Europa-Kommissionen > ERN > Alternativ konfliktløsning > Finland

Seneste opdatering : 28-04-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Alternativ konfliktløsning - Finland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

Hvilke former for alternativ konfliktløsning findes der i Finland? Hvilke former for alternativ konfliktløsning findes der i Finland?
Generelt Generelt
Konfliktrådgivning Konfliktrådgivning
Mægling og mediation Mægling og mediation
Anbefalinger Anbefalinger
For de fleste tvister findes der en alternativ konfliktløsningsmetode. Nedenfor gives en række nærmere oplysninger om konfliktløsningsmetoder i forskellige situationer: For de fleste tvister findes der en alternativ konfliktløsningsmetode. Nedenfor gives en række nærmere oplysninger om konfliktløsningsmetoder i forskellige situationer:
Tvister mellem erhvervsdrivende Tvister mellem erhvervsdrivende
Tvister mellem arbejdsgiver og lønmodtager Tvister mellem arbejdsgiver og lønmodtager
Tvister mellem ejer og lejer Tvister mellem ejer og lejer
Tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende Tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende
Familiekonflikter Familiekonflikter
Tvister mellem privatpersoner Tvister mellem privatpersoner
Andre situationer (f.eks. tvister med myndigheder, sundhedsvæsen og advokater) Andre situationer (f.eks. tvister med myndigheder, sundhedsvæsen og advokater)

 

Hvilke former for alternativ konfliktløsning findes der i Finland?

Generelt

Man kan altid anlægge sag ved retten, uanset om der findes en alternativ konfliktløsningsmetode eller ej. Det er aldrig obligatorisk at søge en tvist bilagt uden rettens mellemkomst. Men det kan ofte være en fordel at bruge alternativ konfliktløsning, når det drejer sig om at få en hurtig løsning på et problem.

I henhold til den finske retsplejelovs kapitel 5, § 26, har retten i øvrigt pligt til at undersøge, om en tvist kan bilægges mindeligt.

Man arbejder desuden på at få vedtaget en særlig lov, der vil give domstolene mulighed for helt uformelt at foretage mægling i civilsager, uanset om der er rejst sag eller ej.

I Finland kan parterne selv føre alle sager uden bistand fra en advokat. Det gælder både de alternative konfliktløsningsmetoder, der beskrives her, og sager anlagt ved retten. Men nogle sager kan være af en sådan karakter, at det er bedst at søge råd og bistand hos en advokat.

Tvister kan bilægges uden rettens mellemkomst gennem en af de nedenfor beskrevne konfliktløsningsmetoder.

Konfliktrådgivning

Den konfliktrådgivning, der tilbydes finske borgere, kan omfatte bistand til at nå til enighed om, hvordan en tvist kan løses mellem parterne, f.eks. gennem gældssanering. Nogle af de rådgivningstjenester, der findes, har hjemmel i lovgivning, f.eks. finans- og gældsrådgivningstjenesten, mens andre er etableret på frivillig basis af forskellige organisationer.

TopTop

Mægling og mediation

Der findes også særlige mæglingsinstitutioner. Formålet med mægling er at bringe parterne sammen og hjælpe dem med at løse tvisten ud fra deres egne forudsætninger. De kan herigennem nå frem til en aftale, der kan accepteres af begge parter, og udfaldet bliver ikke nødvendigvis det samme, som hvis man havde fulgt lovens bogstav. Et godt eksempel herpå er de mæglingsinstitutter, der findes i forbindelse med afgørelser om forældremyndighed, samkvemsret og underholdsbidrag, der træffes på basis af en aftale mellem forældrene – sådanne aftaler kan eventuelt indgås med en socialarbejders mellemkomst, og denne kan også holde øje med, om aftalen overholdes.

Den finske advokatsammenslutning tilbyder mægling mod vederlag.

Anbefalinger

En anden form konfliktløsning består i anbefalinger om, hvordan en tvist kan løses. Sådanne anbefalinger udsendes hovedsagelig på grundlag af gældende lov. Det vigtigste eksempel herpå er forbrugerklagenævnets anbefalinger om løsning af forbrugertvister. Der findes officielle lovfæstede institutioner, der udsender sådanne anbefalinger – bl.a. som nævnt forbrugerklagenævnet – men der findes også andre, f.eks. forsikringsklagenævnet, der er etableret på et frivilligt grundlag.

For de fleste tvister findes der en alternativ konfliktløsningsmetode. Nedenfor gives en række nærmere oplysninger om konfliktløsningsmetoder i forskellige situationer:

Tvister mellem erhvervsdrivende

Tvister mellem arbejdsgiver og lønmodtager

Tvister mellem ejer og lejer

Tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende

Kommunal forbrugerrådgivning

Den Kommunale Forbrugerrådgivning er en lovfæstet institution, som kommunerne har pligt til at etablere.

TopTop

Disse institutioner giver generel information og personlig rådgivning om de vigtigste forbrugerspørgsmål og om forbrugernes stilling, og de bistår også forbrugerne i individuelle tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende. I denne type tvister kan Forbrugerrådgivningen afklare tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende og pege på en mindelig løsning. Forbrugerrådgivningen kan også henvise forbrugerne til den rette retslige instans.

Forbrugerne kan søge hjælp hos Forbrugerrådgivningen i deres bopælskommune. Grænseoverskridende tvister henvises til Forbrugerrådgivningen fi i Helsinki.

Kan tvisten ikke løses gennem denne rådgivning, kan man anmode et andet organ om en anbefaling. Der findes to sådanne organer – forbrugerklagenævnet og forsikringsklagenævnet. De er landsdækkende.

Forbrugerklagenævnet

Forbrugerklagenævnets fi hovedopgave består i at afgive anbefalinger i sager, hvor erhvervsdrivende og forbrugere er blevet uenige om forbrugerkontrakter eller andre anliggender i forbindelse med forbrugsvarer, som forbrugeren har indbragt for nævnet. En typisk situation er de tilfælde, hvor en forbruger mener, at den vare, han har købt, er defekt, og den erhvervsdrivende ikke er enig heri.

Forbrugerklagenævnet benytter en skriftlig procedure. Den indklagede part anmodes om at besvare klagen, medmindre denne anses for at være helt ubegrundet. I den indledende fase kan der eventuelt gøres forsøg på at få parterne til at enes om et forlig. Af § 6 i lov om forbrugerklagenævnet fremgår det desuden, at nævnet skal fungere som et supplement til de retsmidler, der findes ved domstolene. Endvidere fastsættes det i loven, at nævnet ikke må løse konflikter, der er indbragt for en domstol, eller som er blevet løst ved en domstol.

TopTop

Selve forbrugerklagenævnets behandling af sager er gratis. Men parterne skal selv dække de omkostninger, der opstår, fordi sagen behandles af forbrugerklagenævnet. Klagenævnets huslejeafdeling kan dog i særlige tilfælde henstille til, at den indklagede får dækket sine udgifter.

Forbrugerklagenævnet offentliggør sine afgørelser, der udgør en vigtig rettesnor for såvel forbrugerne og de erhvervsdrivende.

Forsikringsklagenævnet

Der findes i Finland et Forsikringsklagenævn fi , der behandler tvister angående aftaler om ikke-lovpligtige forsikringer og forsikringserstatninger. Dets virksomhed er baseret på aftaler med forsikringsselskaber og betales af disse. Det arbejder på stort set samme måde som forbrugerklagenævnet.

Finans- og gældsrådgivningen

Der findes en finans- og gældsrådgivning, der har til opgave at gennemgå aftaler mellem privatpersoner og disses kreditorer. I forbindelse med gældssanering kan der også være tale om aftaler om konfliktløsning.

Finans- og gældsrådgivningen er en lovfæstet kommunal institution. Den har til opgave at give de private borgere information og råd om, hvordan de skal forvalte deres økonomi og gæld. Den kan træde til og bistå med at lægge og styre et budget og hjælpe folk, der skylder penge, med at løse deres økonomiske problemer. De pågældende får også bistand til at nå frem til en aftale om gældssanering med deres kreditorer.

Finans- og gældsrådgivningen kan også bistå klienterne med selve gældssaneringen, bl.a. med hensyn til udfærdigelse af ansøgninger om gældssanering og de andre rapporter og dokumenter, der skal udfærdiges i henhold til lov om gældssanering for privatpersoner (lov 57/1993) ; klienterne kan også opnå vejledning om, hvordan de kan søge om retshjælp.

TopTop

Man skal henvende sig til finans- og gældsrådgivningen i sin bopælskommune.

Nærmere oplysninger om finans- og gældsrådgivningen findes på det finske Forbrugerråds web site fi.

Familiekonflikter

Mægling i familieanliggender henhører hovedsagelig under den kommunale socialforvaltning. Der er altså tale om en offentlig institution. Borgerne kan anmode om mægling hos socialforvaltningen i deres bopælskommune.

Formålet kan være rent socialt betonet, f.eks. at få familielivet til at fungere, eller det kan være den juridiske tilrettelæggelse af f.eks. forældremyndighed, samkvemsret og underholdsbidrag.

F.eks. ved skilsmisser er det vigtigt at få afklaret alle spørgsmål omkring forældremyndighed og børnenes forsørgelse, specielt af hensyn til børnene. Det kan ske i form af en aftale mellem forældrene, som attesteres af socialudvalget. I henhold til lov om forældremyndighed og samkvemsret vil sådanne aftaler om forældremyndighed og samkvemsret blive godkendt, hvis de stemmer overens med barnets tarv og dets ønsker. I henhold til lov om underholdsbidrag til børn kræves det, at aftalen skal give garanti for tilstrækkeligt underhold. I praksis hjælper de sociale myndigheder forældrene med at nå til enighed om disse spørgsmål. En godkendt aftale håndhæves, som om den var en inappellabel dom.

I praksis reguleres spørgsmål om forældremyndighed, samkvemsret og underholdsbidrag i aftaler attesteret af kommunens socialforvaltning, der hvert år på landsplan attesterer ca. 38 000 aftaler.

TopTop

Det fastsættes i loven, at afgørelser om forældremyndighed og samkvemsret primært skal håndhæves gennem mægling. Det betyder, at det normalt er en domstol, der skal udpege den eller de mæglere, der skal hjælpe parterne med at nå til enighed af hensyn til barnets tarv. Også her er det den kommunale socialforvaltning, der administrerer aftalernes håndhævelse.

(Se Forældremyndighed - Finland & Underholdsbidrag - Finland)

Tvister mellem privatpersoner

Strafferetlig mægling findes i de fleste kommuner. Der er tale om mægling mellem den person, der mistænkes for at have begået den strafbare handling, og offeret, som med en mæglers mellemkomst mødes for at diskutere, hvordan man kan rette op på det skete. De kan herigennem også nå til enighed om erstatning for den lidte skade.

Denne mægling er i dag frivillig. Initiativet til mægling kan komme fra de implicerede parter, politiet, anklagemyndigheden eller socialforvaltningen. Der er for øjeblikket drøftelser i gang om at lovgive om denne form for mægling.

Flere oplysninger om mægling i straffesager findes på justitsministeriets website. fi

Andre situationer (f.eks. tvister med myndigheder, sundhedsvæsen og advokater)

I tvister angående erstatning fra sundhedsvæsenet kan man anmode patientklagenævnet om at afgive en anbefaling. Proceduren forklares nærmere på nævnets website.fi

Tvister om erstatning i henhold til en lovpligtig ansvarsforsikring for et motorkøretøj kan indbringes for motorkøretøjsforsikringsnævnet, som kan afgive udtalelser eller anbefalinger. Oplysninger herom findes her. fi

Er man utilfreds med en advokat, for hvis bistand man har betalt et honorar, kan man klage til den finske advokatsammenslutning, som vil behandle klagen efter sine interne procedurer. Oplysninger herom kan findes her. fi Det er ikke obligatorisk, og man kan i stedet henvende sig direkte til forbrugerklagenævnet eller gå til retten.



« Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger | Finland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 28-04-2005

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige