Europa-Kommissionen > ERN > Alternativ konfliktløsning

Seneste opdatering : 29-07-2004
Printervenlig version Føj til favoritter

Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Det er muligt at løse en konflikt uden at gå i retten.

Du er i konflikt med en virksomhed, en erhvervsdrivende, din arbejdsgiver, et familiemedlem eller en anden person, i dit eget land eller i udlandet. Hvis du ikke kan løse konflikten i al mindelighed, kan du naturligvis gå til retten, men du kan også overveje at bruge en alternativ konfliktløsningsmetode som mægling eller forlig.

Nogle gange er det obligatorisk at bruge alternative konfliktløsningsmetoder, enten fordi loven siger det, eller fordi en dommer har afsagt en kendelse om det, men i de fleste tilfælde sker det efter parternes frivillige valg. Disse alternative konfliktløsningsmetoder sætter dig i stand til at løse dine problemer ved en neutral og kvalificeret tredjemands mellemkomst. Der findes flere forskellige former for alternativ konfliktløsning, som ofte betegnes "ADR" efter det engelske udtryk "Alternative Dispute Resolution". Der skelnes mellem de forskellige former alt efter tredjemandens rolle i konfliktløsningsforløbet.
  • I visse tilfælde hjælper tredjemand parterne til at nå til enighed uden dog formelt at tage stilling til, hvordan konflikten bør løses.
  • I dette forløb, som ofte kaldes "forlig" eller "mægling", opfordres parterne til at indgå i eller genoptage en dialog og undgå konfrontation. De vælger selv metoden til løsning af konflikten og spiller selv en absolut aktiv rolle i søgningen efter den løsning, der bekommer begge bedst. Disse metoder giver mulighed for at gå videre end en rent juridisk diskussion og finde en løsning, der er afpasset efter personerne og den pågældende konflikt. Denne mindelige fremgangsmåde øger endvidere chancerne for, at parterne, når først deres konflikt er løst, vil kunne opretholde normale forretningsforbindelser eller andre relationer med hinanden.

  • I andre tilfælde finder tredjemand selv løsningen, som han derefter forelægger for parterne.
    • Navnlig på forbrugerområdet findes der metoder til alternativ konfliktløsning for forbrugerne, hvor tredjemand udtaler sig om en løsning på konflikten.

    • Nogle gange afgiver tredjemanden en henstilling til parterne, som kan være frit stillet med hensyn til at efterkomme den eller ej.
    • Det er tilfældet med de forbrugerklagenævn, der findes i de skandinaviske lande. En forbruger, der i første omgang har henvendt sig til et sådant konfliktløsningsorgan, kan fortsat frit indbringe sagen for retten, hvis den foreslåede løsning ikke er tilfredsstillende.

    • Nogle gange træffer tredjemanden en afgørelse, der kun er bindende for den erhvervsdrivende.
    Dette er ofte tilfældet med de "kundeombudsmænd", der er indført i visse brancher, bl.a. i bank- og forsikringssektoren. Disse "ombudsmænds" afgørelser er bindende for de virksomheder, der er med i ordningen. Hvis forbrugeren ikke finder ombudsmandens afgørelse tilfredsstillende, kan den samme sag stadig indbringes for retten.

  • I endnu andre tilfælde, som i højere grad ligner en traditionel retssag, træffer tredjemanden, som kaldes en "voldgiftsmand", en afgørelse for at løse konflikten.
  • Afgørelsen, som er bindende for konfliktens to parter, kan træffes på baggrund af retsregler (almindelig voldgift) eller objektive betragtninger (mindelig løsning). Voldgiftsmandens afgørelse har "direkte retsvirkning", hvilket betyder, at konflikten, når først den er afgjort for voldgiftsmanden, i princippet ikke kan indbringes for retten. Ofte anses voldgift for ikke at være omfattet af kategorien alternative konfliktløsningsmetoder. Der findes en række fællesskabsretlige eller internationalprivatretlige tekster, der regulerer eller forsøger at fremme alternative konfliktløsningsmetoder. Du finder flere nyttige oplysninger ved at klikke på ikonerne "Fællesskabsret" og "International ret".

TopTop

Seneste opdatering : 29-07-2004

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige