Europa-Kommissionen > ERN > Lovvalgsregler > Tyskland

Seneste opdatering : 12-03-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Lovvalgsregler - Tyskland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Retskilder I.
I.1. National ret I.1.
I.2. Internationale aftaler I.2.
I.3. Bilaterale aftaler I.3.
II. Anvendelse af lovvalgsregler II.
II.1. Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler II.1.
II.2. Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning) II.2.
II.3. Ændret tilknytning II.3.
II.4. Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne II.4.
II.5. Vurdering af den relevante fremmede lov II.5.
III. Lovvalgsregler III.
III.1. Kontraktlige forpligtelser III.1.
III.2. Erstatning uden for kontraktforhold III.2.
III.3. Personalstatut III.3.
III.4. Faderskab, forholdet mellem forældre og børn og adoption III.4.
III.5. Ægteskab, partnerskab, skilsmisse og underhold III.5.
III.6. Formueforholdet mellem ægtefæller III.6.
III.7. Arv i henhold til loven eller testamente III.7.
III.8. Tinglige rettigheder III.8.
III.9. Insolvens III.9.

 

Disclaimer

Nedenstående oplysninger gives uden nogen form for garanti for indholdets rigtighed. Oplysningerne kan og skal ikke erstatte den juridiske rådgivning i enkeltsager.

Formålet med beskrivelsen er udelukkende at give en første indføring i tysk international privatret. Med dette formål for øje gives der samtykke til, at teksten kan offentliggøres i ERN. Enhver anden anvendelse af teksten skal på forhånd aftales med Bundesministerium der Justiz der Bundesrepublik Deutschland.

I. Retskilder

I.1. National ret

Hovedkilden til den tyske internationale privatret er Einführungsgesetz zum Bürgerlichen Gesetzbuche (EGBGB), navnlig artikel 3 - 46. Ifølge EGBGB har bestemmelserne i De Europæiske Fællesskabers retsakter og de bestemmelser i folkeretlige aftaler, der er umiddelbart anvendelige i Tyskland, imidlertid inden for deres anvendelsesområde forrang for de i nævnte lov fastsatte bestemmelser.

I tysk ret findes der også enkelte lovvalgsregler i andre retsakter end EGBGB, f.eks. i Insolvenzordnung (InsO) og i Einführungsgesetz zum Versicherungsvertragsgesetz (EGVVG).

På de områder, for hvilke der ikke er fastsat lovvalgsregler, f.eks. international selskabsret, er det domstolene, der fastlægger, hvilken lovgivning der finder anvendelse.

I.2. Internationale aftaler

En liste over alle de multilaterale internationale aftaler, som Tyskland har undertegnet og ratificeret, kan findes under Fundstellennachweis B i Bundesgesetzblatt (der kan bestilles via www.bundesgesetzblatt.de Deutsch). Blandt de der anførte multilaterale internationale aftaler kan man også finde dem, der indeholder harmoniserede lovvalgsregler.

Ofte er det internationale organisationer, der tager initiativet til sådanne multilaterale aftaler. I den sammenhæng skal navnlig nævnes Haagerkonferencen om International Privatret (www.hcch.net English - français). UNCITRAL (uncitral@uncitral.org) og UNIDROIT (info@unidroit.org), der begge er organisationer, som beskæftiger sig med international harmonisering af retsregler og med retlige tiltag i forbindelse med verdenshandelen, medvirker også til udviklingen af lovvalgsreglerne. Tyskland deltager i arbejdet i alle disse tre organisationer.

TopTop

I.3. Bilaterale aftaler

I enkelte tilfælde findes der også lovvalgsregler i bilaterale aftaler. En liste over Tysklands aftaler med andre stater kan ligeledes findes under Fundstellennachweis B i Bundesgesetzblatt.

II. Anvendelse af lovvalgsregler

II.1. Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler

Tysk international privatret er ikke kun af betydning i forbindelse med retssager. Handelspartnere i forskellige stater skal uafhængigt af en eventuel kommende retssag kunne vide, hvilken lovgivning deres aftaler er undergivet. Det er afgørende for deres rettigheder og forpligtelser. Bilister, der kører på ferie i andre lande, skal kunne indstille sig på, hvilken lovgivning der er gældende, hvis de bliver skyld i en trafikulykke. Det er afgørende for skadeserstatningens art og omfang.

Hvis en tysk domstol får forelagt en sag, som vedrører forhold med forbindelse til et andet land, skal den anvende sine egne lovvalgsregler til bestemmelse af, hvilken lovgivning der finder anvendelse. En tysk dommer skal kende reglerne i tysk international privatret. Han skal på eget initiativ anvende disse regler og har ikke nogen valgmulighed.

II.2. Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning)

I henhold til artikel 4 i EGBGB tages der generelt hensyn til tilbagevisning og viderehenvisning. Viser den udenlandske lovgivning tilbage til den tyske lovgivning, finder de tyske materielle bestemmelser anvendelse.

Hvis parterne ifølge de tyske lovvalgsregler kan vælge den lovgivning, der skal finde anvendelse, er det kun de materielle bestemmelser, der kan vælges.

TopTop

II.3. Ændret tilknytning

I tysk ret kendes begrebet ændret tilknytning (i forbindelse med uafsluttede forhold). F.eks. vurderes rettigheder vedrørende løsøre principielt efter lovgivningen på det sted, hvor løsøret befinder sig, og løsøre kan således "komme under en anden lovgivning", hvis det flyttes.

Men ændret tilknytning accepteres også på andre retlige områder, f.eks. i forbindelse med ændring af statsborgerskab.

En ændring af tilknytningen er imidlertid ikke mulig, hvis lovvalgsreglen fastlægger et bestemt tidspunkt for konstateringen af tilknytningen. Eksempelvis er det ved bestemmelsen af, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse i en arvesag, arveladerens nationalitet på dødstidspunktet, der er afgørende (se punkt 3.7).

II.4. Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne

En tysk domstol skal anvende de bestemmelser i den tyske lovgivning, som er ufravigelige, også selv om det ifølge de tyske lovvalgsregler egentlig ville være et andet lands lovgivning, der skulle anvendes. I retspraksis og retsteori er det endnu ikke endeligt afklaret, hvorvidt, på hvilken måde og i hvilket omfang der i Tyskland skal tages hensyn til ufravigelige bestemmelser i udenlandsk lovgivning, når et forhold er undergivet tysk lovgivning.

Artikel 6 i EGBGB indeholder den tyske undtagelsesbestemmelse med hensyn til den offentlige orden (ordre public). Ifølge denne bestemmelse skal der ikke tages hensyn til udenlandske bestemmelser, hvis en anvendelse heraf ville være åbenbart uforenelig med væsentlige grundprincipper i tysk ret. Med "væsentlige grundprincipper" menes der, at forholdet skal berøre fundamentale retfærdighedsprincipper. Normalt er der tale om massive krænkelser af grundrettigheder, som er sikret ved den tyske forfatning. Det er også væsentligt for en anvendelse af undtagelsesbestemmelsen vedrørende den offentlige orden, at omstændighederne i sagen også på en eller anden måde skal vedrøre tyske forhold; kun i så fald vil forholdet være af relevans for det tyske retsområde.

TopTop

II.5. Vurdering af den relevante fremmede lov

Den tyske dommer skal ikke blot på eget initiativ anvende de tyske lovvalgsregler, men også i henhold til § 293 i Zivilprozessordnung (ZPO) (den tyske retsplejelov) i en retssag efter bedste skøn og under udnyttelse af de til rådighed værende informationskilder søge at fastslå indholdet af den udenlandske lovgivning, som skal anvendes. Retten kan tage hensyn til parternes oplysninger i så henseende, men er ikke bundet heraf.

III. Lovvalgsregler

III.1. Kontraktlige forpligtelser

Bestemmelserne i Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lovgivning der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, har Tyskland optaget som artikel 27 ff i EGBGB. For visse forsikringsaftaler indeholder artikel 7 - 14 i EGVVG særlige lovvalgsregler.

I forbindelse med kontraktlige forpligtelser er det i første række den af parterne valgte lovgivning, der finder anvendelse (artikel 27 i EGBGB).

Der gælder dog visse begrænsninger med hensyn til lovvalget, f.eks. ved rent tyske forhold, hvor der ikke er nogen tilknytning til noget andet land. Her vil de ufravigelige bestemmelser på det pågældende retsområde - uanset lovvalget - alligevel skulle anvendes. Ved forbrugeraftaler må et lovvalg ikke medføre, at gunstige ufravigelige beskyttelsesklausuler i lovgivningen i forbrugerens opholdsland sættes ud af kraft.

Principielt vil det ved lovvalg være hele kontrakten, der er undergivet den valgte lovgivning. Det er dog muligt, at parterne kun foretager et lovvalg for en del af kontrakten, medens den lovgivning, der i øvrigt skal anvendes, bestemmes objektivt.

TopTop

Er der ikke foretaget noget lovvalg, bestemmes den gældende lovgivning på grundlag af den objektive tilknytning. Ifølge artikel 28 i EGBGB er det i så fald lovgivningen i det land, som kontrakten har den nærmeste tilknytning til, der skal anvendes. Det vil som oftest være lovgivningen i det land, hvor den aftalepart, der skal præstere den karakteristiske ydelse, har sit sædvanlige opholdssted eller sit hjemsted. Det kan dog ved en samlet vurdering af alle omstændigheder forekomme, at kontrakten har en endnu nærmere tilknytning til et andet land. I så fald er det dette lands lovgivning, der skal anvendes.

Der gælder særlige regler for aftaler vedrørende grunde, befordringsaftaler, arbejdsaftaler og forbrugeraftaler.

III.2. Erstatning uden for kontraktforhold

For krav i forbindelse med uberettiget berigelse er der i artikel 38 i EGBGB fastsat forskellige lovvalgsregler. Berigelseskrav på grundlag af udførte eller præsterede ydelser henhører under den lovgivning, der gælder for retsforholdet vedrørende ydelsen. Berigelseskrav på grundlag af et uberettiget indgreb i en beskyttet interesse afgøres efter lovgivningen i det land, hvor indgrebet er foregået. I andre tilfælde er det lovgivningen i det land, hvor berigelsen har fundet sted, der finder anvendelse.

Retlige krav i forbindelse med uanmodet forretningsførelse afgøres ifølge artikel 39 i EGBGB efter lovgivningen i det land, hvor forretningsførelsen har fundet sted. For betaling af en andens gæld gælder en særregel.

Erstatningskrav som følge af en ulovlig handling henhører ifølge artikel 40 i EGBGB generelt under lovgivningen på stedet for handlingen. Den skaderamte kan dog forlange, at lovgivningen i det land, hvor skaden er opstået, skal anvendes. Har den erstatningspligtige og skaderamte på tidspunktet for begivenhedens indtræden deres sædvanlige opholdssted i samme land, er det på grund af den særlige tilknytning lovgivningen i dette land, der finder anvendelse.

TopTop

I alle tilfælde har parterne ifølge artikel 42 i EGBGB mulighed for efterfølgende at foretage et lovvalg.

Den lovgivning, der ifølge artikel 41 i EGBGB skal anvendes, kan også fortrænges af en anden lovgivning, som på grund af særlige omstændigheder har en væsentligt nærmere tilknytning til sagsforholdet.

Endelig indeholder artikel 40, stk. 3, i EGBGB en særlig ordre public-bestemmelse, som begrænser omfanget af de krav, der kan gøres gældende som følge af ulovlige handlinger.

III.3. Personalstatut

Retlige spørgsmål, der vedrører en fysisk persons personlige retsforhold, er ifølge tysk international privatret undergivet den lovgivning, der følger af den pågældende persons statsborgerskab.

Hvis en person er statsborger i mere end et land, så er det ifølge artikel 5, stk. 1, første punktum, i EGBGB det såkaldte faktiske statsborgerskab, der er afgørende, dvs. statsborgerskabet i det land, som den pågældende person har den nærmeste tilknytning til. Hvis en person med flere nationaliteter også har tysk statsborgerskab, er det imidlertid ifølge artikel 5, stk.1, andet punktum, i EGBGB altid dette, der er afgørende.

Kriteriet statsborgerskab finder anvendelse på spørgsmål vedrørende navne (de nærmere bestemmelser findes i artikel 10 i EGBGB) og spørgsmål vedrørende en fysisk persons rets- og handleevne.

III.4. Faderskab, forholdet mellem forældre og børn og adoption

Ifølge artikel 19 i EGBGB henhører spørgsmål om, hvem der er et barns forældre, i første række under lovgivningen i den stat, hvor barnet normalt opholder sig. Der skelnes ikke mellem børn født i og uden for ægteskab. I forholdet til den enkelte forælder kan afstamningen også konstateres i henhold til lovgivningen i den pågældende forælders hjemland. Er moderen gift, kan hendes civilstand ved fødslen også være af betydning for spørgsmålet vedrørende barnets afstamning. Der gælder andre regler for børn, der er født før den 1.7.1998.

TopTop

Ved anfægtelse af afstamning er det generelt den lovgivning, der giver grundlag for anfægtelsen, der finder anvendelse, dvs. hvis et barn anfægter faderens faderskab, er det lovgivningen på det sted, hvor barnet sædvanligvis opholder sig.

Spørgsmål vedrørende forældremyndighed afgøres ifølge artikel 21 i EGBGB normalt efter lovgivningen på det sted, hvor barnet sædvanligvis opholder sig, medmindre andet følger af konventionen af 1961 om beskyttelse af mindreårige; ifølge denne er det - for visse aspekters vedkommende - lovgivningen i det land, hvor barnet er statsborger, der skal anvendes.

En adoptions gyldighed afgøres ifølge artikel 22 i EGBGB generelt efter den lovgivning, der gælder for adoptanten på tidspunktet for adoptionen. Hvis et ægtepar (den ene eller begge ægtefæller) adopterer et barn, anvendes den lovgivning, der gælder for ægteskabets almindelige retsvirkninger. Hvis ægtefællerne har forskellig nationalitet, kan de derfor også adoptere et barn efter lovgivningen i det land, der er deres fælles sædvanlige opholdssted. Hvad angår barnets og de biologiske forældres samtykke til adoptionen er det ifølge artikel 23 i EGBGB principielt lovgivningen i det land, hvor barnet er statsborger, der finder anvendelse.

Bestemmelserne vedrørende anerkendelse af og retsvirkningerne af udenlandske adoptioner findes i loven om retsvirkninger af adoptioner af børn efter udenlandsk ret (Adoptionswirkungsgesetz - AdWirkG).

III.5. Ægteskab, partnerskab, skilsmisse og underhold

Betingelserne for indgåelse af ægteskab skal ifølge artikel 13 i EGBGB normalt for hver af de forlovede vurderes efter lovgivningen i det land, hvor vedkommende er statsborger. I undtagelsestilfælde kan særlige omstændigheder føre til, at det i stedet er den tyske lovgivning, der finder anvendelse.

TopTop

I Tyskland kan en vielse kun foretages af en giftefoged eller i undtagelsestilfælde af en person, der er særligt bemyndiget hertil af et andet land (artikel 13, stk. 3, i EGBGB).

Ægteskabets almindelige retsvirkninger fastlægges ifølge artikel 14 i EGBGB i første række efter lovgivningen i det land, hvor begge ægtefæller er statsborgere.

Hvis ægtefællerne ikke har samme nationalitet, er det lovgivningen i det land, hvor de har deres fælles sædvanlige opholdssted, der finder anvendelse.

Et lovvalg er i begrænset omfang muligt i henhold til artikel 14, stk. 3, i EGBGB.

Ved skilsmisse er det ifølge artikel 17 i EGBGB normalt den lovgivning, der gælder for ægteskabets almindelige retsvirkninger på tidspunktet for anlæggelsen af skilsmissesagen, der finder anvendelse. I Tyskland kan skilsmisse kun opnås ved en domstol.

Brugsretten til skilsmisseparternes fælles bolig i Tyskland og til løsøre og bohave, der befinder sig i Tyskland, afgøres efter den tyske lovgivning.

Den lovgivning, der finder anvendelse på spørgsmål vedrørende deling af pensionsrettigheder, er ifølge artikel 17, stk. 3, i EGBGB den samme som den, der finder anvendelse på skilsmissen. Hvis den udenlandske lovgivning ikke kender begrebet deling af pensionsrettigheder, kan spørgsmål herom på visse betingelser efter anmodning i stedet afgøres efter den tyske lovgivning.

Underholdskrav mellem familiemedlemmer eller mellem ægtefæller skal ifølge artikel 18 i EGBGB, som gengiver bestemmelserne i Haagerkonventionen af 1973 om hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, afgøres efter lovgivningen i det land, hvor den underholdsberettigede har sit sædvanlige opholdssted.

TopTop

Hvis der undtagelsesvis ifølge lovgivningen på den underholdsberettigedes sædvanlige opholdssted ikke består noget krav på underhold, kan man i stedet anvende lovgivningen i det land, hvor begge parter er statsborgere. Hvis dette heller ikke fører til nogen løsning, anvendes i stedet lovgivningen i det land, ved hvis domstole underholdskravet gøres gældende.

For registrerede partnerskaber gælder artikel 17b i EGBGB.

III.6. Formueforholdet mellem ægtefæller

Spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller afgøres ifølge artikel 15 i EGBGB efter den lovgivning, der gælder for ægteskabets almindelige retsvirkninger på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis begge ægtefæller på dette tidspunkt er statsborgere i samme land, er de undergivet dette lands lovgivning om formueforholdet mellem ægtefæller. I et ægteskab, hvor ægtefællerne har forskellig nationalitet, gælder lovgivningen i det land, hvor de begge på tidspunktet for ægteskabets indgåelse havde deres sædvanlige opholdssted.

Ifølge artikel 15, stk. 2, i EGBGB kan ægtefællerne i begrænset omfang selv vælge, hvilken lovgivning, der skal gælde for deres indbyrdes formueforhold.

III.7. Arv i henhold til loven eller testamente

Arveretlige spørgsmål afgøres ifølge artikel 25 i EGBGB efter lovgivningen i det land, hvor arveladeren var statsborger ved sin død. For spørgsmål vedrørende tysk fast ejendom kan det vælges, at den tyske lovgivning skal finde anvendelse.

Ifølge artikel 26 i EGBGB, der gengiver de væsentlige lovvalgsregler i Haagerkonventionen af 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner, er et testamente gyldigt, hvis det opfylder formkravene i lovgivningen i et land, som der er en vis tilknytning til, f.eks. som følge af arveladerens statsborgerskab eller sædvanlige opholdssted eller som følge af stedet for testamentets oprettelse.

III.8. Tinglige rettigheder

Ifølge artikel 43 i EGBGB er tinglige rettigheder principielt undergivet lovgivningen i det land, hvor det pågældende objekt befinder sig. Lovgivningen på dette sted er f.eks. afgørende for ejendomsrettens indhold og for, hvordan den kan overdrages, samt om der eventuelt er mulighed for at indrømme en panteret.

For transportmidler indeholder artikel 45 i EGBGB en særlig tilknytningsregel.

I artikel 43, stk. 2, i EGBGB findes der også en særlig bestemmelse vedrørende flytning af et objekt fra et land til et andet.

Endelig er der også i artikel 44 i EGBGB fastsat en særregel vedrørende emissioner fra grundstykker.

Det er ikke tilladt at foretage noget lovvalg vedrørende tinglige rettigheder. Ifølge artikel 46 i EGBGB kan der dog afviges fra den lovgivning, der følger af ovennævnte tilknytningsforhold, hvis det af sagens omstændigheder følger, at der foreligger en væsentligt nærmere tilknytning til lovgivningen i et andet land.

III.9. Insolvens

Det følger af § 335 i konkursloven (Insolvenzordnung - InsO), at en konkurssag og retsvirkningerne heraf er undergivet lovgivningen i det land, hvor sagen indledes. §§ 336 ff. i InsO indeholder særlige tilknytningsregler for bestemte aspekter af international konkursret, som kan afvige fra ovennævnte hovedregel (f.eks. vedrørende ansættelsesforhold, modregning og indsigelser).

Yderligere oplysninger

Det tyske justitsministeriums brochure vedrørende international privatret kan findes på følgende websted: www.bmj.bund.de Deutsch - English.

« Lovvalgsregler - Generelle oplysninger | Tyskland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 12-03-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige