OLAF Annual Report for 2011

OLAF nr. 4, 2012

Bruxelles, den 3. juli 2012

OLAF's undersøgelser resulterede i inddrivelse af 691 mio. EUR til EU's budget og idømmelse af 511 års fængsel

Den i dag offentliggjorte årsrapport for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),  sammenfatter OLAF's resultater i 2011.
OLAF behandlede 463 sager i 2011.
OLAF's efterforskninger i 2011 førte til inddrivelse af 691 mio. EUR og til, at medlemslandene domstole idømte i alt 511 års fængsel.

OLAF's generaldirektør, Giovanni Kessler udtaler:
"Takket være vore efterforskninger blev der inddrevet et betragteligt beløb til EU's skatteydere, og et stort antal kriminelle blev stillet for de nationale domstole for svindel med EU-midler.
 I det aktuelle finansielle klima er kampen mod svig og korruption særligt vigtig og burde have en  høj prioritet i alle medlemslande.
OLAF ønsker at styrke denne kamp. Derfor vil vi øge vores fokus på effektivitet og resultater i vore efterforskning og styrke samarbejdet med vore partnere både inden for og uden for EU," .

Resumé af de operationelle aktiviteter i 2011

  • Der blev inddrevet 691,4 mio. EUR som resultat af OLAF'sefterforskning. Dette var et ekstraordinært stort beløb grundet særlige omstændigheder i løbet af året.
  • Det højeste beløb blev inddrevet inden for strukturfondene (524,7 mio. EUR), efterfulgt af told (113,7 mio. EUR) og landbrugssektoren (34 mio. EUR).
  • Som følge af sagsanlæg i medlemsstaterne indledt på baggrund af  OLAF's anbefalinger, idømte de nationale domstole i 2011 svindlere i alt 511 års fængsel og  bødestraffe for næsten 155 mio. EUR.
  • OLAF indledte 178 nye sager, heraf var 80 % efterforskninger. 208 undersøgelser og koordinationssager blev afsluttet i løbet af året.
  • OLAF behandlede 463 undersøgelser og koordineringssager i 2011. 122 af disse sager vedrørte EU-personale, 89 landbrugssektoren, 67 den eksterne bistand og 64 strukturfondene.
  • Færdigbehandlingskvotienten, dvs. forholdet mellem indledte og afsluttede sager, blev forbedret og faldt til under 1. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steg en smule til 29,1 måneder. I begge tilfælde er forklaringen det forholdsvis store antal sager, der blev afsluttet i løbet af året.

Rapporten omfatter udvalgte  casestudier der giver indsigt i nogle af  de efterforskninger, som OLAF har indledt på grundlag af mistanke om svindel begået med forskellige EU-midler. Casestudierne omfatter smugling af biodiesel, et svigagtigt udbud på strukturfondsområdet og korruption begået af en tjenestemand i en EU-delegation.
Rapporten kan downloades fra OLAF's websted: http://olaf.europa.eu/annualreport

OLAF

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har tre opgaver: det beskytter Den Europæiske Unions (EU) finansielle interesser ved at efterforske svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter; det opdager og undersøger alvorlige tjenesteforseelser i forbindelse med EU-personalets udøvelse af tjenesten, der kan føre til disciplinærsager eller straffesager. OLAF støtter Europa-kommissionen i udviklingen og gennemførelsen af politikker til forebyggelse og afsløring af svig.

Yderligere oplysninger kan fås hos:
Johan WULLT
Talsmand (fungerende)
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
Telefon.: +32 2 295 22 10
E-mail: olaf-media@ec.europa.eu
http://ec.europa.eu/anti_fraud

Print versionDecrease textIncrease text
Kalender

Related videos

OLAF: detect, investigate, protect
OLAF: detect, investigate, protect
Operation Velvet Glove
Operation Velvet Glove

Seneste opdatering: 19/09/2014