VIGTIG JURIDISK MEDDELELSE: Oplysningerne på dette netsted er omfattet af en erklæring om ansvarsfraskrivelse og en meddelelse om ophavsret.

EuropaflagetEuropa
Europa-Kommisionen
esdadeelenfritnlptfisv
Landbrug

De central- og østeuropæiske landes landbrugssituation og udsigter

Slovakiet

Oversigt

Økonomien i almindelighed

Til trods for tidligere bange anelser er der sket en hastig forbedring af Slovakiets økonomiske situation i årene efter delingen i Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik i 1993. I de efterfølgende år gjorde Slovakiet gode fremskridt, hvad angår makroøkonomisk stabilisering og økonomisk vækst. Væksten i BNP lå mellem 5% og næsten 7%, inflationen blev dæmpet og androg 6,5% i 1996, og arbejdsløsheden ligger på linje med EU-gennemsnittet.

Selv om den økonomiske vækst lå i den øverste del af skalaen i regionen og underskuddet på handelsbalancen blev reduceret i forhold til det meget høje niveau i 1996, forværredes den makroøkonomiske situation i 1997. Den offentlige sektors underskud voksede betydeligt, underskuddet i udenrigsøkonomien mindskedes, hovedsagelig som følge af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, og holdt sig på et urealistisk højt niveau, og inflationen og arbejdsløsheden tiltog på ny, hvilket medførte en forringelse af den gunstige situation, der blev skabt i tidligere år. Det fundamentale økonomiske problem i Slovakiet er, at penge- og finanspolitikken ikke er samordnet, og at den økonomiske omstrukturering foregår i et for langsomt tempo. For at kompensere for den dårlige finanspolitik har den slovakiske nationalbank ført en restriktiv pengepolitik siden 1996. De deraf følgende høje rentesatser skader virksomheder og banker. En mere fundamental løsning af problemet med underskud i udenrigsøkonomien og statsfinanserne ville være at gennemføre en væsentlig reduktion af den offentlige sektors udgifter kombineret med transparente omstruktureringsforanstaltninger for at øge slovakiske virksomheders evne til at konkurrere på eksportmarkederne.


Landbruget i økonomien som helhed

Det kraftige genopsving i økonomien i almindelighed medførte en generel tilbagegang i landbrugets betydning i den generelle økonomi. Landbrugets bidrag til BNP udgjorde 5,9% i 1993 og faldt til 4,4% i 1997. Dets ringe betydning skal også ses på baggrund af den slovakiske økonomis industri- og serviceorienterede karakter. Den gunstige situation i økonomien som helhed kunne absorbere arbejdskraft fra landbruget, som blev overflødiggjort under omstruktureringen.

Til trods for den relativt lille andel i resultaterne i landets generelle økonomi spiller landbruget en forholdsvis vigtig rolle, når det gælder bevarelsen af den økonomiske og samfundsmæssige ligevægt. Indkomsten pr. indbygger er konsekvent lav, og levnedsmiddeludgifternes andel af de samlede forbrugsudgifter er høj (37%), og det gør levnedsmiddelpriserne til en endnu mere følsom post på husholdningsbudgettet. Priserne på landbrugsprodukter, som forarbejdningsvirksomhederne får leveret fra de interne producenter, har hidtil været forholdsvis lave. Dette har gjort det muligt at holde udviklingen i forbrugerpriserne nede på et niveau, der ligger under den generelle inflationsrate, og har medvirket til at lette forbrugernes trængte økonomiske situation i overgangsperioden.

Levnedsmiddelindustriens ringe konkurrenceevne og manglen på effektive afsætningsstrukturer i aftagersektoren har lagt hindringer i vejen for det økonomiske genopsving i den slovakiske agroindustrielle sektor. Landbrugsproducenterne klarede omstruktureringen og tilpasningen til markedsøkonomien langt bedre end levnedsmiddelindustrien. Både bedrifternes struktur og kapacitet kunne omgående klare en produktionsstigning, hvis landbrugerne fik mere fordelagtige priser fra aftagersektoren.


Arealanvendelse

I Slovakiet anvendes 2,4 mio. ha jord eller 49,5% af det samlede areal til landbrugsproduktion. I overgangsperioden forblev arealanvendelsen stort set uændret for de fleste basiskategoriers vedkommende. Der skete kun en lille omlægning fra agerjord til vedvarende græs. Udnyttelsen af de 1,4 mio. ha agerjord har undergået større ændringer siden overgangsperiodens begyndelse. Den bratte nedgang i kvægbestanden medførte et fald i efterspørgslen efter grønfoder, og grønfoderarealet blev delvis omlagt til kornproduktion eller mere ekstensiv produktion på vedvarende græs. Arealet med oliefrø er blevet fordoblet på grund af større rentabilitet og støtte til rå- og hjælpestoffer. Efter en første periode med tilbagegang har der atter kunnet konstateres en moderat stigning i produktionen af korn og sukkerroer siden 1993.


Landbrugsproduktion og forbrug

Overgangen havde stor indvirkning på landbrugsproduktionen. Forskellen mellem priserne på landbrugsprodukter og landbrugets rå- og hjælpestoffer resulterede i et lavere afkast. Produktionen måtte tilpasses på grund af de mere sparsomme finanser og ringere adgang til investerings- og driftskapital som følge af en faldende støtte til landbruget. Den interne efterspørgsel efter levnedsmidler aftog (fx faldt efterspørgslen efter mejeriprodukter med en tredjedel), og producenterne fik konkurrence fra importerede produkter.

I de første tre reformår faldt landbrugets bruttoproduktion brat, og i 1993 nåede den kun op på 71% af gennemsnittet for 1986-1990. Derefter kunne der konstateres en moderat stigning, nemlig til 85% i 1997. Den animalske sektor var hårdere ramt af nedgangen end den vegetabilske sektor. Den dårligere økonomiske struktur i den animalske sektor, den højere støtte til denne sektor i tiden forud for overgangsperioden og strukturelle overskud, der for de animalske produkters vedkommende var sværere at eksportere end for de vegetabilske produkter, bidrog til de to sektorers divergerende økonomiske resultater. Husdyrproduktionen foregår hovedsagelig på store kooperative bedrifter, der er ret ufleksible og meget ofte har bevaret de økonomiske strukturer fra den socialistiske periode. Private selskaber, der langt bedre har tilpasset sig til det nye markedsøkonomiske miljø, står for en meget stor andel af den vegetabilske produktion. Hertil kommer, at det interne forbrug af kød og mejeriprodukter er faldet væsentligt mere end forbruget af vegetabilske produkter. På grund af den mindre kapitalintensive og mere fleksible produktion rettede den vegetabilske sektor sig hurtigere og nåede i 1997 op på et niveau, der ligger over niveauet i tiden før overgangen. Den animalske produktion nåede kun op på 70% af niveauet forud for overgangsperioden.

Korn beholdt sin dominerende stilling som den vigtigste markafgrøde i overgangsperioden til trods for fundamentale ændringer i efterspørgslen og en rentabilitet, der var under stærkt pres som følge af stigende udgifter til rå- og hjælpestoffer. Produktionen faldt fra 4,3 mio. tons i 1989 til 3,3 mio. tons i 1993, hvor den var helt i bund. Derefter bragte et stigende udbytte fremgang, og produktionen androg 3,7 mio. tons i 1997. I 1997 lå udbyttet dog stadig ca. 20% under niveauet på 5,2 t/ha i 1989. Fremgangen for oliefrøs vedkommende skyldtes først og fremmest den gode rentabilitet og konkurrenceevne for eksporten til Tjekkiet, Slovakiets vigtigste handelspartner. Produktionen steg til 270 000 tons i kraft af en arealudvidelse, da udbyttet siden 1992 har været stagnerende og ligget på ca. 1,9 t/ha. Sukkerproduktionen er steget siden 1993 og toppede i 1997 med 218 000 tons. Slovakiet, som traditionelt er nettoimportør af sukker, har siden 1996 dækket efterspørgslen med den interne produktion.

I overgangsperioden faldt antallet af husdyrbrug i to faser. Den første fase fra 1989 til 1992 var en fase med hastig tilbagegang. I anden fase fra 1993 skete tilbagegangen i et langsommere tempo. Det gik hårdest ud over kvægbestanden, som faldt til 52% af niveauet forud for overgangsperioden. Svinebestanden faldt til 70%, og for fjerkræs vedkommende var der tale om en tilbagegang til 89% af niveauet i 1989. Den samlede kødproduktion faldt fra ca. 480 000 tons i 1989 til 350 000 t. Oksekødssektoren var blandt de hårdest ramte produktionsgrene, og produktionen på 58 000 tons i 1997 udgjorde kun 45% af produktionen forud for overgangsperioden. Produktionen af svinekød faldt, men svarede stadig til efterspørgslen, eftersom forbruget også faldt. Fjerkræproduktionen har været i hastig fremgang siden 1992 og nåede næsten op på niveauet forud for overgangsperioden i 1997. Det samlede kødforbrug ligger stadig betydeligt under niveauet før overgangsperioden. I 1989 androg det samlede forbrug 74,1 kg/indbygger. Efter et brat fald i overgangsperiodens første år nåede forbruget atter op på 64,0 kg/indbygger i 1997.

Mælkeproduktionen faldt brat i perioden fra 1989 til 1997. Dette skyldtes nedsættelsen af støtten til sektoren, et faldende forbrug og større udgifter til rå- og hjælpestoffer. Mælkeydelsen er meget lav på grund af manglen på specialiserede malkeracer, den ringe foderkvalitet og fodringsmetoderne. Til trods for en alvorlig produktionsnedgang var der stadig strukturelle overskud af mejeriprodukter, fordi forbruget også faldt kraftigt.

Producentpriserne for de fleste produkter er steget siden 1994 takket være en stabilisering af den interne efterspørgsel og stigende markedsstøtte og til dels også som følge af påvirkninger fra verdensmarkedet. Den stigende tendens for vegetabilske produkter er væsentligt stærkere end for animalske produkter, hvor prisstigningen har været lavere end den generelle inflation for de fleste produkters vedkommende. Omregnet til ECU ser vurderingen af stigningen i producentpriserne ud til at have været for optimistisk på grund af opskrivningen af den slovakiske koruna siden 1994, og denne stigning må således fortolkes med forsigtighed.


Handelen med agroindustrielle produkter

Det nuværende toldbeskyttelsesniveau i Slovakiet er baseret på de forpligtelser, Slovakiet har indgået under GATT, hvor Slovakiet accepterede et relativt lavt beskyttelsesniveau for landbruget. Dette havde også indflydelse på de senere handelsaftaler som fx aftalerne med EU og CEFTA. For de sektorer, der for øjeblikket sakker mest bagud i omstruktureringen, såsom oksekød, svinekød og mejeriprodukter, er toldbeskyttelsen dog ret høj.

En vedholdende forringelse af handelsbalancen i perioden 1994 til 1998 førte til en ændring af politikken, og Slovakiet indførte en samhandelsforvaltning med større beskyttelse som led i sine forpligtelser. Slovakiets genindførelse af en merafgift på importen midt i 1997 er det element, der først og fremmest lægger hindringer i vejen for en gnidningsløs afvikling af udenrigshandelen. Slovakiet er traditionelt nettoimportør af landbrugsprodukter. Værdien af importen af agroindustrielle produkter er ca. dobbelt så stor som værdien af den slovakiske eksport. Både importen og eksporten af agroindustrielle produkter er steget siden 1994. Værdien af importen steg fra 20 mia. SKK i 1994 til 28 mia. SKK i 1997 og eksporten fra 12,7 mia. SKK til 14,8 mia. SKK. Den samlede værdi af handelen med agroindustrielle produkter er stigende, men dens relative andel af samhandelen i økonomien som helhed er faldende, hvilket falder i tråd med tilbagegangen i landbrugets relative betydning i økonomien. Forskellen mellem importen og eksporten øgedes fra 7 mia. SKK i 1994 til 13,2 mia. SKK i 1997. Agroindustriens andel af den samlede eksport har ligget relativt stabilt på 5% siden 1993. Den vigtigste handelspartner, såvel når det gælder import som eksport, er Tjekkiet. Den næstvigtigste handelspartner er EU, der ligesom Tjekkiet er nettoeksportør af agroindustrielle produkter til Slovakiet. Importen fra EU-landene steg konstant i perioden 1994 til 1997, og deres andel af den samlede import udgjorde 37% i 1997. Den slovakiske eksport til EU har stabiliseret sig på omkring 20% af den samlede slovakiske eksport i de sidste 4 år. I samhandelen med CEFTA (bortset fra CR) er Slovakiet nettoeksportør. CEFTA, bortset fra Tjekkiet, tegner sig for 11% af eksporten og 7% af Slovakiets import. Samhandelen med agroindustrielle produkter er spredt på alle varegrupper. Størstedelen af den agroindustrielle import omfatter varer, der ikke kan fremstilles i Slovakiet. Den beløb sig til i alt 11,9 mia. SKK eller 43% i 1997. Den anden fremherskende gruppe omfattede varer, der kan konkurrere med den interne primærproduktion, såsom mejeriprodukter, kød, korn, sukker og bagværk. Disse produkter tegnede sig for 37% i 1997. Varer såsom kaffe, alkoholholdige drikkevarer, kakao og cigaretter tegnede sig for 20% af eksporten. Slovakiets eksport er baseret på levende dyr, mejeriprodukter, sukkervarer og bagværk og drikkevarer. Korneksporten er temmelig svingende. Fra 1994 til 1995 tredobledes eksporten af kornprodukter til 4,8 mia. SKK og faldt atter til 1,6 mia. SKK i 1996 og 1997.


Bedriftsstrukturer

Tjekkoslovakiet indledte hastereformer af den agroindustrielle sektor, og Slovakiet fortsatte ad denne vej efter delingen i 1993. Privatisering og omstrukturering af landbrugssektoren var højt prioriterede opgaver i Slovakiets strategi. Som følge af privatiseringen forsvandt de kollektive brug og næsten alle statsbrug, og der opstod private kooperativer og store private bedrifter, der var organiseret som private selskaber 1. I 1996 tegnede kooperativer sig for ca. 60% af ULA og bedrifter med selskabsform sig for 20%. Som følge af omstruktureringen efter privatiseringen begyndte der en opdeling af private kooperativer i bedrifter med selskabsform, og antallet af bedrifter med selskabsform er derfor for opadgående. De slovakiske bedrifter, der opstod som følge af overgangen, er blandt de største i Europa. I gennemsnit driver de slovakiske kooperativer ca. 1 500 ha og bedrifterne med selskabsform ca. 1 190 ha. Individuelt privat landbrug og drift af smålodder var fortsat en ret marginal aktivitet, der kun omfattede 7% af det samlede landbrugsareal og havde en gennemsnitsstørrelse på 7,7 ha.

Selv om de små bedrifters og småloddernes andel af arealet tilsyneladende er ret ubetydelig, er deres bidrag til landbrugsproduktionen stort. Over 60% af kartoffelproduktionen fandt sted på denne type bedrifter. Langt den største del af frugt- og grøntsagsproduktionen foregår på disse bedrifter.

Det uafklarede spørgsmål om gammel gæld, der går tilbage til det første år af overgangsperioden og tynger kooperativerne, er en alvorlig hæmsko for et økonomisk genopsving. Jordfordelingen og den endnu ikke afsluttede genindsættelse af tidligere ejere er en hindring for den bydende nødvendige etablering af et marked for jord.


Leverandør- og aftagersektoren

Privatiseringen af levnedsmiddelindustrien er næsten afsluttet (98% af aktiverne var privatiseret ved udgangen af 1997).

Levnedsmiddelindustrien er Slovakiets næststørste industrisektor med lidt over 15% af den samlede industriproduktion. Sektoren beskæftiger ca. 50 000 personer, eller under 10% af den samlede arbejdskraft i industrien. Kapaciteten på første forarbejdningstrin for produkter såsom kød, frugt og grøntsager, stivelse og sukkerroer, overstiger den faktiske produktion. Når det gælder mejeriprodukter, udnyttes kun to tredjedele af kapaciteten. Kapaciteten udnyttes bedre på de højere forarbejdningstrin (konservesfabrikker, industribagerier).

De direkte udenlandske investeringer ligger stadig på et forholdsvis lavt niveau, hvilket til dels skyldes, at man foretrækker intern kapital i forbindelse med privatiseringen og at de generelle investeringsregler er uigennemsigtige, men der er ikke er tale om fuldstændig diskrimination over for fremmede investorer. Levnedsmiddelindustrien er dog den sektor, der tiltrækker flest direkte udenlandske investeringer i fremstillingssektoren. I 1997 gik ca. 11% af alle direkte udenlandske investeringer til levnedsmiddelindustrien.

Der mangler stadig et moderne detailhandelssystem i Slovakiet. I de fleste områder af Slovakiet er markedet domineret af små butikker. Der er kun begrænsede direkte investeringer fra EU til rådighed til opbygning af et detailhandelssystem. Markedsføringen af produkter er nødlidende, fordi der ikke findes engrosmarkedsinfrastrukturer. Den agroindustrielle kæde er stadig præget af monopolistiske eller oligopolistiske strukturer, og de beskyttes af snævre forbindelser til den offentlige sektor. Der mangler stadig disciplin, når det gælder betalinger i forretningsforhold. Den juridiske støtte til virksomhederne, når det gælder inkasso, er stadig utilstrækkelig.


Støttepolitikken for den agroindustrien

Sammenlignet med tiden forud for overgangsperioden er støtten til landbruget ret ubetydelig i Slovakiet. De samlede budgetudgifter til landbrugsstøtte er på ca. 1,8% af BNP. Den samlede støtte til landbruget målt i producentstøtteækvivalent (PSE) var på 19% i 1996, men steg til 25% i 1997. Generelt lægger budgetmæssige restriktioner loft over støtten, og i 1997 tegnede den samlede interne støtte sig for 77% af det loft, som Slovakiet har forpligtet sig til at overholde i GATT. Væksten i subsidierne vil sandsynligvis ophøre i 1998, da landbrugsbudgettet er blevet nedskåret med ca. 4%.

Der er dog blevet iværksat en bred vifte af politiske instrumenter, som har støttet landbruget i omstruktureringsprocessen. Omkring 10% af budgettet går til markedsstøtteforanstaltninger, som består af interventionsopkøb af udvalgte produkter (navnlig korn og kød) til garanterede mindstepriser, og til eksportsubsidier (hovedsagelig mejeriprodukter, oksekød og sukker). 20% af budgetoverførslen går til produktionsstøtte, der ydes i form af støtte til rå- og hjælpestoffer og skal mindske virkningen af de øgede priser på rå- og hjælpestoffer. Strukturpolitiske foranstaltninger for landbruget tager sigte på at holde liv i landbruget i ugunstigt stillede områder. Direkte betalinger til landbrugere i ugunstigt stillede områder tegner sig for størstedelen af landbrugsstøtten i Slovakiet og en fjerdedel af budgetudgifterne.


Politikken for udvikling af landdistrikterne

Omkring 48% af befolkningen lever i landdistrikter i Slovakiet, 40% i områder mellem by og land og 12% i byområder. Politikken for udvikling af landdistrikterne befinder sig stadig på de indledende stadier og er stadig underlagt regionalpolitikken, som på sin side endnu ikke er særligt veludviklet. Problemerne i landdistrikterne i Slovakiet og den livlige internationale debat om emner, der vedrører udviklingen af landdistrikterne, navnlig i EU, har dog givet større forståelse for behovet for en hensigtsmæssig overordnet strategi for udvikling af landdistrikterne.

De første skridt hen imod en integreret politik for udvikling af landdistrikterne blev taget med oprettelsen af et agentur for landdistriktsudvikling i 1995. I 1998 udarbejdede det slovakiske landbrugsministerium et udkast til en “rammeplan for udvikling af landdistrikterne i Slovakiet”, hvori målene for og principperne i den fremtidige landdistriktsudvikling formuleres på grundlag af mange ideer, der er oppe i tiden. Som et langsigtet mål stiler denne rammeplan efter at indføre en politik for udvikling af landdistrikterne på linje med EU-modellen. Der er dog stadig mange tekniske, administrative og finansielle problemer, som skal løses. Manglende finansielle ressourcer, navnlig på lokalt plan, sætter i høj grad grænser for udviklingen af landdistrikterne.


Udsigterne på mellemlang sigt frem til 2003

Der har i den senere tid været en tendens i Slovakiet til at ty til administrative frem for markedsorienterede foranstaltninger til gennemførelse af den yderligere, ubetinget nødvendige omstrukturering af den agroindustrielle sektor. Udsigterne på mellemlang sigt bygger på den underliggende forudsætning, at der ikke vil blive iværksat flere omfattende administrative foranstaltninger, som kan få negative følger.

Et vedholdende, stort underskud på betalingsbalancens løbende poster, voksende pres på statsfinanserne og en begrænset tilgang af udenlandske investeringer kan resultere i en devaluering af den slovakiske koruna i begyndelsen af næste prognoseperiode. En yderligere deregulering af priserne (energi, varme) og en liberalisering af huslejerne vil fremme inflationen. Når disse udgifter skal dækkes, vil de fleste slovakiske forbrugers indkomst komme under yderligere pres.

Den interne efterspørgsel vil derfor ikke sætte skub i den agroindustrielle produktion. Først ved prognoseperiodens udgang, når der skulle ske en lille indkomstforbedring, kan der forventes lidt fremgang via forbruget. Det vedvarende budgetunderskud giver kun ringe mulighed for at øge støtten til landbruget. Devalueringen af korunaen vil forbedre den slovakiske landbrugseksports konkurrenceevne og begrænse importen af agroindustrielle produkter. Dette vil forbedre de interne producenters økonomiske situation på mellemlang sigt og resultere i en moderat stigende produktion ved prognoseperiodens udgang. Investeringstakten i levnedsmiddelindustrien forventes at sige ved prognoseperiodens udgang, og produktionen af forarbejdede levnedsmidler forventes også at stige hen imod periodens afslutning. I løbet af de kommende år forventes der en forbedring, hvad angår den agroindustrielle sektors begrænsede lånemuligheder, som er en af hovedgrundene til den begrænsede udvidelse

I landbrugssektoren vil kooperativer fortsat være den dominerende bedriftstype, men omtruktureringen, der indebærer en opdeling i mindre enheder og en ændring af den retlige status til aktieselskaber eller selskaber med begrænset hæftelse, vil fortsætte. Forskellene i effektivitet bedrifterne imellem vil blive større, og de bedre stillede bedrifter vil opnå en mere effektiv udnyttelse af den anvendte arbejdskraft. Den vedvarende store arbejdsløshed vil dog begrænse absorberingsevnen i landdistrikter med ringe diversificering.

Produktionen af markafgrøder har givet et bedre afkast siden 1993. Siden 1995 har nettoindkomsten af markafgrøder været positiv. I sektoren for markafgrøder forventes der derfor en yderligere stigning i areal og udbytter. Den animalske sektor har hidtil haft tab. Ligevægtspunktet for afkast af den animalske produktion forventes nået i 1998 (idet det dog bl.a. er en forudsætning, at støtten ikke nedsættes). Men den samlede produktion forventes stadig at falde en smule indtil 2000 (når man ser bort fra fjerkræ, hvor produktionen allerede er stigende). Fra 2000 vil der kunne registreres en moderat stigning for svinekøds-, oksekøds- og mælkeproduktionens vedkommende.


1  Selskaber med begrænset hæftelse, aktieselskaber


Top

Landbrug ] - [ Undersøgelser vedrørende de central-og østeuropæiske lande ]

Hvad nyt?

Aktuelle emner

Indeks

Mailbox

Søgning

Information

Undersøgelse