Europa-Kommissionen > ERN > Alternativ konfliktløsning > Grækenland

Seneste opdatering : 14-06-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Alternativ konfliktløsning - Grækenland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Der findes en generel oversigt over alternative metoder til konfliktløsning på siden ”Alternativ konfliktløsning – Generelle oplysninger”.

Her på denne side findes mere praktiske oplysninger om alternativ konfliktløsning i Grækenland.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

Hvilke former for alternativ konfliktløsning findes der i Grækenland Hvilke former for alternativ konfliktløsning findes der i Grækenland
FORSØG PÅ INDGÅELSE AF FORLIG FORSØG PÅ INDGÅELSE AF FORLIG
UDENRETSLIG KONFLIKTLØSNING UDENRETSLIG KONFLIKTLØSNING
VOLDGIFT VOLDGIFT
I de fleste situationer kan man benytte sig af en af ovenstående former for alternativ konfliktløsning. Yderligere oplysninger finder man ved at vælge den af de nedenstående situationer, der passer til ens egen situation. I de fleste situationer kan man benytte sig af en af ovenstående former for alternativ konfliktløsning. Yderligere oplysninger finder man ved at vælge den af de nedenstående situationer, der passer til ens egen situation.
Konflikter mellem forbrugere og virksomheder Konflikter mellem forbrugere og virksomheder
Konflikter mellem erhvervsdrivende Konflikter mellem erhvervsdrivende
Konflikter mellem arbejdsgivere og lønmodtagere Konflikter mellem arbejdsgivere og lønmodtagere
Konflikter mellem ejere og lejere Konflikter mellem ejere og lejere
Familiekonflikter Familiekonflikter
Konflikter mellem privatpersoner Konflikter mellem privatpersoner

 

Hvilke former for alternativ konfliktløsning findes der i Grækenland

Generelt er alternativ konfliktløsning ikke særlig udviklet i Grækenland. Denne form for udenretslig konfliktløsning er et næsten ukendt begreb.

Selv om artikel 208 til 214 i den græske retsplejelov omhandler muligheden for at forsøge at indgå et forlig før indledningen af en retssag, anvendes denne mulighed sjældent.

FORSØG PÅ INDGÅELSE AF FORLIG

Enhver, der har til hensigt at anlægge en sag, kan før indgivelse af sagsanlægget anmode om et forsøg på indgåelse af forlig hos den lokale fredsdommer, også selv om denne dommer ikke har kompetence til at afgøre selve sagen. Med henblik herpå indgives enten en begæring, som skal omfatte en kortfattet fremstilling af sagsforholdet, til dommeren, eller parterne møder personligt op hos dommeren. Når dommeren modtager en begæring om forligsforsøg, opfordrer han hurtigst muligt alle parterne til at give møde hos ham på en bestemt dag og et bestemt klokkeslæt. Dommerens opfordring skal indeholde en kort beskrivelse af tvisten. Hvis alle partnerne møder op frivilligt, kan dommeren straks gå i gang med forligsforhandlingerne. Forligsforhandlingerne skal ikke nødvendigvis være offentlige, men der skal føres protokol over forhandlingerne. I et forsøg på at opnå et forlig gennemgår dommeren hele sagen med de berørte parter uden at være bundet af gældende retsplejeregler eller materielle retsregler, han bedømmer sagens fakta frit og prøver at finde en forligsløsning. Dommeren har ret til at gennemføre syn på stedet, indhente ekspertvurderinger, kræve fremlæggelse af dokumenter, beordre parterne til at give personligt fremmøde. Han kan afhøre vidner, også uden at disse udtaler sig under ed, og i det hele taget foretage sig det nødvendige for at afklare sagen. Et forlig kan vedrøre hele konflikten eller en del af denne. I forhandlingsprotokollen gives en kort beskrivelse af dommerens bestræbelser for at opnå et forlig. Hvis det ikke lykkes at opnå et forlig, anføres dette i protokollen, og dommeren angiver grundene hertil. Hvis der opnås et forlig, redegøres der detaljeret for alle forligets bestemmelser i protokollen.

TopTop

UDENRETSLIG KONFLIKTLØSNING

I 1995 indledtes bestræbelser på at finde en anden metode til alternativ konfliktløsning. I artikel 214 A i retsplejeloven (som efter flere udsættelser først trådte i kraft i 1999 for sager anlagt fra og med 16. september 2000) hedder det, at ”sagsanlæg vedrørende privatretlige tvister, der som følge af sagens genstand skal afgøres af retter i første instans bestående af flere medlemmer, og for hvilke forlig er mulig i henhold til materiel ret, ikke kan behandles, før der har været gjort forsøg på at opnå en udenretslig afgørelse. Ved registrering af sagen og fastsættelse af datoen for behandlingen skal dommerkontoret forsyne original og kopier med et tydeligt stempel, der angiver, at sagen ikke kan behandles, hvis der ikke først har været gjort forsøg på ”en udenretslig løsning af tvisten”. Stævningen skal også omfatte en opfordring til sagsøgte om at give møde hos sagsøgerens advokat eller i dennes advokatsammenslutning på en bestemt dato og et bestemt tidspunkt, så man kan forsøge at opnå en udenretslig løsning. Den indkaldte kan møde op med en advokat eller lade sig repræsentere af en advokat med særlig fuldmagt. Advokaterne kan i fællesskab fastsætte en anden dato for mødet eller udsætte mødet til en anden dag og et andet tidspunkt på et nærmere fastsat sted. Møder med henblik på at opnå en udenretslig løsning af tvisten skal finde sted i perioden fra 5 dage efter forkyndelse af stævningen til 35 dage før den dato, der er fastsat for sagens behandling. På møderne gennemgår parterne sammen med deres advokater, eller repræsenteret af deres behørigt bemyndigede advokater, og, hvis de ønsker det, med bistand af en tredje person valgt i fællesskab, hele tvisten samt eventuelle kontrasøgsmål fra sagsøgtes side uden at være bundet af bestemmelser i materiel ret. Ved hjælp af alle passende midler fastlægger de konfliktens vigtigste faktum og på hvilke punkter, de er enige om eller uenige, samt de følger, som de accepterer eller bestrider, med henblik på at opnå en løsning af hele konflikten eller dele af denne, som begge parter kan acceptere. Hvis parterne når frem til en løsning af hele konflikten eller dele af denne, udarbejdes en forhandlingsprotokol, som er fritaget for afgifter, i hvilken der redegøres for indholdet af deres forlig, navnlig anerkendte rettigheder, skyldige beløb og betingelserne for forligets gennemførelse. Forliget gælder kun den konflikt, som sagsanlægget vedrører. Omkostninger beregnes og pålægges i overensstemmelse med artikel 176 ff. Protokollen dateres og underskrives af parterne eller disses advokater i lige så mange eksemplarer som der er parter eller grupper af parter. Enhver af parterne kan forelægge en original af protokollen for formanden for retten i første instans bestående af flere medlemmer, som skal behandle sagen, og anmode denne om at godkende den. Formanden godkender protokollen efter at have kontrolleret: a) at konflikten kan gøres til genstand for udenretslig løsning i overensstemmelse med første afsnit, b) at protokollen er behørigt undertegnet og, c) at anerkendte rettigheder og skyldige beløb klart fremgår. Hvis konflikten også vedrørte en fuldbyrdelseskendelse, udgør protokollen et grundlag for fuldbyrdelse, hvis denne er godkendt, og retsformanden vedlægger i så fald protokollen en fuldbyrdelseskendelse. Hvis tvisten kun vedrørte anerkendelse af en rettighed, er protokollen bevis for denne rettighed. Under alle omstændigheder betyder bekræftelsen af protokollen, at retssagen er afsluttet.

TopTop

Hvis der ikke opnås enighed, udfærdiges og underskrives en protokol, der angiver, at man ikke har været i stand til at finde en ”udenretslig løsning af konflikten”, og samtidig kan grundene til den manglende enighed anføres. Hvis der ikke underskrives en fælles protokol, udfærdiger sagsøgerens advokat, eller en anden parts advokat, en erklæring, hvori kan indgå grundene til den manglende enighed. Modpartens advokat kan udarbejde en tilsvarende erklæring. Protokollen om manglende enighed eller erklæringerne indgår i sagens behandling sammen med parternes indlæg. I tilfælde af et delvist forlig er det ikke nødvendigt at udarbejde en protokol om manglende enighed eller de omhandlede erklæringer.

Desværre har denne alternative form for konfliktløsning ikke givet de ventede resultater, og den fungerer kun som en proceduremæssig forudsætning for sagers behandling i retten.

Den eneste form for alternativ konfliktløsning, der virkelig anvendes i Grækenland, er voldgift.

VOLDGIFT

Kapitel 7 i den græske retsplejelov (artikel 867 til 903) omhandler voldgift og fastlægger betingelserne for anvendelse af denne ordning.

Alle privatretlige tvister, undtagen tvister vedrørende udførelse af arbejde i ansættelsesforhold, kan afgøres ved voldgift, hvis parterne i voldgiften har ret til at disponere frit over konfliktens genstand. Parterne kan også gøre fremtidige konflikter til genstand for voldgift, men i sådanne tilfælde skal aftalen herom være skriftlig og vedrøre et bestemt juridisk forhold mellem parterne, som kan give anledning til konflikt. En aftale om at benytte voldgift kan også indgås i retten under behandling af en sag. En eller flere personer eller endda en hel ret kan udpeges som voldgiftsmænd.

TopTop

Hvis aftalen om voldgift ikke udpeger voldgiftsmænd eller fastsætter en metode til deres udvælgelse, udpeger hver part en voldgiftsmand. Hvis der er flere voldgiftsmænd, udpeger disse en formand, medmindre andet er fastlagt i aftalen om voldgift. En parts udpegelse af en voldgiftsmand, voldgiftsmændenes udpegelse af en formand og en tredjemands udpegelse af voldgiftsmænd kan ikke tilbagekaldes.

Retten i første instans bestående af flere medlemmer udarbejder en liste over voldgiftsmænd, der opbevares i hver ret i første instans bestående af ét medlem. En person, der udpeges til voldgiftsmand, er ikke forpligtet til at acceptere denne udpegelse. Den part, der indkalder til voldgift, betaler et forskud på det halve af voldgiftsmandens eller voldgiftsmændenes salærer, som fastlagt i artikel 882 i den græske retsplejelov. I voldgiftsafgørelsen fastsættes det, hvilken part der betaler salærer og omkostninger.

Proceduren gennemføres under tilstedeværelse af voldgiftsmændene og formanden, som arbejder i fællesskab. Voldgiftsmændene bestemmer selv tid og sted for voldgiften og den procedure, der skal følges, medmindre andet er fastsat i aftalen om voldgift. Under voldgiften har parterne samme rettigheder og forpligtelser, og princippet om ligestilling gælder. Parterne skal opfordres til at give fremmøde og fremføre deres argumenter skriftligt eller mundtligt, som fastlagt af voldgiftsmændene, samt fremlægge deres bevismateriale. Voldgiftsforhandlingerne ledes af den voldgiftsmand, der er formand. Fremmøde med advokat eller repræsentation ved advokat må ikke udelukkes. Vidner og eksperter kan afhøres under ed eller uden edsaflæggelse. Hvis andet ikke er fastlagt i voldgiftsaftalen, anvender voldgiftsmændene de materielle retsregler. Voldgiftskendelsen skal foreligge skriftligt og skal være underskrevet af voldgiftsmændene. Den skal angive a) voldgiftsmændenes fulde navn, b) tid og sted for kendelsens afsigelse, c) fulde navne på dem, der deltog i voldgiften, d) den aftale om voldgift, som kendelsen er afsagt på grundlag af, e) begrundelserne og f) og selve bestemmelserne. Voldgiftskendelsen kan ikke appelleres. Kendelsen kan kun annulleres helt eller delvist ved en domstolsafgørelse, hvis en af følgende grunde kan gøres gældende: 1) hvis aftalen om voldgift var ugyldig, 2) hvis voldgiftskendelsen blev afsagt eller udløbet af aftalen om voldgift, 3) hvis de personer, der afsagde kendelsen, var blevet udpeget i strid med bestemmelserne i aftalen om voldgift eller lovbestemmelser, hvis de var blevet trukket tilbage af parterne, eller hvis de afsagde kendelse til trods for accept af en anmodning om deres udelukkelse, 4) hvis de personer, der afsagde kendelsen, overskred deres beføjelser i henhold til aftalen om voldgift eller i henhold til loven, 5) hvis bestemmelserne i artikel 886, stk. 2 (aftalens ophør), 891 og 892 (kendelsens indhold) ikke blev overholdt, 6) hvis kendelsen er i strid med bestemmelser vedrørende den offentlige orden eller moral, 7) hvis kendelsen er uforståelig eller indeholder modstridende bestemmelser, 8) eller hvis der er grundlag for fornyet behandling i henhold til retsplejelovens artikel 544.

TopTop

I henhold til retsplejelovens artikel 902 kan der etableres permanente voldgiftsordninger ved handelskamre og lignende, aktie- og varebørser og faglige sammenslutninger, som er offentligretlige juridiske personer, ved en bekendtgørelse udstedt på anmodning af justitsministeriet og den minister, der er ansvarlig for tilsyn med handelskammeret, børsen eller sammenslutningen, og efter indhentelse af en udtalelse fra bestyrelsen i den pågældende institution.

I de fleste situationer kan man benytte sig af en af ovenstående former for alternativ konfliktløsning. Yderligere oplysninger finder man ved at vælge den af de nedenstående situationer, der passer til ens egen situation.

Konflikter mellem forbrugere og virksomheder

Som allerede forklaret på siden ”Alternativ konfliktløsning – EU-ret” har Kommissionen på sit websted offentliggjort en liste med en lang række organer i alle medlemsstaterne, der beskæftiger sig med alternativ konfliktløsning. Her findes de praktiske oplysninger, der gør det muligt at afgøre, om man vil benytte en af disse ordninger til alternativ konfliktløsning: struktur, område, procedure, omkostninger og andre oplysninger. Listen findes på webstedet English

Det er muligt, at man har brug for at benytte sig af et organ til alternativ konfliktløsning i en anden medlemsstat. Det rette organ kan findes på adressen EEJ-Net eller, hvis der er tale om en tvist vedrørende finansielle tjenestedydelser, FIN-NET

Konflikter mellem erhvervsdrivende

Som allerede anført findes der ingen særlig ordning til alternativ konfliktløsning.

Konflikter mellem arbejdsgivere og lønmodtagere

Der findes en form for alternativ konfliktløsning via det lokale arbejdstilsyn. På anmodning af lønmodtageren opfordres arbejdsgiveren til at give møde i det lokale arbejdstilsyn, og en medarbejder i arbejdstilsynet forsøger at hjælpe med at finde en løsning på tvisten. Denne procedure er gratis.

Konflikter mellem ejere og lejere

Som allerede anført findes der ingen særlig ordning til alternativ konfliktløsning.

Familiekonflikter

Som allerede anført findes der ingen særlig ordning til alternativ konfliktløsning.

Konflikter mellem privatpersoner

Som allerede anført findes der ingen særlig ordning til alternativ konfliktløsning.

« Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger | Grækenland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 14-06-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige