Europa-Kommissionen > ERN > Lovvalgsregler > Grækenland

Seneste opdatering : 31-10-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Lovvalgsregler - Grækenland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Når et juridisk forhold mellem personer indeholder elementer, som knytter det til mere end én stat (et internationalt element), og der opstår en tvist, anvender græske domstole ikke nødvendigvis græsk ret, men undersøger på grundlag af international privatret, hvilken lov der skal anvendes (lovvalg). International privatret er en mekanisme, som fungerer på grundlag af lovkonfliktregler, som bestemmer, hvilken lov der skal anvendes (dvs. et bestemt lands retsregler). Det kan være loven i domstolens land eller i et andet land. Lovvalget sker på grundlag af en eller flere faktorer. Tilknytningsfaktorerne er de faktorer i en tvist, der har internationale elementer, der giver anledning til anvendelsen af en bestemt bestemmelse i international privatret for at fastlægge, hvilken lov der skal anvendes.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. RETSKILDER I.
I.1. National ret I.1.
I.2. Internationale aftaler I.2.
II. ANVENDELSE AF LOVVALGSREGLER II.
II.1. Dommeren anvender på eget initiativ lovvalgsreglerne II.1.
II.2. Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning) II.2.
II.3. Ændret tilknytning II.3.
II.4. Undtagelser fra anvendelse af lovvalgsreglerne II.4.
II.5. Anvendelse af fremmed ret II.5.
III. LOVVALGSREGLER III.
III.1. Kontraktlige forpligtelser III.1.
III.2. Forpligtelser uden for kontrakt III.2.
III.3. Personalstatut III.3.
III.4. Forældreskab. Adoption. III.4.
III.5. Ægteskab III.5.
III.6. Formueforhold og personlige forhold mellem ægtefæller III.6.
III.7. Arv i henhold til loven eller testamente III.7.
III.8. Tinglige rettigheder III.8.
III.9. Konkurs III.9.

 

I. RETSKILDER

I.1. National ret

Græsk lov er den vigtigste kilde til den græske internationale privatret. De grundlæggende bestemmelser findes i den borgerlige lovbog, artikel 4-33, men der findes også bestemmelser i andre love, f.eks. lov nr. 5960/1933 om checks (artikel 70-76). Ved lov forstås også bilaterale og multilaterale aftaler, som Grækenland har ratificeret, og som, når de er ratificeret, finder anvendelse på samme måde som græsk national ret.

I.2. Internationale aftaler

Α. Multilaterale aftaler

Af de vigtigste internationale aftaler kan nævnes:

  • Genève-konventionen af 19.5.1956 vedrørende fragtaftaler om international godsbefordring af landevej, som blev ratificeret af Grækenland ved lov nr. 559/1977.
  • Haagerkonventionen af 5.10.1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner, som blev ratificeret af Grækenland ved lov nr. 1325/1983.
  • Rom-konventionen af 19.6.1980 om hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, som blev ratificeret af Grækenland ved lov nr. 1792/1988.

B. Bilaterale aftaler

Af de vigtigste bilaterale aftaler kan nævnes:

Aftale mellem Grækenland og USA (ratificeret ved lov nr. 2893/1954) og aftale mellem Grækenland og Cypern (ratificeret ved lov nr. 1548/1985). Lovvalget for virksomheder med sæde i Grækenland, USA og Cypern er loven i det land, hvor de er oprettet.

TopTop

II. ANVENDELSE AF LOVVALGSREGLER

II.1. Dommeren anvender på eget initiativ lovvalgsreglerne

Hvis et andet lands ret finder anvendelse i henhold til lovvalgsreglerne i græsk international privatret tager dommeren på eget initiativ hensyn hertil, dvs. uden at det er nødvendigt for parterne at påberåbe sig dette eller kræve bevis for bestemmelsernes indhold (artikel 337 i den græske retsplejelov).

II.2. Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning)

Når det i græsk international privatret bestemmes, at et andet lands lov finder anvendelse, er det de materielle bestemmelser, der finder anvendelse, og der henvises ikke til bestemmelserne i det pågældende lands internationale privatret (artikel 32 i den borgerlige lovbog), som kan indeholde bestemmelser om, at græsk ret eller et tredjelands ret finder anvendelse.

II.3. Ændret tilknytning

Det sker ofte i forbindelse med et retsforhold, at tilknytningen ændres, f.eks. kan løsøre flyttes fra et land til et andet, hvilket betyder at lovvalget også ændres. Der findes regler, der udtrykkeligt bestemmer, hvilket lands ret, der finder anvendelse i sidste ende, ellers anvender domstolen den ret, som oprindeligt eller på senere tidspunkt fandt anvendelse, eller en kombination af disse, afhængig af sagens særlige forhold.

II.4. Undtagelser fra anvendelse af lovvalgsreglerne

Hvis græsk international privatret (lovvalgsreglerne) fastsætter, at et andet lands lovgivning finder anvendelse, men anvendelsen af en bestemmelse heri strider mod de grundlæggende moralske værdier i græsk samfundspolitik (artikel 33 i den borgerlige lovbog), anvender den græske domstol ikke den pågældende bestemmelse, men dog de andre bestemmelser i det andet lands lovgivning). Hvis der, når anvendelsen af den pågældende bestemmelse er blevet afvist, opstår et "hul" i det andet lands ret, vil dette blive dækket af de bestemmelser, der er gældende i græsk ret.

TopTop

En måde at beskytte det græske retssystems interesser på, er at gennemføre regler, der finder direkte anvendelse. Sådanne regler anvendes især på vigtige forhold i statens interne relationer og anvendes også direkte af græske domstole i sager med et internationalt element, som ikke er omfattet af græsk international privatret.

II.5. Anvendelse af fremmed ret

Hvis det er vanskeligt at indhente viden om bestemmelser i et andet lands ret, kan den græske domstol kræve bevis for det andet lands bestemmelser eller anvende enhver anden metode, som den anser for hensigtsmæssig, herunder anmode om bistand fra sagens parter uden at været begrænset til det, parterne har fremlagt (artikel 337 i den græske retsplejelov). I Grækenland spiller The Hellenic Institute of International and Foreign Law, der ligger i Athen, en vigtig rolle med hensyn til fremskaffelse af oplysninger om fremmed ret.

Som undtagelse vil en græsk domstol ikke undersøge eller anvende et andet lands ret i tilfælde af: i) gennemførelse af foreløbige retsmidler, som følge af deres hastende karakter, ii) i sager, hvor det har været praktisk umuligt at finde frem til bestemmelserne i et andet lands ret, selv om der har været gjort forsøg herpå.

III. LOVVALGSREGLER

III.1. Kontraktlige forpligtelser

Α. Rom-konventionen

De græske domstole finder frem til, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser med internationale elementer på grundlag af Rom-konventionen af 19. juni 1980, uanset om der er tale om en stat, der har tiltrådt konventionen eller ej. Lovvalget bestemmes ved hjælp af standardregler vedrørende tilknytningsfaktorer og regler, der finder direkte anvendelse.

TopTop

  1. tilknytningsregler
    • Den generelle regel fastsætter, at lovvalget for parternes kontraktlige relationer er den lov, som de eksplicit eller implicit har valgt. Parterne har mulighed for at ændre lovvalg efter at have foretaget deres oprindelige valg.
    • Hvis parterne ikke foretog lovvalg, da kontrakten blev underskrevet, kan de gøre dette efterfølgende (f.eks. ved retten). Hvis parterne ikke kan nå til enighed, anvender domstolen loven i det land, som kontrakten har den største tilknytning til.
    • Hvis kontrakten vedrører fast ejendom, er det loven i det land, hvor ejendommen er beliggende, der finder anvendelse.
    • I kontrakter vedrørende transport af varer, er det loven i det land, hvor transportøren har sit hovedsæde.
  2. Regler, der finder direkte anvendelse
  3. I tilfælde, hvor der er et stærkt behov for at beskytte retsordenen, i forbindelse med kontrakter vedrørende fast ejendom eller kontrakter med forbrugere og ansatte, foretages lovvalget ved hjælp af regler, der finder direkte anvendelse, fra et af nedenstående retssystemer:

    • retssystemet i det land, hvor den domstol, der behandler sagen, er beliggende
    • retssystemet i det land, hvis lov finder anvendelse
    • retssystemet i det land, som alle kontraktens aspekter er tilknyttet, også selv om parterne har valgt et andet lands lov som den lov, der skal anvendes.

B. Artikel 25 i den borgerlige lovbog

For alle kategorier af kontraktforhold, som ikke falder ind under Rom-konventionen (personalstatut, kontrakter vedrørende værdipapirer, voldgift, valg af domstole, virksomheder, arveret og familieret) foretages lovvalget efter artikel 25 i den borgerlige lovbog.

TopTop

  • Lovvalget for parternes kontraktforhold er den lov, som de eksplicit eller implicit har valgt.
  • Hvis parterne ikke har foretaget et lovvalg, anvender den græske domstol loven i det land, som kontrakten under de givne forhold har den største tilknytning til.

III.2. Forpligtelser uden for kontrakt

Den lov, der skal anvendes på forpligtelser som følge af skadevoldende handlinger, er loven i det land, hvor den skadevoldende handling fandt sted (artikel 26 i den borgerlige lovbog).

Den lov, der anvendes på uberettiget berigelse, er loven i det land, der under hensyntagen til de særlige omstændigheder passer bedst til situationen.

III.3. Personalstatut

Den lov, der skal anvendes på spørgsmål vedrørende en persons (græker eller udlænding) rets- og handleevne samt proceshabilitet, er loven i det land, som en person er statsborger i (artikel 5 og 7 i den borgerlige lovbog og artikel 62, litra a), og 63, stk. 1, i den civile retsplejelov).

III.4. Forældreskab. Adoption.

Α. Spørgsmål i forbindelse med forældreskab vedrører familiebåndene mellem forældre og børn og de deraf følgende rettigheder og forpligtelser.

Når det skal afgøres, om et barn er født i eller uden for ægteskab (artikel 17 i den borgerlige lovbog), foretages lovvalget som følger:

  • loven i det land, hvis love var gældende for personforholdet mellem barnets moder og dennes ægtefælle, da barnet blev født
  • hvis ægteskabet er blevet opløst før barnets fødsel, loven i det land, hvis love var gældende for personforholdet mellem barnets moders og dennes ægtefælle, da ægteskabet blev opløst.

Den lov, der skal anvendes ved afgørelse af, om et barn født uden for ægteskab kan ligestilles (legitimisering) med børn født inden for ægteskab (artikel 1 i Rom-konventionen af 10. september 1970 om legitimering af børn ved indgåelse af ægteskab, som blev ratificeret af Grækenland ved lov 1657/1986), er loven i det land, hvor faderen eller moderen er statsborger, i henhold til hvilken barnet legitimeres, hvis dets forældre efterfølgende gifter sig, eller ved en retsafgørelse efter indgåelse af ægteskab.

TopTop

Den lov, der skal anvendes på forholdet mellem forældre og børn født inden for ægteskab (artikel 18 i den borgerlige lovbog) er:

  • når begge forældre er statsborgere i samme land, dette lands ret
  • når de efter fødslen har opnået et ny fælles statsborgerskab, landet for det sidste fælles statsborgerskab
  • når de er statsborgere i forskellige lande før fødslen og deres nationalitet ikke ændres efter fødslen, og når de er statsborgere i samme land før fødslen, men forældrenes eller barnets nationalitet ændres efter fødslen: det land hvor de sidst havde et fælles fast opholdssted op til tidspunktet for fødslen
  • når de ikke har et fælles fast opholdssted: loven i det land, hvor barnet er statsborger.

Den lov, der skal anvendes på forholdet mellem faderen og moderen og et barn født uden for ægteskab (artikel 19 og 20 i den borgerlige lovbog):

  • når begge forældre er statsborgere i samme land, dette lands ret
  • når de efter fødslen har opnået et ny fælles statsborgerskab, landet for det sidste fælles statsborgerskab
  • når de er statsborgere i forskellige lande før fødslen og deres nationalitet ikke ændres efter fødslen, og når de er statsborgere i samme land før fødslen, men forældrenes eller barnets nationalitet ændres efter fødslen: det land hvor de sidst havde fælles fast opholdssted op til tidspunktet for fødslen
  • når de ikke har fælles fast opholdssted: loven i det land, hvor faderen eller moderen er statsborger.

Den lov, der skal anvendes på forholdet mellem en fader og moder, der har et barn født uden for ægteskab (artikel 21 i den borgerlige lovbog):

TopTop

  • når begge forældre er statsborgere i samme land, dette lands lov
  • når de før fødslen har opnået et ny fælles statsborgerskab, landet for deres sidste fælles statsborgerskab
  • når de er statsborgere i forskellige lande før fødslen og deres nationalitet ikke ændres efter fødslen, eller når de før fødslen er statsborgere i samme land, men den ene ændrer statsborgerskab efter fødslen: det land hvor de før fødslen sidst havde fælles fast opholdssted
  • når de ikke har fælles fast opholdssted: det land, hvor de sidst havde deres faktiske fælles opholdssted.

B. Adoption

Den lov, der skal anvendes på adoption og ophævelse af adoption med et internationalt element, er lovgivningen i det land, hvor de forskellige personer involveret i adoptionen er statsborgere (artikel 23 i den borgerlige lovbog). Hvis de personer, der er involveret i adoptionen, er statsborgere i forskellige lande, skal betingelserne i henhold til lovgivningen i alle de pågældende lande opfyldes, og der må ikke være hindringer for en gyldig adoption i disse lovgivninger.

Den lov, der skal anvendes på forholdet mellem adoptivforældrene og det adopterede barn er:

  • når begge forældre er statsborgere i samme land efter adoptionen, dette lands ret
  • når de ved adoptionen opnår et ny fælles statsborgerskab, landet for det sidste fælles statsborgerskab
  • når de er statsborgere i forskellige lande før adoptionen, og deres nationalitet ikke ændres efter adoptionen, eller når de er statsborgere i samme land før adoptionen, men den ene af de personer, der er involveret i adoptionen, ændrer statsborgerskab ved adoptionens afslutning: det land hvor de sidst havde fælles fast opholdssted forud for tidspunktet for adoptionen
  • hvis de ikke har fælles fast opholdssted: loven i det land hvor adoptivforælderen har statsborgerskab, eller, hvis det er ægtefæller, der adopterer, den lov, der gælder for deres personlige forhold.

III.5. Ægteskab

Α. Materielle betingelser

De betingelser, der skal opfyldes, og de hindringer, der ikke må være for de personer, der ønsker at indgå ægteskab, reguleres ved loven i det land, som de er statsborgere i, hvis de er statsborgere i samme land, eller, hvis de er statsborgere i forskellige lande, loven i et af disse lande (artikel 13, stk. 1, litra a), i den borgerlige lovbog).

TopTop

B. Formkrav

For at ægteskabet skal være formelt gyldigt, skal loven være opfyldt i det land, hvori de personer, der skal giftes, er statsborgere, hvis de er statsborgere i samme land, eller, hvis de er statsborgere i forskellige lande, loven i det ene af disse lande eller i det land, hvor ægteskabet indgås (artikel 13, stk. 1, litra b), i den borgerlige lovbog). I henhold til græsk ret skal visse formaliteter opfyldes for at indgå ægteskab; et partnerskab hvor et par lever sammen, men ikke er formelt gift, anerkendes i Grækenland under forudsætning af, at dette partnerskab er gyldigt i henhold til fremmed og de samlevende personer ikke er grækere.

C. Skilsmisse

Den lov, der anvendes på skilsmisser eller anden form for separation, herunder betaling af underholdsbidrag til tidligere ægtefælle, er det lands lov, der er gældende for ægtefællernes personlige forhold på det tidspunkt, hvor skilsmisse- eller separationsproceduren indledes (artikel 16 i den borgerlige lovbog).

III.6. Formueforhold og personlige forhold mellem ægtefæller

Α. De personlige forhold mellem ægtefæller, er de forhold, der er baseret på ægteskabet, og som ikke har noget med formueforhold at gøre, f.eks. samliv og rettigheder og forpligtelser, herunder også underhold.

Den lov, der finder anvendelse på personlige forhold mellem ægtefæller (artikel 14 i den borgerlige lovbog):

  • når begge ægtefæller er statsborgere i samme land efter indgåelse af ægteskab, dette lands ret
  • når ægtefællerne ved indgåelse af ægteskab opnår et ny fælles statsborgerskab, landet for deres sidste fælles statsborgerskab
  • når ægtefæller ved indgåelse af ægteskabet havde fælles statsborgerskab, og den ene senere opnår statsborgerskab i et andet land: loven i det land, hvor de senest havde fælles statsborgerskab, forudsat at den anden ægtefælle fortsat er statsborger i det pågældende land
  • når ægtefællerne før indgåelse af ægteskabet har forskelligt statsborgerskab, og dette ikke ændres efter indgåelsen af ægteskab, eller når de før indgåelse af ægteskab har samme statsborgerskab, men den enes statsborgerskab ændres ved indgåelse af ægteskab: loven i det land, hvor de senest havde fælles fast opholdssted
  • når de ikke forud for indgåelse af ægteskabet har fælles fast opholdssted: loven i det land, som ægtefællerne har størst tilknytning til.

B. Under ægtefællernes formueforhold henhører de formuemæssige rettigheder og tilsvarende forpligtelser, som opstår ved indgåelse af ægteskab

Den lov, der skal anvendes på ægtefællernes personlige forhold umiddelbart efter indgåelse af ægteskab (artikel 15 i den borgerlige lovbog).

TopTop

III.7. Arv i henhold til loven eller testamente

Arvereglerne gælder for alle rettigheder og pligter med hensyn til løsøre og fast ejendom som følge af en persons dødsfald, uanset om der foreligger et testamente eller ej.

Den lov, der skal anvendes på alle spørgsmål vedrørende arv, bortset fra formreglerne for udfærdigelse og ophævelse af testamente, er loven i det land, som afdøde var statsborger i ved dødsfaldet (artikel 28 i den borgerlige lovbog).

Hvis der foreligger et testamente, anses dette for gyldigt, hvis det er udfærdiget i den form, der er truffet bestemmelse om i en af nedenstående love (artikel 1 i Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner):

  • loven i det land, hvor afdøde oprettede sit testamente
  • loven i det land, som afdøde var statsborger i, da han oprettede sit testamente, eller da han døde
  • loven i det land, hvor afdøde havde bopæl eller opholdssted, da han oprettede sit testamente, eller da han døde
  • hvis testamentet vedrører fast ejendom, det land hvor den faste ejendom er beliggende.

III.8. Tinglige rettigheder

Den lov, der finder anvendelse på tinglige rettigheder, reguleres af Rom-konventionen.

Den lov, der skal anvendes på fast ejendom og alle tinglige rettigheder vedrørende løsøre, er loven i det land, hvor ejendom eller løsøre befinder sig (artikel 27 i den borgerlige lovbog).

For så vidt angår formen for ovennævnte transaktioner anvendes loven i det land, hvor den faste ejendom eller løsøret befinder sig (artikel 12 i den borgerlige lovbog).

III.9. Konkurs

I spørgsmål vedrørende konkurs finder loven i det land, hvor insolvensbehandlingen indledes, anvendelse (artikel 4, stk. 1, i forordning 1346/2000).

Yderligere oplysninger

  • lovvalgsregler på EU's webstede
  • de vigtigste internationale, multilaterale og bilaterale konventioner ratificeret af Grækenland findes på det græske udenrigsministeriums webstedν ελληνικά - English - français

« Lovvalgsregler - Generelle oplysninger | Grækenland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 31-10-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige