Europa-Kommissionen > ERN > Alternativ konfliktløsning > Østrig

Seneste opdatering : 24-10-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Alternativ konfliktløsning - Østrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

Hvilke forskellige former for alternativ konfliktløsning findes der i Østrig? Hvilke forskellige former for alternativ konfliktløsning findes der i Østrig?
A. Voldgiftsretter A.
B. Forligsprocedurer for tvister på lejeområdet B.
C. Mægling eller mediation i civile sager (særlig på det familieretlige område) C.
D. Forligsorganet for sager på teleområdet D.
E. Kommunale forligsorganer E.
F. Advokatrådenes voldgiftsretter og forligsorganer F.

 

Hvilke forskellige former for alternativ konfliktløsning findes der i Østrig?

Der sondres generelt mellem de former for udenretslig tvistbilæggelse, der er reguleret i lovgivningen, og de former for tvistbilæggelse, der ikke er lovreguleret.

De lovregulerede former for tvistbilæggelse omfatter bl.a. såkaldte prätorische Vergleiche, dvs. forlig, der indgås ved domstolenes mellemkomst og medvirken, men som ikke fører til en retsafgørelse. Sådanne forlig forudsætter efter den østrigske civilproceslov (Zivilprozessordnung (ZPO)), at der foreligger hensigt til sagsanlæg vedrørende eksisterende konflikter, som løses ved, at en af parterne beder retten om hjælp til at finde en mindelig løsning med råd og vejledning fra en dommer.

Den udenretslige tvistbilæggelse kan også bestå i, at der udfærdiges en eksigibel notarialakt. Detaljerede oplysninger om andre former for lovreguleret udenretslig tvistbilæggelse, f.eks. voldgiftsretter, forligsprocedurer for tvister på lejeområdet, mægling eller mediation i civile sager (særlig på det familieretlige område), forligsorganet for sager på teleområdet og kommunale forligsorganer, findes i punkt A)-E) nedenfor. Det bør i denne forbindelse nævnes, at bl.a. advokaternes, notarernes, lægernes og civilingeniørernes erhvervsorganisationer mægler ved tvister indbyrdes mellem deres medlemmer og mellem medlemmer og deres klienter. Yderligere oplysninger om advokatrådenes voldgiftsretter og forligsorganer findes i punkt F).

TopTop

Ud over de nævnte former for lovreguleret konfliktløsning findes der - specielt på forbrugerområdet - flere former for udenretslig tvistbilæggelse eller ‑forebyggelse, der ikke er reguleret i lovgivningen. Der er bl.a. tale om brancheforeningernes og lavenes uformelle klageorganer, handelskamrenes forligsudvalg, forligsorganer med deltagelse af den østrigske forbrugerorganisation Verein für Konsumenteninformation (VKI) og et forligsorgan for sager om lægeansvar. Yderligere oplysninger om forbrugerbeskyttelse og en liste over og en gennemgang af de eksisterende udenretslige organer i Østrig findes på Europa-Kommissionens websted (http://ec.europa.eu/consumers/redress/out_of_court/adrdb_en.htm English).

Siden den 1. marts 2003 har Østrig desuden haft et forligsorgan for .at-domæner. Organet behandler tvister om ejendomsretten til .at-domæner, især tvister om retten til at bruge et navn og tegn, varemærker, ophavsret og konkurrence. Yderligere oplysninger (på tysk og engelsk) findes her Deutsch - English.

Der er også en særlig internetombudsmand, der hjælper med at bilægge tvister og behandler klager over forum shopping på internettet, dvs. at sagsøgeren vælger værneting i et land, hvis retsvæsen giver ham særlige fordele. Der betales et årligt medlemsgebyr (aktuelt 25 EUR) for brug af ombudsmandens tjenester. Yderligere oplysninger (på tysk og engelsk) findes her Deutsch.

TopTop

A. Voldgiftsretter

Civilproceslovens bestemmelser om voldgift (§§ 577-618) anvendes på enhver form for voldgift ved voldgiftsretter med sæde i Østrig. Civilprocesloven fastsætter generelle voldgiftsregler og sondrer hverken mellem rent nationale og internationale sager eller mellem tvister i handelssager og andre anliggender. Der er også særlige bestemmelser vedrørende grupper, som har brug for særlig beskyttelse, f.eks. forbrugere og arbejdstagere.

Alle økonomiske rettigheder, der kan indbringes for de almindelige domstole, kan principielt afgøres ved voldgift. Krav, der ikke (udelukkende) vedrører økonomiske rettigheder, kan afgøres ved voldgift, hvis parterne er i stand til at nå frem til et forlig. Krav vedrørende visse sagsområder lever objektivt set dog ikke op til de krav, der stilles for at afgøre dem ved voldgift. Det gælder i alt væsentligt familieretlige og boligretlige krav.

Voldgiftsretten kan kun afgøre en tvist, hvis begge parter er indforståede hermed. Voldgiftsaftalen skal vedrøre en bestemt tvist eller fremtidige tvister som følge af et bestemt retsforhold.

Parterne har stor frihed med hensyn til voldgiftsaftalens gennemførelse. De kan frit afgøre, om sagen skal behandles efter egne regler eller efter særlige procesregler, medmindre dette strider imod ufravigelige bestemmelser. Princippet om, at parterne har krav på en retfærdig behandling og på at blive hørt (ret til kontradiktion), er ufravigelige bestemmelser. Parternes ret til repræsentation af en befuldmægtiget efter eget valg kan heller ikke fraviges.

Voldgiftssagen ender normalt med en kendelse, der har samme formål og virkning som en dom i en almindelig civil sag. Voldgiftskendelsen får retsvirkning, når den er forkyndt for parterne, og kan fuldbyrdes efter en nærmere fastsat frist. Kendelsen er et fuldbyrdelsesgrundlag, som om nødvendigt kan tvangsfuldbyrdes af domstolene.

TopTop

Af bestemte årsager, der er fastsat i civilprocesloven, og som ikke kan fraviges, kan kendelsen omstødes ved en omstødelsessag anlagt ved de almindelige domstole. Som eksempel kan nævnes krænkelse af retten til kontradiktion, manglende subjektiv ret til at henvise sagen til voldgift, krænkelse af ufravigelige voldgiftsregler og af ordre public i procesretlig sammenhæng, krænkelse af den objektive ret til at henvise sagen til voldgift og af ordre public i materielretlig sammenhæng.

Nyttige links

  • Østrigsk lovgivning Deutsch - English i Østrigs retsinformationssystem
  • Østrigs Forbundsjustitsministerium Deutsch - English - français
  • Institutionel voldgiftsret Deutsch - English ved Østrigs handelskammer

B. Forligsprocedurer for tvister på lejeområdet

For visse tvister angående Mietrechtsgesetz (lejeloven), Wohnungsgemeinnützigkeitsgesetz (lov om almennyttige boliger) og Wohnungseigentumsgesetz 2002 (lov om ejerboliger 2002), som skal afgøres ved en domstol som led i en sag inden for den frivillige retspleje, kræves det, før sagen kan indbringes for domstolene, at der er indledt en forligssag hos de lokale myndigheder, såfremt disse har et forligsorgan for den slags sager. I øjeblikket har de lokale myndigheder i Graz, Innsbruck, Klagenfurt, Leoben, Linz, Mürzzuschlag, Neunkirchen, Salzburg, St. Pölten, Stockerau og Wien sådanne organer.

TopTop

Inden for lejeretten er der f.eks. tale om sager om gennemførelse af vedligeholdelses- og forbedringsarbejde, rimeligheden ved den aftalte lejes størrelse og fordelingen af driftsomkostningerne.

Sager på disse sagsområder skal indbringes for forligsorganet, hvis lejegenstanden ligger i en af de nævnte kommuner, som har et forligsorgan. Det vil sige, at sagen i disse tilfælde kun kan indbringes for domstolene, hvis den forinden er blevet indbragt for kommunens forligsorgan, og hvis forligsorganet allerede har truffet afgørelse, eller sagen ikke er blevet afgjort inden for tre måneder.

Sager for forligsorganet behandles fortroligt og er således principielt ikke offentligt tilgængelige. Kun sagens parter har aktindsigt. Visse dokumenter er dog ikke omfattet af retten til aktindsigt. Det gælder, hvis aktindsigten kan være til skade for en parts eller tredjemands legitime interesser eller varetagelsen af myndighedens opgaver, eller hvis det vil bringe sagens formål i fare.

Det er tilladt, men ikke nødvendigt at lade sig repræsentere af en advokat.

Anmodninger, begæringer, ansøgninger, underretninger, klager og andre meddelelser til forligsorganet kan - afhængigt af de foreliggende tekniske muligheder - også indgives pr. telegram, telex og telefax, via automatisk dataoverførsel eller på enhver anden teknisk mulig måde. Det kan også ske elektronisk, hvis forligsorganet har det krævede tekniske udstyr.

I de fleste tilfælde kræves der dog en mundtlig forhandling, hvor parterne bør møde op personligt (og ikke f.eks. lade sig repræsentere af en advokat), da det i sig selv fremmer en mindelig bilæggelse af tvisten. Normalt vil det dog heller ikke være noget problem, da forligssagen gennemføres i den kommune, hvor lejegenstanden ligger.

TopTop

Forligssager på lejeområdet er gratis.

Hvis det ikke lykkes at finde en mindelig løsning, afgør forligsorganet sagen. Hvis en af parterne ikke er tilfreds med forligsorganets afgørelse, har den pågældende fra afgørelsens forkyndelse fire uger til at indbringe sagen for domstolene. Indbringes sagen for domstolene, mister forligsorganets afgørelse sin gyldighed. Begge parter kan desuden indbringe sagen for domstolene, hvis forligsorganet ikke har truffet afgørelse inden tre måneder. Så snart der bliver fremsat en sådan begæring på behørig vis, indstiller forligsorganet sagsbehandlingen.

Hvis ingen af parterne har indbragt sagen for domstolene inden fire uger efter forkyndelsen af forligsorganets afgørelse, får forligsorganets afgørelse retskraft. Den udgør dermed et fuldbyrdelsesgrundlag. Den pågældende lejesag kan så ikke mere indbringes for domstolene, og der er kun adgang til de retsmidler, der kan anvendes som led i fuldbyrdelsessagen.

Nyttige links

  • Wien by Deutsch - English
  • Om at bo og leve i Graz Deutsch - English

C. Mægling eller mediation i civile sager (særlig på det familieretlige område)

Her drejer det sig om konflikter i sager, der henhører under de almindelige civilretter. Bundesgesetz über Mediation in Zivilrechtssachen (forbundslov om mægling i civile sager) (BGBl I 2003/29) fastsætter detaljerede regler om mægling i konflikter, der henhører under de almindelige civilretter. Ved mægling i henhold til loven forstås, at mægleren eller mediatoren er en særligt uddannet person, som anvender anerkendte metoder.

TopTop

Mægleren skal ifølge loven være upartisk og tage sig særligt af begge parter uden at behandle den ene mere gunstigt end den anden. Mæglingsprocedurens forløb aftales principielt mellem parterne i konflikten, og den indgåede mæglingsaftale fastsætter principperne for proceduren. Mæglingssamtalernes indhold er fortroligt for alle, der deltager i dem, og ifølge civilproceslovens § 320, stk. 4, må mæglere ikke føres som vidner, hvis sagen efterfølgende indbringes for domstolene. Mæglere er bundet af den lovbestemte tavshedspligt. Personer, der overtræder tavshedspligten, drages strafferetligt til ansvar. Kun personer, der er opført på en særlig liste, kan fungere som mægler, så det sikres, at de har de nødvendige faglige kvalifikationer.

Der er intet krav om at lade sig repræsentere af en advokat. Medmindre andet er aftalt, kan parterne dog lade sig repræsentere af en advokat.

Formålet med mæglingen er at opnå enighed mellem parterne ved hjælp af mæglerens kommunikationsmetoder. Det er derfor ikke videre formålstjenligt at gennemføre mægling med elektroniske kommunikationsmidler. En mægler er ikke gratis. Prisen for mægling afhænger ikke af kravets værdi, men af hvor lang tid mægleren skal afsætte. Omkostningerne bæres principielt af parterne i fællesskab. Parterne i konflikten aftaler, hvordan omkostningerne skal fordeles. Der er generelt ikke adgang til retshjælp. I familieretlige sager kan Forbundsministeriet for Sundhed, Familie og Ungdom yde et tilskud, afhængigt af husstandens indkomst.

Da mæglingen er baseret på frivillighed, kan parterne til enhver tid afslutte den og indbringe sagen for en almindelig domstol. Ifølge § 22 i Zivilrechts-Meditations-Gesetz (lov om mægling i civile sager) indebærer indledning og fortsættelse af mægling ved en registreret mægler, at forældelsen af de rettigheder og krav, som mæglingen vedrører, og andre frister for påberåbelse heraf bliver afbrudt. Forældelsen og eventuelle andre frister løber således først videre, når mæglingen ophører.

TopTop

Mæglingsproceduren har til formål at opnå enighed mellem parterne og dermed nå frem til en aftale. Aftalen kan ikke gennemtvinges ved domstolene, men der er tale om et løsningsforslag, der kan lægges til grund ved en senere retsafgørelse. Selv efter at der er fundet frem til en løsning ved mægling, har parterne til enhver tid mulighed for at indbringe sagen for en almindelig domstol.

Nyttige links

  • Østrigsk lovgivning Deutsch - English i Østrigs retsinformationssystem
  • Østrigs Forbundsjustitsministerium Deutsch - English - français

D. Forligsorganet for sager på teleområdet

Forligsorganet behandler tvister vedrørende teletjenester. Proceduren bruges primært til tvister om regninger og omkostninger, men den kan også bruges til klager over tjenesters kvalitet. Sager kan indbringes både af forbrugere og interesseorganisationer. Forligsmægling er dog ikke obligatorisk.

Selve proceduren er reguleret i Telekommunikationsgesetz (TKG 2003) (lov om telekommunikation). § 122 i TKG 2003 bestemmer, at reguleringsmyndigheden skal udstede instrukser om gennemførelsen af tvistbilæggelsesproceduren.

TopTop

En tvist kan kun bilægges udenretsligt, hvis alle parterne indgiver skriftlig anmodning herom til forligsorganet, RTR-GmbH, og det ikke er lykkedes at bilægge tvisten på anden vis. Det står parterne i konflikten frit for, om de vil deltage i proceduren, og forhandlingerne kan til enhver tid afbrydes uden begrundelse.

Klagerne kan under hele sagens gang lade sig repræsentere af en advokat eller anden tillidsperson. Teleoperatørerne skal efter anmodning udpege en person, der er bemyndiget til at gennemføre forligssagen og forhandlingerne og til at indgå en mindelig løsning.

Parterne skal indgive deres argumenter skriftligt eller ad elektronisk vej. Det gælder også for fremsendelsen af dokumenter. Forligsorganet udarbejder på basis af de argumenter, der fremføres af parterne, og en udtalelse fra en teknisk rådgiver et løsningsforslag, som parterne har en nærmere fastsat frist til at underskrive og returnere til forligsorganet. Returneres løsningsforslaget ikke, kan forligsorganet indkalde alle parter til en mundtlig forhandling, hvis det anser det for formålstjenligt, og klageren ikke gør indsigelse. Forligsorganets henstilling er alene et forslag og kan ikke gennemtvinges ved domstolene, men med begge parters skriftlige samtykke kan den få status som et privatretligt forlig.

Selve forligssagen er gratis, men omkostningerne til repræsentation bæres af parterne hver især. Er klageren ikke forbruger, kan forligsorganet kræve, at han betaler kontante udgifter. Der er ikke adgang til retshjælp, men forbrugere kan i visse tilfælde få godtgjort rejseudgifter.

Det står parterne frit for at indbringe sagen for domstolene, mens forhandlingerne står på, eller når de er afsluttet. Det har dog opsættende virkning at indbringe en sag for forligsorganet, dvs. regningen forfalder først, når sagen er færdigbehandlet.

TopTop

Nyttige links

  • Østrigsk lovgivning Deutsch - English i Østrigs retsinformationssystem
  • Rundfunk & Telekom Regulierungs-GmbH (reguleringsmyndighed for radio- og tv-virksomhed og telekommunikation) Deutsch - English

E. Kommunale forligsorganer

De kommunale forligsorganer er offentlige myndigheder på lokalt plan. De er ikke beføjet til at træffe afgørelse. De kan kun forsøge at fremme et frivilligt forlig, f.eks. vedrørende pengekrav og krav på løsøre, tvister om skel, tvister om ejerforholdet og sager om ærekrænkelse. Det er frivilligt at indbringe sager for de kommunale forligsorganer.

Kommunale forligsorganer oprettes efter den enkelte delstatslovgivers beslutning. Seks delstater har i øjeblikket sådanne forligsorganer.

De kommunale forligsorganer består af tillidspersoner (normalt tre), som vælges af kommunalrådet. Ifølge loven må forligsforhandlinger i de kommunale forligsorganer ikke føres til protokols.

Det står parterne frit for, om de vil møde op personligt til forligsforhandlingerne, eller om de vil lade sig repræsentere af en befuldmægtiget. Der er intet krav om at lade sig repræsentere af en advokat. Der er principielt intet krav om fremmøde ved forligsforhandlinger, men parterne skal melde forfald i god tid.

TopTop

Det kommunale forligsorgan skal høre begge parter. Sagen behandles mundtligt og kan ikke afvikles ad elektronisk vej.

Proceduren er gratis.

Fører forligssamtalerne ikke til noget resultat, kan sagen indbringes for en almindelig domstol. Proceduren berører hverken forældelsesfrister eller eventuelle andre frister.

Forlig, der indgås ved et kommunalt forligsorgan, har samme virkning som retsforlig og kan således tvangsfuldbyrdes af domstolene.

F. Advokatrådenes voldgiftsretter og forligsorganer

Civil-, handels-, erhvervs- og lejeretlige tvister kan bilægges udenretsligt ved advokatrådenes voldgiftsretter og forligsorganer, men det er baseret på frivillighed.

Advokatrådene i Østrig har hver deres egne regler for voldgifts- og forligsprocedurer ved et af de østrigske advokatråds forligsorganer eller ved en voldgiftsret, og voldgifts- eller forligssager ved en bestemt voldgiftsret eller et bestemt forligsorgan gennemføres efter det pågældende advokatråds regler. Forligssager er ikke reguleret i lovgivningen. Yderligere oplysninger om voldgift findes i punkt A).

Aftaler om, at en sag først kan indbringes for domstolene, når man har forsøgt at bilægge tvisten i mindelighed, er bindende i voldgiftssagen, men ikke i forligssagen.

Forligsmænd i forligssager og voldgiftsmænd i voldgiftssager ved et forligs- eller voldgiftsorgan, der er oprettet af et østrigsk advokatråd, er advokater. Forligs- og voldgiftsmændene skal varetage deres hverv fuldstændig uafhængigt og upartisk efter bedste evne og overbevisning og i overensstemmelse med en advokats fagetiske pligter. De er bundet af tavshedspligt om alt, hvad de får kendskab til under varetagelsen af hvervet, og skal oplyse om alle forhold, der kan bringe deres uafhængighed eller upartiskhed over for parterne i fare.

TopTop

Det er naturligvis tilladt at lade sig repræsentere eller rådgive af en advokat under forligs- og voldgiftssager, men der er intet lovkrav herom. Der er ikke adgang til retshjælp.

Omkostningerne i sager ved et forligsorgan og forligsmandens honorar beregnes ud fra tariffer, som fås hos det pågældende advokatråd. Parterne betaler principielt deres egne omkostninger (f.eks. forligsgebyrer, repræsentation og rådgivning, tolkning og oversættelse). Det står dem dog frit for at indgå en indbyrdes aftale om omkostningsfordeling.

Omkostningerne i sager ved en voldgiftsret og voldgiftsmandens eller ‑mændenes vederlag beregnes ud fra voldgiftsgebyrer. Gebyrerne fastsættes i forhold til kravets værdi ud fra de tariffer, der er vedføjet som bilag til det pågældende advokatråds voldgiftsregler. Godtgørelsen af udgifter beror på, hvem der vinder sagen, medmindre andet er aftalt i voldgiftsaftalen eller voldgiftsbestemmelsen.

I forligssager ved et østrigsk advokatråds forligsorgan indgår parterne en aftale, og forligsmanden kan efter parternes ønske føre resultatet til protokols. Den pågældende aftale er ganske vist bindende, men kan ikke tvangsfuldbyrdes. Overholdes den ikke, er der klageadgang ved en national domstol eller voldgiftsret. Derefter er det muligt at begære tvangsfuldbyrdelse på normal vis.

En voldgiftskendelse afsagt af en voldgiftsret ved et østrigsk advokatråd kan fuldbyrdes, når fristen er udløbet. Derefter er det muligt at begære tvangsfuldbyrdelse på normal vis (se også punkt A)).

Nyttigt link

  • Generelle oplysninger findes på webstedet Deutsch for Østrigs sammenslutning af advokatråd (serviceydelser/voldgiftsret), hvor der også er en oversigt over de enkelte advokatråds websteder.

« Alternativ konfliktløsning - Generelle oplysninger | Østrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 24-10-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige