Europa-Kommissionen > ERN > Alternativ konfliktløsning > Nederlandene

Seneste opdatering : 04-12-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Alternativ konfliktløsning - Nederlandene

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Under Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger gives en oversigt over de forskellige måder at bilægge tvister på udenretsligt.

På disse sider vil der blive set nærmere på de mere praktiske aspekter af alternativ konfliktløsning i Nederlandene.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke typer konflikter kan løses ved brug af alternativ konfliktløsning? 1.
2. Inden sagen indbringes for retten, kan parterne også forsøge at løse deres konflikt selv. Det er muligt ved hjælp af en mægler, der fører forhandlinger med parterne som en uafhængig tredjemand. Der er mulighed for mægling i forbindelse med næsten alle konflikter mellem erhvervsdrivende, som ikke falder ind under straffeloven. 2.
3. Er anvendelsen af alternative konfliktløsningsmetoder lovbestemt eller obligatorisk i henhold til en retsafgørelse? 3.
4. Er der fastlagt lovregler herom? 4.
5. Der findes aftaleretlige bestemmelser, hvori det fastslås, at der i tilfælde af konflikter vedrørende opfyldelsen af kontrakten først skal anvendes alternativ konfliktløsning, før tvisten kan indbringes for domstolene. Er sådanne bestemmelser bindende for parterne? 5.
6. Hvordan sikres det, at de former for alternativ konfliktløsning, der står til rådig, opfylder pålidelighedskravene i lovgivningen? Hvordan sikres det mere præcist, at forhandlingerne forbliver fortrolige? 6.
7. Er juridisk bistand påkrævet? Hvilken rolle spiller advokater i forbindelse med alternativ konfliktløsning 7.
8. Er det muligt at anvende alternativ konfliktløsning som "fjernmetode" (herunder navnlig ved hjælp af elektroniske medier)? 8.
9. Er alternativ konfliktløsning gratis? Hvis ikke, hvordan fordeles omkostningerne så? Er det muligt at få retshjælp? (se under Retshjælp/fri proces9.
10. Vil det stadig være muligt at indbringe en sag for retten, hvis det udenretslige forsøg på at løse en konflikt mislykkes? Har dette indvirkning på fristerne for så vidt angår retslige procedurer? 10.
11. Hvis parterne når til enighed inden for rammerne af en udenretslig konfliktløsningsprocedure, i hvilken form skal aftalen da indgås? Hvad sker der, hvis den fundne løsning ikke omgående træder i kraft? Kan de sædvanlige fuldbyrdelsesprocedurer iværksættes? Er det stadig muligt at indbringe sagen for domstolene? 11.
12. Som allerede anført er ombudsmandens afgørelser ikke bindende. 12.

 

Generelt set findes der forskellige former for alternativ konfliktløsning i Nederlandene.

Ud over et omfattende voldgiftssystem, hvor både nationale og internationale love finder anvendelse, findes der i Nederlandene forskellige måder at løse konflikter på udenretsligt. De vigtigste er bindende udtalelse og mægling.

I de fleste situationer kan den ene eller den anden af disse anvendes. Vælg den situation, der er relevant fra nedenstående liste:

Konflikter mellem forbrugere og erhvervslivet

Som forklaret under "Alternativ konfliktløsning - EU-ret indeholder Kommissionens websted en lang liste over organer i alle medlemsstater, der er involveret i alternativ konfliktløsning i forbindelse med konflikter mellem forbrugere og erhvervslivet. Listen indeholder en række praktiske oplysninger, der kan bruges til at afgøre, om en af de forskellige former for alternativ konfliktløsning kan anvendes. Der gives nærmere oplysninger om strukturen af hver form for alternativ konfliktløsning, hvilket område de rækker, samt procedure og udgifter i forbindelse med hver af dem samt andre supplerende oplysninger.

Du kan have brug for at kontakte et organ for alternativ konfliktløsning i en anden medlemsstat. For at finde frem til et sådant kan du anvende websiden for Det Europæiske Retlige Netværk English, eller hvis du er involveret i en konflikt vedrørende finansielle tjenester FIN-NET English -  Nederlands.

  • Konflikter mellem erhvervsdrivende
  • Konflikter mellem arbejdstagere og arbejdsgivere
  • Konflikter mellem udlejere og lejere
  • Familiekonflikter
  • Konflikter mellem privatpersoner
  • Andre situationer (f.eks. konflikter med myndigheder, sundhedsvæsen, advokater og notarer)

1. Hvilke typer konflikter kan løses ved brug af alternativ konfliktløsning?

Klager over myndighederne kan indgives til den nationale ombudsmand (der udpeges af parlamentet). Den nationale ombudsmand kan iværksætte en undersøgelse, erklære, at klagen er begrundet eller ubegrundet, komme med ikke-bindende udtalelser i en sag og offentliggøre henstillinger i sin årsberetning.

Andre klager (der vedrører erhvervslivet) behandles af specialiserede ombudsmandsinstitutioner oprettet af brancheorganisationer. Den største (for så vidt angår antallet af klager) er ombudsmanden for skadesforsikring (Ombudsman Schadeverzekering). Denne ombudsmandsinstitution inddrages i første omgang i konflikten med henblik på at finde en løsning i mindelighed. Hvis det viser sig at være umuligt, fremkommer han med ikke-bindende udtalelser med henblik på at løse konflikten. Leverandøren accepterer normalt ombudsmandens beslutning på grund af forbindelsen til brancheorganisationer.

Lejeudvalget (Huurcommissie) afgiver bindende udtalelser i tilfælde af konflikter, der vedrører loven vedrørende sociale boliger (f.eks. vedligeholdelse, varme- og elregninger og refusioner).

Forbrugerklagenævnet (Stichting Geschillencommissie voor Consumentenzaken (SGC)) er et overordnet organ, der arbejder nationalt og er ansvarligt for oprettelsen og driften af 30 brancheklagenævn. Klagenævnene afgiver udtalelser, der er bindende for begge parter. Det er de almindelige salgsbetingelser, som medlemmerne af brancheorganisationen anvender, der danner grundlag for at afgøre, om et klagenævn er kompetent til at behandle en klage. Det vil være tilfældet, hvis det i de generelle betingelser anføres, at forbrugere kan fremlægge konflikter med en leverandør til behandling ved klagenævnet i stedet for domstolene.

TopTop

2. Inden sagen indbringes for retten, kan parterne også forsøge at løse deres konflikt selv. Det er muligt ved hjælp af en mægler, der fører forhandlinger med parterne som en uafhængig tredjemand. Der er mulighed for mægling i forbindelse med næsten alle konflikter mellem erhvervsdrivende, som ikke falder ind under straffeloven.

Siden 1. april 2005 har der været et system, der giver domstolene og specialiserede kontorer, der yder juridisk bistand (Juridische loketten), hovedsagelig til lavere indkomstgrupper, mulighed for at henvise parterne til en mægler. Parternes deltagelse i mægling skal ske på fuldstændig frivillig basis.

Det er kun muligt i specifikke forvaltnings- og civilretlige sager (herunder mægling i familiekonflikter).

De specialiserede ombudsmandsinstitutioner og klagenævn accepterer kun klager, der falder inden for deres kompetence.

Generelt findes der to hovedkategorier af konflikter, der ikke kan løses via et klagenævn:

  • konflikter vedrørende manglende betaling af en faktura som følge af en væsentlig klage
  • konflikter vedrørende død, personskader eller sygdom.

Det siger sig selv, at klagenævn ikke bedømmer sager, der allerede har været indbragt for retten.

3. Er anvendelsen af alternative konfliktløsningsmetoder lovbestemt eller obligatorisk i henhold til en retsafgørelse?

Det er ikke lovbestemt at anvende alternative konfliktløsningsmetoder, og domstolene kan heller ikke kræve det. Parterne kan imidlertid enes om at gå til en voldgiftsret uden at indlede en retssag.

TopTop

4. Er der fastlagt lovregler herom?

Voldgift er omfattet af artikel 1020-1076 i de civil retsplejeregler (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering) og New York-konventionen. Der findes intet specifikt retsgrundlag for andre udenretslige procedurer. Et klagenævn, der ønsker at arbejde under det overordnede organ for klagenævn, skal imidlertid godkendes af justitsministeren. For at blive godkendt skal nævnet opfylde bestemte kriterier fastsat af justitsministeren.

Retsgrundlaget for den nationale ombudsmand er lov om den nationale ombudsmand (Wet Nationale Ombudsman).

5. Der findes aftaleretlige bestemmelser, hvori det fastslås, at der i tilfælde af konflikter vedrørende opfyldelsen af kontrakten først skal anvendes alternativ konfliktløsning, før tvisten kan indbringes for domstolene. Er sådanne bestemmelser bindende for parterne?

Parterne kan enes om at bruge voldgift og undlade at gå til retten. Domstolene er ikke kompetente til at behandle en sag, hvis der i medfør af artikel 1022 i de civile retsplejeregler (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering) er indgået en voldgiftsaftale.

Som anført ovenfor tjener de almindelige salgsbetingelser, der anvendes af medlemmerne af en brancheorganisation, som udgangspunkt for at afgøre, om et klagenævn er kompetent til at behandle en klage; i givet fald skal parterne være tilsluttet klagenævnet. Det fremgår af salgsbetingelserne, om forbrugere kan forelægge konflikter med en leverandør for et klagenævn snarere end en domstol. Disse bestemmelser er bindende for begge parter, selv om en forbruger har en måned til at beslutte, om han eller hun vil indbringe sagen for en domstol.

TopTop

Da mægling er et relativ nyt instrument, er der endnu ikke gjort mange erfaringer hermed. Bestemmelserne forhindrer dog ikke retten i at behandle sagen.

6. Hvordan sikres det, at de former for alternativ konfliktløsning, der står til rådig, opfylder pålidelighedskravene i lovgivningen? Hvordan sikres det mere præcist, at forhandlingerne forbliver fortrolige?

I Nederlandene findes der ingen retlige krav om, at oplysninger i forbindelse med alternativ konfliktløsning eller mægling skal være fortrolige. Det er nødvendigt at fastsætte det i aftalen. Den mæglingsaftale, der generelt underskrives, når mæglingen begynder, indeholder bestemmelser herom. I det nederlandske mæglingsinstituts (Nederlands Mediationinstituut) standardaftale er det fastsat, at en aftale om tavshedspligt også udgør en bevisaftale i den betydning, der anvendes i loven. Domstolene er bundet af en bevisaftale, hvis den gennemføres i god tro og ikke er uforenelig med bindende retlige bestemmelser.

7. Er juridisk bistand påkrævet? Hvilken rolle spiller advokater i forbindelse med alternativ konfliktløsning

I forbindelse med al alternativ konfliktløsning kan parterne lade sig bistå af en advokat, men det er ikke tvungen. I tilfælde af voldgift er en advokats rolle mere eller mindre den samme som i forbindelse med en normal retssag. I forbindelse med procedurer ved et klagenævn er udgifterne til en advokat sandsynligvis uforholdsmæssigt store i lyset af sagens omfang. Parterne kan vælge at lade sig repræsentere i tilfælde af mægling. Der pågår stadig drøftelser om advokaters rolle i forbindelse med mægling.

TopTop

8. Er det muligt at anvende alternativ konfliktløsning som "fjernmetode" (herunder navnlig ved hjælp af elektroniske medier)?

Det kan være muligt på visse områder, men det er ikke udbredt.

9. Er alternativ konfliktløsning gratis? Hvis ikke, hvordan fordeles omkostningerne så? Er det muligt at få retshjælp? (se under Retshjælp/fri proces)

Udgifterne til voldgift kan variere afhængig af voldgiftsudvalget.

Det nederlandske voldgiftsinstitut (Nederlands Arbitrage Instituut) er den vigtigste tjenesteyder på området.

Procedurer via ombudsmanden er gratis.

Klagenævn opkræver et fast gebyr, der kan være på 27-113 EUR afhængig af de beløb, der kræves for det pågældende produkt eller den pågældende tjeneste, og omfatter alle udgifter til ekspertbistand. Hvis et klagenævn giver forbrugeren ret, skal den pågældende leverandør tilbagebetale forbrugerens bidrag.

I tilfælde af mægling er udgangspunktet, at parterne selv betaler udgifterne. Der findes én undtagelse fra denne regel, nemlig i forbindelse med mindrebemidlede og ubemidlede (se under "retshjælp/fri proces"). Derudover findes er et (begrænset) økonomisk incitament på 200 EUR til at få parterne til at efterkomme rettens forslag om at indlede en mæglingsprocedure; det gælder i alle sager og finder anvendelse i fasen forud for en retssag. Der er tale om et fast beløb for mægling, der betales direkte til mægleren uafhængigt af parternes økonomiske situation.

TopTop

10. Vil det stadig være muligt at indbringe en sag for retten, hvis det udenretslige forsøg på at løse en konflikt mislykkes? Har dette indvirkning på fristerne for så vidt angår retslige procedurer?

Klagenævn træffer afgørelser, der er bindende for begge parter. Det er ikke muligt at appellere sådanne afgørelser. Den eneste måde at prøve en afgørelse på er at indbringe den for retten senest to måneder efter, at den er truffet. Domstolenes mulighed for at behandle afgørelser er dog begrænset (se artikel 904, bog 7, i Burgerlijk Wetboek (civilretlige regler)). Det betyder, at domstolene kun kan erklære en bindende udtalelse ugyldig, hvis den med rette og rimelighed kan siges at være uantagelig for så vidt angår indholdet eller som følge af den måde den under de pågældende omstændigheder blev truffet. Det vil sige, at et klagenævns afgørelse kun kan forkastes af domstolene, hvis klagenævnet ikke har overholdt de grundlæggende principper i retsplejen. De civilretlige regler indeholder også bestemmelser om suspension af fristerne i forbindelse med et krav, når proceduren for at opnå en bindende udtalelse er sat i gang (artikel 3:316, stk. 3, i Burgerlijk Wetboek).

Hvis parterne ikke er i stand til at nå en løsning i mindelighed ved hjælp af mægling, kan sagen stadig indbringes for retten. Mægling har ingen indflydelse på retsfristerne. De suspenderes ikke fra det tidspunkt, hvor mæglingsproceduren i forbindelse med et krav indledes.

11. Hvis parterne når til enighed inden for rammerne af en udenretslig konfliktløsningsprocedure, i hvilken form skal aftalen da indgås? Hvad sker der, hvis den fundne løsning ikke omgående træder i kraft? Kan de sædvanlige fuldbyrdelsesprocedurer iværksættes? Er det stadig muligt at indbringe sagen for domstolene?

Resultatet af en konfliktløsningsprocedure kan fuldbyrdes på samme måde som en dom afsagt i henhold til national ret.

TopTop

Klagenævnene træffer afgørelser, der er bindende for begge parter. Det er ikke muligt at appellere sådanne afgørelser. Den eneste måde at prøve en afgørelse på er ved at indbringe den for retten senest to måneder efter, at den er truffet. Domstolene har imidlertid kun begrænsede muligheder for at prøve en afgørelse (se artikel 904, bog 7 i Burgerlijk Wetboek). Det betyder, at domstolene kun kan erklære en bindende udtalelse ugyldig, hvis det med rette og rimelighed kan fastslås, at den er uantagelig for så vidt angår indholdet eller som følge af den måde den under de pågældende omstændigheder blev truffet. Det vil sige, at et klagenævns afgørelse kun kan forkastes af domstolene, hvis klagenævnet ikke har overholdt de grundlæggende principper i retsplejen, f.eks. retten til en fair høring.

Hvis en leverandør ikke overholder en bindende udtalelse, overtager brancheorganisationen de forpligtelser, et af dens medlemmer blev pålagt af klagenævnet, hvis det pågældende medlem ikke frivilligt vil overholde sine forpligtelser og ikke indbringer den bindende udtalelse for retten inden to måneder efter, at den er afsagt for at prøve den. Denne garanti sikrer, at klagenævnes afgørelser fuldbyrdes.

12. Som allerede anført er ombudsmandens afgørelser ikke bindende.

En aftale, der er nået via mægling, har ikke samme status som en endelig afgørelse. Den udgør en aftale i overensstemmelse med artikel 900 i bog 7 i Burgerlijk Wetboek. I Nederlandene kan parterne let få deres aftale bekræftet i et notardokument. På den måde er aftalen eksigibel, således som det er tilfældet med en dom afsagt i medfør af national ret. Hvis en domstol henviser en sag til mægling, og der opnås enighed, kan aftalen bekræftes ved dom.

Da udenretslig konfliktløsning udgør et alternativ til en dom afsagt af retten på normal vis, er det ikke muligt at appellere sådanne afgørelser til retten. Begge parter har imidlertid mulighed for både under og efter den alternative konfliktløsning af indbringe sagen for retten.

Yderligere oplysninger

I 2003 blev en række test med henvisning til mægling vurderet via forskellige domstole og retshjælpssystemet. Evalueringsrapporten kan ses på: http://www.wodc.nl/images/OB210_tcm11-5208.pdf Nederlands. Et resumé heraf på engelsk kan ses på: http://www.wodc.nl/images/OB210_sum_tcm11-5218.pdf Nederlands.

Der er gennemført flere undersøgelser af alternativ konfliktløsning. Det nederlandske justitsministerium har givet grønt lys til følgende initiativer:

  • Voldgift og bindende udtalelser (Arbitrage en bindend advies) Nederlands PDF File (PDF File 475 KB)
  • Mere vægt på lovgivningen (Meer wegen naar het recht): http://www.wodc.nl/images/obl219_tot_tcm11-5419.pdf Nederlands
  • Resumé på engelsk: http://www.wodc.nl/images/obl219_sum_tcm11-5431.pdf Nederlands

Derudover har ADR Bedrijfscentrum for nylig udsendt en publikation om alternativ konfliktløsning i forbindelse med konflikter mellem erhvervsdrivende og arbejdskonflikter.

  • Undersøgelse af konfliktforvaltning og mægling i virksomheder: http://www.mediation-bedrijfsleven.nl/docs/marktonderzoek_summary.pdf Nederlands PDF File (PDF File 68 KB)

« Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 04-12-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige