Europa-Kommissionen > ERN > Alternativ konfliktløsning > Sverige

Seneste opdatering : 04-12-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Alternativ konfliktløsning - Sverige

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Under "Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger" gives der et overblik over, hvilke alternative konfliktløsningsmetoder der findes.

Her gives der praktiske oplysninger om alternativ konfliktløsning i Sverige.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

Hvilke forskellige former for alternativ konfliktløsning findes der i Sverige? Hvilke forskellige former for alternativ konfliktløsning findes der i Sverige?
Generelt Generelt
Udenretslige konfliktløsningsmetoder Udenretslige konfliktløsningsmetoder
Lovregulerede procedurer Lovregulerede procedurer
Ikke-lovregulerede procedurer Ikke-lovregulerede procedurer
Forlig og mediation i forbindelse med behandlingen af en retssag Forlig og mediation i forbindelse med behandlingen af en retssag
I de fleste tilfælde er der mulighed for at anvende en alternativ metode til løsning af en konflikt. Nedenfor gives der oplysninger om, hvad der gælder i mere konkrete tilfælde. I de fleste tilfælde er der mulighed for at anvende en alternativ metode til løsning af en konflikt. Nedenfor gives der oplysninger om, hvad der gælder i mere konkrete tilfælde.
Konflikter mellem forbrugere og virksomheder Konflikter mellem forbrugere og virksomheder
Konflikter mellem virksomheder Konflikter mellem virksomheder
Konflikter mellem arbejdstagere og arbejdsgivere Konflikter mellem arbejdstagere og arbejdsgivere
Familiekonflikter Familiekonflikter
Forældresamtale Forældresamtale
Familierådgivning Familierådgivning
Konflikter mellem privatpersoner Konflikter mellem privatpersoner
Andre særlige tilfælde Andre særlige tilfælde
Aktiviteterne ved leje- og pagtnævnene Aktiviteterne ved leje- og pagtnævnene
Visse ophavsretlige konflikter Visse ophavsretlige konflikter

 

Hvilke forskellige former for alternativ konfliktløsning findes der i Sverige?

Generelt

I Sverige findes der flere forskellige alternative konfliktløsningsmetoder. Mange af dem er udenretslige. Der findes imidlertid også konfliktløsningsmetoder, som, selv om de har visse udenretslige kendetegn, rent formelt finder sted i forbindelse med en domstols behandling af en retssag (forlig og mediation).

Udenretslige konfliktløsningsmetoder

Nogle udenretslige procedurer er lovregulerede, medens andre er baseret på en aftale mellem to eller flere privatretlige organer/personer.

Lovregulerede procedurer

Den måske vigtigste lovregulerede procedure er den, der foregår ved Allmänna reklamationsnämnden (det almindelige klagenævn). Dette nævn behandler udelukkende konflikter mellem virksomheder og forbrugere på anmodning af forbrugeren. Proceduren, som også kan omfatte grænseoverskridende konflikter, er skriftlig, og parterne betaler ikke noget gebyr. Nævnets afgørelser har form af henstillinger til parterne om, hvordan deres konflikt bør løses.

For visse konflikttyper er der mulighed for mægling/mediation. Det er tilfældet for konflikter, der vedrører arbejdsforhold, pagt/lejemål og ophavsret samt for tvister mellem ægtefæller. Nærmere oplysninger om de forskellige former for mægling/mediation gives nedenfor.

Ikke-lovregulerede procedurer

Inden for flere brancher er der på privat initiativ blevet oprettet særlige nævn. Det er f.eks. meget udbredt inden for forsikringsbranchen. De forskellige nævns aktivitetsområder kan være noget forskellige, men generelt kan det siges, at de ofte har til opgave at medvirke til, at f.eks. konflikter mellem forsikringsselskaber og forsikringstagere løses på en smidig og upartisk måde. Flere nævn på forsikringsområdet har desuden til opgave at fastlægge regler for en ensartet løsning af forsikringssager, hvilket mindsker det antal konflikter, der opstår. Nævnene er som oftest blevet oprettet efter aftale mellem forskellige virksomheder, men de arbejder helt uafhængigt af disse virksomheder. Nævnenes arbejde er som regel koncentreret om konflikter mellem virksomheder og forbrugere. De større forsikringsselskaber har også ofte selv en forbrugerombudsmand, som forsikringstagerne kan henvende sig til, hvis de ikke er tilfredse med forsikringsselskabets afgørelse vedrørende reguleringen af en skade. Forbrugerombudsmanden ansættes af forsikringsselskabet, men er i forbindelse med udførelsen af sit arbejde uafhængig af dette. Eksempler på sådanne nævn er Olycksfalls- och Sjukförsäkringsnämnden (ulykkes- og sygeforsikringsnævnet), Livförsäkringens Villkorsnämnd (livsforsikringsnævnet) og Ansvarsförsäkringens Personskadenämnd (nævnet for ansvarsforsikringer for personskade).

TopTop

Proceduren er skriftlig, undtagen i ganske få særtilfælde. Der er intet til hinder for, at parterne i forbindelse med den skriftlige procedure kan lade sig bistå af en repræsentant eller en rådgiver. Der stilles ingen særlige krav til en sådan repræsentant eller rådgiver.

De private konfliktløsningsprocedurer er som hovedregel gratis, selv om det i enkelte undtagelsestilfælde forekommer, at der skal betales et mindre ansøgnings- eller sagsgebyr. Omkostningerne i forbindelse med behandlingen bæres af de virksomheder/selskaber, der har tilsluttet sig ordningerne. Fordelingen af driftsomkostningerne mellem de tilsluttede selskaber finder oftest sted i forhold til det omfang, i hvilket de benytter sig af nævnet. Der er mulighed for hos det pågældende forsikringsselskab at få dækket eventuelle omkostninger, f.eks. til bistand.

Løsningen af en konflikt sker som regel ved en afgørelse, som er af vejledende, ikke-bindende karakter (henstillinger). I visse tilfælde har virksomhederne imidlertid over for deres brancheorganisation på forhånd forpligtet sig til at følge sådanne henstillinger.

Afgørelsen kan i modsætning til en dom eller en domstolskendelse ikke tvangsfuldbyrdes. Det forhold, at en virksomhed over for sin brancheorganisation har forpligtet sig til at følge afgørelserne, påvirker således ikke muligheden for fuldbyrdelse, da virksomhedens forpligtelse kun har virkning i forholdet til brancheorganisationen. Selv om afgørelsen ikke har nogen retlige virkninger, kan en virksomhed, der over for sin brancheorganisation har forpligtet sig til at følge afgørelserne og alligevel ikke gør det, rammes af civilretlige sanktioner, f.eks. udelukkelse fra organisationen.

TopTop

Da udenretslig konfliktløsning i Sverige er et alternativ til en sædvanlig domstolsbehandling, kan afgørelsen ikke indbringes for en domstol. En afgørelse truffet af en udenretslig konfliktløsningsinstans er imidlertid ikke til hinder for, at der kan anlægges en retssag, og det er derfor såvel under som efter en alternativ konfliktløsningsprocedure muligt at indbringe sagen for de almindelige domstole. Hvis en retssag anlægges, efter at en udenretslig konfliktløsningsinstans har truffet en afgørelse i sagen, så vil denne afgørelse normalt på en eller anden måde indgå i retssagen.

Forlig og mediation i forbindelse med behandlingen af en retssag

Inden for rammerne af en verserende retssag findes der to former for konfliktløsning, som bærer et udenretsligt præg, forlig og mediation. Begge disse ordninger er reguleret i den svenske retsplejelov. Navnlig forlig forekommer meget ofte i civilretlige sager ved de almindelige domstole.

Når domstolen i en civilretlig sag har udsendt stævning, forberedes sagen ved en mundtlig eller skriftlig procedure. Et af formålene med denne forberedelse er at klarlægge, om der er mulighed for et forlig. Hvis sagen er af en sådan art, at det er tilladt at indgå forlig, skal domstolen under hensyntagen til sagens art og de øvrige omstændigheder forsøge at få parterne til at indgå et forlig. Det er således domstolen, der, hvis den finder det hensigtsmæssigt, tager initiativ til forligsforhandlinger mellem parterne. Den dommer, der leder retssagen, leder også forligsforhandlingerne. Der gælder ingen særlige formkrav for forligsproceduren, og den er ikke obligatorisk. Parterne kan således erklære, at de ikke er interesserede i at føre forligsforhandlinger, uden at dette har nogen negative følger for retssagens videre forløb. Hvis forligsforhandlingerne ikke fører til enighed mellem parterne, viderebehandles retssagen efter den almindelige procedure. Den dommer, som deltager i en forligsprocedure, skal sørge for at være upartisk under hele proceduren. Forligsproceduren er, ligesom retssagen i øvrigt, ikke forbundet med omkostninger. Der skal dog i forbindelse med anlæggelsen af sagen ved domstolen betales et stævningsgebyr (for tiden ca. 50 EUR).

TopTop

Hvis det af hensyn til sagens art er mere hensigtsmæssigt med en særlig mediationsprocedure, kan retten udpege en særlig mediator til at lede forligsforhandlingerne. Mediatoren er således ikke den dommer, der leder retssagen, men derimod en udenforstående person. Normalt høres parterne, inden retten beslutter, at der skal foretages mediation. Omkostningerne i forbindelse med den særligt udpegede mediator betales af parterne.

I de fleste tilfælde er der mulighed for at anvende en alternativ metode til løsning af en konflikt. Nedenfor gives der oplysninger om, hvad der gælder i mere konkrete tilfælde.

Konflikter mellem forbrugere og virksomheder

Som det allerede er beskrevet i "Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger", har Kommissionen på sin hjemmeside offentliggjort en liste over mange konfliktløsningsorganer, som tager sig af forbrugerkonflikter i medlemsstaterne. Listen indeholder de praktiske oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, om nogen af det pågældende organs tvistløsningsprocedurer kan finde anvendelse: organets struktur, kompetenceområde, procedure og omkostninger samt visse andre oplysninger.

Det kan også forekomme, at man er nødt til at henvende sig til et konfliktløsningsorgan i en anden medlemsstat. Oplysninger om et sådant organ kan findes på EEJ-nettets websted English,

TopTop

eller,

hvis konflikten vedrører finansielle tjenesteydelser, FIN-NET's websted English.

I Sverige er det først og fremmest Allmänna reklamationsnämnden (ARN), som forbrugerne kan henvende sig til. Yderligere oplysninger om ARN findes på Kommissionens hjemmeside på ovennævnte adresse.

Konflikter mellem virksomheder

De alternative konfliktløsningsmetoder, der findes i Sverige, tager - bortset fra voldgifter og procedurerne i forbindelse med retssager - primært sigte på konflikter mellem virksomheder og forbrugere. Se dog nedenfor under punktet "andre særlige tilfælde".

Konflikter mellem arbejdstagere og arbejdsgivere

Arbejdsgivere og arbejdstagere, som har indgået et ansættelsesforhold og kommer i strid med hinanden, må løse en sådan konflikt ved forhandlinger eller i sidste ende ved en retssag ved Arbetsdomstolen (arbejdsretten). Der findes ingen alternative konfliktløsningsordninger for sådanne konflikter. For visse andre konflikters vedkommende kan mægling dog komme på tale. I Sverige findes der således et medlingsinstitut (mæglingsinstitut), hvis mæglingsvirksomhed er lovreguleret. Mæglingsinstituttet stiller mæglere til rådighed ved konflikter mellem arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer, når der forhandles om lønninger og andre generelle ansættelsesvilkår, og ved konflikter, hvor en virksomhed nægter at indgå en kollektiv aftale med en fagforening. Mæglingsinstituttet kan udpege mæglere efter anmodning fra parterne. Mæglingsinstituttet kan også udpege mæglere, uden at der foreligger en sådan anmodning, hvis en af parterne f.eks. har varslet en konflikt, og Medlingsinstitutet English - svenska finder, at mæglere vil være i stand til at finde en god løsning på konflikten. Der skal ikke betales noget gebyr for en sådan mægling.

TopTop

Familiekonflikter

For forældre, som kommer i strid med hinanden, findes der to alternativer til en retssag, nemlig forældresamtale og familierådgivning. Familierådgivningen er også en mulighed for par uden børn. Procedurerne beskrives nærmere i det følgende.

Forældresamtale

En forældresamtale er en samtale under sagkyndig ledelse med henblik på, at forældrene kan nå til enighed i spørgsmål vedrørende forældremyndighed, barnets opholdssted og samkvemsret. Målet med samtalen er således at nå frem til kompromisløsninger. Men selv om dette mål ikke altid kan nås, kan forældrene gennem samtalen få større forståelse for hinandens synspunkter og lære at løse deres konflikter på en måde, som ikke går ud over barnet.

Alle kommuner i Sverige tilbyder forældresamtaler. Forældre, som har svært ved at enes om spørgsmål vedrørende forældremyndighed, barnets opholdssted og samkvemsret, og som er indstillet på at deltage i en forældresamtale, kan tage kontakt med kommunen. Hvis der allerede er indledt en retssag om forældremyndighed, barnets opholdssted eller samkvemsret, kan domstolen tage initiativ til en forældresamtale. Samtalen er gratis.

Bliver forældrene enige, kan de indgå en aftale om forældremyndighed, barnets opholdssted og samkvemsret. Aftalen er bindende, hvis den indgås skriftligt og godkendes af de sociale myndigheder. Det forhold, at aftalen er bindende, betyder, at den får de samme virkninger som en dom. Det indebærer bl.a., at der kan foretages fuldbyrdelse på grundlag af aftalen.

TopTop

Familierådgivning

Familierådgivningen består i samtaler med henblik på at løse partnerskabs- og familieproblemer. Samtalen kan finde sted såvel før som under og efter en separation. Hvis der er børn, kan familierådgivningen bidrage til at mindske de bestående konflikter, så forældrene får mulighed for også efter en separation sammen at varetage deres opgaver som forældre. Kontakten med familierådgivningen er frivillig og finder sted på eget initiativ. For at familierådgivningen skal kunne foregå i en tillidsfuld atmosfære og opfylde sin funktion, skal de personer, der henvender sig, kunne være sikre på, at de ofte følsomme oplysninger, de fremkommer med under samtalen, ikke viderebringes til andre. Derfor har familierådgivningen en særlig streng tavshedspligt. Hvis man ønsker det, kan man også henvende sig anonymt til familierådgivningen.

Alle kommuner er ifølge lovgivningen forpligtet til at tilbyde familierådgivning, det være sig i eget regi eller ved hjælp af andre egnede professionelle rådgivere. Familierådgiverne er kvalificerede socialarbejdere med en videreuddannelse i behandling af samlivsproblemer. Hvis man ønsker at komme i kontakt med familierådgivningskontoret, kan man henvende sig til kommunen. Kommunen har ret til at opkræve et gebyr for familierådgivning.

Familierådgivning tilbydes også af andre organer, bl.a. af de kirkelige samfund.

Konflikter mellem privatpersoner

Privatpersoner, der har en konflikt med hinanden, er – medmindre der er tale om en familiekonflikt – henvist til at benytte domstolene og de alternative konfliktløsningsprocedurer, der findes i forbindelse hermed, se ovenfor under punktet "Forlig og mediation i forbindelse med behandlingen af en retssag".

TopTop

Andre særlige tilfælde

Aktiviteterne ved leje- og pagtnævnene

I konflikter vedrørende pagt, leje eller boligforeninger kan mægling finde sted ved pagt- og lejenævnene.

Hvis en udlejer og en lejer ikke kan opnå enighed om et problem, som vedrører lejeforholdet, eller hvis en boligforening og et af dens medlemmer ikke kan blive enige om et problem, som vedrører boligretten, så kan parterne eller en af disse henvende sig til lejenævnet for at få hjælp til at løse konflikten. Parten eller parterne anmoder i så fald nævnet om at mægle i konflikten. Lejenævnet kan mægle i alle konflikter vedrørende leje- og boligspørgsmål. Hvis parterne efter et møde i lejenævnet ikke selv kan finde en løsning, vil nævnet normalt forelægge et forslag til en aftale. I visse tilfælde er mægling obligatorisk. Det gælder for visse tvister om leje af lokaler. Hvis udlejeren f.eks. har opsagt lejeaftalen, og lejeren ikke vil forlade lokalerne uden at få erstatning, så er lejeren forpligtet til at forelægge sagen for lejenævnet med henblik på mægling. Hvis lejeren ikke gør dette, mister han sin ret til erstatning. Lejenævnet kan ved mæglingen afgive udtalelser, bl.a. om den normale markedsleje for lokaler. En sådan udtalelse har værdi som formodningsregel i en eventuel efterfølgende retssag.

Lejenævnet skal desuden, også selv om der ikke anmodes om mægling, forsøge at forlige parterne i sådanne konflikter, som nævnet skal behandle ifølge den på området gældende kompetencefordeling mellem de almindelige domstole og lejenævnene, f.eks. konflikter vedrørende forlængelse af et boliglejemål efter opsigelse med opsigelsesvarsel. Hvis parterne ved en sådan mægling ikke kan enes om nogen af de forslag, parterne fremsætter, skal lejenævnet forelægge et forslag til forlig, medmindre det er åbenlyst, at der ikke er nogen mulighed for at opnå et kompromis. Hvis parterne ikke godkender forligsforslaget, træffer nævnet afgørelse i sagen.

TopTop

Endelig kan de almindelige domstole henvise anlagte søgsmål til mediation i lejenævnene. Hvis en sådan mediation mislykkes, er det domstolen, der træffer afgørelse i sagen.

Parterne skal ikke betale noget gebyr til lejenævnene. Hver part må selv dække sine egne omkostninger, f.eks. udgifter til bistand eller tabt arbejdsfortjeneste i den tid, der hengår til behandling af sagen. I visse tilfælde kan der ydes tilskud til en parts omkostninger. Behandlingen ved lejenævnene er offentlig.

Proceduren i pagtnævnene er den samme som i lejenævnene.

Visse ophavsretlige konflikter

Mægling er desuden foreskrevet i visse ophavsretlige konflikter. Formålet med mæglingen er at fremme indgåelsen af sådanne kollektive aftaler, som ligger til grund for anvendelsen af visse bestemmelser i loven om ophavsret. Det drejer sig først og fremmest om aftaler, som fører til ophavsretlige licenser. Proceduren er således ikke noget alternativ til en sædvanlig domstolsprøvelse.

Proceduren er frivillig og tager sigte på at bistå parterne med at nå til enighed. En anmodning om mægling indgives til regeringen, som også udpeger mægleren (forligsmanden). Hvis mæglingen mislykkes, kan mægleren foreslå behandling ved en voldgift, men parterne er ikke forpligtede til at acceptere et sådant forslag. Mægleren kan også underrette regeringen, hvis mæglingen ikke fører til noget resultat. Regeringen overvejer i så fald, om der skal træffes eventuelle foranstaltninger. Behandlingen er fortrolig.

Mægleren har ret til en godtgørelse for sit arbejde. Hvis der ikke er aftalt andet, betales denne godtgørelse af den part, som har anmodet om mægling.

« Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger | Sverige - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 04-12-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige