning.

Domstolen står frit med hensyn til indhentning af oplysninger. Den kan følge anvisningerne i den europæiske konvention om oplysninger om fremmed ret (London, 7. juni 1968), den kan selv foranstalte en undersøgelse ved hjælp af eksisterende litteratur, den kan lade undersøgelsen foretage af en ekspert fra det pågældende land eller overdrage opgaven til et forskningsinstitut, såsom T.M.C. Asser Instituut eller Internationaal Juridisch Instituut.

Hvis det ikke er muligt på tilfredsstillende vis at vurdere indholdet af den udenlandske lovgivning, findes der forskellige løsninger, såsom anvendelse af et system, der er beslægtet med den egentligt anvendelige lovgivning, af internationalt accepterede principper eller af nederlandsk lovgivning.

TopTop

III. Lovvalgsregler

III.1. Kontraktlige forpligtelser og retshandler

Aftaler

For de fleste aftalers vedkommende er den anvendelige lovgivning anvist i kontraktkonventionen. Se dog følgende afsnit om fuldmagtsaftaler.

For enkelte aftaler, som i henhold til artikel 1, stk. 2, falder uden for kontraktkonventionen, gælder der særlige love (se nedenfor). For andre aftaler er der ikke fastsat lovvalgsregler i lovgivningen.

Aftaler, der er indgået inden kontraktkonventionens ikrafttrædelse, er omfattet af de daværende lovvalgsregler. Disse falder i vid udstrækning sammen med kontraktkonventionens lovvalgsregler.

Fuldmagtsforhold

Med hensyn til fuldmagtsaftaler har bestemmelserne i fuldmagtskonventionen forrang for bestemmelserne i kontraktkonventionen. I forholdet mellem befuldmægtiget og fuldmagtsgiver kan der foretages et lovvalg; hvis dette ikke sker, er det, medmindre der er undtagelser, lovgivningen på den befuldmægtigedes normale bopæl eller lovgivningen på fuldmagtsgiverens normale bopæl, der er gældende, alt afhængigt af, i hvilket land virksomheden hovedsagelig finder sted (artikel 6 ff. i fuldmagtskonventionen). I forholdet mellem fuldmagtsgiveren og en eventuel modpart er spørgsmål om fuldmagtsforholdet (såsom omfanget af den befuldmægtigedes fuldmagt og følgerne af dennes handlinger) normalt omfattet af lovgivningen i det land, hvor den befuldmægtigede normalt har sin bopæl (artikel 11, stk. 1, i fuldmagtskonventionen).

Livsforsikring, skadesforsikring

For livsforsikring og skadesforsikring gælder i første omgang de lovvalgsregler, der er optaget i loven om lovvalg i forbindelse med livsforsikring og dernæst i loven om lovvalg i forbindelse med skadesforsikring.

TopTop

Køb

Wienerkonventionen om internationale køb (Wien, den 11. april 1980) indeholder bestemmelser om ensartet køberet. Det fastsættes i konventionens artikel 1, stk. 1, litra b), at i de tilfælde, hvor internationale privatretlige regler foreskriver, at det er lovgivningen i den kontraherende stat, der finder anvendelse, er det konventionens bestemmelser og ikke bestemmelserne i den interne lovgivning i den kontraherende stat, der skal anvendes.

Retshandler

"Retshandler" udgør ingen særlig henvisningskategori. Retshandler, der finder sted inden for rammerne af en aftale, er i almindelighed omfattet af den lovgivning, der gælder for aftalen; forpligtelser i forbindelse med visse andre retshandler betragtes som ikke-aftalemæssige forpligtelser (f.eks. i forbindelse med forretningsførelse) eller klassificeres under en anden henvisningskategori (f.eks.: udfærdigelse af testamente, faderskab). Med hensyn til retshandlernes form gælder i almindelighed en begunstigende lovvalgsregel: en retshandel er efter sin form gyldig, når den opfylder kravene til såvel det sted, hvor retshandelen kom i stand, som den lovgivning, som gælder for den pågældende retshandel med hensyn til indhold (artikel 10 AB).

III.2. Erstatning uden for kontraktforhold

Retsstridig handling

Lovgivningen om lovvalg i forbindelse med erstatning uden for kontraktforhold fastsætter, at den retsstridige handling er omfattet af lovgivningen i den stat, hvor handlingen finder sted (artikel 3, stk. 1 WCOD). Der er imidlertid en række undtagelser herfra, især når følgerne af en handling gør sig gældende i en anden stat end den, hvor handlingen fandt sted, når gerningsmanden og skadelidte har deres normale bopæl i den samme stat, eller når der er tale om illoyal konkurrence. Hvis en retsstridig handling er snævert forbundet med et andet retsforhold mellem parterne, kan dommeren desuagtet også lade den lovgivning, der gælder for dette andet retsforhold, finde anvendelse på den retsstridige handling (artikel 5 WCOD).

TopTop

Desuden kan parterne som undtagelse fra ovenstående selv vælge, hvilken lovgivning der skal gælde (artikel 6 i WCOD).

Trafikulykker

I princippet er det lovgivningen i det land, hvor ulykken har fundet sted, der finder anvendelse (artikel 3 i Haagerkonventionen om lovvalg ved trafikuheld). Hvis der i ulykken udelukkende er involveret køretøjer, som er indregistreret i en anden stat, så er det på visse yderligere betingelser lovgivningen i den stat, hvor køretøjet er indregistreret, der finder anvendelse (artikel 4, 5, 6 HVOV).

Uanset gældende ret er det færdsels- og sikkerhedsforskrifterne i det land, hvor ulykken har fundet sted, der finder anvendelse (artikel 7 HVOV).

Produktansvar

I spørgsmål om produktansvar som defineret i artikel 1, 2 og 3 i Haagerkonventionen om produktansvar er det lovgivningen i det land, hvor den skadegørende begivenhed har fundet sted, der finder anvendelse, hvis en af de betingelser, der er nævnt i artikel 4 i HPAV, er opfyldt. I andre tilfælde er det i princippet lovgivningen i det land, hvor skadelidte har sin normale bopæl, der finder anvendelse, eller det land, hvor den produktansvarlige har sit forretningssted (artikel 5, 6 HPAV).

Forretningsførelse

Der findes ingen lovbestemmelser om forretningsførelse. Medmindre parterne aftaler andet, er det lovgivningen i det land, hvor forretningsførelsen har fundet sted, der finder anvendelse. Kan denne lovgivning ikke anvendes, f.eks. fordi forretningsførelsen har fundet sted i mere end et land, er det lovgivningen i det land, hvis jurisdiktion har størst tilknytning til forretningsførelsen, der finder anvendelse (Hoge Raad, den 23. februar 1996, Nederlandse Jurisprudentie 1997, 276).

TopTop

Uretmæssigt udbetalte beløb; uretmæssig berigelse

Der er ikke fastlagt lovvalgsregler med hensyn til uretmæssigt udbetalte beløb og uretmæssig berigelse. Der er heller ikke nogen entydig retspraksis i disse spørgsmål.

III.3. Civilstand (navn, bopæl, handleevne)

Generelt

Personstatus er i princippet reguleret i den nationale lovgivning. For nederlænderes vedkommende er det fastlagt i artikel 6 i AB; for ikke-nederlænderes vedkommende udledes status pr. analogi af denne bestemmelse. Der er i særskilte love mange undtagelser fra artikel 6 i AB.

Navn

Navnekonventionens bestemmelser er indarbejdet i loven om lovvalgsregler vedrørende navne. Samtidig er der i denne lov en række supplerende bestemmelser, der specifikt er møntet på den nederlandske internationale privatret. I medfør af artikel 1 i WCN er en persons navn omfattet af vedkommendes nationale lovgivning, inklusive denne lovgivnings internationale privatretlige bestemmelser.

Hvis en person både har nederlandsk og udenlandsk nationalitet, anvendes den nederlandske lovgivning (artikel 2 i WCN). Har en person mere end en nationalitet, men ikke nederlandsk nationalitet, anvendes den lovgivning, der gælder for den nationalitet, som den pågældende person, alle omstændigheder taget i betragtning, har den stærkeste tilknytning til (artikel 1, stk. 2, i WCN). Artikel 5, litra b), i WCN indeholder regler om valg af navn i internationale tilfælde.

Bopæl

Den nederlandske internationale privatret har ikke nogen lovvalgsregel med hensyn til bopæl. I praksis gælder følgende: Henvises der i en konvention eller lov til en persons bopæl, er det for den nederlandske domstol i de fleste tilfælde alene af betydning, om bopælen er beliggende i Nederlandene (f.eks.: artikel 1-14 i Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering, som kun vedrører spørgsmålet om, hvorvidt den nederlandske dommer har beføjelse, og ikke hvorvidt den udenlandske dommer har beføjelse). I den forbindelse anvender domstolen artikel 1:10-1:15 i Burgerlijk Wetboek. I andre konventioner og love henvises der ofte til en persons sædvanlige bopæl. Da kan det være af betydning, om den sædvanlige bopæl ligger i Nederlandene eller i udlandet (f.eks. i kontraktkonventionen, på grundlag af hvilken det skal afgøres, om det er den nederlandske eller den udenlandske lovgivning, der finder anvendelse). Begrebet "sædvanlig bopæl" præciseres derfor ikke på grundlag af bestemmelser i nederlandsk lovgivning, men på grundlag af bestemmelser, der passer til det pågældende regelsæt ("autonom konventionsfortolkning" eller i forbindelse med europæiske forordninger "autonom forordningsfortolkning").

TopTop

Mindreåriges rets- og handleevne

Om en person er mindreårig eller har rets- og handleevne, fastlægges i overensstemmelse med artikel 6 i AB i princippet i den lovgivning, der gælder for vedkommendes nationalitet. Et antal retsakter indeholder bestemmelser om, indtil hvilken alder denne ordning finder anvendelse.

Beskyttelse af mindreårige og myndige

Der må skelnes mellem spørgsmålet om, hvorvidt en person er mindreårig og/eller har rets- og handleevne, og spørgsmålet om, hvilke foranstaltninger der er mulige for at beskytte en mindreårigs eller en myndigs interesser. HKV 1961 finder for mindreåriges vedkommende anvendelse på disse foranstaltninger, idet det i artikel 2 siges, at det er lovgivningen på den mindreåriges sædvanlige bopæl, der finder anvendelse. For myndiges vedkommende lægges der vægt på den nationale lovgivning, men også i analogi med artikel 2 i HKV 1961 på lovgivningen på den sædvanlige bopæl.

III.4. Faderskab og adoption

Faderskab

Faderskabet til et barn afgøres af den lovgivning, der er fastlagt i loven om lovvalgsregler vedrørende faderskab. Denne lov fastsætter lovvalgsregler for følgende situationer:

Faderskab gennem ægteskab: den lovgivning, der gælder for kvindens og mandens fælles nationalitet ved barnets fødsel; subsidiært lovgivningen på både kvindens og mandens sædvanlige bopæl og mere subsidiært lovgivningen på barnets sædvanlige bopæl (artikel 1 WCA).

Faderskab til barn født af ugift kvinde: Det er den nationale lovgivning, der gælder for kvinden, men der opstår imidlertid et familieretligt forhold mellem kvinden og barnet, hvis kvinden har sin sædvanlige bopæl i Nederlandene (artikel 3 WCA).

TopTop

Faderskab som følge af anerkendelse af faderskab: anerkendelse kan ske, når det er muligt efter mandens eller barnets nationale lovgivning eller efter den lovgivning, der gælder for mandens eller barnets sædvanlige bopæl. Der findes særlige regler for en gift nederlandsk mands anerkendelse og for moderens og barnets samtykke (artikel 4 WCA).

Domstolsafgørelse om konstatering af faderskabet: den lovgivning, der gælder for mandens og moderens fælles nationalitet; subsidiært den lovgivning, der gælder for deres fælles sædvanlige bopæl, og mere subsidiært den lovgivning, der gælder for barnets sædvanlige bopæl (artikel 6 WCA).

Faderskab ved legitimering: i princippet anvendes bestemmelserne i konventionen om legitimering af børn ved indgåelse af ægteskab (Rom, den 10. december 1970).

Adoption

Ved meddelelse af bevilling til adoption eller tilbagekaldelse heraf i Nederlandene finder nederlandsk lovgivning anvendelse (artikel 3 i WCAd). Forældrenes eller andre personers samtykke er omfattet af den lovgivning, der er knyttet til barnets nationalitet; har barnet mere end en nationalitet, er det det lands nationalitet, som barnet - alle omstædigheder taget i betragtning - har den stærkeste tilknytning til, der er afgørende.

III.5. Ægteskab, registreret partnerskab, uægteskabeligt samliv, skilsmisse, separation, underholdsforpligtelser

Ægteskab

Der kan indgås ægteskab i Nederlandene, når hver af parterne opfylder de krav til indgåelse af ægteskab, der er fastlagt i deres nationale lovgivning. Har en af parterne nederlandsk nationalitet, kan ægteskabet også indgås, når begge parter opfylder de krav, der er fastlagt i nederlandsk lovgivning (artikel 2, litra a), i WCH). Intet ægteskab får dog retsvirkninger, hvis et af de i artikel 3 i WCH nævnte forhold gør sig gældende, hvor ægteskabet i så fald betragtes som værende i strid med den offentlige orden. I Nederlandene kan et ægteskab kun få retsvirkninger, når det indgås for den for civilstand ansvarlige embedsmand, eller under særlige forhold for en udenlandsk diplomatisk eller konsulær embedsmand (artikel 4 i WCH).

TopTop

Formueforholdet mellem ægtefæller

Hvilke lovvalgsregler lovgivningen indeholder med hensyn til formueforholdet mellem ægtefæller, afhænger af datoen for ægteskabets indgåelse.

Er ægteskabet indgået inden den 23. august 1977, så er det i undtagelsestilfælde Haag-ægteskabskonventionen af 17. juli 2005 der finder anvendelse; denne konvention henviser til den nationale lovgivning, der gælder for manden ved ægteskabets indgåelse.

For ægteskaber, der ikke falder ind under denne konvention, og som er indgået før den 1. september 1992, fastsættes der lovvalgsregler i den dom, der blev afsagt af Hoge Raad den 10. december 1976 (Nederlandse Jurisprudentie 1977, 275, Chelouche/van Leer).

Efter disse regler kan de kommende ægtefolk selv kan vælge, hvilken lovgivning der skal gælde. Gør de ikke det, gælder den lovgivning, der gælder for deres fælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse eller den fælles nationalitet, de opnår kort tid derefter. Subsidiært gælder den lovgivning, der gælder for parrets første hjem. Mere subsidiært anvendes lovgivningen i det land, som parret - alle omstændigheder taget i betragtning - har den stærkeste tilknytning til.

Den lovgivning, der anvendes i henhold til disse lovvalgsregler finder anvendelse, finder fortsat anvendelse, medmindre parterne senere foretager et lovvalg.

Ægteskaber, der er indgået efter den 1. september 1992, falder ind under Haagerkonventionen om formueforhold. Også den konventionen åbner inden for visse grænser mulighed for at foretage et lovvalg. Er der ikke foretaget et lovvalg, så er den gældende lovgivning alt efter omstændighederne lovgivningen i det land, hvor parterne vælger deres første sædvanlige bopæl efter ægteskabet, eller den lovgivning, der gælder for deres fælles nationalitet.

TopTop

En ændring af forholdene (nationalitet, sædvanlig bopæl) kan føre til en ændring af, hvad der er gældende lovgivning.

Personlige følger af ægteskabet

De følger af ægteskabet, der ikke falder ind under formueforholdet mellem ægtefæller, er omfattet af den lovgivning, der henvises til i WCHb. Gældende er i rækkefølge lovgivningen om ægtefællernes fælles nationalitet, lovgivningen i det land, hvor de begge har deres sædvanlige bopæl, eller lovgivningen i det land, som de - alle omstændigheder taget i betragtning - har den stærkeste tilknytning til (artikel 1, stk. 1og 2, i WCHb; se dog undtagelserne i artikel 2 og 3 i WCHb).

Skilsmisse, separation

Lovvalgsreglerne i artikel 1 i loven om lovvalgsregler vedrørende ægteskab er udformet således, at nederlandsk lovgivning i praksis næsten altid finder anvendelse på skilsmisse. Kun når ægtefællerne har fælles udenlandsk nationalitet, anvendes den lovgivning, der gælder for denne nationalitet, men også her er der dog mange undtagelser.

Registreret partnerskab

Nederlandsk lovgivning finder anvendelse på indgåelse af registrerede partnerskaber (artikel 1 i loven om lovvalg vedrørende registreret partnerskab). Det er også nederlandsk lovgivning, der finder anvendelse på opløsning af et registreret partnerskab, dog med visse undtagelser (artikel 22, 23, stk. 1 i WCGP).

Formueforholdet mellem registrerede partnere

Partnerne kan inden for visse grænser selv vælge den lovgivning, der skal gælde for deres formueforhold (artikel 6, 8 i WCGP). Hvis de ikke gør dette, finder den lovgivning anvendelse, som gælder i det land, hvor partnerskabet er indgået, inklusive dette lands internationale privatretlige regler (artikel 7 i WCGP).

TopTop

Forholdet mellem partnerne

For forholdet mellem partnerne gælder lovgivningen i det land, hvor partnerskabet er indgået, inklusive dette lands internationale privatretlige regler (artikel 5, stk. 1 og 2, i WCGP, se dog undtagelser i stk. 3 og 4).

Opløsning af registreret partnerskab

Det er nederlandsk lovgivning, der finder anvendelse på opløsning af registreret partnerskab, eller i undtagelsestilfælde, lovgivningen i det land, hvor partnerskabet er indgået (artikel 22, 23 i WCGP).

Papirløst samliv

Der findes ingen lovvalgsregler for spørgsmål i forbindelse med personer, der bor sammen uden at have indgået ægteskab eller et registreret partnerskab.

Underholdsbidrag

Den lovgivning, der gælder for underholdsforpligtelser, er fastlagt i Haagerkonventionen om underholdspligt fra 1973. Lovvalgsreglerne i denne konvention lyder som følger: Det er i princippet den lovgivning, der gælder for den underholdsberettigedes sædvanlige bopæl, der finder anvendelse på underholdsforpligtelser (artikel 4 i HAV 1973). Den vigtigste undtagelse er, at det for tidligere ægtefæller er den lovgivning, der finder anvendelse på skilsmissen, der anvendes i dette tilfælde (artikel 8 HAV i 1973).

III.6. Formueforholdet mellem ægtefæller

Se omtalen heraf ovenfor under 3.5.

III.7. Arveret

I henhold til artikel 1 i loven om lovvalgsregler vedrørende arveret anvendes reglerne i Haagerkonventionen om arveret: Arvelader kan vælge, hvilken lovgivning der skal gælde for arv efter ham/hende. Gør arvelader ikke dette, gælder den lovgivning, der gælder for vedkommendes sidste sædvanlige bopæl, hvis han/hun har boet der i mere end fem år, eller, hvis dette ikke er tilfældet, den lovgivning, der gælder for vedkommendes nationalitet (artikel 3 i Haagerkonventionen om arveret).

TopTop

Om formkravene for et testamente er opfyldt (f.eks. om testamentet skal være notarielt bekræftet eller ej), kan vurderes i overensstemmelse med et af de retssystemer, der er opremses i artikel 1 i Haagerkonventionen om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner. Herunder hører bl.a. lovgivningen på det sted, hvor testamentet er oprettet og den lovgivning, der gælder for arveladers nationalitet eller bopæl, enten på tidspunktet for testamentets oprettelse eller på tidspunktet for arveladers død.

III.8. Tingsret

Tinglige rettigheder

Tinglige rettigheder er omfattet af lovgivningen på det sted, hvor den faste ejendom eller løsøret befinder sig. For løsøre gælder bestemmelserne i artikel 7 i AB. For fast ejendom kan reglerne udledes af retspraksis.

Det forekommer ofte, at løsøre flyttes til et andet land. I det tilfælde vurderes stiftelsen af tinglige rettigheder og omfanget af disse rettigheder i henhold til lovgivningen på det sted, hvor den tinglige rettighed befinder sig på tidspunktet for begivenheden; således opståede rettigheder forbliver gyldige, også i tilfælde af flytning af løsøret. Rettigheder, der erhverves efter flytningen, er dog omfattet af lovgivningen på det nye sted og har forrang for andre, ældre rettigheder.

Trusts

For trusts gælder den lovgivning, der er fastlagt i Haagerkonventionen om trusts. Den, der opretter trusten, kan selv vælge gældende ret (artikel 6 i HTV). Foretager vedkommende ikke et sådant lovvalg, så er det lovgivningen i det land, som trusten har den stærkeste tilknytning til, der finder anvendelse. Der findes i WTC særlige lovvalgsregler vedrørende enkeltemner.

III.9. Insolvens

Hvad angår insolvensprocedurer i Nederlandene, anvendes den lovgivning, der er fastlagt i insolvensforordningen.

Yderligere oplysninger

På www.internationaalprivaatrecht.nl English - Nederlands er der ved at blive lavet en webside, hvor teksterne til gældende lovgivning i Nederlandene på området for international privatret vil blive offentliggjort, inklusive de nederlandske udgaver af de europæiske forordninger på dette område og de nederlandske oversættelser af ovennævnte konventioner.

De autentiske engelske og franske tekster til Haagerkonventionerne og status for arbejdet med disse konventioner kan findes på www.hcch.net English - français.

Juridisk rådgivning og oplysninger om international privatret kan indhentes hos T.M.C. Asser Instituut, www.asser.nl English, og hos Internationaal Juridisch Instituut, www.iji.nl English - Nederlands.

« Lovvalgsregler - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 23-04-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige