Lovvalgsregler - Tjekkiet

INDHOLDSFORTEGNELSE I. RETSKILDER  I.1. National ret  I.2. Internationale aftaler  I.3. Bilaterale aftaler  II. ANVENDELSE AF LOVVALGSREGLER  II.1. Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler  II.2. Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning)  II.3. Ændret tilknytning  II.4. Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne  II.5. Vurdering af den relevante fremmede lov  III. LOVVALGSREGLER  III.1. Kontraktlige forpligtelser  III.2. Erstatning uden for kontraktforhold  III.3. Personalstatut  III.4. Faderskab, forholdet mellem forældre og børn og adoption  III.5. Ægteskab, partnerskab, skilsmisse og underhold  III.6. Formueforholdet mellem ægtefæller  III.7. Arv i henhold til loven eller testamente  III.8. Tingslige rettigheder  III.9. Insolvens

 

I. RETSKILDER

I.1. National ret

Lovvalgsreglerne i Tjekkiet findes udelukkende i lovgivningen og i de internationale aftaler, som er bindende for Tjekkiet, og som udgør en del af tjekkisk lovgivning.

De er ikke afledt af Tjekkiets retspraksis.

I.2. Internationale aftaler

Nedenfor følger en fyldestgørende liste over gældende multilaterale internationale aftaler, som samler materielle lovvalgsregler og direkte regler inden for international privatret. Aftaler inden for international procesret er ikke medtaget:

1. Konvention angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring, vedtaget i Warszawa den 12. oktober 1929
2. Konvention om lovvalg ved trafikuheld, vedtaget i Haag den 4. maj 1971
3. Konvention om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring, vedtaget i Montreal den 28. maj 1999
4. Protokol om ændring af den i Warszawa den 12. oktober 1929 undertegnede konvention angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring, vedtaget i Haag den 28. september 1955
5. Konvention om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (CMR), vedtaget i Genève den 19. maj 1956
6. Wienerkonventionen om civilretligt ansvar for nuklear skade, vedtaget i Wien den 21. maj 1963
7. Fællesprotokol vedrørende anvendelsen af Wienerkonventionen og Pariserkonventionen, vedtaget i Wien den 21. september 1988
8. Konvention om forældelsesfrister ved internationale varekøb, vedtaget i New York den 14. juni 1974, ændret ved protokol af 11. april 1980
9. De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb og tillægsprotokollen hertil, vedtaget i Wien den 11. april 1980
10. Lissabon-arrangementet om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres nationale registrering, vedtaget i Lissabon den 31. oktober 1958, ændret i Stockholm den 14. juli 1967
11. Madrid-arrangementet om international registrering af varemærker af 14. april 1891, ændret i Bruxelles den 14. december 1900, i Washington den 2. juni 1911, i Haag den 6. november 1925, i London den 2. juni 1934, i Nice den 15. juni 1957 og i Stockholm den 14. juli 1967 og protokollen hertil
12. Konvention om international administration af arv, vedtaget i Haag den 2. oktober 1973
13. Konvention om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn, vedtaget i Haag den 19. oktober 1996
14. Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker af 9. september 1886, ændret i Paris den 4. maj 1896, revideret i Berlin den 13. november 1908, ændret i Bern den 20. marts 1914 og revideret i Rom den 2. juni 1928, i Bruxelles den 26. juni 1948, i Stockholm den 14. juli 1967 og i Paris den 24. juli 1971
15. Konvention om internationale jernbanebefordringer (COTIF), vedtaget i Bern den 9. maj 1980
16. Tillægskonvention til Warszawa-konventionen, angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring, der udføres af en anden person end den kontraherende befordrer, vedtaget i Guadalajara den 18. september 1961
17. FN's konvention om godstransport til søs, vedtaget i Hamborg den 31. marts 1978
18. Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, vedtaget i Paris den 20. marts 1883, revideret i Bruxelles den 14. december 1900, i Washington den 2. juni 1911, i Haag den 6. november 1925, i London den 2. juni 1934, i Lissabon den 31. oktober 1958 og i Stockholm den 14. juli 1967
19. Madrid-overenskomsten om undertrykkelse af forkerte eller vildledende vareoprindelsesangivelser, vedtaget i Madrid den 14. april 1891, revideret i Washington den 2. juni 1911, i Haag den 6. november 1925, i London den 2. juni 1934 og i Lissabon den 31. oktober 1958, og tillægsaftalen vedtaget i Stockholm den 14. juli 1967
20. Verdenskonventionen om ophavsret og protokol 2 og 3 (revideret i Paris den 24. juli 1971 og tillægsprotokol 2), vedtaget i Genève den 6. september 1952
21. International konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender, vedtaget i Rom den 26. oktober 1961
22. Konvention om meddelelse af europæiske patenter (den europæiske patentkonvention), vedtaget i München den 5. oktober 1973, i dens ordlyd efter ændringen af konventionens artikel 63 den 17. december 1991 og de ændringer, der er foretaget ved den europæiske patentkonventions administrative råds afgørelser af 21. december 1978, 13. december 1994, 20. oktober 1995, 5. december 1996 og 10. december 1998.

I.3. Bilaterale aftaler

De bilaterale aftaler, der oftest anvendes af domstolene, er:

Top

1. Traktat mellem Den Tjekkiske Republik og Republikken Ungarn om gensidig retlig bistand og regulering af retlige forhold i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, vedtaget i Bratislava den 28. marts 1989
2. Traktat mellem Den Tjekkiske Republik og Republikken Polen om gensidig retlig bistand og regulering af retlige forhold i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, vedtaget i Warszawa den 21. december 1987
3. Traktat mellem Den Tjekkiske Republik og Den Socialistiske Sovjetrepublik om gensidig retlig bistand og regulering af retlige forhold i civilretlige, familieretlige og strafferetlige sager, vedtaget i Moskva den 12. august 1989
4. Traktat mellem Den Tjekkoslovakiske Socialistiske Republik og Republikken Østrig om gensidige retlige forhold i civilretlige sager, om instrumenter og retsinformation med slutprotokol, vedtaget i Prag den 10. november 1961
5. Traktat mellem Den Slovakiske Republik og Den Tjekkiske Republik om gensidig retlig bistand mellem domsmyndigheder og om regulering af visse retlige forhold i civilretlige og strafferetlige sager med slutprotokol, vedtaget i Prag den 29. oktober 1992

II. ANVENDELSE AF LOVVALGSREGLER

II.1. Myndighedernes anvendelse af lovvalgsregler

I tjekkisk lovgivning findes der dels såkaldte vejledende lovvalgsregler, som parterne efter aftale kan fravige for i stedet at fastlægge tilknytningen efter egen aftale, dels såkaldte obligatoriske lovvalgsregler, som er ufravigelige. Parternes lovvalg er ubegrænset, dvs. at de blandt alle gældende lovgivninger kan vælge den, der skal anvendes på deres indbyrdes retlige forhold. De vejledende bestemmelser anvendes især på kontraktforhold, der er omfattet af handelsretten, civilretten og arbejdsretten. De obligatoriske regler sikrer parterne større retssikkerhed i retsforhold, hvor staten i højere grad har interesse i en klar regulering, f.eks. i forhold vedrørende tinglige rettigheder, arv og familieret, og i forbindelse med lovvalgsregler vedrørende rets- og handleevne.

Top

Domstolen anvender lovvalgsregler i henhold til tjekkisk lovgivning i de tilfælde, hvor parterne - i tilfælde af vejledende lovvalgsregler - har valgt, at det er den tjekkiske lovgivning der skal gælde; hvis parterne ikke har taget stilling til, hvilken lovgivning der skal anvendes, anvender domstolen - i tilfælde af obligatoriske lovvalgsregler - automatisk tjekkisk lovgivning.

II.2. Renvoi (tilbagevisning og viderehenvisning)

Med hensyn til den generelle anvendelse af renvoi foreskriver loven om international privat- og procesret, at renvoi kan anerkendes, hvis dette er i overensstemmelse med en rimelig og fair behandling af det pågældende forhold.

Generelt anerkendes renvoi hovedsageligt i retsforhold, som vedrører personstatus, familieret og arveret og kun sjældent i kontraktuelle forhold.

Anerkendelse af renvoi i henhold til loven om international privat- og procesret betyder, at kun de materielle bestemmelser i den lovgivning, som der ved renvoi henvises til, kan anvendes. Dette udelukker derfor sekundær renvoi i henhold til lovvalgsreglerne i den lovgivning, som der henvises til.

II.3. Ændret tilknytning

Tilknytningskriteriet er ifølge loven om international privat- og procesret normalt det sted, hvor genstanden befandt sig på det tidspunkt, hvor den hændelse, som er grunden til, at rettighederne over den pågældende genstand bevares eller ophører, indtraf. Hvis en genstand er under transport, er det lovgivningen på det sted, hvorfra genstanden blev afsendt, der er den gældende. Hvis en genstand transporteres i flere etaper ved hjælp af forskellige transportmidler, er det stedet, hvorfra hele transportprocessen blev sat i gang, der er afgørende.

Top

Beregningen af forældelsesfristen reguleres af lovgivningen på det sted, hvor genstanden befandt sig på det tidspunkt, hvor forældelsesfristen indledtes.

Behandlingen af sager vedrørende personer, hvis tilknytningsforhold ændrer sig, behandles i punkt 3.5, 3.6 og 3.7.

Hvis de kontraherende parter ikke vælger, hvilken lovgivning der skal anvendes på deres forhold, foreskriver loven om international privat- og procesret, at parternes retlige forhold reguleres af den lovgivning, hvis anvendelse er i overensstemmelse med en rimelig behandling af forholdet. Dette er som regel:

• i tilfælde af fragtaftaler, lovgivningen på det sted, hvor fragtmanden eller speditøren har hjemsted eller bopæl på det tidspunkt, hvor aftalen indgås
• i tilfælde af forsikringsaftaler, lovgivningen på det sted, hvor forsikringsgiveren har hjemsted eller bopæl på det tidspunkt, hvor aftalen indgås
• i tilfælde af en aftale om fuldmagt eller lignende, lovgivningen på det sted, hvor fuldmagtsgiver har hjemsted eller bopæl på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

II.4. Undtagelser fra anvendelsen af lovvalgsreglerne

a) Bestemmelse om undtagelse af hensyn til den offentlige orden (ordre public-undtagelse)

Andre landes lovbestemmelser anvendes ikke i Tjekkiet, hvis deres anvendelse ville være i strid med de principper, som Tjekkiets samfundsorden og offentlige orden og landets lovgivning bygger på, idet disse principper har ubetinget forrang. Undtagelsesbestemmelsen er en særlig foranstaltning, som kun kan anvendes i ekstreme og helt specifikke situationer.

De grundlæggende principper for samfundsorden og offentlig orden i Tjekkiet er dem, hvis formål er at tjene statens og samfundets grundlæggende interesser, og retsstatsprincipperne. Beskyttelsen i henhold til denne undtagelsesbestemmelse omfatter dog langt fra alle obligatoriske bestemmelser i tjekkisk lovgivning.

Top

Retsakter, hvis indhold kunne føre til anvendelse af undtagelsesbestemmelsen på nationalt plan, er især Tjekkiets forfatning (forfatningslov 1/1993), herunder chartret om grundlæggende menneskerettigheder og friheder (offentliggjort under nr. 2/1993).

b) Obligatoriske lovbestemmelser

Der er tale om bestemmelser i national lovgivning, som ikke kan fraviges hverken ved aftale eller på anden måde, og som ikke kan erstattes eller tilsidesættes af udenlandsk lovgivning inden for det område, de regulerer.

I tjekkisk lovgivning er de obligatoriske bestemmelser ikke præciseret, men der kan som eksempel nævnes: inden for administrativ og finansiel lovgivning: lov nr. 143/2001 om konkurrencebeskyttelse, lov nr. 219/1995 om udenlandsk valuta og lov nr. 634/1992 om forbrugerbeskyttelse, inden for strafferet: lov nr. 140/1961 og strafferetsplejeloven, og inden for arbejdsret: ufravigelige regler om den højst tilladte ugentlige arbejdstid, forbud mod kvinders udførelse af visse former for arbejde og forbud mod, at unge arbejder overtid og udfører natarbejde, ifølge lov nr. 65/1995 i arbejdsmarkedsloven.

II.5. Vurdering af den relevante fremmede lov

Ifølge tjekkisk lovgivning har den myndighed, der træffer afgørelse, normalt en domstol, pligt til at vurdere indholdet af den udenlandske lovgivning. Ifølge loven om international privat- og procesret skal domstolen træffe de fornødne foranstaltninger til at efterprøve den udenlandske lovgivning. Det hedder også, at retten kan søge oplysninger hos justitsministeriet, hvis den ikke er bekendt med indholdet af udenlandsk lovgivning. Ministeriet udarbejder også erklæringer til domstolene i tilfælde, hvor der opstår tvivl i forbindelse med privatretlige forhold med et internationalt element.

Top

III. LOVVALGSREGLER

III.1. Kontraktlige forpligtelser

a) Retskilder

Den grundlæggende retskilde i tjekkisk lovgivning er som for alle andre retlige forholds vedkommende, loven om international privat- og procesret.

Retskilden for retlige forhold, der er affødt af veksler og check, er loven om veksler og check, dvs. lov nr. 191/1950, som ændret ("veksel- og checkloven").

b) Anvendelsesområde

Loven om international privat- og procesret indeholder lovvalgsbestemmelser vedrørende parternes gensidige ejendomsforhold i kontraktforhold, herunder regulering af renvoi (se punkt 2.2), som dækker etablering, ændring og beskyttelse af kontraktligt ansvar, konsekvenser af kontraktbrud, forældelse af kontraktforhold og modregning af krav. Den regulerer også arbejdsretlige forhold, navnlig spørgsmål vedrørende ansættelseskontrakters indgåelse og varighed.

Veksel- og checkloven indeholder særlige bestemmelser vedrørende veksler og check.

c) Gældende tilknytningskriterier

En tilknytning kan navnlig komme til udtryk ved parternes fælles udtrykte ønske om, hvilken lovgivning der skal regulere deres retlige forhold, dvs. lovvalg.

Hvis parterne i et gensidigt ejendomsforhold ikke har truffet et lovvalg, gælder den lovgivning, hvis anvendelse er i overensstemmelse med en rimelig behandling af forholdet. I specifikke kontraktforhold gælder:

1. i tilfælde af købsaftaler eller entreprisekontrakter, lovgivningen på det sted, hvor sælger eller entreprenør har hjemsted eller bopæl på det tidspunkt, hvor aftalen indgås
2. i tilfælde af ejendomskontrakter, lovgivningen på det sted, hvor ejendommen er placeret
3. i tilfælde af fragtaftaler, lovgivningen på det sted, hvor fragtmanden eller speditøren har hjemsted eller bopæl på det tidspunkt, hvor aftalen indgås
4. i tilfælde af forsikringsaftaler, generelt lovgivningen på det sted, hvor forsikringsgiveren har hjemsted eller bopæl på det tidspunkt, hvor aftalen indgås
5. i tilfælde af saglsrepræsentationskontrakter (agenturer) og mæglerkontrakter, lovgivningen på det sted, hvor den person, for hvem stedfortræderen udfører opgaver, har hjemsted eller bopæl på det tidspunkt, hvor aftalen indgås
6. i tilfælde af multilaterale byttehandelsaftaler, den lovgivning hvis anvendelse overordnet set svarer bedst til behandlingen af sådanne forhold.

Som hovedregel gælder, at andre kontrakter er reguleret af lovgivningen i den stat, hvor begge parter har hjemsted eller bopæl. Hvis de ikke har hjemsted eller bopæl i samme land, men begge parter har været til stede ved kontraktens indgåelse, gælder lovgivningen på det sted, hvor kontrakten er indgået.

Top

Hvis kontrakten indgås mellem parter, som ikke overværer den anden parts undertegnelse af kontrakten, gælder lovgivningen på det sted, hvor den part, der modtog forslag om at indgå en kontrakt, har hjemsted eller bopæl.

Inden for arbejdsret er det normalt det sted, hvor arbejdet udføres, der afgør, hvilken lovgivning der anvendes på ansættelseskontrakter, men parterne kan træffe anden aftale.

Ifølge veksel- og checkloven er gældende lovgivning normalt lovgivningen i det land, hvor vekselforpligtelsen er undertegnet, eller det land, hvor checken skal udbetales.

III.2. Erstatning uden for kontraktforhold

a) Retskilder

Loven om international privat- og procesret og internationale traktater, som er bindende for Tjekkiet, navnlig konventionen om lovvalg ved trafikuheld.

b) Anvendelsesområde

Loven om international privat- og procesret indeholder kun kortfattede bestemmelser om erstatning for skader, som ikke skyldes brud på kontraktforpligtelser eller andre retshandler. Den indeholder også regler om negotiorum gestio (uanmodet forretningsførelse), uberettiget berigelse, indfrielse på en andens vegne, brug af en genstand til fordel for en anden og ofring af en genstand eller udlæg for udgifter i en fælles nødsituation.

c) Tilknytningskriterier

Ved erstatningskrav for skade, der ikke skyldes kontraktbrud, gælden lovgivningen på det sted, hvor den skadevoldende handling blev begået eller på det sted, hvor den ansvarspådragende handling fandt sted. Ved erstatningskrav inden for familieretlige forhold gælder den lovgivning, der regulerer det pågældende familieretlige forhold.

Top

Tilknytningen i et retsforhold, der er opstået som følge af uanmodet forretningsførelse (negotiorum gestio), er normalt det sted, hvor parten uden beføjelse handlede. I tilfælde af uberettiget berigelse er den gældende lovgivning normalt den lovgivning, der regulerer de omstændigheder, som medfører berigelsen. Hvis en person lægger ud for noget på en anden persons vegne, gælder det generelt, at det krav, der opstår som følge af den pågældende handling, reguleres af den lovgivning, som regulerer den opfyldte forpligtelse. I tilfælde hvor en genstand bruges til fordel for en anden person, uden at dette sker med henblik på at blande sig i vedkommendes anliggender (dvs. ikke uanmodet forretningsførelse), gælder tilsvarende lovgivningen på det sted, hvor brugen fandt sted, og i tilfælde hvor en genstand ofres, og der lægges ud for udgifter i en fælles nødsituation, er tilknytningen det sted, hvor handlingen fandt sted.

III.3. Personalstatut

a) Retskilder

Loven om international privat- og procesret, veksel- og checkloven og handelslov nr. 513/1999, som ændret.

b) Anvendelsesområde

Betingelserne for retsevne, dvs. evnen til at være part i et retsforhold, og handleevne, dvs. evnen til at gøre sig til part i et retsforhold, reguleres i loven om international privat- og procesret. Denne lov regulerer også udlændinges personalstatus og ophøret af retsevne ved en persons død.

Afdeling 22 i handelsloven regulerer udlændinges rets- og handleevne.

Veksel- og checkloven fastlægger principperne for at vurdere en persons habilitet til at være forpligtet af en veksel eller check.

Top

I tjekkisk lovgivning anerkendes begrebet "domicil" og den dertilhørende civile status ikke. Domicil som tilknytningskriterium har derfor ingen værdi i tjekkisk lovgivning, og er ikke det samme som den tjekkiske term "trvalého bydliště" (fast opholdssted/hjemsted).

c) Tilknytningskriterier

Tilknytningskriteriet for rets- og handleevne er personens nationalitet og for en udlænding, der indgår retshandler i Tjekkiet, er det tilstrækkeligt at have rets- og handleevne ifølge tjekkisk lovgivning.

Det er lovgivningen i det land, hvor den udenlandske juridiske person blev dannet, der gælder, når der skal træffes afgørelse om denne juridiske persons rets- og handleevne.

Medmindre der er lovfæstede undtagelser, har udlændinge i deres personlige og ejendomsmæssige forhold samme rettigheder og forpligtelser som tjekkiske statsborgere. Det samme gælder udenlandske juridiske personer.

Ifølge tjekkisk retsteori henhører en persons ret til et navn under personalstatus. Den gældende lovgivning er derfor den lovgivning, der regulerer en persons rets- og handleevne.

Evne til at påtage sig forpligtelser i forbindelse med en veksel eller en check i overensstemmelse med artikel I, afdeling 91, og artikel II, afdeling 69, reguleres normalt af lovgivningen i den stat, hvor personen er statsborger.

d) Obligatoriske regler og national bestemmelse om undtagelse af hensyn til den offentlige orden

Det generelle retsgrundlag for at anvende undtagelsesbestemmelsen er artikel 10 i chartret om grundlæggende rettigheder og friheder, ifølge hvilken alle personer har ret til at bevare deres personlige værdighed, personlige ære og gode omdømme samt til beskyttelse af deres navn. Den sikrer også retten til beskyttelse mod ulovlig indhentning, offentliggørelse eller anden misbrug af personoplysninger.

Top

III.4. Faderskab, forholdet mellem forældre og børn og adoption

a) Retskilder

Loven om international privat- og procesret, konventionen om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser, konventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner og konvention om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn.

b) Anvendelsesområde

Loven om international privat- og procesret indeholder lovvalgsregler om forholdet mellem forældre og børn, herunder anerkendelse eller manglende anerkendelse af faderskab, de retlige forhold vedrørende barnets opvækst og andre forpligtelser mellem forældre og børn, herunder forsørgelsespligt (se punkt 3.5), og regulerer adoption, navnlig med hensyn til nationalitetsforskelle mellem ægtefællerne og barnet eller nationalitetsforskelle mellem ægtefællerne. Disse bestemmelser gælder også for retlige forhold i forbindelse med værgemål over børn eller personer uden rets- og handleevne.

c) Tilknytningskriterier

Hvad angår forholdet mellem forældre og børn er tilknytningskriteriet ved anerkendelse eller manglende anerkendelse af faderskabet normalt barnets nationalitet ved fødslen. Forholdet mellem forældre og børn, herunder omsorgs- og forsørgelsespligten, reguleres af lovgivningen i det land, hvor barnet er statsborger. I tilfælde af adoption er det landet, hvor adoptivforældrene er statsborgere, der er tilknytningen. Barnets samtykke til adoption vurderes efter lovgivningen i det land, hvor det adopterede barn er statsborger.

Top

Forholdene vedrørende værgebeskikkelse eller ophævelse af værgemål over børn eller umyndige personer reguleres af lovgivningen i det land, hvor den mindreårige eller den umyndige er statsborger. Forpligtelsen til at acceptere og udøve værgemål reguleres af lovgivningen i den stat, hvor værgen er statsborger. De retlige forhold mellem værgen og den mindreårige eller den umyndige reguleres af lovgivningen i det land, hvor domstolen eller værgemålsmyndigheden har hjemsted.

d) Obligatoriske regler

De obligatoriske lovbestemmelser omfatter de relevante strafferetlige bestemmelser (strafbare handlinger over for familien og unge). Der er især tale om tilfælde, hvor børn efterlades, forsørgelsespligten ikke overholdes, der udøves voldelig adfærd mod en person, der er overladt i ens varetægt, osv.

III.5. Ægteskab, partnerskab, skilsmisse og underhold

a) Retskilder

Loven om international privat- og procesret.

b) Anvendelsesområde

Loven om international privat- og procesret regulerer spørgsmål vedrørende en persons habilitet til at indgå ægteskab, betingelserne for at indgå ægteskab og for at et ægteskab er gyldigt, opløsning af ægteskab ved skilsmisse, omstødelse af ægteskab og ugifte forældres respektive rettigheder i forhold til barnet. Forældres og børns forsørgelsespligt er også reguleret.

Tjekkisk lovgivning indeholder ingen bestemmelser om separation.

c) Tilknytningskriterier

Habilitet til at indgå ægteskab, herunder betingelserne for ægteskabets gyldighed, reguleres af lovgivningen i det land, hvor de pågældende personer er statsborgere, mens måden hvorpå ægteskabet indgås, reguleres af lovgivningen på det sted, hvor ægteskabet indgås.

Top

Skilsmisse reguleres principielt af lovgivningen i det land, hvor ægtefællerne er statsborgere på det tidspunkt, hvor proceduren indledes.

De rettigheder, som tilkommer en moder, som ikke er gift med barnets fader, reguleres af lovgivningen i den stat, hvor moderen var statsborger på det tidspunkt, hvor barnet blev født.

Forældrenes forsørgelsespligt over for børnene reguleres med en undtagelse (se punkt 3.4) af lovgivningen i den stat, hvor barnet er statsborger. Forældrenes forsørgelseskrav over for børnene reguleres af lovgivningen i den stat, hvor den forælder, der fremsætter kravet, er statsborger.

d) Obligatoriske regler og national bestemmelse om undtagelse af hensyn til den offentlige orden

Strafferetsplejeloven indeholder de relevante obligatoriske lovbestemmelser, såsom forbud mod bigami.

III.6. Formueforholdet mellem ægtefæller

a) Retskilder

Loven om international privat- og procesret.

b) Anvendelsesområde

Loven regulerer formueforholdet mellem ægtefæller, herunder eventuelle formueaftaler.

c) Tilknytningskriterier

Ægtefællernes personlige og formueretlige forhold reguleres principielt af lovgivningen i det land, hvor ægtefællerne er statsborgere, medmindre de har forskellig nationalitet, idet tjekkisk lovgivning i så fald finder anvendelse.

Hvis der er indgået aftale om formueforholdet, reguleres denne af den lovgivning, der fandt anvendelse på formueordningen på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået.

III.7. Arv i henhold til loven eller testamente

a) Retskilder

Loven om international privat- og procesret og konventionen om international administration af arv.

Top

b) Anvendelsesområde

Loven regulerer, hvilken lovgivning der skal anvendes på arvesager og habilitet til at oprette eller tilbagekalde et testamente, herunder virkningerne af mangler ved de testamentariske dispositioner og ved testamentets udformning.

c) Tilknytningskriterier

Den gældende lovgivning i arvesager er normalt lovgivningen i det land, hvor afdøde var statsborger på det tidspunkt, hvor døden indtraf. Habilitet til at oprette eller tilbagekalde et testamente, herunder mangler i forbindelse hermed, og virkningerne af eventuelle arveaftaler reguleres af lovgivningen i det land, hvor afdøde var statsborger, da testamentet blev oprettet eller aftalen blev indgået. Det samme gælder testamentets form eller tilbagekaldelse. Det er dog tilstrækkeligt, at testamentets form eller tilbagekaldelse er i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor testamentet oprettes.

III.8. Tingslige rettigheder

a) Retskilder

Loven om international privat- og procesret.

b) Anvendelsesområde

Denne lov indeholder først og fremmest lovvalgsregler vedrørende retten til fast ejendom og løsøre, herunder fragtgods, og bestemmelser om tinglysning af fast ejendom og hævdvundne ejendomsrettigheder.

Den regulerer også tidspunktet for, hvornår retten til at disponere over en genstand overgår til køber og fra hvilket denne har ret til afkast og nytte af den erhvervede genstand, tidspunktet for, hvornår risikoen for skader på genstanden overgår til køber, samt tidspunktet for, hvornår retten til skadeserstatning i forbindelse med den solgte genstand overgår til køber sammen med ejendomsretten.

Top

c) Tilknytningskriterier

Tilknytningskriteriet for retten til fast ejendom er det sted, hvor ejendommen er beliggende, og for løsøre det sted, hvor genstanden befandt sig på det tidspunkt, hvor den hændelse, som medførte, at ejendomsretten opstod eller ophørte, indtraf. Hvis der er tale om fragtgods, afgøres spørgsmålet om, hvornår ejendomsretten opstod eller ophørte, af lovgivningen på det sted, hvorfra genstanden blev afsendt.

Erhvervelse af en ejendomsret ved hævd reguleres af lovgivningen på det sted, hvor genstanden befandt sig ved hævdsperiodens begyndelse. Den person, der vinder hævd, kan påberåbe sig lovgivningen i det land, hvor hævden blev vundet, såfremt alle betingelser for at vinde hævd har været opfyldt i henhold til lovgivningen i det pågældende land i den periode, hvor genstanden befandt sig der.

Den lovgivning, der gælder for parterne ved overdragelse af retten til at bruge en genstand og nyde afkastet eller nytten af den, ved overdragelse af risikoen for skade på genstanden og retten til skadeserstatning og ved overdragelse af ejendomsretten, er den lovgivning, der regulerer deres kontraktforhold.

d) National bestemmelse om undtagelse af hensyn til den offentlige orden

Det er især artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder og friheder, der er relevant. Den foreskriver beskyttelse af ejendomsretten under henvisning til, at ejerskab er en forpligtende rettighed, som ikke må udøves på bekostning af andres rettigheder eller i strid med generelle lovbeskyttede interesser. Udøvelsen af ejendomsretten må ikke ske til større skade for den menneskelige sundhed, naturen eller miljøet end loven tillader.

Chartret om grundlæggende rettigheder og friheder foreskriver også, at ekspropriation eller tvungen indskrænkning kun kan ske i samfundets interesse på grundlag af loven og mod erstatning.

III.9. Insolvens

a) Retskilder

Loven om international privat- og procesret.

b) Anvendelsesområde

Lovgivningen på dette område er begrænset til særlige bestemmelser om insolvens for de virksomheder, som ifølge særbestemmelser (primært bestemmelser i lov nr. 124/2002 om betalingsforhold) deltager i et betalingssystem, der er opført på listen over betalingssystemer, som ajourføres af den tjekkiske nationalbank, eller i clearingsystemet i henhold til særskilte lovregler (især lov nr. 591/1992 om værdipapirer).

c) Tilknytningskriterier

Hvis der indledes en konkurssag vedrørende aktiver, der tilhører en virksomhed som ovenfor nævnt, eller hvis virksomhedens betalinger standses eller begrænses som følge en anden foranstaltning truffet af en offentlig myndighed mod dens aktiver, reguleres virksomhedens rettigheder og forpligtelser af samme lovgivning som gælder betalingssystemskontrakten, eller af den lovgivning, som gælder clearingssystemets deltagere. Valg af anden lovgivning er helt udelukket.

Yderligere oplysninger

Česká advokátní komora  -  -  - 

Rozhodčí soud při hospodářské komoře ČR a Agrární komoře ČR  -  -

Soudy v ČR  -  

Evropská soudní síť v občanských a obchodních věcech, informační listy o rozhodném právu

« Lovvalgsregler - Generelle oplysninger | Tjekkiet - Generelle oplysninger »

Top

Seneste opdatering : 04-12-2008