Dette websted blev arkiveret den (11/05/2012)
11/05/2012

Sti

    • Print version
    • Decrease text
    • Increase text

    Biovidenskab og bioteknologi

    I januar 2002 vedtog Kommissionen dokumentet Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa (KOM(2002)27). Strategien følger op på den interesse, som Det Europæiske Råd har vist for biovidenskab. Den indeholder en detaljeret køreplan frem til 2010 og giver biovidenskaben en fremtrædende plads blandt de frontteknologier, der skal bidrage til, at EU kan nå det langsigtede strategiske mål, som Det Europæiske Råd fastsatte i Lissabon i marts 2000.

    Strategien består af to dele: generelle politiske retningslinjer og en konkret handlingsplan opdelt i 30 aktioner. Det fremgår klart af strategien, hvilke aktioner Kommissionen og de øvrige EU-institutioner skal iværksætte. Desuden anbefaler den tiltag, som den offentlige og den private sektor kan gennemføre. Strategien fungerer altså som referenceramme for de aktioner, der iværksættes af en lang række aktører på hvert deres ansvarsområde, og for deres indbyrdes samarbejde.

    Kommissionen overvåger strategiens gennemførelse og offentliggør fremskridtsrapporter med jævne mellemrum.

    I 2007 foretog Kommissionen en midtvejsevaluering af EU-strategien for biovidenskab og bioteknologi med udgangspunkt i en vurdering af de fremskridt, der er opnået siden 2002, og i undersøgelsen "Bio4EU". Denne undersøgelse - bestilt af Europa-Parlamentet - evaluerer bioteknologiens økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger. Den indeholder en lang række konkrete eksempler på anvendelsen af bioteknologi inden for sundhed, fødevarer og miljø. Kommissionen los sig inspirere af undersøgelsen, da den reviderede sin strategi. Denne reviderede strategi er offentliggjort i en meddelelse, som blev præsenteret af kommissionsformand Barroso.