Navigation path

Forside Kontakt Oversigt

Om borgerinitiativer

Find et initiativ

Iværksæt et initiativ

  • RSS
Spørgsmål og svar

Generelle spørgsmål og svar vedrørende det europæiske borgerinitiativ

  1. Hvad er forskellen mellem et europæisk borgerinitiativ og et andragende?
  2. Er borgerinitiativer et kendt fænomen i medlemslandene?
  3. Kan jeg foreslå en traktatændring gennem et europæisk borgerinitiativ?
  4. Kan initiativtagerne søge nogen form for EU-midler?
  5. Er det muligt at fremsætte et initiativ, der er i strid med et andet igangværende initiativ? Er det muligt at fremsætte det samme initiativ flere gange?
  6. Kan initiativtagerne trække et forslag til borgerinitiativ tilbage?

Forberedelse og dannelse af en borgerkomité

  1. Ifølge reglerne skal komitéens syv medlemmer bo i syv forskellige medlemslande. Skal de også være af syv forskellige nationaliteter – eller kan nogle af medlemmerne have samme nationalitet?
  2. Kan borgere fra lande uden for EU fremsætte et borgerinitiativ / være med i en borgerkomité?
  3. Hvor gammel skal man være for at være med i en borgerkomité?
  4. Skal man være optaget på en valgliste for at være med i en borgerkomité?
  5. Hvor mange komitémedlemmer skal man angive for at kunne registrere et initiativforslag?
  6. Kan medlemmer af Europa-Parlamentet være med i en borgerkomité?
  7. Hvilken rolle har komitéens kontaktpersoner?

Registrering af initiativforslaget

  1. Hvilke oplysninger skal angives for at registrere et initiativforslag?
  2. Hvilke oplysninger bliver offentliggjort på webstedet, når initiativforslaget er registreret?
  3. På hvilke sprog kan man registrere et initiativforslag?
  4. Oversætter Kommissionen forslagene til initiativer?
  5. Hvilke klagemuligheder har borgerkomitéen, hvis Kommissionen nægter at registrere deres initiativforslag?
  6. Hvor kan jeg finde oplysninger om initiativforslag, der ikke er blevet registreret af Kommissionen?

Indsamling af støttetilkendegivelser

  1. Hvornår kan initiativtagerne begynde at indsamle støttetilkendegivelser til deres initiativforslag? Hvor lang tid har de til at indsamle dem?
  2. Kan initiativtagerne anvende den samme formular til indsamling af underskrifter fra alle EU-borgere?
  3. Skal formularerne være på det eller de officielle sprog i det medlemsland, hvor støttetilkendegivelserne indsamles? Er der andre sprogkrav?
  4. Der skal indsamles et minimum af støttetilkendegivelser i mindst syv medlemslande. Hvad sker der med de støttetilkendegivelser, der er indsamlet i lande, hvor man ikke når op på minimumsantallet?
  5. Hvor gammel skal man være for at kunne underskrive et initiativ?
  6. Skal man være optaget på en valgliste for at kunne underskrive et initiativ?
  7. Kan borgere fra ikke-EU-lande med bopæl i EU underskrive et borgerinitiativ?
  8. Hvis en borger er statsborger i ét medlemsland og bor i et andet, i hvilket medlemsland vil vedkommendes støttetilkendegivelse da blive medregnet?
  9. Kan EU-borgere, der bor uden for EU, underskrive et borgerinitiativ? I hvilket medlemsland vil deres støttetilkendegivelse blive medregnet?
  10. Hvordan kan borgere, der støtter et initiativ, vide sig sikre på, at deres personlige oplysninger ikke anvendes til andre formål?
  11. Kan initiativtagerne gemme oplysninger om underskriverne med henblik på informationsformidling?

Onlineindsamlingssystemet attesteres af en kompetent national myndighed

  1. Hvordan kan borgerne vide, om det er sikkert at underskrive et initiativ via internettet?
  2. Kan initiativtagere anvende mere end ét indsamlingssystem (for eksempel et for hvert land)?
  3. Kan initiativtagere anvende ét enkelt onlineindsamlingssystem for alle medlemslande?
  4. Kan initiativtagerne anmode de relevante nationale myndigheder om at attestere deres onlineindsamlingssystem, inden Kommissionen har registreret deres initiativforslag?
  5. Hvilket format kan initiativtagerne anvende til at fremsende de støttetilkendegivelser, der er indsamlet online, til de kompetente nationale myndigheder, så de kan kontrollere dem?
  6. Hvilke klagemuligheder har initiativtagerne, hvis en kompetent national myndighed ikke udsteder attesten inden for fristen på en måned?

Kommissionens software til onlineindsamlingssystemer

  1. Hvor finder jeg oplysninger og vejledning om Kommissionens software?
  2. Kan jeg foretage ændringer i Kommissionens software?

De nationale myndigheders kontrol af støttetilkendegivelserne

  1. Hvilke oplysninger skal underskriverne angive i deres støttetilkendegivelse?
  2. Hvordan kontrolleres støttetilkendegivelserne?
  3. Hvilke klagemuligheder har initiativtagerne, hvis de kompetente nationale myndigheder ikke udsteder attesterne inden for fristen på tre måneder?

Indgivelse af initiativet til Kommissionen

  1. Skal initiativtagerne indgive alle støttetilkendegivelserne til Kommissionen?

Kommissionens behandling og svar

  1. Hvad sker der efterfølgende, hvis Kommissionen beslutter at fremsætte forslag til lovgivning på grundlag af borgerinitiativet?
  2. Hvad sker der, hvis Kommissionen beslutter ikke at reagere på et borgerinitiativ? Har man mulighed for at klage?




Generelle spørgsmål og svar vedrørende det europæiske borgerinitiativ

  1. Hvad er forskellen mellem et europæisk borgerinitiativ og et andragende?
    Retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet – en ret, der også er omhandlet i de tidligere traktater – er meget forskellig fra borgerinitiativet, som indføres med Lissabontraktaten.
    • Andragender kan indgives af EU-borgere og af fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i et medlemsland, enten individuelt eller sammen med andre borgere eller personer.
    • Andragender skal vedrøre forhold, der falder ind under EU's virksomhed, og som berører dem direkte (f.eks. en klage).
    • Andragender sendes til Europa-Parlamentet i dets egenskab af borgernes direkte repræsentant på EU-plan.
    • I forbindelse med andragender er der ingen formelle krav om et minimum af underskrifter eller en bred støtte i flere forskellige EU-lande.
    • Med borgerinitiativet derimod får man mulighed for direkte at opfordre Kommissionen til at fremsætte nye forslag til retsakter – hvis man har tilstrækkelig støtte rundt om i EU.

    Læs mere om andragender til Europa-Parlamentet.
  2. Er borgerinitiativer et kendt fænomen i medlemslandene?

    Ja. I de fleste medlemslande findes der borgerinitiativer på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Men deres formål og procedurer er meget forskellige.

    Eksempler på nationale borgerinitiativer
    Italien, Letland, Litauen, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Ungarn og Østrig.

    Eksempler på regionale borgerinitiativer
    Nederlandene, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig.

    Eksempler på lokale borgerinitiativer
    Belgien, Italien, Luxembourg, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland og Ungarn.

    Uden for EU
    Bl.a. Schweiz og USA.

  3. Kan jeg foreslå en traktatændring gennem et europæisk borgerinitiativ?

    Nej. I henhold til traktaten kan borgerinitiativer kun vedrøre spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.

  4. Kan initiativtagerne søge nogen form for EU-midler?

    Nej. Der er ikke afsat EU-midler til dette formål.

  5. Er det muligt at fremsætte et initiativ, der er i strid med et andet igangværende initiativ? Er det muligt at fremsætte det samme initiativ flere gange?

    Ja. Begge dele er mulige.

  6. Kan initiativtagerne trække et forslag til borgerinitiativ tilbage?

    Ja – når som helst inden de sender støttetilkendegivelserne til kontrol hos de kompetente nationale myndigheder.

    Man kan ikke fortryde en tilbagetrækning. Et tilbagetrukket initiativ kan ikke indgives, og alle støttetilkendegivelser, der er indsamlet, bliver ugyldige.

    Man vil dog stadig kunne se de tilbagetrukne initiativer her på webstedet under bortfaldne initiativer

Forberedelse og dannelse af en borgerkomité

  1. Ifølge reglerne skal komitéens syv medlemmer bo i syv forskellige medlemslande. Skal de også være af syv forskellige nationaliteter – eller kan nogle af medlemmerne have samme nationalitet?

    Det, der tæller, er bopælslandet. Medlemmerne kan have samme eller forskellig nationalitet.

  2. Kan borgere fra lande uden for EU fremsætte et borgerinitiativ / være med i en borgerkomité?

    Nej. Borgerkomitéens medlemmer skal være EU-borgere (statsborgere i et medlemsland).

  3. Hvor gammel skal man være for at være med i en borgerkomité?

    Borgerne skal være 18 år, undtagen hvis de er statsborgere eller bosiddende i Østrig, så skal de være 16 år (dvs. gamle nok til at have valgret til Europa-Parlamentet).

  4. Skal man være optaget på en valgliste for at være med i en borgerkomité?

    Nej. Man behøver blot at have nået den alder, hvor man får valgret til Europa-Parlamentet (se forrige spørgsmål).

  5. Hvor mange komitémedlemmer skal man angive for at kunne registrere et initiativforslag?

    Kommissionen skal kontrollere, at der er syv medlemmer, som er bosat i syv forskellige medlemslande (ingen medlemmer af Europa-Parlamentet). Derfor skal man kun angive oplysninger om disse syv medlemmer i registreringsformularen.

  6. Kan medlemmer af Europa-Parlamentet være med i en borgerkomité?

    Ja, men de kan ikke medregnes blandt de mindst syv borgere fra syv forskellige medlemslande, der kræves. Derfor kan de ikke være blandt de syv medlemmer, der nævnes i registreringsformularen.

  7. Hvilken rolle har komitéens kontaktpersoner?

    Kontaktpersonerne – repræsentanten og dennes stedfortræder – har mandat til at tale og handle på borgerkomitéens vegne.

    De fungerer som bindeled mellem komitéen og Europa-Kommissionen under hele proceduren og administrerer bl.a. alle henvendelser til Kommissionen om deres initiativforslag.

    De har begge adgang til initiativtagernes brugerkonto og modtager alle henvendelser fra Kommissionen.

Registrering af initiativforslaget

  1. Hvilke oplysninger skal angives for at registrere et initiativforslag?
    • Titlen på forslaget til borgerinitiativ (højst 100 skrifttegn)
    • Emnet(højst 200 skrifttegn)
    • Beskrivelse af formålene med det forslag til borgerinitiativ, som Kommissionen opfordres til at træffe foranstaltninger på grundlag af (højst 500 skrifttegn)
    • De bestemmelser i traktaterne, som initiativtagerne anser for relevante for det foreslåede tiltag
    • Personoplysninger om borgerkomitéens syv medlemmer (deres fulde navn, postadresse, nationalitet og fødselsdato) med specifik angivelse af repræsentanten og dennes stedfortræder samt disses e-mail-adresser
    • Dokumenter, der viser fulde navn, postadresse, nationalitet og fødselsdato for de syv medlemmer af borgerkomiteen.
    • Alle kilder til støtte og finansiering af forslaget til borgerinitiativ (på tidspunktet for registreringen) på mindst 500 euro om året pr. bidragyder.

    Hvis de vil, kan initiativtagerne desuden vedføje:
    • et link til deres eventuelle websted om initiativet
    • et bilag (højst 5 MB) med mere detaljerede oplysninger om emnet for, formålene med og baggrunden for forslaget til borgerinitiativ
    • et udkast til retsakt (højst 5 MB).
  2. Hvilke oplysninger bliver offentliggjort på webstedet, når initiativforslaget er registreret?

    Alle oplysninger om det pågældende initiativforslag (titel, emne, formål, bestemmelser i traktaterne, som initiativtagerne anser for relevante, og andre eventuelle oplysninger) og dets støtte- og finansieringskilder.

    Med hensyn til initiativtagernes personoplysninger offentliggør vi kun deres fulde navn og kontaktpersonernes e-mail-adresse (repræsentanten og stedfortræderen).

    Læs også erklæringen om databeskyttelse

  3. På hvilke sprog kan man registrere et initiativforslag?
    Alle officielle EU-sprog kan benyttes.
  4. Oversætter Kommissionen forslagene til initiativer?

    Nej. Det er initiativtagernes ansvar at oversætte deres initiativforslag til de sprog, de ønsker.

    Når registreringen på et af de officielle sprog er bekræftet, kan initiativtagerne indsende oversættelser af deres initiativforslag til Kommissionen på andre officielle EU-sprog (som minimum titel, emne og formål). Inden Kommissionen opfører forslagene i registret, kontrollerer den, at der ikke er åbenbart væsentlige uoverensstemmelser med den originale versions titel, emne og formål.
  5. Hvilke klagemuligheder har borgerkomitéen, hvis Kommissionen nægter at registrere deres initiativforslag?

    Beslutningen om registreringen er baseret på et retligt grundlag. Den kan derfor anfægtes. Hvis Kommissionen afslår at registrere et borgerinitiativ, underretter den initiativtagerne om årsagen hertil og om alle deres retlige og udenretlige klagemuligheder.

    Man kan bl.a. henvende sig til EU-Domstolen eller til Den Europæiske Ombudsmand (for at klage over fejl og forsømmelser).
  6. Hvor kan jeg finde oplysninger om initiativforslag, der ikke er blevet registreret af Kommissionen?

    Kommissionens negative svar på initiativforslag, der ikke opfyldte betingelserne for registrering ifølge forordningen om borgerinitiativer, finder du her.

Indsamling af støttetilkendegivelser

  1. Hvornår kan initiativtagerne begynde at indsamle støttetilkendegivelser til deres initiativforslag? Hvor lang tid har de til at indsamle dem?
    De kan begynde, så snart de har fået bekræftelse på, at Kommissionen har registreret initiativforslaget.

    Initiativtagerne har et år til at indsamle støttetilkendegivelserne fra og med den dag, hvor initiativforslaget blev registreret.

  2. Kan initiativtagerne anvende den samme formular til indsamling af underskrifter fra alle EU-borgere?

    NEJ – initiativtagerne skal bruge forskellige formularer, alt efter hvilket medlemsland underskriverne kommer fra. Det vil sige, at alle underskrivere på en given formular skal komme fra det samme medlemsland.

    På hver formular skal initiativtagerne først angive, hvilket medlemsland den skal sendes til. Kun borgere, som har ret til at skrive under for dette land, kan bruge formularen.

  3. Skal formularerne være på det eller de officielle sprog i det medlemsland, hvor støttetilkendegivelserne indsamles? Er der andre sprogkrav?

    Initiativtagerne kan indsamle støttetilkendegivelser på et hvilket som helst EU-sprog, uanset land.

    Oplysningerne om initiativforslaget i formularen (punkt 5-7 i bilag III til forordningen) skal dog være på et af de sprog, som initiativforslaget er gjort tilgængeligt på her på webstedet.

  4. Der skal indsamles et minimum af støttetilkendegivelser i mindst syv medlemslande. Hvad sker der med de støttetilkendegivelser, der er indsamlet i lande, hvor man ikke når op på minimumsantallet?

    Disse støttetilkendegivelser vil naturligvis tælle med i det samlede antal underskrifter for at komme op på den million, der kræves, men de pågældende medlemslande medregnes ikke i den påkrævede fjerdedel af medlemslandene.

  5. Hvor gammel skal man være for at kunne underskrive et initiativ?

    Borgerne skal være 18 år, undtagen hvis de er statsborgere eller bosiddende i Østrig, så skal de være 16 år (dvs. gamle nok til at have valgret til Europa-Parlamentet).

  6. Skal man være optaget på en valgliste for at kunne underskrive et initiativ?

    Nej. Man behøver blot at have nået den alder, hvor man får valgret til Europa-Parlamentet (se forrige spørgsmål).

  7. Kan borgere fra ikke-EU-lande med bopæl i EU underskrive et borgerinitiativ?

    Nej. Kun EU-borgere (dvs. statsborgere i et medlemsland) kan skrive under.

  8. Hvis en borger er statsborger i ét medlemsland og bor i et andet, i hvilket medlemsland vil vedkommendes støttetilkendegivelse da blive medregnet?
    Alt efter hvilke oplysninger der kræves af de pågældende medlemslande, kan personen vælge mellem de to lande, men vedkommende kan dog kun underskrive et initiativ én gang. De oplysninger, som personen angiver i sin støttetilkendegivelse (f.eks. pasnummer eller opholdstilladelsens nummer), bestemmer, hvilket medlemsland støttetilkendegivelsen medregnes i.
    Eksempel
    En østriger, der bor i Estland, kan enten
    • udfylde formularen for Estland og angive fulde fornavne, efternavne, adresse, fødselsdato- og sted samt nationalitet – i det tilfælde bliver støttetilkendegivelsen kontrolleret og dermed medregnet i Estland
    • eller udfylde formularen for Østrig og angive ovennævnte oplysninger samt et personligt ID-dokumentnummer, der accepteres i Østrig, jf. listen i forordningens bilag III, del C (pas- eller identitetskortnummer) – i det tilfælde bliver støttetilkendegivelsen kontrolleret og dermed medregnet i Østrig.

    Borgerne kan under alle omstændigheder kun underskrive et initiativ én gang.
  9. Kan EU-borgere, der bor uden for EU, underskrive et borgerinitiativ? I hvilket medlemsland vil deres støttetilkendegivelse blive medregnet?

    Det kommer an på det medlemsland, de er statsborgere i.

    Om de kan skrive under eller ej afhænger af det pågældende lands krav. Nogle medlemslande har ikke mulighed for at kontrollere støttetilkendegivelser fra statsborgere, som bor uden for EU.

    De borgere, som har denne mulighed, medregnes i det medlemsland, hvor de er statsborgere.

  10. Hvordan kan borgere, der støtter et initiativ, vide sig sikre på, at deres personlige oplysninger ikke anvendes til andre formål?

    Forordningen om borgerinitiativer sikrer, at alle relevante aktører – initiativtagerne, medlemslandene og Kommissionen – garanterer fuld databeskyttelse i forbindelse med forberedelsen og opfølgningen af et borgerinitiativ.

    Gældende databeskyttelseslovgivning finder anvendelse ved behandling af personoplysninger i forbindelse med et borgerinitiativ. Initiativtagerne vil som registeransvarlige kunne drages til ansvar for skader, som de forårsager, i overensstemmelse med gældende national lovgivning og kunne pålægges passende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af forordningen.

  11. Kan initiativtagerne gemme oplysninger om underskriverne med henblik på informationsformidling?

    Ikke de oplysninger, der er angivet på formularen for støttetilkendegivelse. Oplysninger om underskriverne må kun anvendes som støtte til et initiativforslag (se artikel 12, stk. 3, i forordningen om borgerinitiativer). Initiativtagerne kan imidlertid bede om underskrivernes kontaktoplysninger separat, så de kan holde dem informerede, forudsat at de overholder lovgivningen om databeskyttelse.

Onlineindsamlingssystemet attesteres af en kompetent national myndighed

  1. Hvordan kan borgerne vide, om det er sikkert at underskrive et initiativ via internettet?

    Inden initiativtagerne begynder at indsamle støttetilkendegivelser online, skal de have deres onlineindsamlingssystem attesteret af de relevante nationale myndigheder.

    Myndighederne kontrollerer bl.a., at systemet overholder de tekniske og sikkerhedsmæssige minimumskrav i artikel 6 i forordningen om borgerinitiativer. I den forbindelse kontrollerer myndighederne, at systemet opfylder de detaljerede tekniske specifikationer, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1179/2011 om fastsættelse af tekniske specifikationer for onlineindsamlingssystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer.

    Det gælder også, når de anvender den open source-software, som Kommissionen stiller til rådighed.

  2. Kan initiativtagere anvende mere end ét indsamlingssystem (for eksempel et for hvert land)?

    Ja, men systemerne skal godkendes hver for sig.

  3. Kan initiativtagere anvende ét enkelt onlineindsamlingssystem for alle medlemslande?

    Ja. Systemet skal kun godkendes én gang – af en myndighed i det land, hvor oplysningerne vil blive opbevaret.

  4. Kan initiativtagerne anmode de relevante nationale myndigheder om at attestere deres onlineindsamlingssystem, inden Kommissionen har registreret deres initiativforslag?

    JA – de skal imidlertid angive den nøjagtige titel på initiativforslaget, når de anmoder om attestering.

    Det påvirker dog ikke Kommissionens beslutning om at registrere et initiativ eller ej, at onlineindsamlingssystemet er blevet godkendt.

  5. Hvilket format kan initiativtagerne anvende til at fremsende de støttetilkendegivelser, der er indsamlet online, til de kompetente nationale myndigheder, så de kan kontrollere dem?

    Initiativtagerne kan indsende deres støttetilkendegivelser til de kompetente nationale myndigheder i papirform eller elektronisk. Støttetilkendegivelser, der indsamles online, kan enten udskrives og sendes med posten eller sendes elektronisk på sikker vis, f.eks. som krypterede filer på en cd-rom. Xml-filer kan også anvendes, hvis den nationale myndighed accepterer dem. Kommissionens software giver mulighed for at eksportere støttetilkendegivelser i xml-format.

  6. Hvilke klagemuligheder har initiativtagerne, hvis en kompetent national myndighed ikke udsteder attesten inden for fristen på en måned?

    Initiativtagerne kan udnytte de klagemuligheder, der findes på nationalt plan. De kan henvende sig til nationale administrative eller retlige myndigheder (herunder nationale eller regionale ombudsmænd).

    Initiativtagerne kan også indgive en klage til Europa-Kommissionen for manglende overholdelse af EU-retten.

Kommissionens software til onlineindsamlingssystemer

  1. Hvor finder jeg oplysninger og vejledning om Kommissionens software?

    Du kan hente de seneste versioner af softwaren på JoinUp. Her finder du også tidligere versioner og alle oplysninger om, hvordan du downloader og anvender softwaren (du finder dokumentationen under "e-Library"). På siderne "Forums" og "News & blogs" kan du desuden stille spørgsmål om softwaren og læse svarene på andres spørgsmål.

  2. Kan jeg foretage ændringer i Kommissionens software?

    Kommissionens software indeholder alle de funktioner, du har brug for til at indsamle støttetilkendegivelser på nettet ifølge reglerne i forordningen om borgerinitiativer. Som initiativtager kan du dog få brug for at ændre noget, så softwaren passer bedre til dine behov og præferencer. Da der er tale om open source-software, kan du ændre i alle dele af programmet.

    Hvis du foretager ændringer, skal du dog sikre, at softwaren stadig opfylder kravene i artikel 6, stk. 4, i forordningen om borgerinitiativer og de tekniske specifikationer i (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1179/2011).

    Hvis du ændrer ved centrale funktioner i softwaren, kan vi ikke længere garantere, at alle krav er opfyldt. Den nationale myndighed vil da kontrollere systemet som om, at det ikke anvendte Kommissionens software (softwaren omfatter en hashkode, som den kompetente nationale myndighed kan kontrollere for at sikre sig, at softwaren ikke er blevet ændret). Funktioner på databaseniveau (f.eks. reglerne for den automatiske valideringsproces af indtastede oplysninger) kan du godt ændre, uden at det påvirker specfikationerne i forordningen.

De nationale myndigheders kontrol af støttetilkendegivelserne

  1. Hvilke oplysninger skal underskriverne angive i deres støttetilkendegivelse?

    Oplysningerne afhænger af, hvilket medlemsland de kommer fra. Det er nemlig medlemslandene, der kontrollerer, at underskrivernes støttetilkendegivelser er gyldige, og attesterer, at der er indsamlet tilstrækkelig mange gyldige underskrifter i hvert land. De oplysninger, der kræves, svarer derfor til, hvad medlemslandene anser for nødvendigt for at kontrollere en støttetilkendegivelse.

    De oplysninger, der kræves, kan være deres fornavn, efternavn, adresse, fødselsdato og fødested, nationalitet og for visse medlemslandes vedkommende også et personnummer.

    Visse medlemslande kræver ikke alle disse oplysninger (f.eks. fuld adresse, fødested og fødselsdato).

    Se de fuldstændige oplysninger i de to modeller for støttetilkendegivelsesformularer i bilag III (del A og B) til forordningen om borgerinitiativer.

    Med hensyn til de personlige ID-numre, der kræves i nogle medlemslande, kan du i bilag III, del C, se, hvilke dokumenter og ID-numre der godkendes i hvilke lande.

  2. Hvordan kontrolleres støttetilkendegivelserne?

    Initiativtagerne skal sende formularerne for støttetilkendegivelse til de kompetente nationale myndigheder, som derefter foretage en passende kontrol for at bekræfte antallet af gyldige indsamlede støttetilkendegivelser. Kontrollen kan bl.a. bygge på stikprøver.

  3. Hvilke klagemuligheder har initiativtagerne, hvis de kompetente nationale myndigheder ikke udsteder attesterne inden for fristen på tre måneder?

    Initiativtagerne kan udnytte de klagemuligheder, der findes på nationalt plan. De kan henvende sig til nationale administrative eller retlige myndigheder (herunder nationale eller regionale ombudsmænd).

    Initiativtagerne kan også indgive en klage til Europa-Kommissionen for manglende overholdelse af EU-retten.

Indgivelse af initiativet til Kommissionen

  1. Skal initiativtagerne indgive alle støttetilkendegivelserne til Kommissionen?

    Nej. De skal bare via deres brugerkonto her på webstedet indsende indgivelsesformularen sammen med kopier af alle de attester, de har modtaget fra de kompetente nationale myndigheder, og som bekræfter, at de har indsamlet det nødvendige antal støttetilkendegivelser.

Kommissionens behandling og svar

  1. Hvad sker der efterfølgende, hvis Kommissionen beslutter at fremsætte forslag til lovgivning på grundlag af borgerinitiativet?

    Kommissionens forslag skal følge den relevante lovgivningsprocedure.

    For at Kommissionens forslag kan blive til lovgivning, skal det vedtages af de lovgivende institutioner (som regel Europa-Parlamentet og Rådet, men i nogle tilfælde kun Rådet).

  2. Hvad sker der, hvis Kommissionen beslutter ikke at reagere på et borgerinitiativ? Har man mulighed for at klage?

    Nej. I modsætning til beslutninger om registrering bygger denne beslutning på Kommissionens politiske analyse af initiativet og kan ikke lægges til grund for en klage.

    Kommissionen er forpligtet til at foretage en saglig vurdering af opfordringerne i borgerinitiativer, men ikke til at fremsætte konkrete lovforslag.

    Hvis Kommissionen ikke reagerer på et borgerinitiativ, skal den dog på en klar måde redegøre for årsagen hertil.