Europa-Kommissionen > ERN > Alternativ konfliktløsning > Frankrig

Seneste opdatering : 23-10-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Alternativ konfliktløsning - Frankrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Der findes en oversigt over de forskellige former for alternativ konfliktløsning under "Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger".

Vi vil her forsøge at give praktiske oplysninger om de former for alternativ konfliktløsning, der findes i Frankrig.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

Hvilke former for alternativ konfliktløsning findes der generelt i Frankrig? Hvilke former for alternativ konfliktløsning findes der generelt i Frankrig?
Mediation Mediation
Forligsmægling Forligsmægling
Det er i de fleste tilfælde muligt at vælge mellem de forskellige former for alternativ konfliktløsning. For flere oplysninger henvises til nedenstående liste, der beskriver forskellige konkrete situationer: Det er i de fleste tilfælde muligt at vælge mellem de forskellige former for alternativ konfliktløsning. For flere oplysninger henvises til nedenstående liste, der beskriver forskellige konkrete situationer:
Konflikter mellem forbrugere og virksomheder Konflikter mellem forbrugere og virksomheder
Konflikter mellem erhvervsdrivende Konflikter mellem erhvervsdrivende
Konflikter mellem arbejdstagere og arbejdsgivere Konflikter mellem arbejdstagere og arbejdsgivere
Konflikter mellem udlejere og lejere Konflikter mellem udlejere og lejere
Familiekonflikter Familiekonflikter
Konflikter mellem enkeltpersoner Konflikter mellem enkeltpersoner
Andre særlige tilfælde (f.eks. forhold til forvaltningen, sundhedsvæsenet, advokater, notarer) Andre særlige tilfælde (f.eks. forhold til forvaltningen, sundhedsvæsenet, advokater, notarer)

 

Hvilke former for alternativ konfliktløsning findes der generelt i Frankrig?

Der findes to former for alternativ konfliktløsning i Frankrig.

Mediation

Mediation defineres som en situation, hvor en mediator forsøger at hjælpe parterne med at finde en løsning på deres indbyrdes konflikt.

Mediation kan finde sted uden nogen form for retslig procedure eller i forbindelse med en retssag. Når mediation foregår i forbindelse med en retssag, finder artikel 131-1 ff. i Code de procédure civile (retsplejeloven) anvendelse, og mediationen foregår under ledelse af en dommer. Enhver dommer, der får forelagt en tvist, kan med parternes samtykke anvende mediation: han udpeger i den henseende en mediator, en kvalificeret, upartisk og uafhængig tredjemand. Mediationen må højst vare tre måneder, og der skal sikres fortrolighed. Mediatorens vederlag fastsættes af dommeren og betales af parterne, der betaler et acontobeløb ved mediationens start, bortset fra ubemidlede parter, der kan få retshjælp.

Når mediation finder sted uden nogen form for retslig procedure, gælder der ingen generelle regler.

Forligsmægling

Forlig er en aftale, der indgås af parterne, enten gennem drøftelser mellem parterne eller via en forligsmand (conciliateur). Formålet med forligsmægling er at afslutte en konflikt med en løsning, som parterne kan acceptere.

Parterne kan bruge forligsmægling ved en særlig forligsmands (conciliateur de justice) mellemkomst uden nogen retslig procedure på den betingelse, at deres tvist vedrører rettigheder, de har fuld rådighed over. Forligsmanden hører og forhandler med parterne, der kan lade sig bistå. Han handler i fuld fortrolighed, dvs. at de konstateringer og erklæringer, han modtager, ikke kan fremføres eller påberåbes i sagens videre forløb uden parternes samtykke. En indgået aftale kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, hvis parterne anmoder dommeren om en påtegning herom.

TopTop

I retlig henseende defineres forlig som en aftale indgået ved en dommers mellemkomst med henblik på at afslutte proceduren med en forhandlet løsning, der ikke påtvinges af den retslige myndighed. Dommere ved førsteinstansretter (juge d'instance) og nærdomstole (juridiction de proximité) kan ligeledes med parternes samtykke udpege en forligsmand. Det er en ansat ved domstolen, der frivilligt er opført på en liste udarbejdet af den øverste formand for appelretten efter forslag fra en førsteinstansdommer. Forligsmægling er gratis.

Der er to muligheder:

  • Et indledende forsøg på forlig ved førsteinstansretten (tribunal d'instance) og nærdomstolen (juridiction de proximité): ansøgeren indgiver begæring mundtligt eller ved brev til den pågældende rets dommerkontor. Justitssekretæren indkalder parterne ved almindeligt brev. Hvis proceduren fører til forlig, kan referatet undertegnet af parterne, dommeren og justitssekretæren tvangsfuldbyrdes. Hvis der ikke indgås forlig, kan sagen straks pådømmes, hvis parterne samtykker, eller gøres til genstand for en stævning eller en anmeldelse til dommerkontoret afhængig af begæringen og tvisten. I praksis afholdes der ved de fleste førsteinstansretter forligsmøder under en dommers ledelse.
  • Forligsprocedure indledt under retssagen med parternes samtykke: dommeren ved en førsteinstansret eller en nærdomstol kan ligeledes med parternes samtykke udpege en forligsmand med henblik på en forligsprocedure. Han fastsætter procedurens varighed, der højst må være en måned, men kan forlænges en gang. Forligsmanden hører og forhandler med parterne i fuld fortrolighed. Hvis der opnås enighed, skal aftalen godkendes af dommeren. Hvis der ikke opnås enighed, genoptages retssagen.

Loi d'orientation et de programmation pour la justice giver dommere ved førsteinstansretter og nærdomstole mulighed for at pålægge parterne at mødes med en forligsmand, der skal informere dem om formålet med og forløbet af en forligsprocedure.

TopTop

Forligsmægling og mediation er altid frivillig

Procedurerne kan kun give resultat, hvis parterne kan nå til enighed. De kan kun vedrøre rettigheder, som parterne har fuld rådighed over.

Det er ikke nødvendigt med bistand fra en advokat. Nogle advokater udfører udenretslig forligsmægling eller mediation.

Der kan ydes retshjælp til forligsprocedurer, som en advokat gennemfører før en retssag (artikel 10 i lov af 10. juli 1991), og til mediation, der gennemføres under ledelse af en dommer. I andre tilfælde gælder det, at hvis der skal betales for mediationsproceduren, fordeles omkostningerne mellem parterne (Retshjælp - Generelle oplysninger).

Andre alternative former for konfliktløsning, der fører til en aftale, dvs. indrømmelser fra begge parter for at afslutte tvisten, kan, hvis aftalen påtegnes af formanden for førsteinstansretten (président du tribunal de grande instance), danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse (artikel 1441-4 i Code de procédure civile). Sådanne aftaler har derefter samme retskraft som en dom. I andre tilfælde vil aftalen have samme værdi som en kontrakt mellem parterne. Hvis aftalen ikke opfyldes, kan parterne indbringe tvisten for en domstol.

En kontraktlig aftale mellem parterne om anvendelse af en alternativ form for konfliktløsning er i princippet ikke forbudt. Den skal iværksættes af parterne. Aftalen vil imidlertid kunne forbydes, hvis den foreskriver anvendelse af en sådan mekanisme og samtidig udelukker sagsanlæg, da den så krænker retten til domstolsprøvelse.

TopTop

Det er i de fleste tilfælde muligt at vælge mellem de forskellige former for alternativ konfliktløsning. For flere oplysninger henvises til nedenstående liste, der beskriver forskellige konkrete situationer:

Konflikter mellem forbrugere og virksomheder

Som nævnt under "Alternativ konfliktløsning - EU-ret" har Europa-Kommissionen på sit websted offentliggjort en liste over en række udenretslige organer til løsning af forbrugerkonflikter i alle medlemsstaterne. På denne liste Deutsch - English - français findes de praktiske oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om man ønsker at anvende et af disse organer, dvs. oplysninger om deres struktur, anvendelsesområde, proceduretype og omkostninger samt kontaktoplysninger. Det er måske nødvendigt at bruge et udenretsligt organ til løsning af en forbrugerkonflikt i en anden medlemsstat. Oplysninger om, hvilket organ man skal henvende sig til, findes ligeledes på webstederne EEJ-Net English eller FIN-NET, hvis der er tale om tvister vedrørende finansielle tjenesteydelser.

TopTop

Der findes et net af organer for udenretslig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet, som er oprettet af de franske myndigheder:
  • Boîte postale 5000 - 75000 Paris - Frankrig.

Dette net har til opgave at oplyse og vejlede forbrugerne og at finde en mindelig løsning på forbrugertvister. Det findes på departementsplan og består af forbrugerorganisationer, erhvervsorganisationer og forvaltningen (Direction départementale de la concurrence, de la consommation et de la répression des fraudes). Denne ordning er gratis. For yderligere oplysninger henvises til webstedet français for Direction générale de la Concurrence, de la Consommation et de la Répression des Fraudes.

På forsikringsområdet har sammenslutninger af forsikringsselskaber oprettet mediationschartre, hvor en uafhængig mediator tager stilling til en given tvist mellem forsikringstager og forsikringsgiver. Mediatoren kan kontaktes ved almindeligt brev (men anbefalet brev med kvittering for modtagelse tilrådes). Kontradiktionsprincippet gælder for mediatoren. Hvis mediationen ikke lykkes, kan sagen bringes for retten inden for en frist på to år, der i princippet løber fra datoen for det forhold, der ligger til grund for tvisten.

Nyttige adresser:

  • Mediation på forsikringsområdet: 11, rue de la Rochefoucault F-75009 PARIS
  • Centre de documentation et d'information de l'assurance (CDIA) 26, boulevard Haussmann F-75311 Paris Cedex 09

På bankområdet tager artikel L 312-1-3 i Code monétaire et financier sigte på at institutionalisere og udvide anvendelsen af en mediator på bankområdet. Proceduren er gratis, og mediatoren skal træffe afgørelse inden for en frist på to måneder fra anmodningen, der suspenderer forældelsesfristen.

TopTop

Konflikter mellem erhvervsdrivende

På handelsområdet kan en mediation eller en forligsprocedure iværksættes som anført ovenfor.

Konflikter mellem arbejdstagere og arbejdsgivere

Ved Conseil des Prudhommes (den paritetiske arbejdsret), der er en særlig ret, der behandler konflikter mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, indebærer proceduren en obligatorisk forligsmægling i et forligsorgan. Denne procedure reguleres af artikler i Code du travail (L. 511-1 og R. 516 ff. i Code du travail). Hvis parterne opnår enighed, udarbejdes der et referat. I modsat fald fortsættes proceduren.

Konflikter mellem udlejere og lejere

I hvert departement findes der et forligsudvalg på udlejningsområdet. Hvis konflikten vedrører huslejen, er det obligatorisk først at forelægge konflikten for udvalget, inden den indbringes for retten. Proceduren er gratis. Udvalget kan også behandle enhver tvist vedrørende lejeboligers tilstand ved indflytning/udflytning, garantistillelse, fællesudgifter og reparationer. Dette udvalg reguleres af dekret nr. 2001-653 af 19. juli 2001.

Hvad angår erhvervslejemål, findes der lignende udvalg, som det er frivilligt at bruge, nemlig forligsudvalgene vedrørende erhvervslejemål. De reguleres af artikel L. 145-35 i Code du commerce og dekret nr. 88-694 af 9. maj 1988. De har kompetence i tilfælde af uenighed om fastsættelsen af huslejen for et lejemål, der forlænges.

Familiekonflikter

Familiemediation er en procedure til etablering eller genetablering af familiebånd med udgangspunkt i selvstændighed og ansvarlighed for personer, der befinder sig i situationer med brud eller separation, hvor en tredjemand, familiemediatoren, der er upartisk, uafhængig, kvalificeret og uden beslutningsmyndighed, gennem fortrolige samtaler fremmer de berørte personers kommunikation og en løsning af deres familiemæssige konflikter under hensyntagen til deres forskellighed og udvikling.

TopTop

Familiemediation kan kun vedrøre rettigheder, som parterne har fuld rådighed over (f.eks. ikke slægtskab). Denne form for konfliktløsning er særdeles nyttig på dette retsområde, hvor beslutningerne nødvendigvis skal tage højde for menneskelige faktorer og nødvendigheden af at bevare de familiemæssige bånd efter separationen.

I forbindelse med retssager er familiemediation reguleret (se ovenfor). Uden for retsvæsenet er der ved at blive oprettet en uddannelse som familiemediator.

Konflikter mellem enkeltpersoner

(Se ovenfor).

Andre særlige tilfælde (f.eks. forhold til forvaltningen, sundhedsvæsenet, advokater, notarer)

Mange forvaltninger har en mediator. Médiateur de la République English - français (den franske nationale mediator) behandler forholdet mellem forvaltningen og borgerne. Før der rettes henvendelse til den nationale mediator, skal der være foretaget en første henvendelse til forvaltningen - anmodning om forklaring eller klage over beslutningen - og det skal være konstateret, at der eksisterer en uenighed. Sagen kan ikke forelægges direkte, men skal gå igennem et parlamentsmedlem. Den nationale mediators delegerede kan imidlertid direkte og hurtigt behandle et stort antal problemer.

På sundhedsområdet blev der med lov nr. 2002-303 af 4. marts 2002 om syges rettigheder og sundhedssystemets kvalitet indført regionale forligsudvalg vedrørende forlig og lægefejl.

Hvad angår tvister i relation til advokater, kan deres klienter med henblik på en mindelig løsning henvende sig til "le Bâtonnier de l'Ordre des avocats" (formanden for advokatsammenslutningen) ved almindeligt brev eller anbefalet brev med kvittering for modtagelse. Hvis der ikke opnås enighed, kan der indledes en retssag.

Hvad angår tvister med en notar, kan der rettes henvendelse til formanden for "Chambre départementale des notaires" (departementets notarkammer) ved almindeligt brev eller anbefalet brev med kvittering for modtagelse. Hvis der ikke opnås en mindelig løsning på tvisten, kan der indledes en retssag.

Yderligere oplysninger

  • Ministère de la Justice français (Frankrig)
  • Service-Public - le portail de l'Administration française Deutsch - English - español - français

« Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger | Frankrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 23-10-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige