Navigation path

Danmark


Country info

Vidste du, at EU's budget...

  • bekæmper krisen ved at investere i vækst og beskæftigelse gennem projekter, der udforsker emner som grænseoverskridende infrastruktur, vedvarende og intelligent energi eller ungdomsarbejdsløshed
  • investerer kraftigt i dansk forskning, som er af afgørende betydning for Danmarks konkurrenceevne — og for Europas
  • er ved at blive moderniseret for at sikre, at EU‑midlerne bliver brugt mere effektivt på projekter, der fører til konkrete resultater i form af vækst og job
  • som modsvar til de aktuelle stramninger i medlemslandene har begrænset væksten i EU‑organernes administrative udgifter?

Hvad er EU's budget?

EU’s budget er et vigtigt redskab til at føre EU’s politik ud i livet. Det finansierer opgaver, som EU‑landene ikke selv kan betale for, eller som de kan finansiere på en mere økonomisk måde ved at gå sammen om udgifterne.

EU’s budget vedtages demokratisk. Det bliver udarbejdet af Kommissionen (EU’s udøvende organ) og derefter drøftet og vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union (som repræsenterer EU‑landene, herunder Danmark) og Europa‑Parlamentet (som har demokratisk valgte danske medlemmer).

Når budgettet er vedtaget, forvaltes det enten i fællesskab af EU‑landene og Kommissionen eller direkte af Kommissionen.

I praksis forvaltes 80 % af EU’s budget af de nationale eller regionale myndigheder. Gennem tilskud, lån og andre former for finansiering yder EU’s budget økonomisk støtte til hundredtusindvis af modtagere som f.eks. studerende, forskere, ngo’er, SMV’er, byer, regioner og mange andre.

Hvor kommer pengene fra?

EU’s budget finansieres primært af »egne indtægter«, som består af tre indtægtskilder:

  • told af import fra lande uden for EU og sukkerafgifter,
  • en lille del af momsen i EU‑landene,
  • bidrag fra hvert EU‑land, der svarer til landets andel af bruttonationalindkomsten (BNI) i EU. BNI finansierer størstedelen af EU’s budget (74 % i 2013).

Systemet er vedtaget enstemmigt af EU‑landene for en syvårig periode og godkendt af landenes parlamenter. Det skal sørge for pålidelige og tilstrækkelige indtægter til EU’s budget og samtidig tage hensyn til medlemslandenes evne til at betale. Hvert medlemsland bidrager således efter evne.

Blandt EU‑budgettets øvrige indtægtskilder kan nævnes skat på de EU‑ansattes løn, bøder til virksomheder for at overtræde konkurrencelovgivningen samt bankrenter m.m. Der findes ingen direkte EU‑skat. EU‑landene har fortsat kontrollen over deres skatter.

Hvad bliver pengene brugt på?

Omkring 94 % af EU’s midler bliver brugt på de forskellige EU‑politikker, og størstedelen går tilbage til medlemslandene. I mange tilfælde støtter EU’s budget store og komplekse projekter. Et af dem er det europæiske partnerskab mod kræft, hvor en kollektiv europæisk indsats er med til at forebygge sygdommen og finde en kur mod den.

Omkring 6 % af EU’s budget går til driften af EU‑institutionerne. Pengene bruges til løn og pension til EU‑ansatte, oversættelse og tolkning, sikkerhed, bygninger og it‑systemer m.m. Disse udgifter er nødvendige for at få EU til at virke.

For mange EU-tjenestemænd?

Der er omkring 55 000 EU‑tjenestemænd og andre ansatte, der arbejder for 508 millioner europæere og utallige mennesker i nød rundt om i verden. Til sammenligning har det tyske finansministerium alene flere ansatte end Europa‑Kommissionens afdelinger for finansielle anliggender, beskatning og budget (1 850 mod 1 542)..

Desuden skærer EU‑institutionerne ned i omkostningerne af hensyn til den barske økonomiske situation i Europa: Kommissionens gennemgribende personalereform ventes at give besparelser på 8 mia. EUR inden 2020 bl.a. ved at skære personalet ned med 5 % og øge de ansattes arbejdstid.

Nedenfor finder du en oversigt over, hvor meget EU investerede i hvert af sine medlemslande i 2013, og hvor stort et bidrag til de enkelte landes rigdom, der kom fra EU. I Danmark udgør EU‑støtte 0,55 % af vores rigdom (bruttonationalindkomst).

Hvem holder øje med EU's udgifter?

Kommissionen har indført streng intern kontrol for at sikre, at pengene bruges effektivt.

Da 80 % af EU’s budget forvaltes af de nationale eller regionale myndigheder, spiller medlemslandene også en vigtig rolle i at sikre, at reglerne overholdes, og at uregelmæssigheder og bedrageri bliver opdaget og slået ned på.

Derudover gennemgår Den Europæiske Revisionsret EU’s regnskaber hvert år. Gennem flere år har Revisionsretten bekræftet, at EU’s regnskaber bliver ført ordentligt, men har også peget på procedurefejl (f.eks. regnskabsfejl af nationale programdeltagere eller anmodning om betaling for ikkestøtteberettigede omkostninger). Fejl er ikke ensbetydende med, at EU‑midler går tabt, spildes eller er genstand for bedrageri. En stor del af de penge, der bruges forkert, bliver tilbagebetalt.

Desuden godkender Europa‑Parlamentet, hvordan Kommissionen har brugt budgettet, ved afslutningen af hvert regnskabsår.

Hvis du selv vil se, hvem der har fået EU‑støtte, kan du bruge ordningen for finansiel gennemsigtighed til at finde modtagere af betalinger fra EU’s budget.

EU's flerårige ramme for 2014-2020 kort og godt

Selv om EU’s budget vedtages hvert år, skal det holde sig inden for den flerårige finansielle ramme. Den flerårige ramme er en udgiftsplan, der fastsætter de maksimale beløb, EU kan bruge inden for forskellige aktivitetsområder i en bestemt periode (i reglen syv år). Den former derfor EU’s politiske prioriteter i syv år.

I perioden 2014-2020 vil EU opfylde målene for vækststrategien Europa 2020 og fokusere på, hvad Europa skal bruge til at komme over den økonomiske og finansielle krise, og koncentrere sig om områder, hvor EU kan gøre en egentlig forskel. Nogle af Kommissionens forslag til gennemgribende reform blev udvandet af medlemslandene, mens andre meget vigtige ændringer er bevaret. Nogle af de vigtigste punkter i den flerårige ramme 2014-2020:

  • Fokus på vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne med øgede investeringer i uddannelse og forskning og en ny fond for Connecting Europe‑faciliteten, der skal sætte gang i fælleseuropæiske infrastrukturprojekter inden for transport, energi og informations- og kommunikationsteknologi.
  • Bedre udnyttelse af udgifterne gennem enklere regler for EU‑midler, klarere fokus på investeringer, der giver håndgribelige resultater, og mulighed for at suspendere EU‑støtte, hvis et land ikke fører en sund økonomi- og finanspolitik.
  • En revideret fælles landbrugspolitik skal give et mere konkurrencedygtigt og miljøvenligt europæisk landbrug.
  • Bekæmpelse af klimaforandringer er en vigtig del af alle større EU‑politikker, og 20 % af rammen for 2014-2020 afsættes til indsatsen mod klimaforandringer
  • Solidaritet med de fattigste EU‑lande og -regioner ved at give størstedelen af den regionale støtte til disse dele af EU og oprette en ny fond for beskæftigelse af unge.
  • Lavere vækst i de administrative udgifter gennem nedskæringer i antallet af ansatte ved EU‑institutionerne.

EU's budget og Danmark

I 2013 løb Danmarks samlede offentlige udgifter op i 1 062 mia. DKK — eller 55 % af den danske BNI. EU’s budget for de 28 medlemslande var omkring 1 074 mia. DKK, eller ca. 1 % af EU’s BNI.

EU’s budget og landenes finanslove har forskellige formål, som dog komplementerer hinanden. EU’s budget er rettet mod områder, hvor EU‑midler kan skabe merværdi. For eksempel kan et kæmpestort projekt som det europæiske satellitnavigationssystem Galileo ikke finansieres af et enkelt medlemsland.

II modsætning til den danske finanslov — eller andre landes nationale budgetter — skal EU’s budget ikke finansiere forsvarsudgifter eller socialsikring, men går især til investeringer. Da et effektivt transportnetværk er afgørende for økonomien, giver EU f.eks. støtte til en tunnel under Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland og til udbygning af jernbaneforbindelsen hen over Sjælland, Falster og Lolland.

Danmark betaler mere til EU’s budget, end vi modtager direkte. Men nettobalancen giver ikke et nøjagtigt billede af de mange fordele ved at være medlem af EU. Mange af dem, som f.eks. fred, politisk stabilitet, sikkerhed og frihed til at bo, arbejde, læse og rejse hvor som helst i EU, kan ikke gøres op.

Desuden skal europæiske investeringer gavne EU under et, og EU‑støtte til ét land kan også være til fordel for andre EU‑lande. F.eks. udarbejdede den danske virksomhed COWI planerne for omlægning af jernbaneforbindelsen mellem Székesfehérvár og Boba i Ungarn og fik 7,5 mio. DKK i EU‑støtte.

Takket være det indre marked, der gør det lettere for EU‑landene at handle med hinanden, gik 63 % af den danske eksport desuden til andre EU‑lande i 2013. Det drejer sig om 388 mia. DKK.

Driftsbudgetsaldo:: Forskellen mellem, hvad et land modtager fra og indbetaler til EU’s budget. Denne forskel kan beregnes på mange forskellige måder. I sin Finansberetning benytter Kommissionen en metode, der er baseret på de samme principper som dem, der gælder for beregningen af den korrektion for budgetuligevægte, som Det Forenede Kongerige får (den britiske korrektion). Det er dog vigtigt at understrege, at beregningen af driftsbudgetsaldoen blot er en regnskabsøvelse, der giver et billede af de omkostninger og gevinster ved medlemskabet af EU, der kan gøres op i penge, men ikke siger noget om de andre fordele, de enkelte lande opnår af EU’s politikker, bl.a. vedrørende det indre marked og økonomisk integration, for da slet ikke at tale om politisk stabilitet og sikkerhed.


Landbrug og udvikling af landdistrikterne

De fleste af de penge, Danmark får fra EU, går til landbrug, udvikling af landdistrikterne og naturbeskyttelse (73 % i 2013). EU’s landbrugspolitik støtter landmændene, fremmer sikre og gode fødevarer og stimulerer økonomien på landet. Samtidig beskytter den miljøet, f.eks. ved at tilskynde landmændene til at bruge nye teknologier til mere bæredygtigt landbrug. Det brugte en landmand fra Midtjylland til at omlægge sit svinebrug, så det nu er miljøneutralt.

Bliver der brugt for mange penge på landbrug?

EU‑landene har gjort landbrugspolitikken europæisk snarere end national. Det er den eneste politik, der næsten udelukkende finansieres af EU. Derfor tegner den sig for en stor del af EU’s budget. Den er mindre udgiftskrævende for EU‑landene under et end at gennemføre 28 forskellige nationale politikker.

Der er gennemført en gennemgribende reform af den fælles landbrugspolitik. Dermed er dens andel af EU’s budget faldet fra 70 % i 1985 til omkring 40 % i dag, og den vil fortsætte med at falde til 33 % i 2020. En ny reform, der træder i kraft i 2014, styrker det europæiske landbrugs konkurrenceevne yderligere, gør det mere miljøvenligt og udligner forskellen for lande, der modtager færre penge end EU‑gennemsnittet.

Forskning

Den næststørste andel af de penge, Danmark modtager, går til forskning — et område, som er afgørende for Danmarks konkurrenceevne og økonomiske udvikling. EU vil investere 3 % af sin rigdom i forskning og udvikling inden 2020. Investeringen vil ikke bare skabe job og vækst, men er også afgørende for at klare nogle af de største udfordringer, vi står over for, som energi, fødevaresikkerhed, klimaforandringer og den aldrende befolkning. Danmark er et af verdens førende lande inden for forskning og innovation, og mere end 2 000 deltagere — f.eks. universiteter, forskningsinstitutter og SMV’er — har allerede fået støtte gennem EU’s forskningsprogram for 2007-2013. Eksempelvis deltager danske forskere i et EU‑finansieret forskningsprojekt om grafen — et ultralet og bøjeligt materiale, som forventes at blive lige så vigtigt som stål og plastik.

Regionalpolitik

Regionalpolitikken skal mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem Europas regioner. Regionalfondene investerer i en lang række projekter, der skal styrke jobskabelsen, konkurrenceevnen, den økonomiske vækst, en bedre livskvalitet og den bæredygtige udvikling.

Vidste du det?

Danmark er med i EU’s strategi for Østersøområdet, som er et organiseret samarbejde mellem landene omkring Østersøen, der hjælper dem med at klare fælles udfordringer som at rense Østersøen, forbedre transportnettet, udvikle økonomien og bekæmpe smugling og organiseret kriminalitet.

Alle beløb i nationale valutaer er omregnet til vekselkursen i oktober 2013.

EU-projekter i nærheden af dig

Landbrug, fiskeri og udvikling af landdistrikterne

Miljøneutrale grise i Midtjylland

Efter at en storm havde beskadiget hovedbygningen på Jørgen Berths svinebrug, besluttede han at benytte lejligheden til at investere i innovative teknologier, som ville mindske gårdens påvirkning af miljøet. Med støtte fra EU indførte han teknikker til gylleopsamling og nye metoder til køling, cirkulation og rensning af luften. Projektet fik tildelt dansk landbrugs og miljøministeriets miljøteknologipris i 2007 (EU‑tilskud: 924 705 DKK).

Læs mere her (EN) og her

Vækst og arbejdspladser

Grøn renovation

Projektet »Grøn erhvervsvækst« i Syddanmark skaber job ved at hjælpe håndværksmestre med at energirenovere boliger og kontorer. Håndværksmestre, der viser interesse, får tilbudt en fuld støttepakke med udvikling af deres færdigheder inden for energirenovering og hjælp til at markedsføre deres tjenester. (EU‑tilskud: 5,73 mio. DKK).

Læs mere

Anerkendelse af værdien af livserfaring

Det EU‑støttede danske projekt »Fra ufaglært til faglært på rekordtid«, som Region Hovedstaden og Erhvervsskolen Sjælland blandt andre deltager i, uddanner folk inden for områder, hvor der kan forventes mangel på faglært arbejdskraft i de kommende år, f.eks. fødevarer og byggeri samt industrien og servicesektoren. Projektet anerkender erfaring — enten fra en arbejdsplads, fritidsinteresser eller frivilligt arbejde — så deltagerne hurtigere opkvalificeres og tilbringer kortere tid på skolebænken. (EU‑tilskud: 15 mio. DKK).

Læs mere

Drømmepartner for dansk iværksætter

Enterprise Europe Network hjælper virksomheder med at komme i gang med at handle med udlandet, finde partnere og få adgang til EU‑støtte. Med hjælp fra netværket gik den danske iværksætter Martin Dufresne sammen med en tysk producent af terrassebrædder og startede sin egen engrosvirksomhed som producentens repræsentant i Danmark. Netværket er finansieret af EU og har et budget på 2,4 mia. DKK i 2007-2013.

Læs mere her

Uddannelse og kultur

Gang i iværksætterånden på Aarhus Universitet

Studentervæksthuset på Aarhus Universitet skal tilskynde flere studerende til at se iværksætteri som en alternativ karrieremulighed. Projektet hjælper studerende med at udvikle en forretningsidé, starte deres egen virksomhed og møde andre studerende med interessante færdigheder. Projektet tilbyder personlig og forretningsmæssig vejledning og kontorlokaler. Siden 2009 har væksthuset hjulpet studerende med at starte mere end 50 virksomheder (EU‑tilskud: 3,3 mio. DKK).

Læs mere

Erasmusprogrammet

3 646 danske studerende læste eller arbejdede i udlandet via udvekslingsprogrammet Erasmus i 2012-2013.De fik et tilskud fra Europa-Kommissionen til at dække de ekstra leveomkostninger i udlandet. Nina Siig Simonsen fra Roskilde, som læste statskundskab i fire måneder i Vilnius i Litauen, er bare et af mange eksempler. »Det var en glimrende mulighed for at møde nye venner fra hele Europa, og jeg føler mig mere europæisk i dag, end før jeg tog til Vilnius«, siger hun om sin oplevelse.

Vidste du det?

EU’s MEDIA‑program hjalp dansk film og tv med at udvikle, distribuere og promovere danske produktioner. Internationale succeser som Lars von Triers »Dancer in the Dark«, Susannes Biers »Brødre« og »Hævnen« og senest Nikolaj Arcels »En kongelig affære« modtog alle støtte fra MEDIA‑programmet.

Sundhed og forskning

Dybt ned i den menneskelige hjernes mysterier

Forskere ved Danmarks Tekniske Universitet og Teknologirådet deltager i et projekt om den menneskelige hjerne, som udvikler den hidtil mest detaljerede model af vores hjerne ved hjælp af supercomputere. Resultaterne vil i sidste ende bidrage til at udvikle nye behandlingsformer for hjernesygdomme samt revolutionerende ny computerteknologi. (EU‑tilskud: 403 mio. DKK).

Læs mere

Nyt spor i behandlingen af slagtilfælde

Forskere fra Copenhagen Trial Unit deltager i et EU‑finansieret projekt, der forsker i nye former for behandling af slagtilfælde. Den nye teknik omfatter nedkøling af patientens hjerne og kan muligvis nedbringe antallet af dødsfald og tilfælde af invaliditet efter slagtilfælde betydeligt. (EU‑tilskud: 81,3 mio. DKK).

Læs mere

Revolutionerende nyt materiale

Grafen ventes at blive det 21. århundredes vidundermateriale og få lige så stor betydning som stål eller plastik. I grafenprojektet er akademiske og industrielle forskningshold, herunder flere danske universiteter, med til at udforske og udnytte materialets unikke egenskaber (EU‑tilskud: 403 mio. DKK).

Læs mere

Vidste du det?

I 2007-2013 investerede EU 1,9 mia. DKK i forskning i hiv/aids, malaria og tuberkulose. Forskningen fokuserer på at udvikle ny behandling og diagnostik samt præventive redskaber som vacciner og hiv‑mikrobicider. Programmet sponsorerer forskning over hele spektret lige fra grundlæggende molekyleforskning til prækliniske tests og udvikling af lægemidler.

Læs mere

Energi og miljø

Varmt og grønt: nyt varmesystem til Nordjylland

FleksEnergi er et samarbejdsprojekt mellem kommunerne i Nordjylland. Målet er at gøre varmeforsyningen grønnere ved at erstatte kul og gas med energi fra bæredygtige kilder som vind, sol, biomasse og jorden. Ud over at begrænse emissionerne forventes projektet at sætte gang i væksten i regionens varmeforsyningssektor og tilskynde til videnskabelig forskning i ny teknologi. (EU‑tilskud: 5,9 mio. DKK).

Læs mere

Bæredygtig mobilitet for ældre

Odense kommune har deltaget i et projekt, der tilskynder ældre — der ofte foretrækker at køre i bil — til at bruge grønne transportformer til at komme rundt i byen. Odense afprøvede tre idéer, nemlig guidede cykelture, sikre gåruter og gåkampagner. Mange deltagere siger, at de nu regelmæssigt cykler og deltager i andre organiserede ture. (EU‑tilskud: 10,4 mio. DKK).

Læs mere

Hold de danske kyster rene

Den lille danske virksomhed OSIS udviklede og afprøvede sensorer til at opdage, identificere og overvåge olieudslip fra boreplatforme og skibe. Systemet er meget billigt i forhold til traditionel luftovervågning og langt mere præcist end et satellitbaseret system. Skibe og boreplatforme er nogle af hovedkilderne til de over 500 000 ton olie, der hvert år løber ud i havet på verdensplan. (EU‑tilskud: 9 mio. DKK).

Læs mere

Den Europæiske Socialfond: en personlig historie (video)

Livscoach arbejder for at hjælpe andre

Alle beløb i nationale valutaer er omregnet til vekselkursen i oktober 2013.

Publication: