Statsstøtte: Indledning

Reglerne for statsstøtte til landbruget bygger på tre forskellige kriterier. For det første skal reglerne være i overensstemmelse med konkurrencepolitikkens generelle principper. For det andet skal de være konsistente med EU's fælles landbrugspolitik og politik for udvikling af landdistrikterne. For det tredje skal de være forenelige med EU's internationale forpligtelser, specielt WTO-aftalen om landbrug.

På basis af disse kriterier er der udformet nogle retlige instrumenter, som kun gælder for landbrugssektoren, dvs. den sektor, hvor der produceres og handles med de produkter, som er opført i bilag I til EF-traktaten. Til gengæld er der nogle af de generelle retlige instrumenter i forbindelse med konkurrencepolitikken - som f.eks. reglerne om de minimis-støtte - som ikke gælder for statsstøtte til landbruget.

Via denne side kan du få adgang til teksten til de instrumenter for statsstøtte til landbruget, som gælder for øjeblikket. Desuden er der links til andre relevante websteder og links til Kommissionens beslutninger om statsstøtte.

Statsstøtte: Baggrund

Bevarelsen af et system med fri konkurrence uden konkurrencefordrejning er et af EU's grundprincipper. EU-politikken for statsstøtte tager sigte på at sikre fri konkurrence, effektiv fordeling af ressourcer og bevarelse af EU-markedets enhed, samtidig med at EU opfylder sine internationale forpligtelser.

Den fælles landbrugspolitiks formål er fastlagt i traktatens artikel 33. Ved udformningen af den fælles landbrugspolitik og de særlige metoder til gennemførelse af denne politik er der taget hensyn til landbrugsproduktionens specificitet, som skyldes, at landbruget har en særlig struktur, at der er strukturelle og naturbetingede uligheder mellem de forskellige landbrugsregioner, at det er nødvendigt gradvis at foretage relevante justeringer, og at landbruget er snævert forbundet med økonomien som helhed.

Ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 gav stødet til at revidere, ajourføre og konsolidere de regler, Kommissionen anvender, når den vurderer medlemsstaternes forslag om ydelse af statsstøtte til landbruget og gør brug af en af undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3. I 2006 vedtog Kommissionen efter multilateralt samråd med medlemsstaterne nye omfattende EF-rammebestemmelser for statsstøtte til landbruget, som trådte i kraft pr. 1. januar 2007.

Retningslinjerne afstikker klare rammer for, hvilke former for statsstøtte der kan ydes, og tager særligt hensyn til de nye udviklingstendenser i landbrugspolitikken og i særdeleshed til behovet for dels at forbedre og fremme kvaliteten af landbrugsprodukter, dels at beskytte miljøet og de traditionelle landskaber i landdistrikterne.

Udgangspunktet for de nye retningslinjer er, at al statsstøtte til landbruget skal være forenelig med den fælles landbrugspolitik og politikken for udvikling af landdistrikterne og med EU's internationale forpligtelser, især WTO-aftalen om landbrug. Det er således forbudt at yde statsstøtte, der kan gribe forstyrrende ind i de fælles markedsordningers mekanismer, fordi medlemsstaterne, da de vedtog forordningerne om de fælles markedsordninger, besluttede, at der ikke længere skulle være mulighed for at træffe unilaterale støtteforanstaltninger, der griber forstyrrende ind i EU's prisstøtte.

Efter de principper, Domstolen har opstillet, skal statsstøtte yde et reelt bidrag til udvikling af visse økonomiske aktiviteter eller visse regioner. Statsstøtte, der blot har til formål at forbedre støttemodtagerens finansielle stilling uden nogen form for modydelse fra støttemodtageren, kan aldrig betragtes som forenelig med EF-traktaten.

I lyset af disse generelle principper beskrives det i retningslinjerne, hvilke hovedformer for statsstøtte Kommissionen kan acceptere, og på hvilke betingelser sådan støtte kan ydes. Her er en kort oversigt:

• Investeringsstøtte til landbrugsbedrifter. Det er normalt tilladt at yde investeringsstøtte på op til 40 % af de støtteberettigede udgifter, dog op til 50 % i ugunstigt stillede områder. Undertiden kan støttesatsen dog forhøjes i forbindelse med investeringer med henblik på bevarelse af traditionelle landskaber, flytning af landbrugsbygninger i offentlighedens interesse og forbedring af miljø, dyrevelfærd og hygiejne.
• Investeringsstøtte til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter vil fremover være reguleret af bestemmelserne for statsstøtte i industrisektoren. Støtteintensiteten vil dog generelt være højere end for industrisektoren.
• Støtte, som ydes til gengæld for, at landbrugerne forpligter sig til at drive miljøvenligt landbrug, og andre former for miljøstøtte.
• Støtte til udligning af ulemper i ugunstigt stillede områder.
• Støtte til unge landbrugeres etablering.
• Støtte til førtidspensionering, til ophør med landbrugsvirksomhed og til nedskæring af produktions-, forarbejdnings- og afsætningskapacitet.
• Støtte til oprettelse af producentsammenslutninger.
• Støtte som kompensation for skader på landbrugsproduktion eller -produktionsmidler forårsaget af naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder, ugunstige vejrforhold eller udbrud af dyre- eller plantesygdomme og støtte til tegning af forsikringer mod sådanne risici.
• Støtte til fremme af produktion og afsætning af kvalitetslandbrugsprodukter, til ydelse af teknisk bistand til producenter og til forbedring af kvægbestandens genetiske kvalitet.
• Særlig støtte til randområderne og De Ægæiske Øer.
• Natura 2000-betalinger og betalinger i forbindelse med direktiv 2000/60/EF.
• Støtte til overholdelse af regler.
• Støtte til reklame for landbrugsprodukter.
• Støtte i forbindelse med punktafgiftsfritagelser som fastsat i direktiv 2003/96/EF (beskatning af energi og elektricitet).
• Støtte til skovbrug.

Ud over disse støttekategorier, som specifikt omhandles i retningslinjerne, kan der efter andre EU-bestemmelser også ydes støtte til forskning og udvikling, redning og omstrukturering af landbrugsbedrifter i vanskeligheder og fremme af bekæftigelse.

I Kommissionen er det i praksis Generaldirektoratet for Landbrug, der har ansvaret for at behandle de konkrete statsstøttesager i landbruget.

Ved "statsstøtte til landbruget" forstås al statsstøtte, herunder støtteforanstaltninger finansieret med skattelignende afgifter, som ydes i forbindelse med aktiviteter inden for produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter.

Ved "landbrugsprodukt" forstås produkter opført i traktatens bilag I, produkter henhørende under KN-kode 4502, 4503 og 4504 (varer af naturkork), forarbejdede landbrugsprodukter, hvor de forarbejdede produkter forbliver landbrugsprodukter, og produkter, der er en imitation af eller erstatter mælk og mejeriprodukter, bortset fra produkter omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 12. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter.

Indledning

Lovgivning

Formularer

Kommissionens beslutninger

Fritagelsesforordning (EF) nr. 1857/2006

Nye medlemsstater: eksisterende støtte

Register

Resultattavle

Se også:

Konkurrence

Domstolen

Hvis du har flere spørgsmål, så kontakt os venligst pr.

e-mail:
AGRI-STATE-AIDS@ec.europa.eu
fax:
++32 2-2962151
telefon:
++32 2-2965725