Europa-Kommissionen > ERN > Lovvalgsregler > Letland

Seneste opdatering : 05-12-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Lovvalgsregler - Letland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Retskilder I.
I.1. National ret I.1.
I.2. Internationale aftaler I.2.
I.3. Bilaterale aftaler I.3.
II. Anvendelse af lovvalgsregler II.
II.1. Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler II.1.
III. Lovvalgsregler III.
III.1. Personalstatut III.1.
III.2. Faderskab, forholdet mellem forældre og børn og adoption III.2.
III.3. Ægteskab, partnerskab, skilsmisse III.3.
III.4. Formueforholdet mellem ægtefæller III.4.
III.5. Arv III.5.
III.6. Tingslige rettigheder III.6.
III.7. Insolvens III.7.

 

I. Retskilder

I.1. National ret

Lovgivningen er struktureret efter retsnormernes retskraft. Retskraften af lovgivning, der er udstedt af en institution, kan variere afhængig af den procedure, der anvendes hertil. Det er retskraften, der afgør, om normerne i en bestemt lovgivning har forrang over lavere normer, eller om de er underkastet højere normer.

Lettisk lovgivning er struktureret som følger:

  1. Republikken Letlands forfatning (Satversme)
  2. Love vedtaget af det lettiske parlament (Saeima), internationale retlige normer, det har ratificeret, og love om godkendelse af internationale aftaler
  3. Kabinetsforordninger med lovvirkning
  4. Kabinetsforordninger og internationale retsnormer, der er godkendt af regeringen
  5. Bindende forordninger fra lokale myndigheder

I.2. Internationale aftaler

  • Romkonventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser
  • Haagerkonventionen af 1. marts 1954 angående civilprocessen
  • Haagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile og kommercielle spørgsmål
  • Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om bevisoptagelse i udlandet på det civil- og handelsretlige område
  • Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om international domstolsadgang

I.3. Bilaterale aftaler

  • Aftale mellem Republikken Letland og Den Russiske Føderation om retshjælp og retlige relationer i civil-, familie- og strafferetlige sager
  • Aftale mellem Republikken Letland og Republikken Belarus om retshjælp og retlige relationer i civil-, familie- og strafferetlige sager
  • Aftale mellem Republikken Letland og Republikken Usbekistan om retshjælp og retlige relationer i civil-, familie- og strafferetlige sager
  • Aftale mellem Republikken Letland og Den Kirgisiske Republik om retshjælp og retlige relationer i civil-, familie- og strafferetlige sager
  • Aftale mellem Republikken Letland og Republikken Moldova om retshjælp og retlige relationer i civil-, familie- og strafferetlige sager
  • Aftale mellem Republikken Letland og Republikken Ukraine om retshjælp og retlige relationer i civil-, familie- og strafferetlige sager
  • Aftale mellem Republikken Letland, Republikken Estland og Republikken Litauen om retshjælp og retlige relationer i civil-, familie- og strafferetlige sager
  • Aftale mellem Republikken Letland og Republikken Polen om retshjælp og retlige relationer i civil-, familie- og strafferetlige sager

II. Anvendelse af lovvalgsregler

II.1. Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler

Når det ifølge lettisk ret er tilladt at anvende en fremmed stats ret, afgøres indholdet heraf i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i den civile retsplejelov. Når det ikke er muligt, formodes det, at retssystemet i den pågældende fremmede stat på det pågældende retsområde er i overensstemmelse med det lettiske retssystem på samme område. Når der ifølge den civile retsplejelov skal anvendes en fremmed stats ret, men det til gengæld heri anføres, at lettisk ret finder anvendelse, skal lettisk ret anvendes.

TopTop

En fremmed stats ret finder ikke anvendelse i Letland, hvis den er i strid med Letlands sociale model eller moralske værdier eller med ufravigelige eller prohibitive regler i lettisk ret.

III. Lovvalgsregler

III.1. Personalstatut

En fysisk persons rets- og handleevne afgøres i overensstemmelse med lovgivningen på den pågældendes opholdssted. Hvis en person har flere opholdssteder, og et af disse er i Letland, afgøres denne persons rets- og handleevne samt konsekvenserne af den pågældendes retshandlinger i overensstemmelse med lettisk lov.

Udenlandske statsborgere, der ikke har handleevne, men som ifølge lettisk lov kan tilskrives handleevne, er bundet af de retshandlinger, de foretager i Letland, når det er påkrævet af hensyn til udøvelsen af retsplejen.

En juridisk persons rets- og handleevne afgøres i henhold til loven det sted, hvor dens bestyrelse har sæde.

De bestemmelser i lettisk lov, der begrænser udenlandske statsborgeres rets- eller handleevne, påvirkes ikke.

Førnævnte bestemmelser finder anvendelse, hvis ikke andet er fastsat i international ret, der er bindende for Republikken Letland.

III.2. Faderskab, forholdet mellem forældre og børn og adoption

Retlige forhold vedrørende faderskab og anfægtelse heraf pådømmes efter lettisk lov, hvis barnets mor havde opholdssted i Letland på tidspunktet for barnets fødsel.

Lettisk lov finder også anvendelse, når der indledes en faderskabssag i Letland.

TopTop

Hvis barnet er tilkendt opholdssted i Letland, er det retlige forhold mellem forældrene og barnet underkastet lettisk lov.

Spørgsmål vedrørende værgemål og formueforvaltning afgøres i henhold til lettisk lov, hvis de personer, der er omfattet af værgemål eller formueforvaltning, har opholdssted i Letland. Hvis de pågældende personers formuegoder befinder sig i Letland, er disse personer underkastet lettisk lov for så vidt angår disse formuegoder, selv om personerne ikke har opholdssted i Letland.

Adoption af en ægtefælles barn godkendes i henhold til lettisk lov, hvis adoptanten har opholdssted i Letland.

Førnævnte bestemmelser finder anvendelse, hvis ikke andet er fastsat i international ret, der er bindende for Republikken Letland

III.3. Ægteskab, partnerskab, skilsmisse

Hvis der indgås ægteskab i Letland, er retten til giftermål, formaliteterne omkring indgåelsen af ægteskab og ægteskabets virkninger reguleret af lettisk lov.

På samme måde afgøres en lettisk statsborgers ret til at gifte sig i en anden stat i henhold til lettisk lov. I sådanne sager er det loven i den stat, hvor ægteskabet indgås, der regulerer formaliteterne omkring indgåelsen af ægteskabet.

Hvis opløsningen eller omstødelsen af ægteskabet pådømmes af en lettisk ret, sker det i henhold til lettisk lov uanset ægtefællernes nationalitet. Der kan i den forbindelse tillades en undtagelse fra denne bestemmelse, idet retsforhold under borgerlig ret skal pådømmes i overensstemmelse med den lovgivning, der var gældende på det tidspunkt, da disse retsforhold blev indgået, ændret eller afsluttet.

TopTop

Forholdet mellem ægtefæller, før de blev underkastet lettisk lov, kan også pådømmes i overensstemmelse med lettisk lov. Tidligere erhvervede rettigheder påvirkes ikke heraf.

Opløsningen eller omstødelsen i en anden stat af et ægteskab, der involverer lettiske statsborgere, anerkendes også i Letland, undtagen hvis årsagerne til opløsningen eller omstødelsen ikke er i overensstemmelse med lettisk lov eller i strid med Letlands sociale model eller moralske værdier.

Ægtefællernes personlige forhold og formueforhold er underkastet lettisk lov, hvis ægtefællerne har opholdssted i Letland. Hvis ægtefællernes formuegoder befinder sig i Letland, er de underkastet lettisk lov for så vidt angår disse formuegoder, selv om de ikke har opholdssted i Letland.

Førnævnte bestemmelser finder anvendelse, hvis ikke andet er fastsat i international ret, der er bindende for Republikken Letland.

III.4. Formueforholdet mellem ægtefæller

Ægtefællernes personlige forhold og formueforhold er underkastet lettisk lov, hvis ægtefællerne har opholdssted i Letland. Hvis ægtefællernes formuegoder befinder sig i Letland, er de underkastet lettisk lov for så vidt angår disse formuegoder, selv om de ikke har opholdssted i Letland

Førnævnte bestemmelser finder anvendelse, hvis ikke andet er fastsat i international ret, der er bindende for Republikken Letland.

III.5. Arv

Arveretten til arv, der befinder sig i Letland, er underkastet lettisk lov.

Bodeling i en anden stat er kun tilladt, når de lovmæssige krav til en arv fra personer, der har opholdssted i Letland, først er blevet tilgodeset.

Førnævnte bestemmelser finder anvendelse, hvis ikke andet er fastsat i international ret, der er bindende for Republikken Letland.

III.6. Tingslige rettigheder

Tingslige rettigheder, herunder brugsret, er underkastet lettisk lov, hvis formuegoderne befinder sig der.

Hvis der sker en ændring i det sted, hvor løsøret befinder sig, påvirkes tredjemands tingslige rettigheder, der er erhvervet i henhold til lovgivningen det sted, hvor løsøret tidligere befandt sig, ikke.

Følgerne af udløbet af forældelsesfrister og andre frister for så vidt angår tingslige rettigheder påkendes i overensstemmelse med loven det sted, hvor formuegodet befinder sig, når fristen udløber.

For så vidt angår form og indhold er erhvervelse og ændring af tingslige rettigheder samt disses ophør, hvis de vedrører fast ejendom i Letland, og forpligtelser og rettigheder, der hidrører fra retlige transaktioner, på grundlag af hvilke sådanne tingslige rettigheder kan erhverves, ændres eller bringes til ophør, udelukkende underkastet lettisk lov, uanset hvem der udførte de relevante retlige transaktioner, og hvor dette skete. Bestemmelser og formularer vedrørende sådanne retlige transaktioner, der strider mod lettisk lov, er ikke gyldige i Letland.

Førnævnte bestemmelser finder anvendelse, hvis ikke andet er fastsat i international ret, der er bindende for Republikken Letland.

III.7. Insolvens

(Se siden vedrørende insolvens).

« Lovvalgsregler - Generelle oplysninger | Letland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 05-12-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige