Europa-Kommissionen > ERN > Alternativ konfliktløsning > Portugal

Seneste opdatering : 20-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Alternativ konfliktløsning - Portugal

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Hvilke forskellige former for alternativ konfliktløsning findes der i Portugal? I.
I.1. Forlig I.1.
I.2. Mægling I.2.
I.3. Voldgift I.3.
I.3.1. Frivillig voldgift (arbitragem voluntáriaI.3.1.
I.3.2. Institutionel voldgift (arbitragem institucionalizadaI.3.2.
II. Ordninger II.
II.1. Er anvendelsen af alternative konfliktløsningsmetoder lovbestemt eller obligatorisk i henhold til en retsafgørelse? II.1.
II.1.1. Erhvervskonflikter, tvister på forbrugerområdet og alle typer konflikter, til hvis løsning der anvendes voldgift eller mægling: II.1.1.
II.1.2. Familietvister: II.1.2.
II.1.3. Tvister mellem privatpersoner: II.1.3.
II.2. Er der fastsat lovgivning for denne type alternativ konfliktløsning? II.2.
II.2.1. Tvister mellem virksomheder, tvister på forbrugerområdet og alle typer tvister, hvor der anvendes voldgift eller mægling: II.2.1.
II.2.2. Tvister mellem privatpersoner: II.2.2.
II.2.3. Familietvister: II.2.3.
II.3. Findes der aftaleretlige bestemmelser, hvori det fastslås, at der i tilfælde af konflikter vedrørende manglende opfyldelse af kontrakten først anvendes alternative konfliktløsningsmetoder, før tvisten kan indbringes for domstolene? Er sådanne bestemmelser bindende for parterne? II.3.
II.4. Hvornår kan der anvendes alternativ konfliktløsning? II.4.
II.4.1. Tvister mellem privatpersoner: II.4.1.
II.4.2. Familietvister: II.4.2.
II.5. Hvordan kan der ved alternativ konfliktløsning opnås garantier svarende til dem, der gives ved domstolene? Hvordan sikres navnlig fortroligheden i forbindelse med forhandlinger? II.5.
II.5.1. Tvister mellem privatpersoner og familietvister: II.5.1.
II.5.2. Tvister på forbrugerområdet: II.5.2.
II.6. Er juridisk bistand påkrævet? Hvilken rolle spiller advokater i forbindelse med alternativ konfliktløsning? II.6.
II.6.1. Tvister, hvor der anvendes mægling: II.6.1.
II.6.2. Tvister mellem privatpersoner og familietvister: II.6.2.
II.6.3. Tvister, hvor der anvendes voldgift: II.6.3.
II.7. Er det muligt at anvende alternativ konfliktløsning som "fjernmetode", herunder navnlig ved hjælp af elektroniske medier? II.7.
II.7.1. Tvister, hvor der anvendes mægling: II.7.1.
II.7.2. Tvister mellem privatpersoner: II.7.2.
II.7.3. Familietvister: II.7.3.
II.7.4. Tvister, hvor der anvendes voldgift: II.7.4.
II.8. Er alternativ konfliktløsning gratis? I benægtende fald, hvordan fordeles udgifterne? Er det muligt at få bevilliget retshjælp? II.8.
II.8.1. Tvister, hvor der anvendes voldgift: II.8.1.
II.8.2. Tvister på forbrugerområdet: II.8.2.
II.8.3. Andre typer tvister: II.8.3.
II.8.4. Tvister mellem privatpersoner: II.8.4.
II.8.5. Familietvister: II.8.5.
II.9. Er det muligt at indbringe en sag for retten, hvis det ikke er lykkedes at bilægge konflikten ved alternativ konfliktløsning? Har anvendelsen af alternativ konfliktløsning indflydelse på fristerne for at indbringe en sag for retten? II.9.
II.9.1. Tvister mellem privatpersoner: II.9.1.
II.9.2. Familietvister: II.9.2.
II.9.3. Tvister, hvor der anvendes voldgift: II.9.3.
II.10. Hvis parterne når frem til en aftale ved alternativ konfliktløsning, hvilken form antager denne aftale da? Hvad sker der, hvis denne aftale ikke træder i kraft efterfølgende? Kan de sædvanlige fuldbyrdelsesprocedurer iværksættes? Er det stadig muligt at indbringe sagen for domstolene? II.10.
II.10.1. Tvister mellem privatpersoner: II.10.1.
II.10.2. Familietvister: II.10.2.
II.10.3. Tvister, hvor der anvendes voldgift: II.10.3.

 

I. Hvilke forskellige former for alternativ konfliktløsning findes der i Portugal?

I Portugal anvendes der følgende former for alternativ konfliktløsning: forlig (conciliação), mægling (mediação) og voldgift (arbitragem), som anvendes i stedet for behandling af tvister ved domstolene.

Disse redskaber giver mulighed for en hurtig og effektiv sagsbehandling, som inddrager parterne i konfliktløsningen og herved gør det muligt for dem at opretholde deres forhold efter bilæggelse af tvisten.

I.1. Forlig

Ved forlig, som er et uformelt alternativ til sagsbehandling ved domstolene, forsøger parterne med eller uden deltagelse af tredjepart at finde en løsning på en tvist.

Når der er medvirken af en tredjepart, varetager denne sagsbehandlingen sammen med parterne. Han opfordrer dem til at drøfte de punkter, der skiller dem, og hjælper dem med at finde en løsning ad frivillighedens vej.

Forligsmægleren (conciliador) tager udgangspunkt i tvistens objektive aspekter, tilskynder til en hurtig og ikke udtømmende løsning af sagen og hjælper parterne med at finde en løsning, som de har ansvaret for. Han indtager en mere aktiv rolle end mægleren (mediador) og kan endog foreslå en løsning på tvisten.

I.2. Mægling

Mægling er et alternativt konfliktløsningsredskab, som er fortroligt og frivilligt og desuden er karakteriseret ved, at parterne selv har ansvaret for at træffe beslutninger. Mæglingen har normalt en formel karakter.

TopTop

Ved mægling forsøger parterne bistået af en upartisk og neutral tredjepart, mægleren, at nå frem til bilæggelse af den tvist, der skiller dem.

I modsætning til en dommer (juiz) eller en voldgiftsmand (árbitro) afgør mægleren ikke resultatet af sagsbehandlingen, men vejleder snarere parterne og formidler kommunikation og udveksling af synspunkter mellem dem, således at de selv kan indgå en aftale, der bringer tvisten til ophør. Da denne fremgangsmåde altid indebærer en tredjeparts medvirken, er der tale om en mellemting mellem forlig og voldgift.

I og med at mægling gør det muligt at opretholde forbindelserne mellem tvistens parter, er den særlig anvendelig til løsning af tvister mellem familiemedlemmer og naboer.

I.3. Voldgift

I.3.1. Frivillig voldgift (arbitragem voluntária)

Frivillig voldgift er en privat konfliktløsningsform, som indebærer, at parterne på eget initiativ udpeger en person - en voldgiftsmand – som træffer en bindende beslutning om løsning af tvisten.

Den upartiske tredjepart, som parterne har udpeget, træffer afgørelse om konflikten mellem parterne. Den svarer til en retstvist, eftersom det ikke er parterne, der træffer afgørelse.

Af hensyn til fuldbyrdelsen sidestilles voldgiftsafgørelser med domstolsafgørelser, og domstolene kan sikre deres fuldbyrdelse.

Klager over voldgiftsafgørelser behandles af appelretten (Tribunal da Relação), medmindre parterne har givet afkald herpå eller har givet voldgiftsmanden beføjelse til at afsige en upartisk og fair kendelse.

TopTop

I.3.2. Institutionel voldgift (arbitragem institucionalizada)

Institutionel voldgift er betegnelsen for frivillig voldgift, som varetages af organer, der er bemyndiget hertil af justitsministeriet. Disse organer benævnes voldgiftscentre (Centros de Arbitragem).

II. Ordninger

Ifølge loven om frivillig voldgift kan parterne i enhver tvist, der ikke skal afgøres ved retten eller tvungen voldgift, og som ikke vedrører umistelige rettigheder, beslutte at lade tvisten behandle ved voldgift.

Umistelige rettigheder er i henhold til portugisisk ret bl.a. rettigheder i forbindelse med individuel frihed og personlig status, arbejdsmarkedsrettigheder og rettigheder, der er fastsat i lovgivningen om socialsikring. Disse rettigheder omfatter også de rettigheder, der er forbundet med retlige forbindelser, som parterne ikke kan overdrage på eget initiativ, og de derfor ikke kan give afkald på ved hjælp af retlige transaktioner.

Hvis sådanne rettigheder påberåbes, kan der ikke anvendes voldgift eller anden alternativ konfliktløsning.

Til løsning af tvister anvendes i første række forlig, og i anden række eventuelt voldgift inden for rammerne af de institutionaliserede voldgiftscentre.

Hvis konflikten ikke finder en løsning ved forlig, kan enhver af parterne begære afgørelse ved voldgift.

Lovgivningen omfatter ikke generelle bestemmelser om mægling, men er specifikt omhandlet i loven om oprettelse af fredsdommerkontorer (Julgados de Paz: organer svarende til domstole, som har til opgave at behandle civilretlige sager, der vedrører beløb på ikke over 3 740,98 EUR) og loven om beskyttelse af mindreårige, navnlig hvad angår forældremyndighed.

TopTop

Mægling som alternativt middel til løsning af tvister på forbrugerområdet er omhandlet i lovgivningen om oprettelse af et register for organer, der ønsker at indføre procedurer til udenretlig løsning af konflikter.

II.1. Er anvendelsen af alternative konfliktløsningsmetoder lovbestemt eller obligatorisk i henhold til en retsafgørelse?

II.1.1. Erhvervskonflikter, tvister på forbrugerområdet og alle typer konflikter, til hvis løsning der anvendes voldgift eller mægling:

Der kan anvendes frivillig voldgift til løsning af enhver konflikt, som ikke i henhold til lovgivningen udelukkende er underlagt domstolsafgørelse eller voldgiftsret, og som vedrører rettigheder eller anliggender, som parterne frit kan træffe afgørelse om.

Mægling er også en proces, som konfliktens parter frit kan træffe afgørelse om.

Mægling, som iværksættes af organer, der har beføjelse hertil med henblik på løsning af tvister på forbrugerområdet, er betinget af forbrugerens og den berørte virksomheds accept.

II.1.2. Familietvister:

I sager om forældremyndighed kan en dommer beslutte, at der skal anvendes mægling, men en sådan beslutning skal altid godkendes af de berørte parter.

II.1.3. Tvister mellem privatpersoner:

I civile sager, der vedrører beløb på ikke over 3 740,98 EUR, og som henhører under fredsdommerkontorerne, er det frivilligt at anvende mægling, og det er de berørte parter, der træffer afgørelse herom.

TopTop

Fredsdommerkontorerne har i civile sager kompetence på følgende områder:

  1. Søgsmål, der skal sikre opfyldelse af forpligtelser med undtagelse af dem, der vedrører pekuniære fordele, og hvor kreditor er eller var en juridisk person
  2. Sager vedrørende overførsel af løsøre
  3. Sager vedrørende rettigheder og forpligtelser i forbindelse med sameje, hvis det ikke på en generalforsamling er vedtaget at anvende voldgiftsprocedure til bilæggelse af tvister mellem samejere eller mellem samejere og administrator
  4. Sager om løsning af tvister mellem ejere af ejendom vedrørende midlertidig tvungen passage, naturlig dræning af vand, arbejde til beskyttelse mod oversvømmelse, deling af rørledning, kanaler, grøfter, hække, åbning af vinduer, døre, verandaer og lignende arbejder, tagrender, plantning af træer og buske, bygning af mure og skillevægge
  5. Sager vedrørende overtagelse, hævd og adgang
  6. Sager vedrørende retten til at anvende og administrere fælles ejendomsret, arealer, brugsret, anvendelse og beboelse og ret til periodisk beboelse
  7. Sager vedrørende leje af bolig, bortset fra udsættelsesforretninger
  8. Sager vedrørende kontraktligt ansvar og ansvar uden for kontraktforhold
  9. Sager vedrørende manglende opfyldelse af kontrakt, bortset fra ansættelseskontrakter og forpagtning
  10. Sager vedrørende generel garanti for forpligtelser.

Voldgift er i nogle tilfælde fastsat ved særlig lovgivning. I så tilfælde nedsættes den nødvendige voldgiftsret.

II.2. Er der fastsat lovgivning for denne type alternativ konfliktløsning?

II.2.1. Tvister mellem virksomheder, tvister på forbrugerområdet og alle typer tvister, hvor der anvendes voldgift eller mægling:

Frivillig voldgift er udtrykkeligt reguleret i lovgivningen.

TopTop

Der findes en særlig lov, som regulerer frivillige voldgiftsprocedurer, som gennemføres af institutioner.

Hvad angår tvister på forbrugerområdet, kan der ydes mæglingsservice af de institutioner, som via den frivillige registreringsordning for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet handler i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i loven.

II.2.2. Tvister mellem privatpersoner:

Loven om fredsdommerkontorernes kompetence, organisation og arbejde omhandler mægling, mæglerens funktioner og funktionerne for de mæglingstjenester, der er oprettet under hvert fredsdommerkontor.

II.2.3. Familietvister:

Mægling i familietvister er begrænset til separation eller skilsmisse efter fælles overenskomst og tager sigte på at hjælpe forældre til mindreårige børn med at nå frem til aftaler om forældremyndighed.

I forbindelse med sager om forældremyndighed kræver loven, at dommeren i embeds medfør og med parternes tilsagn eller på deres foranledning træffer afgørelse om inddragelse af offentlige eller private mæglingsorganer.

Kontoret for familiemægling (Gabinete de Mediação Familiar) yder offentlig service på dette område.

II.3. Findes der aftaleretlige bestemmelser, hvori det fastslås, at der i tilfælde af konflikter vedrørende manglende opfyldelse af kontrakten først anvendes alternative konfliktløsningsmetoder, før tvisten kan indbringes for domstolene? Er sådanne bestemmelser bindende for parterne?

Der kan findes sådanne bestemmelser.

TopTop

I henhold til loven om frivillig voldgift kan enhver tvist, som ikke automatisk indbringes for en ret eller underkastes tvungen mægling, og som ikke vedrører umistelige rettigheder, på parternes foranledning gøres til genstand for voldgift.

Parterne i en retshandel kan beslutte, at uoverensstemmelser, der er affødt af et retligt juridisk forhold, indbringes for en voldgiftsret under forudsætning af, at der ved en særlig bestemmelse i kontrakten gives afkald på sagsbehandling under enhver jurisdiktion. Denne bestemmelse kaldes en forpligtelsesbetemmelse (cláusula compromisoria). Det skal bemærkes, at hvis parterne ikke har givet afkald på sagsbehandling ved en domstol, kan voldgiftsrettens afgørelse appelleres til appelretten. Denne bestemmelse skal specificere den retlige forbindelse mellem parterne i tvisten og er bindende for dem.

Der er intet til hinder for, at de kontraherende parter anvender andre alternative konfliktløsningsmetoder, herunder mægling, for at bilægge tvister, der er affødt af et kontraktligt forhold.

II.4. Hvornår kan der anvendes alternativ konfliktløsning?

Alle tvister kan løses ved alternativ konfliktløsning, hvis der som nævnt tidligere ikke er tale om umistelige rettigheder.

Som allerede vist, kan alle konflikter løses ved alternativ konfliktløsning, hvis de opfylder følgende betingelser: de skal være affødt af et juridisk forhold, som parterne kan bringe til ophør ved forhandling - også selv om de herved giver afkald på deres rettigheder i henhold til aftalen – og deres behandling er i henhold til lovgivningen ikke forbeholdt domstolene.

TopTop

Loven fastsætter udtrykkeligt, at der skal anvendes frivillig eller institutionaliseret voldgift eller ad hoc-voldgift til udenretlig løsning af denne form for konflikter.

Det karakteristiske træk ved frivillig institutionaliseret voldgift er, at de centre, der gennemfører dem, er placeret i flere forskellige byer i landet. Centrene er permanente og var allerede oprettet forud for behandlingen af de konflikter, de skal løse. Disse centre kan have generel eller særlig kompetence på forskellige områder.

Der findes centre med regional kompetence, som kun behandler konflikter, der er opstået i et bestemt geografisk område, og andre med national kompetence, som tager stilling til konflikter, der er opstået et hvilket som helst sted på det nationale område.

Ud over voldgiftscentrene med generel kompetence findes der forskellige voldgiftscentre, der griber ind i specifikke sektorer, bl.a. med henblik på løsning af konflikter på forbrugerområdet, konflikter inden for erhvervslivet, konflikter vedrørende offentlige arbejder og privatpersoner, tvister vedrørende intellektuel ejendomsret, tvister vedrørende ejendomsret og udlejning af boliger, spørgsmål vedrørende liberale erhverv og bilskader.

II.4.1. Tvister mellem privatpersoner:

Som allerede nævnt fastsætter den portugisiske lovgivning udtrykkeligt, at der anvendes mægling ved fredsdommer i civile sager, der vedrører beløb på ikke over 3 740,98 EUR.

II.4.2. Familietvister:

Ved skilsmisse eller separation kan der anvendes mægling til at afgøre spørgsmål om mindreårige børn. Mægling i forbindelse med afgørelser om forældremyndighed er udtrykkeligt omhandlet i portugisisk lovgivning.

TopTop

II.5. Hvordan kan der ved alternativ konfliktløsning opnås garantier svarende til dem, der gives ved domstolene? Hvordan sikres navnlig fortroligheden i forbindelse med forhandlinger?

II.5.1. Tvister mellem privatpersoner og familietvister:

Fredsdommerkontorernes mægling og familiemæglingen sikrer parterne upartiskhed, uafhængighed, fortrolighed og troværdighed, og mæglerne bør i overensstemmelse med deres beføjelser handle med den nødvendige kompetence og omhu. Disse etiske regler, som loven udtrykkeligt fastsætter, fungerer som reelle procesgarantier.

Der lægges i loven i den forbindelse særlig vægt på at sikre fortrolighed.

Ved fredsdommermægling og familiemægling skal parterne indledningsvis underskrive en mæglingsaftale, som fastsætter, at mæglingen er fortrolig. Parterne og deres repræsentanter og mægleren forpligter sig til at værne om fortroligheden af de erklæringer, der afgives under mæglingen.

Medmindre parterne har givet deres udtrykkelige tilladelse hertil, kan mæglerne ikke på nogen måde gribe ind i procedurer, der finder sted efter mæglingen, som f.eks. voldgift, en retssag eller psykoterapeutisk behandling, uanset om mæglingen er mundet ud i en aftale eller ej.

II.5.2. Tvister på forbrugerområdet:

Hvad angår konflikter på forbrugerområdet, skal de organer, der har kompetence til at iværksætte alternativ konfliktløsning, give garantier for, at de handler upartisk og uafhængigt.

II.6. Er juridisk bistand påkrævet? Hvilken rolle spiller advokater i forbindelse med alternativ konfliktløsning?

II.6.1. Tvister, hvor der anvendes mægling:

Når der anvendes mægling til bilæggelse af tvister, er det ikke nødvendigt at anvende en advokat.

TopTop

Ved mægling opfordres parterne til at deltage aktivt i forsøget på at finde en løsning. Advokaternes rolle skal imidlertid ikke undervurderes. Advokaten kan sikre, at sagsbehandlingen forløber i overensstemmelse med klientens interesser og mål, han kan identificere juridiske spørgsmål, vurdere det ønskelige i at finde frem til en aftale eller værdien af en aftale for den modsatte part og kan forberede eller gennemgå aftaleteksten.

II.6.2. Tvister mellem privatpersoner og familietvister:

I forbindelse med den mægling, der finder sted på fredsdommerkontorerne og ved familiemægling, skal parterne møde op personligt, og de kan være ledsaget af en advokat.

II.6.3. Tvister, hvor der anvendes voldgift:

I forbindelse med voldgift er det ikke obligatorisk at være repræsenteret af en advokat. Parterne kan lade sig repræsentere eller ledsage af personer, de selv udpeger.

Der skal imidlertid udpeges en retlig repræsentant i voldgiftssager, hvis de vedrører et beløb, der overstiger grænsen for førsteinstansretter (3 740,98 EUR), eller hvis en afgørelse appelleres.

II.7. Er det muligt at anvende alternativ konfliktløsning som "fjernmetode", herunder navnlig ved hjælp af elektroniske medier?

II.7.1. Tvister, hvor der anvendes mægling:

Mægling, hvis hovedformål er at give parterne mulighed for at løse tvister i mindelighed og enighed, forudsætter, at parterne møder op til mæglingsmøderne.

TopTop

II.7.2. Tvister mellem privatpersoner:

Loven om fredsdommerkontorer fastsætter, at hvis en af parterne ikke møder op til et fastsat mæglingsmøde og ikke kan begrunde dette, videregives sagen til et dommerkontor med henblik på fastsættelse af en dato for sagsbehandling ved en ret.

II.7.3. Familietvister:

Ved familiemægling er forældrenes tilstedeværelse påkrævet.

Hvis forældrene ikke møder op, og hvis proceduren om forældremyndighed er suspenderet, underretter mæglingsorganet domstolen om situationen med henblik på at denne ophæver suspensionen og fortsætter den retlige behandling.

II.7.4. Tvister, hvor der anvendes voldgift:

Ved frivillig institutionel voldgift høres parterne altid, mundtligt eller skriftligt, inden der træffes endelig afgørelse.

På grund af voldgiftens karakter kan der anvendes elektroniske kommunikationsmidler, bl.a. videokonference.

II.8. Er alternativ konfliktløsning gratis? I benægtende fald, hvordan fordeles udgifterne? Er det muligt at få bevilliget retshjælp?

II.8.1. Tvister, hvor der anvendes voldgift:

I henhold til lovgivningen ydes der ikke retshjælp til tvister, der behandles ved frivillig eller institutionel voldgift eller ad hoc-voldgift.

II.8.2. Tvister på forbrugerområdet:

Institutionel voldgift, som varetages af voldgiftskontorerne på forbrugerområdet, er gratis, men sagernes beløbsramme er begrænset og kan i de fleste centre ikke vedrøre klager, der overstiger 3 749,98 EUR.

TopTop

II.8.3. Andre typer tvister:

Omkostningerne i voldgiftskontorerne er variable og afhænger generelt af det beløb, tvisterne vedrører. De beløb, der skal betales, og fordelingen på tvistens parter er normalt fastsat i bestemmelserne for kontorerne.

Der findes kontorer, hvor der kun betales gebyrer i de tilfælde, hvor sagerne behandles ved voldgiftsretter. Mægling med henblik på indgåelse af aftaler forud for voldgift er vederlagsfri.

II.8.4. Tvister mellem privatpersoner:

Der betales et lille fast gebyr for mægling på fredsdommerkontorerne, og det nedsættes, hvis der indgås en aftale. Gebyret deles ligeligt mellem parterne.

Loven om fredsdommerkontorer fastsætter, at personer, som opfylder de betingelser, der er fastsat i loven om retshjælp, kan modtage de forskellige former for retshjælp (jf. faktasiden om retshjælp).

II.8.5. Familietvister:

Mægling, som varetages af offentlige familiemæglingsorganer – kontoret for familiemægling – er vederlagsfri.

II.9. Er det muligt at indbringe en sag for retten, hvis det ikke er lykkedes at bilægge konflikten ved alternativ konfliktløsning? Har anvendelsen af alternativ konfliktløsning indflydelse på fristerne for at indbringe en sag for retten?

II.9.1. Tvister mellem privatpersoner:

Ved mægling på fredsdommerkontorerne, hvor parterne ikke når frem til en aftale eller kun delvist når frem til en aftale, underretter mægleren fredsdommeren herom, og sidstnævnte fastsætter en dato for et senere retsmøde.

TopTop

II.9.2. Familietvister:

Hvis forældrene inden for rammerne af familiemægling ikke når frem til en aftale om forældremyndighed, underretter mæglingsmyndighederne den ansvarlige dommer for sagen, som derefter følger en retlig procedure.

Ved skilsmisse eller separation i gensidig forståelse, som er indført i civilregisteret, hvor de offentlige myndigheder vurderer, at en aftale om forældremyndighed ikke tager hensyn til barnets tarv, og ansøgerne ikke retter sig efter de krævede ændringer, videresendes sagen til retten for det pågældende civilregisterdistrikt.

II.9.3. Tvister, hvor der anvendes voldgift:

Ved frivillig voldgift afsluttes sagsbehandlingen med en voldgiftsafgørelse, som kan bestå i godkendelse af den aftale, der blev indgået i mæglingsfasen. En sådan afgørelse har samme værdi som en retskendelse.

Hvis parterne ikke har givet afkald på at appellere, kan voldgiftsafgørelsen appelleres ved andeninstansdomstolen på samme betingelser som dem, der er gældende for afgørelser truffet af de lokale domstole.

Tiltag med alternativ konfliktløsning har ingen indflydelse på domstolenes appelfrister.

II.10. Hvis parterne når frem til en aftale ved alternativ konfliktløsning, hvilken form antager denne aftale da? Hvad sker der, hvis denne aftale ikke træder i kraft efterfølgende? Kan de sædvanlige fuldbyrdelsesprocedurer iværksættes? Er det stadig muligt at indbringe sagen for domstolene?

II.10.1. Tvister mellem privatpersoner:

Aftaler, der opnås ved mægling varetaget af fredsdommerkontorerne, nedfældes på skrift og godkendes af fredsdommeren.

Den godkendte aftale har samme status som en førsteinstansafgørelse.

Fuldbyrdelse af en godkendt mæglingsaftale påhviler førsteinstansdomstolen i henhold til loven om civil retspleje.

II.10.2. Familietvister:

Den aftale, man når frem til ved mægling nedfældes på skrift og godkendes af dommeren for den domstol, hvor sagen om forældremyndighed behandles.

II.10.3. Tvister, hvor der anvendes voldgift:

Voldgiftsafgørelser kan fuldbyrdes på samme måde som domme afsagt af førsteinstansdomstole.

Fuldbyrdelse af voldgiftsafgørelser henhører under førsteinstansdomstole i henhold til loven om civil retspleje.

I disse situationer henvises sagerne til domstolen i fuldbyrdelsesfasen.

Yderligere oplysninger

  • Supremo Tribunal de Justiça (Højesteret) English - français - português
  • Ministério da Justiça (Justitsministeriet) português
  • Tribunal Constitucional (Forfatningsretten) English - português
  • Tribunal da Relação de Lisboa (Appelretten i Lissabon) português
  • Tribunal da Relação de Coimbra (Appelretten i Coimbra) português
  • Tribunal da Relação de Évora (Appelretten i Évora) English - français - português
  • Tribunal da Relação do Porto (Appelretten i Porto) português
  • Procuradoria Geral da República (Den offentlige anklager) português
  • Centro de Estudos Judiciários (Center for juridiske studier; institution, der uddanner de portugisiske dommere) English - français - português
  • Direcção Geral da Administração da Justiça (Generaldirektoratet for retsvæsenets administration; giver bl.a. oplysninger om retternes adressser, telefonnumre m.m. samt om deres stedlige kompetence, ligesom der her er adgang til fogedorganisationens netsted) English - português
  • Gabinete de Política Legislativa e Planeamento do Ministério da Justiça (Justitsministeriets afdeling for lovgivning og planlægning) English - português
  • Direcção Geral dos Registos e do Notariado (Generaldirektoratet for registertilsyn og notartilsyn) português
  • Instituto do Consumidor (Forbrugerstyrelsen) português
  • Associação Sindical dos Juizes Portugueses (Dommerforeningen) português
  • Sindicato dos Magistrados do Ministério Público (Fagforeningen for offentlige anklagere) português
  • Ordem dos Advogados (Advokatsamfundet) português
  • Base de legislação «on-line» (Lovgivningsdatabase indeholdende lovtekster og retsakter offentliggjort i bind I i portugisisk lovtidende siden den 1.1.1970; adgangen til lovgivning offentliggjort i bind I efter den 1.1.2000 er gratis) português
  • Direcção-Geral da Administração Extrajudicial (Generaldirektoratet for udenretlig administration) English - português
  • Associação de Mediadores de Conflitos (Foreningen af mæglere, der deltager i bilæggelse af tvister) português
  • Associação Nacional para a Mediação Familiar (Den nationale sammenslutning af familiemæglere; omfatter personer, der er beskæftiget med familiemægling; tilbyder grunduddannelse og videregående uddannelse) (anmf-portugal@netcabo.pt)
  • Centro de Arbitragem da Universidade Católica Portuguesa (Voldgiftscenteret under Universidade Católica Portuguesa) (CAUCP) português
  • Núcleo de Apoio ao Investidor e Mediação (Støtte- og mæglingsorgan for investorer) (NAIM) English - português
  • Centro de Mediação Peritagens e Arbitragens Voluntárias (Center for mægling og ekspertvurderinger) português
  • Centro de Arbitragem Comercial (Center for kommerciel voldgift) English - português
  • Centro de Informação, Mediação e Arbitragem de Conflitos do Algarve (Center for oplysning, mægling og voldgift i forbindelse med tvister, Algarve; beskæftiger sig med tvister på forbrugerområdet) English - português
  • Centro de Arbitragem de Conflitos de Consumo de Lisboa (Center for mægling i forbindelse med tvister på forbrugerområdet, Lissabon) (lis.arbitragem@ip.pt)
  • Centro de Informação de Consumo e Arbitragem do Porto (Center for oplysning og mægling på forbrugerområdet, Porto) (cicap@mail.telepac.pt)
  • Centro de Arbitragem de Conflitos de Consumo de Coimbra e Figueira da Foz (Center for mægling i forbindelse med tvister på forbrugerområdet) (tribarb@esoterica.pt).

« Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger | Portugal - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 20-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige