Europa-Kommissionen > ERN > Lovvalgsregler > Frankrig

Seneste opdatering : 04-12-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Lovvalgsregler - Frankrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Retskilder I.
I.1. National ret I.1.
I.2. Gældende internationale aftaler I.2.
I.3. De vigtigste bilaterale aftaler I.3.
II. Anvendelse af lovvalgsregler II.
II.1. Domstolene anvender på eget initiativ lovvalgsreglerne II.1.
II.2. Renvoi II.2.
II.3. Ændret tilknytning II.3.
II.4. Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne II.4.
II.5. Vurdering af den relevante fremmede lov II.5.
III. Lovvalgsregler III.
III.1. Kontraktlige forpligtelser og retshandler III.1.
III.2. Forpligtelser uden for kontrakt III.2.
III.3. Forældreskab og adoption III.3.
III.3.1. Forældreskab III.3.1.
III.3.2. Adoption III.3.2.
III.4. Ægteskab, papirløst ægteskab og forskellige partnerskaber, skilsmisse, separation, underholdspligt III.4.
III.4.1. Ægteskab III.4.1.
III.4.2. Papirløst ægteskab og forskellige partnerskaber III.4.2.
III.4.3. Skilsmisse og separation III.4.3.
III.4.4. Underholdspligt III.4.4.
III.5. Formueforholdet mellem ægtefæller III.5.
III.6. Arv III.6.
III.7. Tinglige rettigheder III.7.
III.8. Konkurs III.8.

 

I. Retskilder

I.1. National ret

Fransk international privatret har til dato ikke været genstand for nogen kodificering. Lovvalgsreglerne findes i de forskellige lovbøger/love (den borgerlige lovbog, handelsloven, forbrugerloven), men de baserer sig i hovedsagen på retspraksis. Visse af dem findes i afledte fællesskabsinstrumenter.

I.2. Gældende internationale aftaler

Et stort antal lovvalgsregler stammer fra internationale aftaler, som Frankrig er part i. De fleste af disse aftaler er udarbejdet inden for rammerne af Haagerkonferencen om international privatret.

I.3. De vigtigste bilaterale aftaler

De bilaterale aftaler, der hyppigst anvendes af de franske domstole, omfatter personalstatutområdet:

  • aftale af 10. august 1981 mellem Frankrig og Marokko vedrørende personal- og familiestatutten samt det retlige samarbejde
  • aftale af 5. april 1967 mellem Frankrig og Polen om lovvalg, kompetence og exequatur i person- og familieret.

II. Anvendelse af lovvalgsregler

II.1. Domstolene anvender på eget initiativ lovvalgsreglerne

Ifølge retspraksis skal den domstol, en sag er indbragt for, i henhold til landets egen lov afgøre, om den ret, tvisten vedrører, er en ret, sagens parter kan disponere over eller ej.

Den skal på eget initiativ anvende landets lovvalgsregler udelukkende i de tilfælde, hvor den ret, sagen drejer sig om, er en ret, sagens parter ikke kan disponere over (hovedsageligt i sager om personalstatut: retsevne, et ægteskabs gyldighed, i tilfælde af skilsmisse m.m.). Hvis der er tale om en ret, parterne kan disponere over, er det op til parterne at påberåbe sig den fremmede ret, der normalt finder anvendelse.

TopTop

II.2. Renvoi

I international fransk privatret defineres renvoi som en negativ lovvalgsregel, idet de franske lovvalgsregler angiver den fremmede lov, der finder anvendelse, men lovvalgsreglerne i det land, hvis lov sagen "henvises" til, tilbageviser selv til fransk lov (renvoi au premier degré) eller videre henviser til en anden stats lov (renvoi au deuxième degré).

Denne mekanisme, som det er svært at forene med princippet om partsautonomi, har altid været anvendt, når ikke andet fandt anvendelse. Det er bl.a. udelukket at anvende den i sager vedrørende kontraktforhold og vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller. Selv på personalstatutområdet anvendes den i dag stadig mindre.

II.3. Ændret tilknytning

Når tilknytningsfaktoren varierer i tid og/eller sted, afgøres lovvalget så af den nye eller den tidligere tilknytningsfaktor?

I visse tilfælde findes svaret i loven og ellers i retspraksis afhængig af den pågældende lovvalgsregel, men der er en tendens til at tage hensyn til ændringer i tilknytningen, idet der ofte først tages stilling hertil, når en sag indbringes for retten.

II.4. Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne

De lovvalgsregler, der normalt finder anvendelse, viger i to tilfælde:

  • Ordre public

    Retten tilsidesætter den udpegede fremmede lov, hvis anvendelsen heraf fører til en situation, der er i strid med ordre public (dvs. retsgrundlæggende retsprincipper , der af den offentlige orden anses for at have absolut gyldighed). Retten anvender i så tilfælde franske retsregler i stedet for dem, den besluttede at tilsidesætte.

    TopTop

    Ovennævnte princip, der har fuld virkning, når sagen fører til skabelsen af en ret på fransk område, er mere smidigt, hvis der kun er tale om at give rettigheder, der er opnået på lovlig vis i udlandet, virkning i Frankrig.

  • Ufravigelige regler

    Disse regler defineres som regler, hvis overholdelse anses for at være afgørende for opretholdelsen af et lands politiske, sociale og økonomiske struktur.

    Disse regler finder direkte anvendelse uden brug af lovvalgsregler. I visse tilfælde er det specificeret i selve reglerne. I andre tilfælde er det op til retten at fastslå, at loven finder umiddelbar anvendelse. Blandt disse regler kan bl.a. nævnes Frankrigs og EU's konkurrenceregler, de franske bestemmelser om arbejdsaftaler for så vidt angår arbejdsmiljø, arbejdstidens længde og hvordan arbejdet skal udføres samt reglerne vedrørende beskyttelse og bistand til mindreårige med ophold i Frankrig. Retten skal på eget initiativ anvende de ufravigelige regler i fransk ret, mens den kan vælge at anvende udenlandske ufravigelige regler, medmindre en international konvention (f.eks. artikel 7, stk. 1, i Romkonventionen) indeholder bestemmelser om det modsatte.

II.5. Vurdering af den relevante fremmede lov

Traditionelt skulle den part, der påberåbte sig anvendelsen af en fremmed lov, redegøre for indholdet heraf og navnlig godtgøre, hvorfor anvendelsen af fransk lov ikke gjorde det muligt at nå frem til et tilsvarende resultat.

Ifølge nyere retspraksis (1998) er det nu tilladt, at retten selv finder frem til indholdet af en fremmed lov, når den har fastslået, at den finder anvendelse, og den skal gøre det på eget initiativ, når den sag, der er forelagt den, vedrører rettigheder, sagens parter ikke kan disponere over.

TopTop

Vurderingen af, hvad der står i den fremmede lov, kan ske ved hjælp af de undersøgelsesmidler, der er fastsat i den nye civile retsplejelov (sagkyndig undersøgelse, parternes fremmøde, begæring om, at tredjemand fremlægger dokumenter m.m.).

Det er desuden almindelig praksis at anvende et såkaldt "certificat de coutume", dvs. en skriftlig redegørelse fra en udenlandsk myndighed eller privatperson om indholdet af fremmed ret. Der er tale om et dokument på fransk fra en udenlandsk stats konsulat eller ambassade i Frankrig, dvs. fra enten en udenlandsk eller fransk jurist, der er specialiseret i den pågældende ret.

III. Lovvalgsregler

III.1. Kontraktlige forpligtelser og retshandler

En aftale er underkastet den lov, parterne har vedtaget. Hvis de ikke udtrykkeligt har valgt lov, kan retten afgøre, hvilken lov der finder anvendelse afhængig af aftalens indhold og sagens omstændigheder.

De specifikke lovvalgsregler stammer desuden fra flere internationale aftaler, Frankrig er part i.

  • Romkonventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser. I artikel 3, stk. 1, fastsættes det, at en aftale er underkastet den lov, som parterne har vedtaget. Lovvalget skal være udtrykkeligt eller fremgå med rimelig sikkerhed af kontraktens bestemmelser eller omstændighederne i øvrigt. Der gælder særlige bestemmelser for forbrugeraftaler (artikel 5) og individuelle arbejdsaftaler (artikel 6) med henblik på at beskytte den formodede svageste part. Valget af den lov, der finder anvendelse på kontraktlige forpligtelser, må ikke fratage den svage part den beskyttelse, den pågældende er sikret i medfør af de bindende regler i den lov, der er ham nærmest. Den fremtidige Rom I-forordning, som der forhandles om på nuværende tidspunkt, skal modernisere og indarbejde konventionen i EU-retten.
  • Haagerkonventionen af 1955 om, hvilken lov der skal anvendes på løsørekøb af international karakter. I medfør af dette instrument kan parterne også frit vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse (artikel 2). Hvis parterne ikke udtrykkeligt har gjort det, er handlen underkastet loven i det land, hvor sælger har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor han modtager ordren (artikel 3).

I den lov, der finder anvendelse på kontrakter, fastsættes følgende normalt:

TopTop

  • de væsentligste betingelser for kontraktens gyldighed (med undtagelse af retsevne) og eventuelt formkrav
  • kontraktens virkninger (fortolkning, opfyldelse af forpligtelser, konsekvenser, hvis der ikke sker en fuldstændig opfyldelse eller kun en delvis opfyldelse af forpligtelserne, evaluering af skaderne)
  • årsager til ophør af parternes forpligtelser.

III.2. Forpligtelser uden for kontrakt

EU's Rom II-forordning vil fremover dække en stor del af dette område. Uden for denne forordnings materielle og geografiske anvendelsesområde følger fransk ret den generelle regel om, at den lov, der finder anvendelse, er loven det sted, hvor overtrædelsen fandt sted, men der er en række særlige regler som følge af retspraksis eller de internationale konventioner, Frankrig er part i, som er tilpasset særlige situationer:

  • anvendelse af den lov, der gælder det sted, hvor skaden skete, i forbindelse med erstatning som følge af illoyal konkurrence
  • anvendelse af den lov, der gælder det sted, hvor skaden skete, i forbindelse med erstatning for miljøskader
  • reglerne i Haagerkonventionen af 4. maj 1971 om, hvilken lov der finder anvendelse på færdselsuheld
  • reglerne i Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om Haagerkonventionen om lovvalget for produktansvar.

III.3. Forældreskab og adoption

III.3.1. Forældreskab

Et barns forældreskab afgøres efter moderens personalstatut den dag, hvor barnet er født, eller efter barnets personalstatut, hvis moderen ikke kendes.

TopTop

Retsvirkningerne heraf reguleres af loven i barnets hjemland eller af den lov, der regulerer retsvirkningerne af forældrenes ægteskab.

Disse regler fortrænges dog af international aftaleret i sager, der involverer stater, der er part i konventioner, hvis anvendelsesområde dækker de pågældende sager: Sager om forældremyndighed, hvor de pågældende børn har deres sædvanlige opholdssted i Frankrig eller i en anden stat, der er part i Haagerkonventionen af 1961, børnebortførelser mellem stater, der er part i Haagerkonventionen af 25. oktober 1980, sager om underholdspligt i forbindelse med Haagerkonventionen af 2. oktober 1973.

III.3.2. Adoption

Såvel betingelserne som virkningerne af adoption, der er baseret på retspraksis, er reguleret af loven i adoptantens hjemland, mens betingelserne for den adopteredes samtykke og repræsentation reguleres af den lov, der gælder for barnet.

III.4. Ægteskab, papirløst ægteskab og forskellige partnerskaber, skilsmisse, separation, underholdspligt

III.4.1. Ægteskab

De grundlæggende betingelser for indgåelse af ægteskab (retsevne, samtykke m.m.) er fastsat i ægtefællernes personalstatut (artikel 3 i den borgerlige lovbog). Franskmænd, der gifter sig i udlandet, skal i øvrigt respektere de grundlæggende krav i fransk lov (artikel 170 i den borgerlige lovbog). Når de to ægtefæller har forskellig nationalitet, finder begge personalstatutter anvendelse, idet den strengeste lov finder anvendelse i tilfælde af ægteskabshindringer.

TopTop

Formkravene (de formaliteter, der skal efterkommes, borgerlig eller kirkelig vielse m.m.) er omfattet af princippet om, at loven det sted, hvor ægteskabet indgås, finder anvendelse.

Det er også ægtefællernes personalstatut, der regulerer virkningerne af ægteskabet. Hvis ægtefællerne har forskellig nationalitet, er det loven det sted, hvor de har fælles bopæl, der finder anvendelse. Hvis de ikke har fælles bopæl, anvender franske domstole fransk ret, da det er loven i den jurisdiktion, hvor sagen anlægges, der finder anvendelse.

Denne lov omfatter bl.a. de personlige forpligtelser, der følger af ægteskabet (troskab, bistand, samliv) og aftaler mellem ægtefællerne med undtagelse af ægtefællernes fremtidige gaver, som henhører under arveloven.

III.4.2. Papirløst ægteskab og forskellige partnerskaber

For så vidt angår papirløse ægteskaber, hvis struktur ikke er omfattet af loven, anses de forskellige retlige relationer mellem parterne i gældende ret som særlige relationer, der hver især af omfattet af den lov, der gælder for arten af disse (Tribunal de Grande Instance, Paris, 21.11.1983).

For så vidt angår den lov, der finder anvendelse for partnerskaber såsom "PACS" (Pacte Civile de Solidarité) og i mangel af præcis retspraksis, er meningerne delte. For nogle henhører denne type partnerskab under den lov, der gælder for retshandler. For andre henhører det under den lov, der gælder for de pågældendes personalstatut. Andre ville foretrække, at det fik sin egen tilknytningskategori – lov om denne type partnerskab. Endelig er der nogle, der mener, at fransk ret i det mindste burde gælde for PACS som en ufravigelig regel.

TopTop

III.4.3. Skilsmisse og separation

I artikel 310 i den borgerlige lovbog fastsættes det, at skilsmisse og separation er reguleret af fransk ret:

  • når den ene af ægtefællerne er fransk statsborger
  • når begge ægtefæller har deres bopæl på fransk område
  • når ingen fremmed lov finder anvendelse, mens franske domstole kan træffe afgørelse i skilsmisse- og separationssager.

Kassationsretten har fastslået, at kravet om fransk nationalitet eller bopæl i Frankrig skal være opfyldt den dag, hvor sagen indbringes for retten.

I den lov, der finder anvendelse på skilsmisse og separation, fastsættes årsagerne hertil (ansvarspådragende adfærd, uforenelige personligheder, det ægteskabelige samlivs ophør, fælles overenskomst m.m.), de pengemæssige følger af skilsmisse og separation (erstatning, kompensationsydelse eller underholdsbidrag).

III.4.4. Underholdspligt

De almindelige lovvalgsregler, der på nuværende tidspunkt finder anvendelse i Frankrig, er baseret på artikel 4, 5 og 6 i Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt. Det fastsættes, at det er den nationale lov i det land, hvor den bidragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted, der skal anvendes. Hvis den bidragsberettigede ikke kan opnå underholdsbidrag i medfør af denne lov, anvendes den fælles nationale lovgivning for den bidragsberettigede og den bidragsforpligtede (artikel 5) og ellers loven i den jurisdiktion, hvor sagen anlægges.

Den lov, der således skal anvendes, gælder for de pengemæssige relationer mellem ægtefællerne (underholdsbidrag) og underholdspligten over for parrets børn. Denne lov konkurrerer dog med den lov, der gælder for skilsmisse og separation, jf. artikel 8 i Haagerkonventionen af 1973.

TopTop

III.5. Formueforholdet mellem ægtefæller

Den lov, der finder anvendelse, er den, ægtefællerne har valgt, da de indgik ægtepagten.

Hvis de ikke udtrykkeligt har foretaget et sådant valg, er det nødvendigt at finde frem til, hvad de stiltiende har valgt. I forbindelse hermed findes der en formodning om, at det er loven på ægteparrets første fælles bopæl, der skal forstås som det sted, hvor de for første gang slog sig ned permanent.

Denne ordning stammer også fra Haagerkonventionen af 14. marts 1978, som Frankrig er part i. I denne konvention tilføjes to subsidiære tilknytningskriterier, efter at parterne har valgt, hvilken lov der skal gælde eller har installeret sig på deres første fælles bopæl, nemlig ægtefællernes fælles nationalitet eller den lov, der er tættest på det sted, de har ophold.

Ifølge den lov, der finder anvendelse, afgøres det, om denne ordning kan ændres eller ej, hvilke kategorier af formuegoder ægtefællerne har, og deres beføjelser herover, hvordan de skal forvaltes, og hvordan ordningen bringes til ophør.

III.6. Arv

Arv af fast ejendom er omfattet af loven det sted, hvor ejendommen befinder sig. Løsørearv er omfattet af loven på afdødes sidste bopæl.

Arveloven gælder for alle problemer vedrørende overførsel og udlodning af arv og bodeling.

I tilfælde af arv i henhold til loven afgøres det ifølge arveloven, hvem arvingerne er. Til gengæld henhører det under personalstatutten og ikke arveloven at godtgøre det nødvendige slægtskab for at være arveberettiget.

TopTop

For så vidt angår arv i henhold til testamente finder to internationale instrumenter anvendelse. Det drejer sig om Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositioner, men også Washingtonkonventionen af 28. oktober 1973 om indførelse af ensartede regler for et internationalt testamentes udformning.

III.7. Tinglige rettigheder

Den lov, der finder anvendelse, er den, der gælder det sted, hvor løsøret eller den faste ejendom befinder sig. Dette kan vise sig at være kompleks, hvis løsøret flyttes fra en stat til en anden. For at løse en sådan konflikt gælder det i henhold til retspraksis, at det er loven det sted, hvor løsøret befandt sig, da sagen blev indbragt for retten, der finder anvendelse.

For så vidt angår løsøre, der er transportmidler (både, fly m.m.), er det i henhold til international aftaleret loven i den stat, hvor disse er indregistreret, der gælder.

I den lov, der finder anvendelse, fastsættes de vigtigste eller accessoriske rettigheder over formuegodet, og hvilke beføjelser deres indehaver har. Det fastsættes desuden heri, hvordan en ret erhverves. Den lov, der finder anvendelse, kan i den forbindelse kombineres med den lov, der gælder for dokumenter om overdragelse af rettigheder, navnlig overdragelse af ejendomsret.

III.8. Konkurs

Generelt er det loven det sted, hvor konkursen indledes, der finder anvendelse. Det er således nødvendigt at se på, om der er en kompetencekonflikt for at afgøre, hvilken lov der finder anvendelse. Der henvises til forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000, hvori der fastsættes en lovvalgsregel, nemlig at det er konkurslovgivningen i den medlemsstat, på hvis område insolvensbehandlingen indledes, der finder anvendelse (artikel 4 og 28).

Konkursloven kan konkurrere med loven det sted, hvor formuegodet befinder sig, navnlig for så vidt angår almindelig pant, privilegier og lovbestemt pant i formuegoder, der befinder sig i udlandet.

« Lovvalgsregler - Generelle oplysninger | Frankrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 04-12-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige