Inflationsopfattelser

Inflationsopfattelser
  • Befolkningen har ofte den opfattelse, at inflationsraten er højere, end de officielle tal viser.
  • Der er mange faktorer, der kan bidrage til, at folk opfatter inflationen som højere, end den faktisk er.
  • Opfattelser af og forventninger til inflationen kan have en væsentlig indvirkning på økonomien.

I hele EU oplever forbrugerne dagligt prisændringer - opad eller nedad - på alle de produkter og serviceydelser, de køber. For forbrugerens øjebliksbillede af inflationen, vil alle de oplevelser have indflydelse på, om man har den opfattelse, at priserne er steget eller stiger hurtigere end før - eller langsommere end før.

Forbrugerundersøgelser viser, at EU-borgerne ofte "føler", at inflationen er højere end det, de faktiske prisindeks viser. Det får forbrugeren til at spørge sig selv - "Hvordan kan det være, at inflationsraten ikke gælder for de varer, jeg køber?"

Hvad former vores opfattelse af inflationen?

Der er mange faktorer, der kan bidrage til opfattelsen af, at inflationen er højere end det, vi faktisk kan måle med det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP).

  • Fokus på varer med høj købshyppighed. En kop kaffe, et brød eller en busbillet er varer med høj købshyppighed, som vi måske køber hver dag, og derfor vil de præge vores opfattelse af den generelle inflation mere end andre varer. I de seneste år er prisen på varer og serviceydelser med høj købshyppighed steget markant, særligt i varekategorier som fødevarer (både i supermarkeder og restauranter), transport (f.eks. busbilletter), brændstof, tobak og underholdning (biografbilletter), personlig pleje (frisør) og reparationsarbejde og rengøringshjælp.
    Selvom priserne på varer med lavere købshyppighed som f.eks. en ny bil eller forsikringer næsten ikke er steget, eller måske endog er faldet i de seneste år - det gælder priserne på IT-udstyr - kan vi stadig have den generelle opfattelse, at inflationen er højere, end den faktisk er.
  • Vi husker prisstigninger bedre end prisfald. Vi har en tendens til at huske dårlige oplevelser, så vi kan undgå dem i fremtiden. Når prisen på et produkt stiger, vil vi være tilbøjelige til at huske det i længere tid, end når en pris falder. Det kan give en skævhed i vores opfattelse af den generelle prisudvikling.
  • Vores inflationsopfattelse hænger fast. Opfattelsen af, at inflationen er højere, har en tendens til at sætte sig fast i vores hoved. Overgangen til euro i 2002 er et godt eksempel. Selv om den faktiske HICP-inflationsrate for hele EU ikke viste en signifikant ændring, da eurokontanterne blev introduceret, mente mange borgere i euroområdet, at euroen medførte nogle relativt store prisstigninger. Den opfattelse er stadig udbredt idag, og i nogle lande i euroområdet er forskellen mellem den målte inflationsrate og den opfattede inflation stadig ikke forsvundet.
  • Vi overser kvalitetsforbedringer. En prisstigning på en vare kan ofte skyldes en kvalitetsforbedring af produktet. Det kan være bedre TV-skærme eller en mere praktisk fødevareemballage. På et marked med fri konkurrence vil producenterne hele tiden søge at tilbyde mere attraktive funktioner og produktfordele til kunderne. Men forbedringerne kan sommetider påvirke prisen. I de tilfælde skyldes prisstigningen en kvalitetsforbedring og ikke inflation.
  • Mediernes indflydelse. Både TV-medierne og dagbladene i hele EU har fokus på inflationstallene, fordi det interesserer deres seere eller læsere. Men overskrifter, der beretter om højere leveomkostninger er sommetider baseret på en begrænset dataindsamling foretaget af medierne selv. Derfor fortæller medierne af og til med rette om isolerede prisændringer, men de giver ikke altid et billede af den generelle inflation.

Diagram: Forskellige inflationsrater i euroområdet for mindre varekøb med høj købshyppighed og varer med lavere købshyppighed

Inflationsopfattelsens betydning

Inflationsopfattelsen er vigtig, fordi den er medbestemmende for vores adfærd som forbruger, medarbejder, investor og opsparer – og den kan være afgørende for, om vi beslutter os for at købe eller ej, hvad vi køber og hvor, og om vi sparer op eller bruger pengene nu (Konsekvenserne af inflation).

Sådan kan inflationsopfattelsen styres

Netop fordi vores inflationsopfattelse kan påvirke vores økonomiske affærd, er det vigtigt, at den ligger tæt på den målte inflationrate. De enkelte landes regeringer og EU-institutionerne gør en indsats for at oplyse borgerne om inflationssituationen med jævne mellemrum. Et eksempel er den regelmæssige udsendelse af opdaterede data fra De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor Eurostat og fra "inflation dashboard" på Den Europæiske Centralbanks hjemmeside.

Introduktion af euroen og inflationsopfattelse

Når et medlemsland forbereder at slutte sig til euroområdet, er god information om overgangen særligt vigtig. Erfaringerne fra den oprindelige introduktion af eurokontanterne i 2002 viser, at der kan opstå betydelige og fastgroede forskelle mellem den målte og den opfattede inflationsrate. Det vi lærte i 2002 - især om behovet for omfattende oplysningskampagner om overgangen til eurokontanter og priserne - er blevet en væsentlig del af forberedelserne til overgangen til den fælles valuta i kandidatlandene til euroområdet.

Da Slovakiet inførte euroen den 1. januar 2009, gjorde landets regering, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank en stor indsats for at imødegå forbrugernes frygt for prisstigninger. Mange virksomheder vedtog frivilligt en etikkodeks for priser, hvor de lovede at omregne priserne præcist og ikke udnytte overgangen til at skabe gevinst. Virksomhederne blev også opfordret til at vise priserne i både koruny og euro i ca. fire måneder før valutaskiftet, og det skal de fortsætte med frem til 1. januar 2010. De forbrugerbeskyttende tiltag blev fremhævet i en omfattende oplysningskampagne.

Til toppen