Europa-Kommissionen > ERN > Alternativ konfliktløsning > Slovenien

Seneste opdatering : 02-11-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Alternativ konfliktløsning - Slovenien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Ved at læse oplysningerne i faktabladet "Alternative konfliktløsninger – generelle oplysninger " kan De skaffe Dem et overblik over de alternative løsningsmetoder

I dette nye faktablad vil vi søge at give Dem flere praktiske oplysninger om alternativ konfliktløsning (ADR – Alternative Dispute Resolution) i Slovenien.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

For det første, hvilke forskellige former for alternativ konfliktløsning (ADR) findes der generelt i Slovenien? For det første, hvilke forskellige former for alternativ konfliktløsning (ADR) findes der generelt i Slovenien?
Hvilken slags konflikter kan løses med disse former for alternativ konfliktløsning? Hvilken slags konflikter kan løses med disse former for alternativ konfliktløsning?
Er anvendelse af disse former for alternativ konfliktløsning obligatorisk ifølge loven eller ifølge betingelserne i en retsafgørelse? Er anvendelse af disse former for alternativ konfliktløsning obligatorisk ifølge loven eller ifølge betingelserne i en retsafgørelse?
Er denne form for alternativ konfliktløsning reguleret ved lov? Er denne form for alternativ konfliktløsning reguleret ved lov?
Der findes kontraktlige klausuler, hvorefter alle konflikter, der vedrører kontrakten, skal underkastes voldgift, inden der indledes en retssag. Er sådanne kontraktklausuler bindende for parterne i disse former for ADR? Der findes kontraktlige klausuler, hvorefter alle konflikter, der vedrører kontrakten, skal underkastes voldgift, inden der indledes en retssag. Er sådanne kontraktklausuler bindende for parterne i disse former for ADR?
Hvordan kan det sikres, at den valgte form for ADR er så pålidelig, som domstolsforvaltningen kræver? Hvordan kan det sikres, at forhandlingerne er fortrolige? Hvordan kan det sikres, at den valgte form for ADR er så pålidelig, som domstolsforvaltningen kræver? Hvordan kan det sikres, at forhandlingerne er fortrolige?
Er det nødvendigt at søge juridisk rådgivning? Hvilken rolle spiller sagførere i denne form for ADR? Er det nødvendigt at søge juridisk rådgivning? Hvilken rolle spiller sagførere i denne form for ADR?
Kan denne form for ADR gennemføres på afstand, f.eks. med elektroniske midler? Kan denne form for ADR gennemføres på afstand, f.eks. med elektroniske midler?
Er denne form for ADR gratis? Hvis ikke, hvordan fordeles omkostningerne? Er det muligt at modtage retshjælp? (se under "retshjælp") Er denne form for ADR gratis? Hvis ikke, hvordan fordeles omkostningerne? Er det muligt at modtage retshjælp? (se under
Kan en konflikt, som ikke er blevet løst med den valgte form for ADR, stadig indbringes for domstolen? Har anvendelse af denne form for ADR indflydelse på fristen for indbringelse af sagen for domstolen? Kan en konflikt, som ikke er blevet løst med den valgte form for ADR, stadig indbringes for domstolen? Har anvendelse af denne form for ADR indflydelse på fristen for indbringelse af sagen for domstolen?
Hvis De anvender denne form for ADR og når frem til en løsning af konflikten, hvilken form aftale er der så tale om? Hvad sker der, hvis aftalen ikke fuldbyrdes frivilligt? Kan de normale fuldbyrdelsesprocedurer anvendes? Er det stadig muligt at løse konflikten ved domstolen? Hvis De anvender denne form for ADR og når frem til en løsning af konflikten, hvilken form aftale er der så tale om? Hvad sker der, hvis aftalen ikke fuldbyrdes frivilligt? Kan de normale fuldbyrdelsesprocedurer anvendes? Er det stadig muligt at løse konflikten ved domstolen?

 

For det første, hvilke forskellige former for alternativ konfliktløsning (ADR) findes der generelt i Slovenien?

Med ADS er det muligt at løse en konflikt uden rettens medvirken eller i det mindste uden afgivelse af retsafgørelse om sagens omstændigheder. Af de vigtigste alternative konfliktløsningsmetoder, der anvendes i Slovenien, kan nævnes voldgift, mægling og i bred forstand domstolens medvirken til opnåelse af retsforlig.

En voldgiftsret er en ikke-statslig domstol, der består af en eller flere personer, som parterne udpeger i fællesskab. Parterne overdrager den efter aftale og frivilligt at træffe afgørelse om sagens omstændigheder, og denne afgørelse har efter loven samme retskraft som en egentlig retsafgørelse. Ved at indgå en voldgiftsaftale udelukker parterne medvirken fra de almindelige domstole.

Mægling består i konfliktløsning med bistand fra en neutral tredjemand, som ikke kan afgive bindende afgørelser.

Parterne kan når som helst under en civilretlig proces indgå forlig om tvistens genstand (retsforlig). Enhver, der ønsker at indgive klage, kan forsøge at indgå retsforlig ved den lokaldomstol, i hvis retskreds modparten har sæde (forebyggende retsforlig). Aftale om indgåelse af retsforlig udgør et fuldbyrdelsesinstrument.

I de fleste tilfælde har De mulighed for at anvende en af disse forskellige ADR-metoder. De kan indhente flere oplysninger ved nedenfor at vælge et eksempel, som svarer til Deres situation

  • Konflikt mellem forbrugere og virksomheder

Som det allerede fremgår af faktabladet "Alternativ konfliktløsning - fællesskabsret", har Kommissionen på sit websted offentliggjort en liste med en lang række forligsorganer for forbrugerkonflikter i alle medlemsstaterneI denne liste kan De finde praktiske oplysninger, som De behøver til at afgøre, om De vil anvende en af disse alternative konfliktløsningsordninger: deres opbygning, sagsområde, procedurer, omkostninger og andre informationer. Nærmere oplysninger om denne liste finder De på netsted English.

TopTop

De vil måske få brug for at henvende Dem til et alternativt konfliktløsningsorgan i en anden medlemsstat. Konkrete oplysninger om disse organer kan De finde på webstederne EEJ-Net eller, når det drejer sig om konflikter vedrørende finansielle tjenester, FIN-Net.

Hvilken slags konflikter kan løses med disse former for alternativ konfliktløsning?

Voldgift er ikke en hensigtsmæssig metode til løsning af alle former for konflikt. Ifølge loven om retsprocedurer (Zakon o pravdnem postopku – ZPP) (slovensk statstidende nr. 36/2004 – konsolideret udgave) kan parterne i forbindelse med konflikter om rettigheder, som de råder frit over, efter aftale bestemme, at kompetencen ligger hos indenlandske forligsorganer. I konflikter, hvor mindst en af parterne er en fysisk person med bopæl i udlandet eller en juridisk person med sæde i udlandet, kan parterne enes om, at et udenlandsk forligsorgan er kompetent, forudsat at det ikke drejer sig om en konflikt, hvor den slovenske domstol har enekompetence. Voldgift kan således ikke anvendes til løsning af ægteskabskonflikter eller faderskabs- eller moderskabstvister. Parterne vælger især at anvende voldgift, når det drejer sig om økonomiske konflikter. Ved Sloveniens handelskammer findes en fast voldgiftsret, som har kompetence til at løse konflikter i tilknytning til forretningsforhold, der følger af rettigheder, som parterne råder frit over. Voldgiftsretten ved Zavarovalnici Triglav d.d. er et specialiseret forligsorgan, der træffer afgørelse i tvister om forsikrings- og skadeserstatningsforhold. Voldgiftsretten ved Ljubljanas fondsbørs (Ljubljanski borzi vrednostnih papirjev d.d.) er et specialiseret forligsorgan, der har kompetence til at løse konflikter i forbindelse med obligationshandeler (ratevis amortisable værdipapirer).

TopTop

Alle former for konflikter om civilretlige forhold kan løses ved retsforlig, bortset ægteskabskonflikter og konflikter mellem forældre og børn (dog ikke sager om beskyttelse, opfostring og forsørgelse af børn og børns forbindelser med forældre og andre personer, hvor domstolen ikke tillader forlig, hvis den mener, at det ikke vil tjene barnets tarv). Der kan heller ikke indgås forlig for retten, når det drejer sig om krav, som parterne ikke kan gøre gældende (fordi de strider mod bindende forskrifter eller etiske principper).

Mægling udføres af forskellige ikke-statslige organisationer eller domstole i forbindelse med forskellige former for konflikt. Domstolene udfører domstolsrelateret mægling i civil-, familie- og handelsretlige sager, mens ikke-statslige organisationer mægler i nabokonflikter, ejer/lejer-konflikter, konflikter i tilknytning til skole og arbejdsplads, konflikter mellem organisationer og forbrugerkonflikter.

Er anvendelse af disse former for alternativ konfliktløsning obligatorisk ifølge loven eller ifølge betingelserne i en retsafgørelse?

ZPP indeholder bestemmelser, der tager sigte på at fremme indgåelse af retsforlig, og i dette øjemed er der også fastsat en særlig forligshøring, hvor man afprøver muligheden for indgåelse af retsforlig. Dette er dog frivilligt for parterne. Også mægling og andre former for ADR er frivillige. Ifølge ZPP kan domstolen i forbindelse med forligshøringen, efter enstemmigt forslag fra parterne, afbryde en retsprocedure, så en form for alternativ konfliktløsning kan søges anvendt.

I loven om arbejds- og socialretten (Sloveniens statstidende nr. 2/2004, 10/04 – corrigendum 61/04), som trådte i kraft den 1.1.2005, hedder det i bestemmelserne om proceduren i arbejds- og arbejdsmarkedskonflikter, at der i tilfælde, hvor det efter loven eller en kollektiv aftale er obligatorisk at anvende en mindelig konfliktløsning, kun kan anlægges retssag, hvis en mindelig løsning allerede er blevet forsøgt, men uden held. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse i konflikter om bestående arbejdsforhold eller om afbrydelse af arbejdsforhold.

TopTop

Voldgift er frivillig og baseret på aftale mellem parterne.

Er denne form for alternativ konfliktløsning reguleret ved lov?

Retsforlig er reguleret ved ZPP, som også indeholder grundlæggende bestemmelser om voldgift. Mægling er ikke reguleret ved lov.

Der findes kontraktlige klausuler, hvorefter alle konflikter, der vedrører kontrakten, skal underkastes voldgift, inden der indledes en retssag. Er sådanne kontraktklausuler bindende for parterne i disse former for ADR?

Hvis parterne kontraktligt aftaler, at en given konflikt skal løses ved voldgift, og hvis der er anlagt sag i den samme konflikt mellem de samme parter, erklærer den domstol, som har fået sagen forelagt, efter indsigelse fra den sagsøgte part, sig for inkompetent, annullerer alle afgørelser truffet under proceduren og afviser sagen.

Der indgås retsforlig for domstolen. Mægling er frivillig og har ingen indflydelse på retsprocedurerne.

Hvordan kan det sikres, at den valgte form for ADR er så pålidelig, som domstolsforvaltningen kræver? Hvordan kan det sikres, at forhandlingerne er fortrolige?

I forbindelse med voldgift må der tages hensyn til, at formålet med indgåelse af voldgiftsforlig er at udelukke de almindelige domstoles kompetence. Voldgiftsprocedurerne er som regel hemmelige, medmindre parterne aftaler andet. Spørgsmålet om fortrolighed reguleres efter de procesregler, der er vedtaget af de domstole og organisationer, som udøver mægling. I reglerne om domstolsrelateret mægling ved distriktsdomstolen i Ljubljana hedder det bl.a., at alt, hvad der forelægges domstolen i skriftlig eller mundtlig form, er fortroligt. Efter et mislykket forsøg på mægling returneres alle skriftlige indlæg til parterne, og domstolen må ikke i forbindelse med en senere retssag tage hensyn til udtalelser eller dokumenter, den har modtaget som led i mæglingsproceduren. Hvad angår retsforlig, som indgås under den civilretlige proces, gælder de samme fortrolighedsregler som for processen.

TopTop

Er det nødvendigt at søge juridisk rådgivning? Hvilken rolle spiller sagførere i denne form for ADR?

I voldgiftsproceduren kan kun personer med fuld retsevne udføre retsprocedurer selvstændigt. En part, der ikke er kompetent til at deltage i en civilretlig procedure, skal repræsenteres ved en juridisk repræsentant. En part kan give en stedfortræder beføjelse til at repræsentere sig. I voldgiftsprocedurer er parterne meget ofte repræsenteret ved sagførere.

Reglerne om mæglingsproceduren fastsættes af de domstole og organisationer, der udfører mægling. Advokatbistand i forbindelse med mægling er i princippet ikke obligatorisk, men parten kan repræsenteres af en autoriseret stedfortræder.

Ved indgåelse af forlig ved domstolen gælder de samme repræsentationsregler som ved civilretlige procedurer. I ZPP hedder det, at parterne kan føre deres sag personligt eller ved stedfortræder. I procedurer med ekstraordinære retsmidler kan parten kun udføre retsprocedurer gennem en stedfortræder, der er sagfører. I sager for en lokaldomstol kan enhver, der har fuld retsevne, være stedfortræder. I sager for distriktsdomstole, højesteret og højere domstole kan kun sagførere eller andre personer, som har bestået den officielle juridiske eksamen, være stedfortrædere.

Kan denne form for ADR gennemføres på afstand, f.eks. med elektroniske midler?

Om gennemførelse af procedurer på afstand hedder det i ZPP, som regulerer retsforlig, at ansøgninger, der modtages via kommunikationsteknologiske midler, og ansøgninger, der modtages i overensstemmelse med lovens betingelser for brug af informationsteknologi, anses for at være underskrevet af den person, som i ansøgningen er nævnt som underskriver. I ZPP hedder det endvidere, at retsforlig indgås, når parternes aftale om forliget er registreret i sagsprotokollen og denne er underskrevet af parterne.

TopTop

Udøverne af ADR har fastsat nærmere regler om ADR-procedurerne.

Er denne form for ADR gratis? Hvis ikke, hvordan fordeles omkostningerne? Er det muligt at modtage retshjælp? (se under "retshjælp")

Voldgiftsprocedurer er ikke gratis. Udgifterne betales i princippet af den part, som taber sagen. Beløbets størrelse afhænger af, hvor store beløb konflikten drejer sig om, af voldgiftsrettens form, eller af, om det drejer sig om en indenlandsk eller en international konflikt. Til forskel fra retsforlig betales der ikke retsafgifter i forbindelse med voldgift.

Ifølge ZPP dækker hver part dækker sine udgifter, hvis sagen afsluttes med retsforlig, medmindre andet er fastsat i forliget.

Spørgsmålet om betaling af udgifterne til mægling reguleres af mæglingsorganerne. Domstolsrelateret mægling er i reglen gratis for parterne (bortset fra udgifter til eventuel stedfortræder, som parten engagerer).

Ifølge loven om retshjælp (Zakon o brezplačni pravni pomoči (Sloveniens statstidende nr. 96/2004 – officielt konsolideret udgave) kan der ydes retshjælp til juridisk rådgivning, retlig repræsentation ved de almindelige domstole, særdomstole og Sloveniens forfatningsdomstol og ved alle organer, institutioner og personer i Slovenien, som har kompetence til at indgå udenretlige forlig (i det følgende ”retsprocedurer”) og give dispensation for betaling af sagsomkostninger. Gratis retshjælp ydes også til procedurer ved internationale domstole eller voldgiftsdomstole, hvis retten til fri retshjælp ikke er reguleret ved den internationale domstols eller voldgiftdomstolens regler, eller hvis en person ikke har ret til fri retshjælp efter de gældende regler.

TopTop

Kan en konflikt, som ikke er blevet løst med den valgte form for ADR, stadig indbringes for domstolen? Har anvendelse af denne form for ADR indflydelse på fristen for indbringelse af sagen for domstolen?

Mægling har ingen indflydelse på muligheden for at indlede eller fortsætte en retssag og har heller ingen indflydelse på forældelsesfristen.

Ved at indgå en voldgiftsaftale udelukker parterne muligheden for at indbringe en tvist for domstolen.

Hvis parterne ikke indgår retsforlig, fortsætter domstolen retssagen og afsiger kendelse.

Hvis De anvender denne form for ADR og når frem til en løsning af konflikten, hvilken form aftale er der så tale om? Hvad sker der, hvis aftalen ikke fuldbyrdes frivilligt? Kan de normale fuldbyrdelsesprocedurer anvendes? Er det stadig muligt at løse konflikten ved domstolen?

En voldgiftsafgørelse har samme retskraft for parterne (men ikke for tredjemand) som en retsafgørelse, medmindre det fremgår af aftalen, at afgørelsen kan appelleres for en højere voldgiftsret. En voldgiftsafgørelse kan erklæres for ugyldig på anmodning af en part. ZPP fastsætter de grundlæggende regler for anfægtelse af voldgiftsafgørelser, og de kan kun vedrøre voldgiftsaftalens gyldighed, dens indhold (konflikten er ikke omfattet af voldgiftsaftalen, voldgiftsretten overskrider sine beføjelser), voldgiftsrettens sammensætning, alvorlige overtrædelser af procedurebestemmelserne og overtrædelse af den offentlige orden.

Aftale om indgåelse af retsforlig udgør et fuldbyrdelsesinstrument. Hvis aftalen ikke fuldbyrdes frivilligt, kan en part indgive forslag om fuldbyrdelse på grundlag af aftalen.

En aftale, der er indgået ved mægling, er ikke bindende, og fuldbyrdelse heraf er frivillig. Hvis parterne ved forligshøringen i forbindelse med et retsforlig har bestemt, at de vil søge at løse konflikten med ADR, kan de, efter at være nået til enighed for retten, indgå et retsforlig og således få et fuldbyrdelsesinstrument i hænde.

« Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger | Slovenien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 02-11-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige