Navigation path

Forside Kontakt Oversigt

Om borgerinitiativer

Find et initiativ

Organiser et initiativ

Læs mere

  • RSS
Spørgsmål og svar om EU's kompetenceområder og Europa-Kommissionens beføjelser




EU's kompetenceområder

  1. Hvilke beføjelser har EU? Hvor er de defineret?

    EU's beføjelser er defineret i EU-traktaterne (artikel 2-6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde – TEUF).

    Enekompetence
    (se artikel 3 i TEUF)
    Delt kompetence
    (se artikel 4 i TEUF)
    Kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemslandenes tiltag
    (se artikel 6 i TEUF)
    Kompetence til at træffe foranstaltninger for at sikre samordning af EU-landenes politik
    (se artikel 5 i TEUF)
    • Toldunionen
    • Fastlæggelse af de konkurrenceregler, der er nødvendige for det indre markeds funktion
    • Den monetære politik for de medlemslande, der har euroen som valuta
    • Bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik
    • Den fælles handelspolitik
    • Internationale aftaler
      • når indgåelsen har hjemmel i en lovgivningsmæssig EU-retsakt,
      • eller når den er nødvendig for at give EU mulighed for at udøve sin kompetence på internt plan,
      • eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.
    Juridisk bindende EU-retsakter på disse områder medfører ikke en harmonisering af nationale love og bestemmelser.

    EU-traktaten giver også EU beføjelse til at fastlægge og gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik.

    NB: Kommissionen har beføjelse til at fremsætte forslag til retsakter på de fleste af de politikområder, hvor EU kan handle. På visse af dem – f.eks. den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – kan Kommissionen dog ikke komme med forslag.

  2. Hvilke forskellige kategorier af beføjelser findes der?
    EU's beføjelser kan opdeles i tre kategorier:
    • EU har enekompetence (artikel 3 i TEUF) (kun EU kan handle)
    • EU og medlemslandene har delt kompetence (artikel 4 i TEUF) (medlemslandene kan kun handle, hvis EU har valgt ikke at gøre det)
    • EU har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemslandenes tiltag (artikel 6 i TEUF) – på disse områder kan EU ikke vedtage juridisk bindende retsakter, som kræver, at medlemslandene harmoniserer deres love og bestemmelser.
  3. Hvad betyder "delt kompetence"?

    "Delt kompetence" betyder, at både EU og medlemslandene kan vedtage juridisk bindende retsakter på det pågældende område.

    Men medlemslandene kan kun udøve deres kompetence, i det omfang EU ikke har udøvet sin.

  4. Kan EU harmonisere gældende lovgivning i medlemslandene på de områder, hvor EU har beføjelse til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemslandenes indsats?

    Nej. EU's juridisk bindende retsakter på disse områder kan ikke medføre harmonisering af nationale love eller bestemmelser.

Europa-Kommissionens beføjelser til at foreslå EU-retsakter

  1. Hvad er en EU-retsakt?

    EU's retsakter er lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige retsakter, som vedtages af EU-institutionerne.

    EU-institutionerne kan vedtage fem forskellige slags retsakter.

    Juridisk bindende retsakter
    • Forordninger
    • Direktiver
    • Afgørelser

    Ikke-bindende retsakter
    • Henstillinger
    • Udtalelser

    Læs mere i artikel 288 i TEUF.

  2. Hvad er Kommissionens rolle i EU's lovgivningsarbejde?

    Kommissionen fremsætter forslag til EU-retsakter. Forslaget skal vedtages af de lovgivende institutioner for at blive til lovgivning. Som regel vedtager Europa-Parlamentet og Rådet retsakterne i fællesskab. I visse tilfælde er det kun den ene institution.

    Et borgerinitiativ opfordrer Kommissionen til at vedtage en retsakt. Hvis Kommissionen beslutter at fremsætte et forslag, skal det vedtages af de lovgivende institutioner for at blive til lovgivning.

    Læs mere om EU's beslutningsproces i Sådan tages beslutningerne i EU.

  3. Kan Kommissionen foreslå retsakter på alle EU's kompetenceområder?

    Nej. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er f.eks. et af EU's kompetenceområder, men Kommissionen har ikke beføjelse til at fremsætte lovforslag på dette område.

  4. I hvilke tilfælde kan Kommissionen fremsætte forslag til retsakter?
    • I alle de tilfælde hvor en EU-retsakt skal vedtages ved en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure, hvis der ikke står noget andet i traktaterne,
    • OG
    • i alle de tilfælde hvor traktaterne tydeligt angiver, at Kommissionen har ansvaret for at foreslå en retsakt.
  5. Hvad går den almindelige lovgivningsprocedure ud på? Er det Kommissionen, der fremsætter forslag under denne procedure?

    Det er den sædvanlige beslutningsprocedure, der gælder på de fleste af EU's politikområder.

    Den er også kendt som den fælles beslutningsprocedure, fordi Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab vedtager forordninger, direktiver og afgørelser (se artikel 294 i TEUF). Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet kan vedtage retsakten på egen hånd.

    Det er Kommissionen, der fremsætter forslag til retsakter for Europa-Parlamentet og Rådet.

    Mere om den almindelige lovgivningsprocedure

  6. Hvad går den særlige lovgivningsprocedure ud på? Er det Kommissionen, der fremsætter forslag under denne form for procedure?

    Den særlige lovgivningsprocedure finder anvendelse i visse tilfælde, der er udtrykkeligt angivet i traktaterne. Den indebærer, at forordningen, direktivet eller afgørelsen vedtages af Europa-Parlamentet med deltagelse af Rådet eller af Rådet med deltagelse af Europa-Parlamentet (artikel 289, stk. 2, i TEUF).

    Procedurerne er forskellige alt efter, hvilke forhold de vedrører.

    Det er Kommissionen, der fremsætter forslag til retsakter for de lovgivende institutioner (Europa-Parlamentet og Rådet), undtagen når der står noget andet i traktaterne.

  7. Er der andre ikke-lovgivningsmæssige procedurer, der kan føre til, at EU vedtager en retsakt (som ikke er en lovgivningsmæssig retsakt) efter forslag fra Kommissionen?

    Ja. Traktaterne angiver, hvordan det foregår i de forskellige tilfælde.

    Sådanne retsakter vedtages kun på grundlag af et forslag fra Kommissionen, når det er angivet i traktaterne.