Európska komisia > EJS > Alternatívne spôsoby riešenia sporov > Taliansko

Posledná úprava: 14-02-2008
Verzia na tlač Pridať do obľúbených

Alternatívne spôsoby riešenia sporov - Taliansko

EJN logo

Táto stránka už nie je aktuálna. V súčasnosti pripravujeme jej aktualizáciu a nová stránka bude uverejnená na Európskom portáli elektronickej justície.


For nærmere oplysninger henvises til infobladet "Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger".

Alternative konfliktløsningsmetoder i Italien:

Italiens lovgivning åbner mulighed for forskellige alternative konfliktløsningsmetoder. Der er i store træk tale om følgende:

  1. forlig, jf. civillovbogens artikel 1956
  2. mægling, hvor parterne henvender sig til en uafhængig tredjepart for at nå frem til et forlig
  3. retslig/udenretslig tvistbilæggelse (jf. for eksempel retsplejelovens artikel 183, 320 og 322)
  4. voldgift som alternativ til retslige afgørelser, jf. retsplejelovens artikel 806.

Udenretslig tvistbilæggelse kan også være af en mere frivillig art, der ikke reguleres af staten. Til eksempel kan nævnes Telecom-Italia's tvistbilæggelses- og voldgiftsråd og bankvæsenets ombudsmand.

Andre former for udenretslig tvistbilæggelse er reguleret ved særlige love:

  • lov nr. 108 af 11. maj 1990 om udenretslig mægling i arbejdsretslige konflikter (fagforeningsmæssige eller administrative), som ifølge reglerne om afskedigelse er en forudsætning for at kunne indlede et søgsmål
  • lov nr. 580 af 29. december 1993 om oprettelse af tvistbilæggelses- og voldgiftskommissioner under handelskamrene
  • lov nr. 192 af 18. juni 1998 om tvistbilæggelse og voldgift i forbindelse med underleverancer i produktionssektoren
  • lov nr. 320 af 2. marts 1963 om obligatorisk mægling, inden der kan indledes retssager vedrørende landbrugsjord.

Retslig tvistbilæggelse omfatter følgende:

  • retsplejelovens artikel 185: denne bestemmelse åbner mulighed for et tvistbilæggelsesforsøg, som kan gentages under retssagen (af dommeren ved første høring af parterne 'når sagens art tillader dette'; artikel 183 i retsplejeloven). I sine bestræbelser på at bilægge tvisten mellem parterne må dommeren på ingen måde lægge pres på parterne eller lægge sin egen overbevisning til grund, men skal uden at spille nogen aktiv rolle (således at han kan bevare sin rolle som uvildig tredjepart) gøre det klart for parterne, at det er muligt at indgå et forlig. Hvis parterne indgår forlig, undertegner de en tvistbilæggelsesprotokol i retten. Denne protokol kan tvangsfuldbyrdes; herefter slettes sagen af rettens sagsregister
  • retsplejelovens artikel 420: arbejdsrettens dommer kan altid under sagen forsøge mægling, uanset om sagens genstand er omfattet af parternes aftalefrihed
  • retsplejelovens artikel 447a: mægling kræves forsøgt i lejesøgsmål
  • lov nr. 320 af 1963: mægling kræves forsøgt i sager vedrørende landbrugsjord
  • retsplejelovens artikel 707 og 708: i sager vedrørende separation af ægtefæller er der krav om, at den præsiderende dommer skal søge at gennemføre en mægling
  • lov nr. 1766 af 1927: mægling kræves forsøgt i sager, der støttes på sædvaneret
  • lov nr. 17775 af 1933: mægling kræves forsøgt i sager vedrørende offentlige vandressourcer.

De ovenfor anførte mæglingsformer finder anvendelse ved løsning af konflikter i alle de nævnte tilfælde.

Ved mægling udenfor tvistemålssager er retlig repræsentation fakultativ, dvs. ikke obligatorisk. Udgifterne er begrænsede, der er ikke adgang til vederlagsfri retshjælp, og det opnåede forlig kan tvangsfuldbyrdes øjeblikkeligt.

Ved tvistemålssager er retlig repræsentation obligatorisk, og hvis parten har opnået vederlagsfri retshjælp, omfatter denne også mæglingen.

Man kan generelt have tillid til, at mæglingsorganerne overholder fortrolighedskravet, som de skal i henhold til den italienske lov om beskyttelse af privatlivets fred.

Parterne kan i de af dem opstillede kontrakter indføje en bestemmelse om, at mægling skal forsøges, inden sagen bringes for retten.

En sådan bestemmelse kan imidlertid aldrig udelukke, at der anlægges sag ved de almindelige domstole.

Forlig, som parterne indgår i forbindelse med konfliktmægling, er bindende. Forlig, der ikke uden videre overholdes, kan tvangsfuldbyrdes.

« Alternatívne spôsoby riešenia sporov - Všeobecné informácie | Taliansko - Všeobecné informácie »

HoreHore

Posledná úprava: 14-02-2008

 
  • Právo spoločenstva
  • Medzinárodné právo

  • Belgicko
  • Bulharsko
  • Česká republika
  • Dánsko
  • Nemecko
  • Estónsko
  • Írsko
  • Grécko
  • Španielsko
  • Francúzsko
  • Taliansko
  • Cyprus
  • Lotyšsko
  • Litva
  • Luxembursko
  • Mad'arsko
  • Malta
  • Holandsko
  • Rakúsko
  • Poľsko
  • Portugalsko
  • Rumunsko
  • Slovinsko
  • Slovensko
  • Fínsko
  • Švédsko
  • Spojené kráľovstvo