Sti

Skolefrugtordning

FAQ

Hvorfor er fejlernæring, overvægt og fedme et EU-problem?

Med over 200 millioner voksne og 14 millioner børn, som er overvægtige, bliver EU nødt til at tage fat i dette reelle samfundsproblem. Livsstilsfaktorer såsom kost, spisevaner, fysisk aktivitetsniveau, men også genetiske faktorer har indflydelse på overvægt og fedme.

WHO oplyser, at omkring 20 % af børn og unge i Europa er overvægtige, mens en tredjedel er fede. Fedmetendensen er særligt alarmerende hos børn og unge. Den årlige vækst i forekomsten af fedme hos børn har været støt stigende, og det nuværende niveau er 10 gange højere end i 1970'erne.

Kilde: WHO 2007

Til toppen

Hvorfor skal EU bekæmpe fedme?

Det at være fed som barn kan have alvorlige konsekvenser for sundheden (hjertesygdomme, type 2-diabetes, slidgigt og endda nogle former for kræft). Disse lidelser kan medføre alvorlige handicap og for tidlig død.

I de 15 lande, der var medlem af EU inden 2004, var de samlede direkte og indirekte årlige omkostninger forbundet med fedme ifølge baggrundsrapporten for konsekvensanalysen alene i 2002 32,8 milliarder euro. Senere vurderede Fry og Finley (2005) de direkte og indirekte omkostninger forbundet med fedme (BMI ≥ 30kg/m2) til at ligge på 0,3 % af BNP for EU15.

Hvis man overfører dette til EU25 og bruger BNP-tallene for 2005, ligger omkostningerne forbundet med fedme på 40,5 milliarder euro om året for EU25, og fedme og overvægt koster tilsammen EU 81 milliarder euro.

Til toppen

Hvad er EU's frugt- og grøntsagsforbrug?

I 2010 blev frugtforbruget pr. indbygger vurderet til at ligge på 219 g/indbygger/dag, og grøntsagsforbruget blev vurderet til at ligge på 228,1 g/indbygger/dag for EU-27.

Mens EU's gennemsnitlige frugt- og grøntsagsforbrug pr. indbygger ligger over WHO's anbefalinger, har for mange medlemsstater stadig et for lavt forbrug pr. indbygger set ud fra WHO's anbefaling på mindst 400 g.

Denne analyse er foruroligende set i lyset af den stigende fedme.

WHO/FAO anbefaling om mindsteindtag

Kilde: Monitor 2011 FRESHFEL EUROPE

Til toppen

Hvad er forbindelsen mellem den fælles landbrugspolitik og EU-skolefrugtordningen?

Den fælles landbrugspolitik fokuserer blandt andet på at stabilisere landbrugsmarkederne ved at skabe en stabil afsætning, øge landbrugets konkurrenceevne ved at fremme produktinnovation og bidrage til regional og social samhørighed. Der fokuseres dog i stigende grad på at forbedre den offentlige sundhed, og slutmålet er at inddrage sundhedsmæssige hensyn i alle EU-politikker.

For eksempel:

  • I 2005 oprettede GD SANCO en EU-platform om sundhed, kost og fysisk aktivitet.
  • I 2007 udgav GD SANCO en hvidbog om "Ernæring, overvægt og fedme", hvor Europa-Kommissionen henleder opmærksomheden på den fælles landbrugspolitiks rolle i forbindelse med at skabe bedre kostvaner og bekæmpe overvægt og fedme.
  • I september 2007 var et af nøglemålene i forbindelse med EU's vedtagelse af frugt- og grøntsagsreformen at vende nedgangen i forbruget af frugt og grøntsager blandt unge.
  • Efter vedtagelse af frugt- og grøntsagsreformen opfordrede Rådet Europa-Kommissionen til at fremlægge et forslag til en skolefrugtordning, som tager udgangspunkt i en konsekvensanalyse.
  • Europa-Parlamentet understregede i forslaget til EU's almindelige budget for 2008 endnu en gang sin stærke opbakning til finansieringen af en skolefrugtordning.
  • Kommissionens forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2013 vil øge EU's finansieringsramme og den samfinansieringssats, der i dag er afsat til skolefrugtordningen.
Til toppen

Er en skolefrugtordning et effektivt redskab?

EU-skolefrugtordningen forvaltes af GD AGRI og har kørt i tre skoleår. Der er tale om et meget vigtigt initiativ, som er målrettet mod de yngste generationer blandt europæerne, og det skal hjælpe dem med at få sunde spisevaner.

Ifølge de årlige kontrolrapporter 2010/2011 har over 54 000 skoler og 8,1 millioner børn deltaget i skolefrugtordningen i 24 deltagende medlemsstater.

Til toppen

Hvordan kan virkningen af skolefrugtordningen måles?

GD AGRI er i gang med at gennemføre en ekstern evaluering af ordningen, og denne afsluttes i 2012. Medlemsstaterne evaluerer ligeledes deres ordninger inden februar 2012. Oplysningerne fra evalueringerne samles i en Kommissionsrapport om gennemførelsen af skolefrugtordningen, som fremlægges for Rådet og Europa-Parlamentet. Denne ledsages om nødvendigt af passende forslag.

I rapporten vil der blive set på, i hvor høj grad EU-skolefrugtordningen har medført en velfungerende skolefrugtordning i medlemsstaterne, og i hvilken grad ordningen har forbedret børnenes spisevaner.

Til toppen

Hvad er merværdien af skolefrugtordningen for EU?

  • Give inspiration til at påbegynde nye ordninger eller udvide de eksisterende ordninger.
  • Skabe en bæredygtig flerårig finansieringsramme.
  • Bekæmpe sociale og økonomiske uligheder, hvad angår frugt- og grøntsagsforbruget.
  • Øge opmærksomheden hos målgruppen, da skolefrugtordningen har stort potentiale i forbindelse med behandlingen af befolkningens sundhedsmæssige problemer.
  • Stille almene retningslinjer og vejledning til rådighed for medlemsstaterne i forbindelse med forvaltningen af programmet.
  • Integrere knowhow, fremme udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem medlemsstater, interesserede og initiativtagere ved at stille sammenlignelige data til rådighed om programmerne.
Til toppen

Hvad betyder "5 om dagen"?

Det svarer til fem portioner (a 80 g) frugt og grønt om dagen. Der er tale om fem portioner frugt og grønt i alt og ikke fem portioner af hver. Dette følger WHO's anbefaling om at spise mindst 400 g frugt og grønt om dagen for at nedsætte risikoen for alvorlige sundhedsproblemer.

Til toppen

Hvorfor skal jeg spise fem portioner frugt og grønt om dagen?

  • Frugt og grønt indgår som vigtig del af en sund og varieret kost.
  • Frugt og grønt indeholder mange næringsstoffer, vitaminer, mineraler og fibre.
  • Frugt og grønt kan være med til at mindske risikoen for hjerteproblemer, hjertetilfælde og nogle kræftformer.
  • Frugt og grønt har et lavt indhold af fedt og kalorier.
Til toppen