Navigation Main
Søg på denne side
Mærkning
EU's økologi-mærke er beregnet til at styrke forbrugernes tillid til den økologiske oprindelse og kvalitet af de økologiske føde- og drikkevarer. Mærkets tilstedeværelse på et produkt garanterer, at EU's økologiforordning er blevet overholdt.
Fra juli 2010 er EU's økologimærke obligatorisk for alle præemballerede økologiske fødevarer inden for Den Europæiske Union. Økologimærket må også anvendes frivilligt til ikke-præemballerede økologiske varer, der er produceret inden for EU, eller andre økologiske varer, der er importeret fra tredjelande.
Økologimærket, som er et registreret fællesmærke, og brugervejledningen kan hentes i alle grafiske formater nedenfor.
- EU's økologi-logo, jpg-format (ZIP, 0,1 MB)
- EU's økologi-logo, gif-format (ZIP, 0,1 MB)
- EU's økologi-logo, eps-format (ZIP, 0,1 MB)
- EU's økologi-logo, ai-format (ZIP, 8,7 MB)
- Brugervejledning for EU's mærke for økologisk landbrug som pdf
- Vilkår for anvendelse af mærket som pdf
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 271/2010 af 24. marts 2010
- Liste over EU kontrolorganer og myndigheder (pdf, 0,4 MB) (en)
Det gamle og det nye EU-økologimærke:
Det nye økologimærke er det andet certificerende mærke for økologiske produkter i EU. Det første mærke blev indført i slutningen af 1990'erne, og det var frivilligt at anvende det. Det afskaffes pr. den 1. juli 2010, selv om det fortsat vil kunne ses på nogle produkter, der er på vej gennem forsyningskæden.
I 2007 gav alle medlemsstaterne deres støtte til ideen om at hjælpe den økologiske landbrugssektor ved at indføre et obligatorisk EU-økologimærke. For at finde et originalt design, som ville appellere til alle europæiske forbrugere, besluttede Europa-Kommissionen i 2008 at udskrive en konkurrence om et økologimærke i hele EU. Konkurrencen var åben for kunst- og designstuderende i alle EU-lande. Målet var at skabe og finde et mærke til præemballerede økologiske produkter.
3422 designstuderende deltog i konkurrencen, der løb fra marts til juli 2009. Dette overvældede antal bidrag blev vurderet af en dommerkomité bestående af fagfolk, som fik den svære opgave at skulle vælge de ti bedste mærker. Efter at eventuelle ophavsrettigheder var blevet undersøgt, var der tre kandidater, der kvalificerede sig til en åben onlineafstemmning om det bedste mærke. Fra den 6. december 2009 og frem til den 31. januar 2010 blev der afgivet næsten 130.000 stemmer på det nye EU-økologimærke.
Den tyske designstuderende Dušan Milenković vandt med sit mærke “Euro-blad”, som fik 63 % af det samlede antal stemmer fra den europæiske befolkning.
Hvis du vil vide mere om det nye EU-økologimærke, henviser vi til de hyppigst stillede spørgsmål og svar.

||