European FlagEuropa
Europa-Kommisionen

esdadeelenfritnlptfisv

fact sheets


Reform af olivenoliesektoren

Efter offentliggørelsen af flere rapporter fra Kommissionen, Europa-Parlamentet og Revisionsretten er nødvendigheden af en dybtgående reform af støtteordningen for olivenolie blevet bekræftet.

Selv om der næppe stilles spørgsmålstegn ved en reform, har strukturen af den kommende fælles markedsordning til gengæld været genstand for en følelsesladet debat.

Formålet med dette faktablad er derfor at præsentere den foreløbige reform, som blev vedtaget af Rådet i juli 1998, samt forklare udfordringerne og mulighederne for en traditionelt europæisk sektor, som spiller en vigtig rolle både af økonomiske grunde samt for bevarelsen af en økologisk og social ligevægt i de producerende regioner.


En vigtig aktivitet på et marked i vækst

EU er langt den største producent og den største forbruger i verden af olivenolie. Mens dette produkt altid har udgjort en af basisingredienserne i middelhavskøkkenet, anvendes det nu i stigende grad i hele EU og bliver lidt efter lidt en fast bestanddel i madvanerne hos nye forbrugere, som har lært at sætte pris på det. I 1996/97 udgjorde forbruget af olivenolie i EU 1.620.000 t ud af et globalt forbrug i størrelsesordenen 2.320.000 t.

De producerende medlemsstater er, nævnt efter størrelsen af deres produktion, Spanien, Italien, Grækenland, Portugal og Frankrig. I 1995 dækkede olivenlundene i EU næsten 4,5 mio. hektarer, heraf 50% i Spanien og 25% i Italien.

Olivendyrkningen er meget udbredt i Middelhavsområdet og udgør en vigtig aktivitet både for økonomien i landdistrikterne og for den økologiske ligevægt i de producerende regioner. Der findes ca. 2.240.000 olivenolieproducenter i EU, heraf 850.000 i Italien, 780.000 i Grækenland og 500.000 i Spanien. I Portugal og Frankrig, som har en mindre produktion, findes der henholdsvis 90.000 og 20.000 producenter.

Den globale produktion i produktionsåret 1996/97 anslås til ca. 2,8 mio. t. 70% af denne produktion stammer fra EU. Den resterende del kommer hovedsageligt fra Tunesien, Tyrkiet, Syrien og Marokko. Den samlede produktion fra disse fire lande udgør ca. 730.000 t. EU-produktionen har således afgørende betydning for udsvingene på verdensmarkedet for olivenolie.

Selv om EU er selvforsynende med olivenolie, betyder dette dog ikke, at der ikke handles med tredjelande. I 1996/97 blev der importeret ca. 150.000 t olivenolie og eksporteret 250.000 t. Andre store eksportører er Tunesien (115.000 t), Tyrkiet (40.000 t) og Marokko (35.000 t). De største importører er USA (140.000 t), Japan (26.000 t) og Canada (19.000 t).


Bestemmelser, der skal reformeres

Den fælles markedsordning for olivenolie blev indført den 10. november 1966, da EF kun talte seks medlemsstater. Oprindeligt omhandlede denne ordning følgende syv punkter:

  1. En prisordning bestående af tre slags priser:

    • producentindikativprisen, som fastsættes af Ministerrådet for at sikre producenterne en rimelig indkomst og opretholde produktionsstørrelsen i EU
    • interventionsprisen, dvs. den pris, som interventionsorganerne skal betale i de sidste fire måneder af produktionsåret ved opkøb af olivenolie, der svarer til en standardkvalitet, som er fastsat af Rådet
    • den repræsentative markedspris, dvs. det prisniveau, der åbner mulighed for en normal afsætning af produktionen af olivenolie, navnlig under hensyntagen til markedsudsigterne for vegetabilske fedtstoffer.

  2. Eksportrestitutioner, som har været begrænsede siden EU's forpligtelse til at reducere sin eksportstøtte inden for rammerne af GATT-aftalerne.

  3. En produktionsstøtte, der skelner mellem støtte til olivendyrkere med en gennemsnitsproduktion på over 500 kg og støtte til små producenter med en gennemsnitsproduktion på under 500 kg, og som derfor kan få en supplerende støtte. Med undtagelse af de små producenter blev støtten reduceret proportionelt med den mængde, der oversteg den maksimale garantimængde på 1.350.000 t.

  4. En forbrugsstøtte, der har til formål at styrke olivenoliens konkurrenceevne over for olie, der er fremstillet af oliefrø, samt finansiering af salgsfremmende foranstaltninger til fordel for forbruget af olivenolie.

  5. En intervention i form af støtte til privat oplagring, der ydes ved indgåelse af tidsbegrænsede kontrakter om privat oplagring.

  6. Restitutioner til konservesindustrien, som ydes for at lette afsætningen af olivenolie i konservesindustrien.

  7. Særforanstaltninger til stimulering af forbruget af spiseoliven, og for at muliggøre en regulering af udbuddet, særlig gennem finansiering af oplagringen.


Den nye ordning

I de nye bestemmelser indføres en overgangssordning, som anvendes fra den 1. november 1998 til den 31. oktober 2001. Denne periode gør det muligt at fjerne visse mangler, som har forårsaget markedsforstyrrelser, og foretage en dybtgående analyse af sektoren med henblik på at forberede en mere gennemgribende reform til år 2001.

Ligesom de øvrige reformer inden for den fælles landbrugspolitik tilsigter disse foranstaltninger at gøre sektoren mere konkurrencedygtig gennem en større ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. De har også til formål at forbedre kvaliteten af olivenolie. Derudover vil den nye ordning blive kendetegnet ved en forenkling af bestemmelserne og en mere effektiv kontrol.

I de vedtagne foranstaltninger forøges den maksimale garantimængde med 31,6%, som således fastsættes til 1.777.261 t. Den støtte, som ydes til producenterne, reduceres til gengæld med 5%. Det er desuden bestemt, at der efter den 1. november 2001 kun kan ydes produktionsstøtte til olie fra olivenlunde, som er tilplantet inden den 1. maj 1998, bortset fra de i forordningen fastsatte undtagelsestilfælde. Forordningen indeholder desuden bestemmelser om:

  • opdelingen af den maksimale garantimængde i nationale garantimængder blandt producentlandene for i højere grad at ansvarliggøre de producenter, hvis produktion overstiger den maksimale garantimængde
  • muligheden for at anvende en del af de nationale garantimængder i spiseolivensektoren
  • afskaffelse af ordningen med produktionsstøtte, der skelner mellem små producenter (med en produktion på under 500 kg) og de andre producenter, da denne ordning har vist sig at være vanskelig at kontrollere
  • ophævelse af forbrugsstøtten, hvis aktuelle virkning er tvivlsom
  • forbedring af den private oplagring, der tilsigter at stabilisere markedet, samt ophævelse af offentlige interventionsopkøb.


Forslagenes indvirkning på produktionsårene 1998/99 til 2000/01

Forøgelse af den maksimale garantimængde

Den maksimale garantimængde forøges for at tage hensyn til fællesmarkedets absorptionskapacitet og udviklingen på de internationale markeder. Denne maksimale garantimængde opdeles i nationale mængder, hvilket gør det muligt i højere grad at ansvarliggøre producenterne i tilfælde af produktionsstigninger, eftersom kun de medlemsstater, der overstiger deres kvote, bliver straffet. Til gengæld bliver de medlemsstater, der har haft en lille høst, ikke længere straffet.

Den maksimale garantimængde er fastsat til 1.777.261 t, heraf 760.027 t for Spanien, 543.164 t for Italien, 419.529 t for Grækenland, 51.244 t for Portugal og 3.297 t for Framkrig.

På grund af de store udsving i høsten inden for olivenoliesektoren har Rådet fastsat, at i tilfælde af, at en medlemsstat ikke skulle nå den maksimale garantimængde, kan denne medlemsstat lægge 80% af sin andel af den ikke opbrugte maksimale garantimængde til næste sæsons maksimale garantimængde. De resterende 20% fordeles i det løbende produktionsår på medlemsstater, som har oversteget deres egen maksimale garantimængde. Denne omfordeling er et udtryk for solidaritet mellem EU-landene, da medlemsstater, som har haft en for stor produktion, ikke får deres støtte skåret for meget ned, mens andre medlemsstater ikke har nået deres maksimale produktion.

For at undgå en generel uligevægt på markedet er det allerede nu blevet besluttet, at der efter den 1. november 2001 ikke ydes nogen støtte til olivenlunde, der er tilplantet efter den 1. maj 1998. Denne foranstaltning giver mulighed for at undgå beplantninger i spekulationsøjemed, som hidtil har gjort olivenoliemarkedet ustabilt.

Forenkling og rationalisering af ordningen

Da Rådet har besluttet at forøge den maksimale garantimængde for at tilpasse EF-produktionen af olivenolie til den reelle markedssituation, bliver de udgifter, som denne forøgelse medfører for EU-budgettet, ud over en reduktion af støtten udlignet af en forenkling og rationalisering af visse foranstaltninger, som har vist sig at være problematiske. Følgende foranstaltninger er bl.a. blevet ophævet:

  • Den særlige støtte til fordel for små producenter er ophævet. Det viste sig at være meget vanskeligt at forvalte denne støtte, som var blevet indført med det formål at frigøre ressourcer til bedre at kontrollere de store producenter, som tegner sig for 75% af den samlede produktion. Det hændte bl.a., at der to gange blev ydet støtte til den samme olie: først i form af et fast støttebeløb til små producenter og derefter under støtteordninger for andre producenter.

  • Forbrugsstøtten er ligeledes ophævet. Den var oprindeligt blevet indført for at reducere forskellen mellem prisen på olivenolie og prisen på anden vegetabilsk olie. Dog er forbrugsstøtten efterhånden blevet reduceret med 80%, og de frigjorte midler fra denne besparelse er blevet overført til produktionsstøtten. For fremtiden er forbrugsstøtten således helt ophævet som følge af de omfattende midler til kontrol, der viste sig at være nødvendige for gennemførelsen, og som følge af den vanskelige forvaltning og den ringe effekt, som den havde på forbruget.

  • Ordningen med interventionsopkøb erstattes af en ordning for privat oplagring med præmietildeling. Mekanismen med offentlige interventionsopkøb passer dårligt til olivenoliesektoren, fordi der fortsat består en uligevægt mellem produktionen og forbruget på trods af de nationale garantimængder og begrænsningen af nye beplantninger. I de seneste år har overførslen af en betydelig del af forbrugsstøtten til produktionsstøtten endvidere fået sidstnævnte til at stige med 66%. Den garanti, som interventionsprisen giver, er således blevet mindre vigtig, men udgør dog stadig et incitament til at producere uafhængigt af ligevægten på markedet. Endvidere er de offentlige myndigheders forvaltning af lagrene vanskelig at gennemføre, og den giver ikke de nødvendige garantier for produktets kvalitet.

Forbedringer af kontrolordningen og kvaliteten

For ved kontrollen at råde over præcise og pålidelige informationer om olivenolieproduktionen og antallet af oliventræer i EU, vil Kommissionen videreudvikle det analysesystem baseret på luftfotografering, som er indført, samt anvende det geografiske informationssystem (GIS), som allerede anvendes for markafgrøder, i stedet for fortegnelsen over olivendyrkningsarealer, til indhentning og analyse af de tilgængelige informationer om sektoren.

Kvalitet er en nøglefaktor til at opnå trofaste forbrugere og øge forbruget af olivenolie i EU og tredjelande. Derfor vil Kommissionen i overgangsperioden fastlægge en integreret strategi, der er bedre koordineret, og som fokuserer på kvalitet i vid betydning. Denne strategi indebærer navnlig en tilpasning af referenceværdierne og egenskaberne for de forskellige kategorier olivenolie samt bestemmelser om oprindelse.


En bedre fordeling af støtten

Denne foreløbige reform er blevet indført for bedre at fordele støtten, og fjerne de negative virkninger af den fælles markedsordning for olivenolie. Reformens foreløbige karakter skyldes, at det er nødvendigt at forbedre kontrolinstrumenterne i olivenoliesektoren.

Denne overgangsfase udgør dog en reel forbedring af støtten til en vigtig aktivitet i landdistrikternes økonomi i adskillige regioner, særlig gennem de forøgede maksimale garantimængder og den førhøjede støtte. Reformen gør det også muligt at undgå at straffe alle producenterne som følge af en lokal overproduktion, og at nøje afpasse behovene til den endelige reform.

Europa-Kommissionen er meget bevidst om de vigtige økonomiske, sociale og økologiske funktioner, som olivendyrkningen har, og det er netop derfor, at Kommissionen finder det meget væsentligt at reformere markedet. Det kræver således en aktiv indsats at rette de konstaterede mangler.

(10/1998)


Top

© ] - [ Up Level ]

Hvad nyt ? Søgning Information