Ordliste

Bruttonationalprodukt (BNP)

BNP er et mål for økonomisk velstand. Det er den samlede værdi af alle varer og tjenester, der produceres i et land i løbet af et år. Ændringer i BNP er en indikator for de økonomiske resultater. Økonomisk vækst defineres som en stigning i BNP i forhold til året før.

Deflation

Deflation er i modsætning til inflation betegnelsen for et langvarigt fald i det generelle prisniveau, der påvirker et bredt udvalg af varer og tjenesteydelser. Et vigtigt kendetegn ved deflation er dens selvforstærkende effekt. Forventningen om, at priserne vil falde, får husholdningerne til at udsætte forbruget og virksomhederne til at udsætte deres investeringer. Det bevirker et nyt fald i den løbende efterspørgsel og tvinger producenterne og serviceudbyderne til at sænke deres priser yderligere. Den onde cirkel fører til en selvforstærkende afmatning i hele økonomien.

Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en)

Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) har været et vigtigt skridt i EU's økonomiske integration. Den består af fire hovedelementer: koordinering af den økonomiske politik og finanspolitikken, etableringen af Den Europæiske Centralbank og introduktionen af en fælles valuta. ØMU'en blev lanceret den 1. januar 1999. Alle EU-landene deltager i ØMU'en, også selvom de ikke alle har indført euroen endnu.

Den Europæiske Centralbank (ECB)

ECB har til opgave at forvalte euroen og sikre prisstabilitet i euroområdet. Sammen med de nationale centralbanker i eurolandene (tilsammen udgør de det såkaldte Eurosystem) fastlægger og gennemfører ECB den monetære politik i euroområdet. ECB's uafhængighedsstatus er stadfæstet i traktaten. Den Europæiske Centralbank ligger i Frankfurt i Tyskland.

Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB)

ESCB består af Den Europæiske Centralbank og nationalbankerne i alle EU-medlemslandene – uanset om de er med i euroområdet. ESCB's Generelle Råd består af ECB's formand og næstformand samt cheferne for de 27 medlemslandes nationalbanker. (Se også Eurosystemet.)

Efterspørgsel

For økonomer er "efterspørgslen" én side af de økonomiske aktiviteter, og den anden er "udbud". Efterspørgslen er den mængde varer og tjenester, som forbrugerne kan og vil købe til en given pris. Udbud og efterspørgsel påvirker tilsammen priserne på varer og tjenesteydelser.

Eurostat

Eurostat er Den Europæiske Unions Statistiske Kontor. Kontoret udarbejder statistikker på europæisk plan, der er sammenlignelige på tværs af medlemsstater og regioner og for mange sektorer. Eurostat fremmer harmoniseringen af statistiske metoder i EU's medlemslande, kandidatlandene og EFTA-landene. Kontoret ligger i Luxembourg.

Eurosystemet

Eurosystemet er en afgrænset gruppe under Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Det består af Den Europæiske Centralbank og nationalbankerne i landene i euroområdet. Eurosystemet forvalter den monetære politik i euroområdet.

Finanspolitik

Finanspolitikken skal regulere de offentlige indtægter og udgifter. Derfor er de to vigtigste komponenter de offentlige udgifter og skatterne - hvor beskatningen er den største indtægtskilde. Finanspolitikken kan påvirke efterspørgslen og det økonomiske aktivitetsniveau, indkomstfordelingen og fordelingen af de offentlige ressourcer.

Forbrugerprisinflation - harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Forbrugerprisinflation er ændringen i de gennemsnitlige priser, som husholdningerne betaler for almindelige varer og serviceydelser som mad, bilforsikring og teaterbilletter. I EU måles den ved hjælp af HICP.

Harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Et forbrugerprisindeks er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Der findes et Harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) for EU. Hver måned anvender de nationale statistiske institutter en "harmoniseret" metode til at registrere forbrugerpriser for et bredt udvalg af varer og tjenester, der er repræsentative for de nationale husholdningers pengeudgifter til konsum. Eurostat anvender data fra de nationale statistiske institutter til at sammensætte HICP for euroområdet og for hele EU. Den harmoniserede metode gør det muligt at sammenligne data for forskellige medlemslande.

HICP er et vigtigt værktøj til fastlæggelse af pengepolitikken, da det er den primære måleenhed, som Den Europæiske Centralbank (ECB) anvender til at måle prisstabiliteten i euroområdet.

Hyperinflation

Hyperinflation forekommer, når der er meget høje inflationstakter, som er svære at styre. Under normal inflation, vil en uforholdsmæssig stor prisstigning få efterspørgslen til at falde, hvorefter priserne vil falde igen. Under hyperinflation har økonomien mistet sin evne til at genskabe ligevægt.

Inflationstakt

Inflation er stigningen i priserne for varer og tjenesteydelser over tid. Inflationstakten udtrykker, hvor meget priserne stiger (eller falder) over tid. Inflationstakten måles normalt over en periode over et år og udtrykkes som den procentvise stigning eller det procentvise fald. (Se forbrugerprisinflation og producentprisinflation.)

Konvergenskriterier

Konvergenskriterierne er et sæt økonomiske indikatorer, som et EU-lands økonomi skal opfylde for at indføre euroen og slutte sig til euroområdet. Det sættes blandt andet begrænsninger for offentligt underskud og gæld, inflationstakt, rentesatser, og valutakursudsving.

Købekraft

Købekraft er den mængde varer og tjenesteydelser, man kan købe for en given mængde penge. Hvis en forbruger for eksempel betaler 1 euro for et brød i dag, og prisen for det samme brød stiger til 1,10 euro i morgen, vil man kunne købe mindre brød for 1 euro. Man siger, at værdien af 1 euro er faldet, og at forbrugeren har mistet købekraft på grund af prisinflation på brød.

Lande i euroområdet

Landene i euroområdet er de EU-lande, der har indført euroen som national valuta. Da euroområdet blev dannet i 1999, var der 11 medlemslande, som blev til 12, da Grækenland sluttede sig til området i 2001. Siden da har yderligere fire medlemslande (Slovenien, Cypern, Malta og Slovakiet) indført den fælles valuta - så der nu er i alt 16 lande.

Likviditet

Likviditet er et begreb, der anvendes i nationaløkonomi og erhvervsøkonomi til at beskrive betalingsdygtighed. Når der er tilstrækkelig "likviditet" i en økonomi, har virksomheder og enkeltpersoner adgang til de penge, de har brug for - til den pris, de ønsker at betale for en investering eller for forbrug - og det øger den økonomiske aktivitet.

Markedsøkonomi

I en markedsøkonomi fastsættes prisen for varer og tjenesteydelser frit af udbud og efterspørgsel i modsætning til en planøkonomi, hvor staten fastsætter priserne. EU's økonomier nærmer sig markedsøkonomier - prisreguleringer kan forekomme i sjældne tilfælde.

Offentligt underskud

Man taler om offentligt underskud, når statens udgifter overstiger de samlede indtægter.  Når de samlede offentlige indtægter svarer til udgifterne, taler man om &qu ot;ligevægt på budgettet", og hvis indtægterne overstiger udgifterne, er der tale om et "overskud". Stabiltets- og vækstpagten fastlægger en grænse for det offentlige underskud for at sikre sunde og bæredygtige offentlige finanser. Et underskud på mere end 3% af BNP betragtes som uforholdsmæssigt stort og skal korrigeres.

Pengemængde

Inden for økonomi betegner "pengemængden" den mængde af penge, der er i omløb i økonomien på et givet tidspunkt. Pengeudbuddet afgør prisen på penge, dvs. den rente, en forbruger eller virksomhed skal betale for at låne penge. Den Europæiske Centralbank styrer pengeudbuddet ved at fastsætte sin rente for udlån til de kommercielle banker.

Pengepolitik

Pengepolitikken har til formål at regulere mængden af penge til rådighed i økonomien. Den Europæiske Centralbank (ECB) gennemfører pengepolitikken for euroområdet, og hovedmålsætningen er at sikre prisstabilitet.

Producentprisinflation

Producentprisinflationen måler den gennemsnitlige ændring i de priser, som producenterne betaler for deres indkøb og tager for de færdigproducerede varer. Den måles ved hjælp af producentprisindeks der viser prisudviklingen i de industrielle sektorer.

Stabilitets- og vækstpagten (SVP)

SVP er den ramme der anvendes til at koordinere finanspolitikken EU-landene imellem. SVP indeholder et regelsæt for medlemslandenes finanspolitik, blandt andet grænser for offentligt underskud og gæld for at sikre sunde offentlige finanser. Den er en vigtig del af den Økonomiske og Monetære Union.

Statsgæld

Statsgælden er det pengebeløb som et land skylder til sine långivere. Staten optager normalt lån ved at udstede statsobligationer, som købes af de finansielle institutioner. Stabilitets- og vækstpagten fastlægger en grænse for statsgælden på 60% af BNP.

Svingende inflation

Med svingende inflation mener vi, at inflationstakten svinger hurtigt over tid både opad og nedad og i relativt store spring. En svingende inflationstakt skaber usikkerhed om de fremtidige priser og bremser investeringerne.

Traktaten

Traktaten om Den Europæiske Union blev undertegnet af Det Europæiske Råd i Maastricht i 1991 og trådte i kraft i 1993. Den kaldes også "Maastricht-traktaten". Beslutningen om at etablere den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) er stadfæstet i traktaten, og det førte til lanceringen af ØMU'en og euroen. Maastricht-traktaten er blevet ændret ved senere traktater.

Udbud

For økonomer er "udbud" én side af de økonomiske aktiviteter, og den anden er "efterspørgsel". Udbud er den mængde varer og tjenester, som producenterne kan og vil sælge til en given pris. Udbud og efterspørgsel fastsætter tilsammen priserne.

Til toppen