Europa-Kommissionen > ERN > Lovvalgsregler

Seneste opdatering : 04-11-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Lovvalgsregler - Generelle oplysninger

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Dommeren anvender ikke altid sit eget lands lov.

Når du er indblandet i en tvist, og ikke alle sagens aspekter vedrører det samme land, er det ikke nok at vide hvilken ret, der internationalt regnes for kompetent til at påkende sagen. Man må også finde ud af hvilken af de implicerede love, dommeren vil lægge til grund for sin afgørelse. For at finde ud af det findes der de såkaldte "lovkonfliktregler" om hvilken lov, der gælder for et givet internationalt forhold.

Med den større samhandel og de flere rejser og flytninger i verden stiger risikoen for, at en borger eller virksomhed indblandes i en tvist med et internationalt aspekt. Det internationale aspekt kan f.eks. være, at parterne har forskellig nationalitet, at de ikke bor i samme land, eller at de indgår en kontrakt om en økonomisk transaktion, der finder sted i udlandet. Hvis der opstår en tvist, er det ikke nok at få fastslået hvilken ret, der internationalt regnes for kompetent til at påkende sagen (se emnet "Retternes kompetence"), man skal også finde ud af efter hvilken lov, sagen skal påkendes.

Dommeren anvender nemlig ikke altid sit eget lands lov, som betegnes domslandets lov, men kan også anvende et andet lands lov, hvis denne på en eller anden måde er nært tilknyttet tvisten. Man kan f.eks. forestille sig, at et tysk-italiensk par har giftet sig i Portugal og for øjeblikket bor i Frankrig og nu ønsker at blive skilt, hvorfor de henvender sig til de franske domstole. Rent teoretisk kan der anvendes fire forskellige love, nemlig den franske, den portugisiske, den italienske eller den tyske lov, og derfor siger man, at disse fire love er "i konflikt".

"Lovkonfliktreglerne" findes netop for at fastslå hvilken lov, der regulerer de forskellige retlige forhold (aftaler, ulykker, familieforhold, arv, formueforhold mellem ægtefæller, ejendom osv.).

Lovgiveren udarbejder reglerne under hensyntagen til en række faktorer, navnlig parternes legitime forventninger, nærhedsprincippet, hvorved et retligt forhold underlægges lovgivningen i det land, hvormed der er den nærmeste tilknytning, samt betragtninger om, at visse parter, såsom mindreårige, forbrugere eller lønmodtagere, fortjener særlig beskyttelse.

Selv om lovkonfliktreglerne indgår i international privatret, gælder det internationale aspekt kun navnet, for traditionelt har hvert land sin egen samling lovkonfliktregler. Ved at klikke på den enkelte medlemsstats flag får du flere nyttige oplysninger om netop det lands regler.

På flere områder er lovkonfliktreglerne blevet harmoniseret på europæisk plan. Vil du vide mere herom, så klik på ikonen "Fællesskabsret".

Visse lovkonfliktregler er endvidere blevet harmoniseret på internationalt plan. Vil du vide mere herom, så klik på ikonen "International ret".

TopTop

Seneste opdatering : 04-11-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige